Vestbanen på Sjælland - operatør: DSB

Vestbanen på Sjælland er en af landets ældste og mest betydningsfulde jernbanestrækninger, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af transportinfrastrukturen i Danmark. Startende som et privat initiativ og senere overtaget af staten, har Vestbanen forbundet København med Roskilde og Korsør gennem årtier med konstant udvikling og modernisering.

Det sjællandske Jernbaneselskab, dannet af Industriforeningen, tog initiativet til oprettelsen af København-Roskilde banen. Denne bane, indviet i 1847, markerede starten på Vestbanens historie og blev en vigtig forbindelse mellem hovedstaden og det omkringliggende landskab. Med indvielsen den 26. juni 1847 af Kong Christian 8. begyndte normal drift på banen, og passagerer kunne nu nyde godt af tre daglige tog i begge retninger.

I 1856 blev banen udvidet fra Roskilde til Korsør, hvilket udvidede dens rækkevidde og betydning som en vital transportforbindelse på Sjælland. Denne udvidelse åbnede dørene for øget handel, transport og rejser mellem København, Roskilde og Korsør.

I 1988 blev strækningen fra Høje Taastrup Station til Roskilde Station udbygget til fire spor, hvilket bidrog til forbedret kapacitet og effektivitet på strækningen. Denne udvidelse var resultatet af årtiers planlægning og diskussioner om at forbedre infrastrukturen langs Vestbanen.

Vestbanen ligger parallelt med Høje Taastrup-banen og deler flere stationer med S-banen. Mens de to jernbaner eksisterer side om side, opererer de uafhængigt af hinanden i deres daglige drift, men deres fælles tilstedeværelse afspejler behovet for effektive og alsidige transportmuligheder i regionen.

Vestbanen på Sjælland er mere end blot en jernbaneforbindelse; den er en historisk arv, der vidner om Danmarks engagement i udviklingen af moderne transportinfrastruktur. Fra sine beskedne begyndelser som en privat jernbane til dens nuværende status som en vigtig transportrute på Sjælland har Vestbanen spillet en afgørende rolle i at forbinde samfund og lette bevægeligheden for mennesker og varer i regionen.

Vigtige stamdata for Vestbanen på Sjælland

Jernbanens længde i km	108,3
Optaget på Jernbanelov	Jernbaneloven af 27. februar 1852
Baneforkortelse	DSB
Statstilskud i %	0%
Dato for Koncession	1844.05.27
Jernbanen indviet	1847.06.26
Jernbanen åbnet	1847.06.27
Persontrafik nedlagt	I drift
Godstrafik nedlagt	I drift
Jernbanen nedlagt	I drift
Sportype	Dobbeltspor
Sporvidde	1.435 mm
Ballast	Skærveballast
Hastighed max	180 km/t
El drift	25 kV 50 Hz
Togkontrolsystem	ATC (ZUB 123)
Max akseltryk	22,5 tons
Max metervægt	8 tons/m
Sikrede overkørsler	0
Usikrede overkørsler	0
Bane status	Hovedbane

Vestbanen på Sjælland har eller har haft følgende stoppesteder

	Station	Afstand fra første station
	København Hovedbanegård (Kh)	0,0 km
	Enghave Station (Av)	3,0 km
	Valby Station (Val)	3,9 km
	Glostrup Station (Gl)	11,2 km
	Taastrup S-togstrinbræt (Tå)	17,5 km
	Høje Taastrup Station (Htå)	19,5 km
	Hedehusene Station (Hh)	24,2 km
	Trekroner Trinbræt (Trk)	28,3 km
	Roskilde Station (Ro)	31,3 km
	Gøderup Trinbræt (Gøt)	38,0 km
	Viby Sjælland Station (Vy)	42,5 km
	Borup Station (Bo)	49,7 km
	Kværkeby Krydsningsstation (Ky)	57,0 km
	Ringsted Station (Rg)	63,9 km
	Bringstrup Trinbræt (Brt)	68,0 km
	Fjenneslev Station (Fj)	72,0 km
	Sorø Station (So)	78,3 km
	Frederikslund Station (Fr)	86,0 km
	Slagelse Station (Sg)	92,9 km
	Forlev Station (Fo)	100,0 km
	Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw)	106,0 km
	Korsør Trinbræt (Kø)	108,3 km

København Hovedbanegård (Kh) er Vestbanen på Sjælland banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Reventlowsgade 7, 1651 København V
Stednavneforkortelse	Kh
Højdeplacering over havet	3,0 meter
GPS koordinater	55.672723,12.564776

Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede

Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.

Enghave Station hed i starten Vester Fælledvej Billetsalgssted, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Frem til 1914 var det ikke en komfortabel fornøjelse at vente på toget her, for det var først i 1914 der opførtes en lukket ventehal, men ved stationsbygningen foretoges der ikke meget i dens lange levetid. Ekspeditionsmæssigt har Enghave Station aldrig været mere end et billetsalgssted, trods benævnelsen station.

Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby. Enghave Station har været mellemblokpost for fjerntrafiksporene og på S-banen har Enghave endvidere fra 1934-1941 været overgangsstation mellem den enkelt- og dobbeltsporet strækning.

Oprindeligt holdt kun Frederiksundbanens tog ved Enghave Station, og der solgtes kun billetter til Frederiksundbanens strækning. Senere stoppede også fjerntogene ved Enghave Station. Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.

På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.

Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984 og erstattede en ny og mere moderne bygning den gamle og lettere sørgelige lille station.

Byggeår	1984
Åbnet	1984
Nedlagt	2016.07.03
Nedrevet	2016 (september)
Adresse	Sønder Boulevard 137, 1720 København V
Stednavneforkortelse	Av
Højdeplacering over havet	6,6 meter
GPS koordinater	55.663195,12.539497

Billede af Enghave Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1989 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Enghave Station.

Titel:- 1989 -
Sted:Danmark, Sjælland, Frederiksberg
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1989

Id:A891566_010.tif

Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.

Byggeår	1911
Åbnet	1911.12.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Mellemtoftevej 1A, 2500 Valby
Stednavneforkortelse	Val
Højdeplacering over havet	13,4 meter
GPS koordinater	55.664007,12.514429

Billede af Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede

Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.

Glostrup Station begyndte som en lille landstation på København-Roskilde banen i 1847. Det "landlige" var dog allerede før århundredskiftet gået af Glostrup, men først i 1918 blev den lille lave stationsbygning afløst af den nuværende statelige.

Både person- og godstrafikken steg kolossalt, navnlig mængden af godstrafikken steg eksplosivt, en der gik ca. 100 år siden åbningen før Glostrup fik sin egen selvstændige godsekspedition.

Byggeår	1918
Åbnet	1918
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Banegårdspladsen 5, 2600 Glostrup
Stednavneforkortelse	Gl
Højdeplacering over havet	14,0 meter
GPS koordinater	55.663251522335734,12.398835346150781

Billede af Glostrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Taastrup S-togstrinbræt (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.

Taastrup Holdeplads blev i flere år efter Roskildebanens og den lille holdeplads åbning den 26. juni 1847 kaldt, "Kiøgeveien", da den lå ved denne vejs overskæring. "Kiøgeveien" var den gamle landevej til Køge, som den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Taastrup Holdeplads lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.

Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.

Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.

I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.

Byggeår	1979
Åbnet	1979
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Selsmosevej 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse	Tå
Højdeplacering over havet	20,1 meter
GPS koordinater	55.652492,12.302062

Billede af Taastrup S-togstrinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Høje Taastrup Station (Htå) ligger 19,5 km. fra første station.

Byggeår	1986
Åbnet	1986.05.31
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Jacob Blegvad A/S
Adresse	Banestrøget 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse	Htå
Højdeplacering over havet	32,8 meter
GPS koordinater	55.648868,12.269443

Billede af Høje Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede

Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.

I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1847. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.

I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.

Den 15. maj 1936 afsporedes eksprestog nummer 40 fra Korsør på Hedehusene Station. Eksprestoget kørte med en hastighed på ca. 90 km/t ind på en sektion, hvor hastigheden var nedsat til 30 km/t. Eksprestoget havde 162 passagerer med og var fremført af damplokomotiv P 910, hvis lokomotivfører havde glemt, at der var langsom kørsel på sektionen og tillige overså signalet for langsom kørsel. Damplokomotivet blev på sporet, men de 5 vogne i stammen blev alle afsporet og blev "kastet" rund på sporarealet. Der skete heldigvis kun materiel skade. Ulykken var med til at højne sikkerheden ved togdriften i Danmark da der blev indført nye procedurer for lokale nedsættelser af hastigheden.

Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.

Byggeår	1917
Åbnet	1917.06.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Heinrich Wenck
Adresse	Hovedgaden 437C, 2640 Hedehusene
Stednavneforkortelse	Hh
Højdeplacering over havet	33,0 meter
GPS koordinater	55.648926,12.197286

Billede af Hedehusene Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. maj 2022 Download billede

Trekroner Trinbræt (Trk) ligger 28,3 km. fra første station.

Byggeår	1988
Åbnet	1988.05.28
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Trekroner Centervej 50B, 4000 Roskilde
Stednavneforkortelse	Trk
Højdeplacering over havet	38,7 meter
GPS koordinater	55.647875,12.132331

Billede af Trekroner Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. maj 2022 Download billede

Roskilde Station (Ro) ligger 31,3 km. fra første station.

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.

Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.

Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.

Andre navne og stavemåder	Før 06.09.1856 Roeskilde
Byggeår	1847
Åbnet	1847.06.27
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Harald Conrad Stilling
Adresse	Jernbanegade 1A, 4000 Roskilde
Stednavneforkortelse	Ro
Højdeplacering over havet	44,6 meter
GPS koordinater	55.639182,12.088969

Billede af Roskilde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2022 Download billede

Gøderup Trinbræt (Gøt) ligger 38,0 km. fra første station.

Gøderup lå på strækningen mellem Roskilde-Ringsted og fik i 1929 trinbræt med ledvogtning.

I 1947 opførtes en lille stationsbygning – mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost.

Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.

Byggeår	1947
Åbnet	1959
Nedlagt	1974
Nedrevet	Nedrevet
Stednavneforkortelse	Gøt
Højdeplacering over havet	35,2 meter
GPS koordinater	55.591283,12.040594

Billede af Gøderup Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Gøderup Trinbræt.

Titel:- 1959 -
Sted:Danmark, Sjælland, Gøderup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959

Id:B05321_013b.tif

Viby Sjælland Station (Vy) ligger 42,5 km. fra første station.

Byggeår	1859
Åbnet	1859.09.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Søndergade 2, 4130 Viby Sjælland
Stednavneforkortelse	Vy
Højdeplacering over havet	41,1 meter
GPS koordinater	55.549621,12.024421

Billede af Viby Sjælland Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. april 2022 Download billede

Borup Station (Bo) ligger 49,7 km. fra første station.

Byggeår	1856
Åbnet	1856.04.27
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Hovedgaden 15, 4140 Borup
Stednavneforkortelse	Bo
Højdeplacering over havet	43,5 meter
GPS koordinater	55.494696,11.972464

Billede af Borup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2022 Download billede

Kværkeby Krydsningsstation (Ky) ligger 57,0 km. fra første station.

Kværkeby Station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede jernbane.

Beboerne i Kværkeby og omegn ønskede at kunne komme med toget, som ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning på det tidspunkt enkeltsporede jernbane. Beboerne i Kværkeby kæmpede for at få oprettet et billetsalgssted og Statsbanerne ville imødekomme ønsket, mod at beboerne betalte udgifterne til etableringen. Beboerne i Kværkeby stod klar med pengene i 1898. Statsbanerne stod nu med en helt ny udfordring at man skulle udvide med 2. spor mellem Roskilde og Korsør, hvilket gjorde at det aftalte beløb til at etablere et billetsalgssted på ingen måde slog til i forhold til de udgifter det nu var for en etablering.

Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb på opførelsen af en "rigtig" station og den nye station stod klar i år 1900. Kværkeby blev aldrig den succes man havde håbet og regnet med - bortset fra Statsbanernes sikkerhedstjeneste.

Uvist af hvilken årsag, så ofrede DSB i 1945 omkring 140.000 kr. på en ny, høj stationsbygning til erstatning for den gamle, der blev nedrevet i etapper frem til 1954. Forventningen var, at Kværkeby ville blive en ny forstad til København, hvor der ville komme gang i udstykningerne og dermed persontrafikken. Den forøgede trafik udeblev eller overgik til biler og busser.

Kværkeby Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og trinbrættet blev nedlagt i 1974. Den "nye" stationsbygning blev nedrevet i 1985.

Byggeår	1970
Åbnet	1970
Nedlagt	1974
Nedrevet	1985
Stednavneforkortelse	Ky
Højdeplacering over havet	30,1 meter
GPS koordinater	55.451079,11.899186

Billede af Kværkeby Krydsningsstation.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. marts 2009 Download billede

Ringsted Station (Rg) ligger 63,9 km. fra første station.

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.

Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.

Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.

Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.

Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.

Byggeår	1924
Åbnet	1924.06.01
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	K.T. Seest
Adresse	Jernbanevej 1, 4100 Ringsted
Stednavneforkortelse	Rg
Højdeplacering over havet	38,0 meter
GPS koordinater	55.438347,11.786426

Billede af Ringsted Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2022 Download billede

Bringstrup Trinbræt (Brt) ligger 68,0 km. fra første station.

Byggeår	1931
Åbnet	1931
Nedlagt	1955
Nedrevet	Nedrevet
Stednavneforkortelse	Brt
Højdeplacering over havet	38,5 meter
GPS koordinater	55.437791,11.728560

Billede af Bringstrup Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bringstrup Trinbræt har ligget her ved det gamle vogterhus.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. juli 2024 Download billede

Fjenneslev Station (Fj) ligger 72,0 km. fra første station.

Fjenneslev Krydsningsstation blev til på den enkeltsporede vestbane (Roskilde-Korsør), da trafikken i 1887 var blevet så intens, at der måtte anlægges krydsningsstationer. Fra starten var krydsningsstationerne uden publikumsekspedition og blev oprettet i Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund. I 1893 blev Fjenneslev ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor, hvor stationsbygningen ved samme lejlighed blev udvidet en del. Fjenneslev Holdeplads vigtigste opgave var fortsat sikkerhedstjenesten.

Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900.

Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.

Byggeår	1900
Åbnet	1900
Nedlagt	1962
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Havrevænget 11, 4173 Fjenneslev
Stednavneforkortelse	Fj
Højdeplacering over havet	35,4 meter
GPS koordinater	55.441543,11.666992

Billede af Fjenneslev Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Fjenneslev Station.

Titel:- 1956 - Fjenneslev Station
Bygningsnavn:Fjenneslev Station
Sted:Danmark, Sjælland, Fjenneslev
Lokalitet:Fjenneslev
Postnummer:4173
By:Fjenneslev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:H07557_012.tif

Sorø Station (So) ligger 78,3 km. fra første station.

Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation.

Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.

På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.

Byggeår	1856
Åbnet	1856.04.27
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	Fox, Henderson & Co.
Arkitekt, som har stået for ombygningen	N.P.C. Holsøe
Adresse	Stationspladsen 2A, 4180 Sorø
Stednavneforkortelse	So
Højdeplacering over havet	42,1 meter
GPS koordinater	55.419273,11.569277

Billede af Sorø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 29. april 2022 Download billede

Frederikslund Station (Fr) ligger 86,0 km. fra første station.

Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.

Byggeår	1887
Åbnet	1887
Nedlagt	1962
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Frederikslundvej 19, 4200 Slagelse
Stednavneforkortelse	Fr
Højdeplacering over havet	49,2 meter
GPS koordinater	55.407871,11.455388

Billede af Frederikslund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. marts 2021 Download billede

Slagelse Station (Sg) ligger 92,9 km. fra første station.

Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.

I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:

Fornyelse af perron ved spor 2-5.
Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
2 nye B-spor.
5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
Nyt afvandingssystem på hele stationen.
Alle signaler skal flyttes på nær tre stk.
Sænkning af forsyningsledning ved SK Forsyning.
Fjernelse af gammelt standeranlæg.
Afledte kørelednings- og sikringsarbejder.

Byggeår	1892
Åbnet	1892.05.15
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Arkitekt	N.P.C. Holsøe
Adresse	Sdr.Stationsvej 28, 4200 Slagelse
Stednavneforkortelse	Sg
Højdeplacering over havet	33,7 meter
GPS koordinater	55.407318,11.348925

Billede af Slagelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2022 Download billede

Forlev Station (Fo) ligger 100,0 km. fra første station.

Forlev Station blev nedlagt som station i 1962, transversalstation fra 1983

Byggeår	1856
Åbnet	1856.04.27
Nedlagt	1962
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Lille Strandvej 12A, 4241 Vemmelev
Stednavneforkortelse	Fo
Højdeplacering over havet	9,5 meter
GPS koordinater	55.375528,11.258840

Billede af Forlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. juli 2024 Download billede

Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw) ligger 106,0 km. fra første station.

Svenstrup Billetsalgssted med sidespor blev nedlagt i 1962, men blev brugt til forgreningsstation til hhv. den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997.

Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.

Byggeår	1856
Åbnet	1856.04.27
Nedlagt	1962
Nedrevet	2003 (December)
Stednavneforkortelse	Sw
Højdeplacering over havet	4,5 meter
GPS koordinater	55.362531,11.169526

Billede af Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.

Noter til: Billede af Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor.

Olsen, Otto
Sted:Danmark, Sjælland, Svenstrup
Vejnavn:Vinkelvej
Husnummer:1A
Lokalitet:Svenstrup
Postnummer:4220
By:Korsør
Sogn:Tårnborg
Ophav:Odense Luftfoto
År:1954

Id:OD01493_015.tif

Korsør Trinbræt (Kø) er Vestbanen på Sjælland banens endestation og ligger 108,3 km. fra første station.

Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.

Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.

Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.

I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.

Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.

Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.

På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.

Byggeår	1993
Åbnet	2022.05.10
Nedlagt	I drift
Nedrevet	Eksisterer stadig
Adresse	Storebæltsvej 2, 4220 Korsør
Stednavneforkortelse	Kø
Højdeplacering over havet	6,0 meter
GPS koordinater	55.356910,11.135350

Billede af Korsør Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 17. marts 2022 Download billede

Litteratur for: Vestbanen på Sjælland

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

	Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN	Vestsjællandske jernbaner Niels Jensen 1978 103 København J. Fr. Clausen 87-11-03879-9

Rettelser, Billeder og Tilføjelser til denne side modtages med tak!