Nykøbing Falster-Nakskov - operatør: LT (Oprindelig: LJ)

Lollandsbanens Historie: Fra Begyndelsen til I Dag

De første planer om anlæggelsen af en jernbane på Lolland opstod i 1865. Det var civilingeniøren G. V. A. Kröhnke fra Glückstadt, der fik koncession til en jernbanestrækning fra København via Nykøbing Falster til Syltholmen på Lolland (i nærheden af Rødby). Selvom projektet blev skrinlagt, var visionen om en jernbane på Lolland langt fra glemt. Den driftige C. F. Tietgen og Privatbanken besluttede sig for at videreføre Krøhnkes projekt, men i første omgang var det vanskeligt at skaffe den nødvendige udenlandske kapital.

Privatbankens Koncession og Jernbanens Anlæg

Til trods for de økonomiske udfordringer lykkedes det alligevel Privatbanken at få koncession til anlæg af en jernbane fra Nykøbing Falster til Nakskov, inklusive en sidebane fra Maribo til Rødby. Denne koncession blev tildelt den 29. marts 1873, og markerede begyndelsen på jernbanens udvikling på Lolland. Selvom Tietgen og Privatbanken spillede en afgørende rolle i denne fase, blev projektet et udtryk for det stigende behov for infrastruktur, der kunne forbinde landets yderområder med de mere centralt beliggende byer og økonomiske centre.

Modernisering i 1990'erne

I begyndelsen af 1990'erne gennemgik Lollandsbanen en række omfattende moderniseringer. I årene 1992-93 blev et nyt sikringsanlæg, af typen E 80, installeret på samtlige stationer, og der blev etableret et fjernstyringsanlæg, type Ericos 890, leveret af Adtranz Signal. Dette fjernstyringsanlæg blev implementeret i 1993, hvilket førte til, at Lollandsbanens Trafikcentral, der siden 1982 havde været placeret på første sal i stationsbygningen i Maribo, blev flyttet til stueetagen. I samme periode blev stationskontorer og billetsalg også ombygget med moderne faciliteter, hvilket inkluderede nye skrankeekspeditioner og kontorer.

Opdaterede Stationer og Ny Infrastruktur

Flere mindre stationer på Lollandsbanen, såsom Avnede, Grænge og Ryde, blev opgraderet med moderne murstensbygninger, der indeholdt venterum til passagererne. Et nyt standsningssted ved Øster Toreby på Lolland blev oprettet i september 1996 for at betjene et større bebygget område, der inkluderede skoler, uddannelsescentre og virksomheder. Dette standsningssted blev en vigtig del af infrastrukturen og understøttede den stigende pendlertrafik til og fra Nykøbing Falster.

Lollandsbanen Som En Moderne Transportvirksomhed

I løbet af de seneste årtier har Lollandsbanen undergået en markant forvandling. Banen fremstår i dag som en moderne og effektiv transportvirksomhed med cirka 80 ansatte, der hvert år befordrer omkring 900.000 passagerer. På hverdage kører der omkring 25 togpar dagligt, hvilket sikrer hyppige forbindelser mellem byerne på Lolland og Falster. Denne moderne bane er resultatet af kontinuerlige investeringer i både materiel og infrastruktur.

Aktiefordeling og Ejerskab

Efter overdragelsen af de statslige ejerandele har aktiefordelingen i Lollandsbanen A/S ændret sig markant. Storstrøms Amt ejer 61 % af aktierne, mens Maribo Kommune har 14 %, Nakskov Kommune 12,5 %, Sakskøbing Kommune 5,83 %, Nykøbing Falster Kommune 4 % og Højreby Kommune 2,67 %. Denne fordeling afspejler det tætte samarbejde mellem regionerne og de lokale myndigheder, der sammen har arbejdet for at opretholde og modernisere jernbanedriften på Lolland.

Nedrivning og Ombygning af Stationer

Desværre har mange af de oprindelige stationer langs Lollandsbanen ikke overlevet tidens tand. De fleste er blevet nedrevet og erstattet af moderne bygninger eller mindre trinbræt. Nykøbing Falster Station blev nedrevet og genopført i nyere tid. Øster Toreby Trinbræt erstattede det tidligere Nagelsti, som også betjente Nystedbanen. Grænge Station, der blev opført i 1920, blev ligeledes nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Maribo Station: Et Historisk Relikvie

En af de få originale stationer, der stadig eksisterer, er Maribo Station. Som en af de ældste stationer på Lollandsbanen er den et vigtigt historisk symbol på jernbanens lange historie på øen. Selvom mange af de andre stationer langs banen, såsom Ryde, Søllested og Avnede, er blevet nedrevet og erstattet med moderne faciliteter, står Maribo som et levn fra en svunden tid, der stadig betjener togpassagerer den dag i dag.

Overgangen til Regionstog og Lokaltog

Aktieselskabet Lollandsbanen blev stiftet som et privatbaneselskab i 1954 på resterne af Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (LFJS). I denne forbindelse overtog selskabet også endeligt Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ). Lollandsbanen fortsatte med at operere som et privatbaneselskab frem til den 1. januar 2009, hvor banen blev en del af Regionstog A/S. Denne konsolidering markerede en ny fase i banens historie, som senere, den 1. juli 2015, indgik i selskabet Lokaltog. Denne udvikling er et eksempel på, hvordan jernbanesektoren i Danmark har udviklet sig i retning af større enheder med mere sammenhængende regionale transportløsninger.

Konklusion: Lollandsbanens Historiske og Moderne Rolle

Lollandsbanen har i mere end 150 år spillet en central rolle i udviklingen af infrastrukturen på Lolland og Falster. Fra de tidlige planer om at forbinde øerne med resten af Danmark til dagens moderne transportløsninger har Lollandsbanen udviklet sig til at blive en nøgleaktør i regional transport. Selvom mange af de oprindelige stationer er forsvundet, lever ånden fra de gamle dage videre i stationer som Maribo og Nakskov, hvor banen fortsætter er en vigtig livsnerve for regionen.

Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.

I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.

Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.

Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.

Lollandsbanen etablerede 1. september 1996 et nyt trinbræt ved Øster Toreby i udkanten af Nykøbing Falster.
Øster Toreby trinbræt har erstattet det tidligere Nagelsti, som deltes med Nystedbanen.

Grænges første stationsbygning stammede fra Lollandsbanens åbning den 1. juli 1874. Den første stationsbygning var en lille beskeden bygning placeret i et tyndt befolket område, dog ved et teglværk.

Indtil 1899 var der ingen direkte godsekspedition mellem Grænge og DSB, da mellemstationerne ikke kunne varetage denne service. Grænges første station havde dog meget gods, som skulle varetages, da det var her ekspeditionen af vogne til og fra den nærliggende Krungerup Holdeplads og fra 1881 til og fra Hanemose Teglværk.

Pga. den forholdsvise store godsekspedition, blev Grænges første stationsbygning i 1921 nedrevet og erstattet af en meget større og mere moderne stationsbygning. Desværre var det også i starten af 1920'erne, at stationen havde sin storhedstid og herfra gik det kun stille og roligt ned af bakke. Sidesporet til Hanemose Teglværk blev nedlagt ca. 1960 og sidesporet ved Krungerup Holdeplads blev nedlagt i 1961.

I 1973 blev ekspeditionen af vognladningsgods og stykgods nedlagt helt og flyttet til den nyetablerede godsterminal i Nykøbing Falster. Grænge Station havde herefter kun sikkerhedstjenesten og et ret beskedent billetsalg. Sikkerhedstjenesten bortfaldt året efter i 1974 og i 1976 blev Grænge Station nedsat til Trinbræt med sidespor.

Den oprindelige nydelige stationsbygning, var efterhånden meget forsømt, og blev nedrevet i 1987 og erstattet af den nuværende lille ventebygning.

I 1993 blev Grænge fjernstyret krydsningsstation.

Krungerup Holdeplads er også omtalt som Krungerup Trinbræt med billetsalg. Billetsalget blev foretaget fra vogterhuset, hvor vogterhuset havde påskrevet på gavlen "Krungerup Holdeplads"

Nykøbingvej trinbræt blev oprettet ifm. Lollandsbanens indkøb af skinnebusser i 1948.

Sakskøbing første Station på lå på den Lollandske Jernbane og opførtes til banens åbning i 1874. I årenes løb voksede stationen betydeligt og den fik selvstændig godsekspedition i 1912, havnebane 1918 og flere private sidespor. Sukkerfabrikken fik sidespor øst for Sakskøbing Station i 1912.

Det menes at det var arkitekt Adolf Ahrens der var arkitekt for Sakskøbing første Station. Adolf Ahrens var arkitekt på stationerne på Nordvestbanen på Sjælland for de stationer, som blev anlagt fra Holbæk til Kalundborg i 1874, samme år som Sakskøbing første Station. Sakskøbing første Station har fx en slående lighed med Værslev Station på Nordvestbanen, hvor det "løftede" midterparti var udført på samme måde og der er ikke set på denne måde fra andre stationer end dem Adolf Ahrens har tegnet.

Trods flere moderniseringer i tidens løb blev Sakskøbing Station for upraktisk og grundet manglende vedligeholdelse også forfalden
Sakskøbing Station blev i 1985 erstattet af en ny fuldt moderne ny Sakskøbing anden Station.

Våbensted trinbræt har i flere omgange har været trinbræt. Sidst i perioden var fra 1951 til 1963.

Den nuværende Maribo Station er den 2. station i Maribo. Den oprindelige gamle station, har ligget syd for den nuværende station i Maribo.

Maribo Station var en af Lollands vigtigste stationer i jernbanernes storhedstid. Har var der baner i 5 retninger - til Torrig, Nakskov, Nykøbing Falster, Bandholm og Rødby.

Maribo-Torrig Jernbane udgik fra Lollandsbanens station i Maribo. Togene udgik fra spor 2's østlige del der også benyttedes af Lollandsbanens tog fra Nakskov til Nykøbing Falster. I forbindelse med anlægget af banen måtte Maribo station udvides

Østoftevejen Trinbræt blev anlagt ved banens åbning, i 1874, men blev nedlagt allerede igen i 1877.

Østoftevejen åbnede igen i 1909 som Østofte Holdeplads, hvor det var var aktivet frem til lukningen i 1963.

Østofte Holdeplads er også i flæng blevet kaldt Erikstrup Holdeplads.

Ryde station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Søllested station er i dag nedrevet og erstattet af et venterum i mursten.

Den oprindelige station blev nedrevet december 2000.

Avnede Holdeplads blev også betegnet som Aunede Holdeplads.

Bygningerne fra den oprindelige Avnede Holdeplads er i dag nedrevet og erstattet med et venterum.

Sæby Huse Holdeplads åbnede i 1874 men blev allerede i 1877 lukket. Da Lollandsbanen i 1948 fik skinnebusser åbnede Sæby Huse igen, men som trinbræt.

Nakskov Station: En Historisk Perle på Lolland

Nakskov Station havde forkortelsen Nsk og var endestation for Lollandske Jernbane, som åbnede den 1. juli 1874. Gennem årene har stationen spillet en væsentlig rolle i både godstransport og persontrafik på Lolland. Stationen har oplevet flere udvidelser, især i forbindelse med godstransport, men har også haft en interessant arkitektonisk udvikling, der spejler jernbanens voksende betydning for byen. I dag står Nakskov Station som et mindesmærke over områdets industrielle udvikling og jernbanens centrale rolle i transportnettet.

Stationens Tidlige Dage og Udvidelser

Da Nakskov Station åbnede, var det først og fremmest godstransport, der dominerede trafikken, specielt på grund af det tætte samarbejde med Nakskov Sukkerfabrik og havnen. Sporarealet blev hurtigt udvidet for at imødekomme de stigende behov for transport, hvilket især omfattede store mængder sukker og landbrugsvarer. Selvom stationsbygningen ikke oplevede store forandringer i begyndelsen, var der flere udvidelser af sporene og tilslutninger til andre lokale jernbaner.

Den 5. maj 1915 blev Nakskov yderligere forbundet med Nakskov-Kragenæs Jernbane, hvilket øgede stationens betydning som knudepunkt for både gods- og persontrafik på Lolland. Denne nye jernbaneforbindelse øgede behovet for større faciliteter, men det var dog først senere, at stationens bygning blev udskiftet.

Havnebanen og Roebanerne

Samtidig med etableringen af Nakskov Station blev der også anlagt en havnebane, som spillede en vigtig rolle i byens transportinfrastruktur. Den første havnebane, der blev anlagt i 1874, var en spinkel, hestetrukket bane, som løb via Nørrevold ud til havnen. Efterhånden blev havnesporet udvidet og moderniseret med smalspor, der blev kombineret med normalspor, så det kunne betjene både almindelige godstog og roebanerne. Dette trestrenget system, hvor en tredje skinne var placeret i midten til smalsporede tog, tillod større fleksibilitet i håndteringen af både normal- og smalsporede transporter.

I 1918-1919 blev havnebanen flyttet længere mod vest og ført gennem mælkekondenseringsfabrikken "Kondensen", hvilket gjorde logistikken mere effektiv. Denne omlægning blev nødvendig på grund af de stigende transportbehov fra havnen og Sukkerfabrikken.

Arkitekturen Bag Nakskov Station

Det menes, at den oprindelige stationsbygning blev tegnet af Adolf Ahrens, en arkitekt kendt for sine stationer på Nordvestbanen mellem Holbæk og Kalundborg. Nakskov Station har flere ligheder med Ahrens' andre stationer, såsom den karakteristiske hævede midterdel af bygningen. Denne arkitektoniske stil ses blandt andet på Værslev Station og flere andre stationer fra samme periode.

Selvom stationsbygningen ikke blev væsentligt ændret i de første årtier, blev den oprindelige bygning i 1925 revet ned for at give plads til en større og mere moderne station. Denne nye bygning, tegnet af Nakskov-arkitekten Einar Ørnsholt, blev indviet den 24. november 1925. Ørnsholt var også ansvarlig for at tegne flere andre stationer på Nakskov-Rødby Banen.

Havnebanens Forbindelse til Sukkerfabrikken

Havnebanen i Nakskov blev senere forlænget gennem Nakskov Sukkerfabrik og koblet sammen med Rødbybanen vest for Løjtoftevej og nord for sukkerfabrikken. Dette skabte en effektiv ringbane, hvor togene kunne køre fra Nakskov Station via havnen og tilbage gennem Sukkerfabrikken til stationen. Denne rangering var dog ikke uden udfordringer. Banen kom ind i en spids vinkel, hvilket betød, at godstogene ofte måtte køre langt ud på Rødbybanen for at rangere, hvilket kunne føre til trafikpropper ved Løjtoftevej, da vejen ofte var spærret i op til 15 minutter.

Denne forbindelse mellem stationen, havnen og sukkerfabrikken gjorde Nakskov Station til en af de vigtigste stationer på Lolland og understøttede byens industrielle udvikling.

Nakskov-Rødby Banen og Den Nye Station

Da Nakskov-Rødby Banen skulle anlægges i 1926, blev det klart, at den oprindelige stationsbygning i Nakskov ikke længere var tilstrækkelig stor. Den blev derfor revet ned, og den nuværende stationsbygning blev opført. Denne nye bygning, som blev indviet i 1925, var designet til at håndtere både person- og godstrafik på den hurtigt voksende jernbane.

Den nye stationsbygning blev en vigtig del af det lokale transportsystem, men i takt med at godstrafikken aftog i midten af 1900-tallet, mistede stationen noget af sin oprindelige betydning. Alligevel forblev stationen et vigtigt knudepunkt for lokaltrafik og har stadig stor betydning for befolkningen i området.

Stationsklokken: Et Historisk Relikvie

En interessant detalje, der binder Nakskovs første og anden stationsbygning sammen, er den gamle stationsklokke. Klokken fra den oprindelige station blev gemt væk, da den nye station blev bygget, men i 1969 blev den genopdaget af stationsforstander C.O. Hansen. Efter en grundig istandsættelse blev klokken genmonteret på stationsvæggen ud mod perronen. Klokken havde oprindeligt tjent en vigtig funktion ved at signalere, når togene var klar til afgang, hvilket gav passagererne i stationsrestauranten tid til at afslutte deres måltid og nå toget. Stationsklokken havde oprindelig en vigtig funktion, hvor stationsforvalteren skulle ringe med klokke 3 minutter før togets afgang, så passagerer på stationsrestauranten kunne nå at blive færdige og komme med toget. Det skulle stationsforvalteren ifølge §20 i tjenestereglementet for Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab gældende fra 1. juli 1886.

Klokken hang på stationen indtil slutningen af 1970'erne, hvor den desværre blev stjålet. Dens forsvinden markerer afslutningen på en æra, hvor den ellers spillede en vigtig rolle i stationslivet.

Nakskov Stations Rolle i Dag

I dag står Nakskov Station stadig som et vigtigt mindesmærke over byens industrielle fortid og dens tilknytning til både havnen og Sukkerfabrikken. Selvom stationen ikke længere er et centralt knudepunkt for godstrafik, spiller den stadig en vigtig rolle for lokaltrafikken og er en påmindelse om den betydning, jernbanerne har haft for udviklingen af Lolland.