Vestbanen på Sjælland - operatør: DSB, en artikel om Vestbanen på Sjælland
Vestbanen på Sjælland er en af landets ældste og mest betydningsfulde jernbanestrækninger, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af transportinfrastrukturen i Danmark. Startende som et privat initiativ og senere overtaget af staten, har Vestbanen forbundet København med Roskilde og Korsør gennem årtier med konstant udvikling og modernisering.
Det sjællandske Jernbaneselskab, dannet af Industriforeningen, tog initiativet til oprettelsen af København-Roskilde banen. Denne bane, indviet i 1847, markerede starten på Vestbanens historie og blev en vigtig forbindelse mellem hovedstaden og det omkringliggende landskab. Med indvielsen den 26. juni 1847 af Kong Christian 8. begyndte normal drift på banen, og passagerer kunne nu nyde godt af tre daglige tog i begge retninger.
I 1856 blev banen udvidet fra Roskilde til Korsør, hvilket udvidede dens rækkevidde og betydning som en vital transportforbindelse på Sjælland. Denne udvidelse åbnede dørene for øget handel, transport og rejser mellem København, Roskilde og Korsør.
I 1988 blev strækningen fra Høje Taastrup Station til Roskilde Station udbygget til fire spor, hvilket bidrog til forbedret kapacitet og effektivitet på strækningen. Denne udvidelse var resultatet af årtiers planlægning og diskussioner om at forbedre infrastrukturen langs Vestbanen.
Vestbanen ligger parallelt med Høje Taastrup-banen og deler flere stationer med S-banen. Mens de to jernbaner eksisterer side om side, opererer de uafhængigt af hinanden i deres daglige drift, men deres fælles tilstedeværelse afspejler behovet for effektive og alsidige transportmuligheder i regionen.
Vestbanen på Sjælland er mere end blot en jernbaneforbindelse; den er en historisk arv, der vidner om Danmarks engagement i udviklingen af moderne transportinfrastruktur. Fra sine beskedne begyndelser som en privat jernbane til dens nuværende status som en vigtig transportrute på Sjælland har Vestbanen spillet en afgørende rolle i at forbinde samfund og lette bevægeligheden for mennesker og varer i regionen.
Det sjællandske Jernbaneselskab, dannet af Industriforeningen, tog initiativet til oprettelsen af København-Roskilde banen. Denne bane, indviet i 1847, markerede starten på Vestbanens historie og blev en vigtig forbindelse mellem hovedstaden og det omkringliggende landskab. Med indvielsen den 26. juni 1847 af Kong Christian 8. begyndte normal drift på banen, og passagerer kunne nu nyde godt af tre daglige tog i begge retninger.
I 1856 blev banen udvidet fra Roskilde til Korsør, hvilket udvidede dens rækkevidde og betydning som en vital transportforbindelse på Sjælland. Denne udvidelse åbnede dørene for øget handel, transport og rejser mellem København, Roskilde og Korsør.
I 1988 blev strækningen fra Høje Taastrup Station til Roskilde Station udbygget til fire spor, hvilket bidrog til forbedret kapacitet og effektivitet på strækningen. Denne udvidelse var resultatet af årtiers planlægning og diskussioner om at forbedre infrastrukturen langs Vestbanen.
Vestbanen ligger parallelt med Høje Taastrup-banen og deler flere stationer med S-banen. Mens de to jernbaner eksisterer side om side, opererer de uafhængigt af hinanden i deres daglige drift, men deres fælles tilstedeværelse afspejler behovet for effektive og alsidige transportmuligheder i regionen.
Vestbanen på Sjælland er mere end blot en jernbaneforbindelse; den er en historisk arv, der vidner om Danmarks engagement i udviklingen af moderne transportinfrastruktur. Fra sine beskedne begyndelser som en privat jernbane til dens nuværende status som en vigtig transportrute på Sjælland har Vestbanen spillet en afgørende rolle i at forbinde samfund og lette bevægeligheden for mennesker og varer i regionen.
Vigtige stamdata for Vestbanen på Sjælland
Jernbanens længde i km | 108,3 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 27. februar 1852 |
Baneforkortelse | DSB |
Statstilskud i % | 0% |
Dato for Koncession | 1844.05.27 |
Jernbanen indviet | 1847.06.26 |
Jernbanen åbnet | 1847.06.27 |
Persontrafik nedlagt | I drift |
Godstrafik nedlagt | I drift |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Dobbeltspor |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | 180 km/t |
El drift | 25 kV 50 Hz |
Togkontrolsystem | ATC (ZUB 123) |
Max akseltryk | 22,5 tons |
Max metervægt | 8 tons/m |
Sikrede overkørsler | 0 |
Usikrede overkørsler | 0 |
Bane status | Hovedbane |
Vestbanen på Sjælland har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
København Hovedbanegård (Kh) | 0,0 km | |
Enghave Station (Av) | 3,0 km | |
Valby Station (Val) | 3,9 km | |
Glostrup Station (Gl) | 11,2 km | |
Taastrup S-togstrinbræt (Tå) | 17,5 km | |
Høje Taastrup Station (Htå) | 19,5 km | |
Hedehusene Station (Hh) | 24,2 km | |
Trekroner Trinbræt (Trk) | 28,3 km | |
Roskilde Station (Ro) | 31,3 km | |
Gøderup Trinbræt (Gøt) | 38,0 km | |
Viby Sjælland Station (Vy) | 42,5 km | |
Borup Station (Bo) | 49,7 km | |
Kværkeby Krydsningsstation (Ky) | 57,0 km | |
Ringsted Station (Rg) | 63,9 km | |
Bringstrup Trinbræt (Brt) | 68,0 km | |
Fjenneslev Station (Fj) | 72,0 km | |
Sorø Station (So) | 78,3 km | |
Frederikslund Station (Fr) | 86,0 km | |
Slagelse Station (Sg) | 92,9 km | |
Forlev Station (Fo) | 100,0 km | |
Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw) | 106,0 km | |
Korsør Trinbræt (Kø) | 108,3 km |
København Hovedbanegård (Kh) er Vestbanen på Sjælland banens første station
Københavns Hovedbanegård – Danmarks Hjerte for Jernbanetrafik
Københavns Hovedbanegård, Danmarks største og travleste jernbanestation, blev indviet den 30. november 1911. Ved åbningen holdt kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen taler, der markerede en ny æra for dansk jernbanetransport. Dagen efter, den 1. december 1911, kørte indvielsestoget officielt fra stationen og åbnede dermed stationens vigtige rolle som knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser.Heinrich Wencks Arkitektoniske Mesterværk
Københavns Hovedbanegård er tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der på det tidspunkt var Statsbanernes overarkitekt. Wenck havde allerede opnået stor anerkendelse for sine mange ikoniske stationer som Østerport Station og stationerne langs Nyborgbanen. Wenck blev assisteret af Einar Ambt, søn af DSB's generaldirektør Charles Ambt, som også bidrog til projektets tekniske udførelse.Banegården blev dog ikke til uden udfordringer. Fra 1898 til 1902 præsenterede Wenck flere forslag til en ny banegårdsbygning, men disse blev afvist af Rigsdagen som for overdådige og urealistiske. Forslagene omfattede både en banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men i sidste ende blev det kun til en banegård. Bygningens interiør blev også påvirket af stramme budgetter, hvilket resulterede i en mere afdæmpet indretning sammenlignet med Wencks tidligere arbejder.
Stilmæssig Sammenhæng med Københavns Arkitektur
Københavns Hovedbanegård deler flere arkitektoniske træk med andre store bygninger fra samme periode, såsom Københavns Rådhus. Både rådhuset og hovedbanegården anvender materialer som mursten, skifer og granit og er rige på dekorative detaljer. En af stationens mest karakteristiske træk er brugen af en træbuekonstruktion i både ankomst- og afgangshallernes tag samt over perronerne, en løsning inspireret af Herholdts gamle banegård i København. Wenck undgik traditionelt brugen af støbejern og holdt sig til træ og mursten i sine designs, men fundamentet og kælderetagen er dog udført i solid jernbeton.Udsmykning og Bygningens Detaljer
En af de mest iøjnefaldende udsmykninger på stationen er de 10 sandstensfigurer, som pryder hovedfacaden. Disse figurer, skabt af maleren Jens Martin Victor Lund i 1910, forestiller folk i nationaldragter og er en hyldest til Danmarks kulturhistorie. Ud over de menneskelige figurer har Wenck også skabt en perronbygning med seks perroner til passagertrafik samt fem lavere bagageperroner.Stationens ydre er bemærkelsesværdig med sine udsmykkede tårne, herunder et pyramideformet tårn med kobberspir og en imponerende vestibule. Inde i vestibulen findes en vindrose, der er forbundet med vindfløjen, og som viser vindretningen. Det rigt dekorerede træskærerarbejde og de mange detaljer såsom messingdørskilte, lysekroner og smedejernsskilte med DSB-logo bidrager til banegårdens unikke atmosfære.
Funktionalitet og Udvikling af Stationen
Københavns Hovedbanegård blev oprindeligt bygget med seks perroner og en skarp opdeling mellem ankomst- og afgangshallen, hvilket reflekterede samtidens fokus på at adskille passagerer i to strømme. Denne adskillelse blev dog nedbrudt i 1934, hvor to brede passager blev skabt for at forbedre passagerflowet. Samtidig var der indrettet forskellige ventesale opdelt efter klasse – 1., 2. og 3. klasse – samt kiosker, hvoraf den sidste af disse forsvandt ved ombygningen i 1994.Perronhallerne, der strækker sig over sporene, var oprindeligt tiltænkt at være dækket af et stort sammenhængende tag. Men på grund af besparelser fra Rigsdagen blev dette forslag ikke gennemført. I stedet måtte Wenck nøjes med at designe separate perrontage med små tilføjelser, der forbinder dem med hovedbygningen. Denne løsning er en påmindelse om de politiske og økonomiske realiteter, som stationen blev skabt under.
Tilføjelser og Ombygninger
I årene efter stationens indvielse blev der foretaget flere udvidelser og tilpasninger. I 1919-1921 blev administrationsfløjen mod Bernstorffsgade forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Denne forlængelse var dog langt mindre udsmykket end resten af stationen og bærer præg af en mere praktisk funktion.Under opførelsen blev det desuden først på et sent tidspunkt opdaget, at der manglede en tunnel, som passagererne kunne bruge til at skifte perron. Dette betød, at perronerne måtte brydes op igen, så tunnelen kunne konstrueres. Denne tunnel blev senere udvidet til også at forbinde stationen med Centralpostbygningen.
S-tog og Modernisering af Perronerne
Sporene 9-12, der i dag benyttes af S-tog, blev oprindeligt opført til nærtrafikken og først taget i brug i 1921, da de sidste to spor af Boulevardbanens fire spor åbnede. Før 1934 blev spor 12-perronen brugt til ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer, men dette ændrede sig, da S-toget blev introduceret samme år. S-togs-nettet blev hurtigt en vigtig del af hovedbanegårdens drift, og stationen udviklede sig til et centralt knudepunkt for både fjerntog og regional trafik.Kulturarv og Modernisering
Københavns Hovedbanegård er ikke blot en vigtig transportterminal, men også et arkitektonisk og historisk vartegn i Danmark. Stationens oprindelige detaljer og stilistiske valg er bevaret gennem årene, selvom der løbende er blevet foretaget moderniseringer og ombygninger for at imødekomme de stigende krav til kapacitet og funktionalitet.Den seneste store renovering i 1994 fjernede nogle af de gamle kiosker og ventesale, men bevarede samtidig mange af de arkitektoniske detaljer, der kendetegner Wencks oprindelige design. I dag er Københavns Hovedbanegård ikke blot et funktionelt trafikknudepunkt, men også en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie og et symbol på den stolte tradition inden for dansk arkitektur og ingeniørkunst.
Heinrich Wencks Vision for Danmark
Heinrich Wenck designede Københavns Hovedbanegård med et klart formål for øje: at skabe en bygning, der både var funktionel og repræsenterede dansk kultur og arkitektur. Wenck udtalte om sin vision:"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."
Med denne tankegang lykkedes det Wenck at skabe en banegård, der forener funktion og skønhed og samtidig står som et tidløst symbol på dansk design og jernbanetradition.
Københavns Hovedbanegård er ikke blot en af de vigtigste stationer i Danmark, men også en bygning med en rig historie og enestående arkitektoniske detaljer. Den står som et vidnesbyrd om dansk ingeniørkunst og arkitektur og har gennem årtier været et centralt knudepunkt for både nationale og internationale togforbindelser. Hovedbanegårdens kombination af funktionalitet og æstetik gør den til et unikt stykke dansk kulturarv.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.12.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Reventlowsgade 7, 1651 København V |
Stednavneforkortelse | Kh |
Højdeplacering over havet | 3,0 meter |
GPS koordinater | 55.672723,12.564776 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 30. juni 2023 Download billede
Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.
Enghave Station hed i starten Vester Fælledvej Billetsalgssted, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Frem til 1914 var det ikke en komfortabel fornøjelse at vente på toget her, for det var først i 1914 der opførtes en lukket ventehal, men ved stationsbygningen foretoges der ikke meget i dens lange levetid. Ekspeditionsmæssigt har Enghave Station aldrig været mere end et billetsalgssted, trods benævnelsen station.
Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby. Enghave Station har været mellemblokpost for fjerntrafiksporene og på S-banen har Enghave endvidere fra 1934-1941 været overgangsstation mellem den enkelt- og dobbeltsporet strækning.
Oprindeligt holdt kun Frederiksundbanens tog ved Enghave Station, og der solgtes kun billetter til Frederiksundbanens strækning. Senere stoppede også fjerntogene ved Enghave Station. Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.
På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.
Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984 og erstattede en ny og mere moderne bygning den gamle og lettere sørgelige lille station.
Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby. Enghave Station har været mellemblokpost for fjerntrafiksporene og på S-banen har Enghave endvidere fra 1934-1941 været overgangsstation mellem den enkelt- og dobbeltsporet strækning.
Oprindeligt holdt kun Frederiksundbanens tog ved Enghave Station, og der solgtes kun billetter til Frederiksundbanens strækning. Senere stoppede også fjerntogene ved Enghave Station. Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.
På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.
Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984 og erstattede en ny og mere moderne bygning den gamle og lettere sørgelige lille station.
Byggeår | 1984 |
Åbnet | 1984 |
Nedlagt | 2016.07.03 |
Nedrevet | 2016 (september) |
Adresse | Sønder Boulevard 137, 1720 København V |
Stednavneforkortelse | Av |
Højdeplacering over havet | 6,6 meter |
GPS koordinater | 55.663195,12.539497 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1989 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Enghave Station.
Titel:- 1989 -
Sted:Danmark, Sjælland, Frederiksberg
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1989
Id:A891566_010.tif
Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.
Valby Station: En Central Del af Danmarks Jernbanehistorie
Valby Station er en vigtig del af Københavns jernbanenetværk og har spillet en central rolle i dansk jernbanehistorie siden opførelsen af den første jernbane i 1847. Stationen har gennemgået flere transformationer og tilpasninger til byens voksende infrastruktur og passagerbehov. Denne artikel vil gennemgå Valby Stations historie fra dens oprindelse til dens moderne betydning som et centralt knudepunkt i det danske jernbanesystem.Den Første Jernbane i Danmark: København-Roskilde 1847
Danmarks første jernbane, strækningen mellem København og Roskilde, blev indviet i 1847. På denne linje blev der anlagt en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej. På dette tidspunkt var landsbyen Valby kendt som Valdby, og stationen blev opført med det formål at gøre det lettere for københavnerne at tage på søndagsture til Frederiksberg og de omkringliggende områder.Stationen havde i begyndelsen stor succes med en betydelig passagertrafik, men da nyhedsværdien begyndte at aftage, og nye stationer og ruter blev tilgængelige, faldt antallet af passagerer. Dette fald i brugen af stationen førte til, at Valby Station lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt til Frederiksberg Station.
Genåbningen af Valby Station i 1911
I 1911 åbnede Københavns nuværende Hovedbanegård, og jernbanen blev ført tilbage gennem Valby. Det førte til opførelsen af den nuværende Valby Station, som blev placeret mere centralt i byen end den oprindelige station. Denne nye station blev et vigtigt forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund.I denne periode havde København udvidet sig ud mod Valby, hvilket gav stationen et solidt passagergrundlag. Valby var ikke længere blot en landsby i udkanten af København, men en integreret del af byens byudvikling. Stationens genåbning gjorde den til et vigtigt knudepunkt i den kollektive transport for både pendlere og fritidsrejsende.
S-togsnetværket og Elektrificeringen i 1934
En af de mest betydningsfulde udviklinger i Valby Stations historie fandt sted i 1934, da S-toget blev introduceret. Den 1. november 1934 blev strækningen fra Københavns Hovedbanegård til Valby indviet som en del af det nye S-togsnetværk. Dette var en del af en større plan for at elektrificere en del af hovedstadens tognet og forbedre transportforbindelserne for byens indbyggere.På grund af det igangværende elektrificeringsarbejde blev S-togene i første omgang ført til en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her blev også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ, som senere blev genbrugt, da Islev Station blev anlagt. I maj 1941 var arbejdet så fremskredent, at togene kunne køre helt frem til perronen ved den eksisterende stationsbygning.
Udvidelsen af S-togsnetværket i 1941
I takt med at elektrificeringen af jernbanenettet skred frem, blev det nødvendigt at udvide S-togsnetværket yderligere. Den 23. september 1941 blev strækningen fra Valby til Vanløse indviet, og der blev anlagt et ekstra spor mellem Enghave og Valby. Dette markerede en vigtig udvidelse af S-togsnettet og forbedrede transportforbindelserne yderligere for byens beboere.Denne udvidelse var en vigtig milepæl i udviklingen af den moderne kollektive transport i København. Det gjorde det lettere for beboerne i Valby og de omkringliggende områder at rejse til og fra byens centrum, og det styrkede Valby Stations rolle som et centralt knudepunkt i hovedstaden.
Ombygningen i 1950-1953 og Den Nye S-bane til Glostrup
I årene 1950-1953 blev Valby Station endnu en gang ombygget som en del af en større plan om at forbedre jernbaneinfrastrukturen. Der blev anlagt en plansepareret krydsning vest for perronerne, hvor banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup delte sig. Denne ombygning gjorde det muligt for S-tog og regionaltog at operere mere effektivt og uden forsinkelser forårsaget af krydsende tog.Den nye bane til Glostrup, som løb langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953. Dette udvidede yderligere Valby Stations rolle som et centralt transportknudepunkt, da stationen nu kunne betjene tog på både Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen.
Valby Station i Dag
Valby Station er i dag en travl jernbanestation i København, hvor den ligger på et strategisk sted, hvor Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen deler sig. Stationen betjenes af både S-tog og regionaltog, og flere InterCitytog på Vestbanen stopper også her. Dette gør Valby Station til et vigtigt forbindelsespunkt for passagerer, der rejser mellem forskellige dele af Danmark og København.Stationen er også et vigtigt omstigningssted for passagerer, der skal skifte mellem regionaltog og S-tog på Frederikssundbanen. Udover togforbindelserne afgår der også flere fjernbusser fra stationen med destinationer til Jylland, hvilket gør Valby Station til en central del af Danmarks transportnetværk.
Stationens Placering og Omkringliggende Infrastruktur
Valby Station ligger i et område, der er blevet udviklet markant gennem årene. Oprindeligt en lille landsby uden for København, er Valby i dag en integreret del af byen med både boligområder, erhverv og fritidsfaciliteter. Stationens placering tæt på byens indfaldsveje og andre transportforbindelser gør den til et vigtigt knudepunkt for pendlere og besøgende, der skal til og fra hovedstaden.Siden åbningen af Københavns Hovedbanegård i 1911 og senere udviklingen af S-togsnetværket, er Valby blevet en del af det voksende byområde i København. Dette har medført en øget passagertrafik gennem årene og gjort det nødvendigt at udvide stationens faciliteter og kapacitet.
Modernisering og Fremtidige Udsigter
Valby Station har gennemgået flere moderniseringer i løbet af de sidste årtier for at tilpasse sig de stigende krav til transportkapacitet og passagerservice. I takt med at København fortsætter med at vokse, forventes det, at stationen vil spille en endnu vigtigere rolle i fremtiden. Med flere passagerer, der rejser til og fra hovedstaden, vil behovet for effektiv og hurtig transport kun stige.En af de planlagte forbedringer for stationen er yderligere udvidelse af perronkapaciteten samt en mulig opgradering af stationens faciliteter for at imødekomme de voksende krav fra passagerer. Desuden er der planer om at forbedre forbindelserne mellem tog og busser samt skabe bedre adgang for cyklister og fodgængere.
Valby Station som Et Kulturlandskab
Valby Station er ikke kun et transportknudepunkt, men også en del af byens kulturlandskab. Området omkring stationen har gennemgået en stor udvikling, og Valby har bevaret meget af sin oprindelige charme trods den omfattende modernisering. Valby Station er omgivet af både moderne bygninger og historiske bygninger, som afspejler byens udvikling gennem årene.For mange pendlere og besøgende er Valby Station ikke kun en transportmulighed, men også et sted, hvor man kan opleve byens rige historie og kultur. Området omkring stationen er hjemsted for flere butikker, restauranter og kulturelle institutioner, hvilket gør stationen til et centralt mødested for både lokale og besøgende.
Valby Station har en lang og rig historie, der strækker sig tilbage til 1847, hvor Danmarks første jernbane blev indviet. Gennem årene har stationen udviklet sig fra en lille landsbystation til et af Københavns vigtigste transportknudepunkter. Med dens centrale placering på både Høje Taastrup-banen og Frederikssundbanen betjener stationen i dag både S-tog, regionaltog og fjernbusser.
Valby Station har gennemgået adskillige moderniseringer og tilpasninger for at imødekomme de voksende behov fra byens befolkning og de mange pendlere, der dagligt bruger stationen. Med planlagte fremtidige forbedringer vil stationens rolle som et centralt transportcenter kun blive forstærket i de kommende år.
Byggeår | 1911 |
Åbnet | 1911.12.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Mellemtoftevej 1A, 2500 Valby |
Stednavneforkortelse | Val |
Højdeplacering over havet | 13,4 meter |
GPS koordinater | 55.664007,12.514429 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. marts 2020 Download billede
Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.
Glostrup Station: Fra Landstation til Moderne Knudepunkt
Glostrup Station begyndte sin historie som en lille landstation på København-Roskilde-banen i 1847. Dengang var Glostrup blot en landsby, men med tiden voksede den til at blive en vigtig forstad til København. Denne transformation gjorde Glostrup Station til et centralt trafikknudepunkt i området. I 1918 blev stationens originale bygning erstattet med en ny og statelig stationsbygning, der afspejlede det stigende behov for både person- og godstrafik.Stationens Tidlige År
Glostrup Station var en af de første stationer på den første danske jernbanestrækning mellem København og Roskilde, der åbnede i 1847. Placeringen blev valgt, hvor vejen mellem landsbyerne Glostrup og Brøndbyvester krydsede jernbanen. Stationen blev hurtigt et vigtigt stoppested på ruten og bidrog til at forbinde Glostrup med omverdenen. I de første år af stationens historie var persontrafikken relativt begrænset, men godstrafikken steg betydeligt, hvilket gjorde stationen til et knudepunkt for transport af varer til og fra København.I begyndelsen var stationen kun udstyret med en lille, lav bygning, som passede til Glostrups status som en landlig by. Men allerede før århundredskiftet begyndte byen at vokse, og det "landlige" præg forsvandt. Dette skabte behov for en større station, som kunne håndtere den stigende trafik.
Den Nye Stationsbygning i 1918
I 1918 blev den oprindelige stationsbygning erstattet af en ny, der blev opført i nybarok stil af den kendte arkitekt Heinrich Wenck. Denne nye bygning, som stadig står i dag, blev et vartegn for området og reflekterede den voksende betydning af Glostrup som en vigtig del af hovedstadsområdet. Med sin imponerende arkitektur og bedre faciliteter kunne stationen nu håndtere den stigende mængde af passagerer og gods.Ud over den nye stationsbygning blev der i begyndelsen af 1900-tallet også anlagt flere spor og perroner, der gjorde det lettere at betjene både lokaltog og fjerntog. Glostrup Station fik sin egen godsekspedition, hvilket betød, at den nu også kunne håndtere større mængder gods til og fra området.
S-togsstrækningen til Glostrup
En vigtig milepæl i stationens historie kom i 1953, da S-togsstrækningen til Glostrup blev indviet. S-togene gjorde det muligt at forbinde Glostrup direkte med København, hvilket yderligere styrkede stationens rolle som et centralt knudepunkt for pendlertrafikken. I starten var Glostrup endestation for S-togsnettet mod vest, indtil strækningen blev forlænget til Taastrup i 1963 og senere til Høje Taastrup i 1986.S-togene til Glostrup station betjener i dag linjerne B og Bx, der begge forbinder Glostrup med Københavns centrum og de omkringliggende forstæder. Stationens betydning som et trafikalt knudepunkt er fortsat stor, og dagligt benyttes den af tusindvis af passagerer, der skal til og fra København.
Godstrafik og Godsbanegårde
Glostrup Station har ikke kun haft betydning for passagertrafikken, men også for godstransporten. I mange år var der omfattende godsaktiviteter på stationen. Vest for stationsbygningen fandtes der to godsbanegårde, hvor gods blev lastet og losset. Den ene lå lige på den modsatte side af jernbanen, mens den anden, der blev brugt af DSB Gods, lå lidt længere væk. Disse godsbanegårde spillede en vigtig rolle i transporten af varer til og fra området.Derudover blev Glostrup Station forbundet med flere private sidespor til virksomheder som FDB's centrallager i Albertslund og Skandinavisk Motor Compagni, der importerede biler fra Volkswagen, Audi og Porsche. Disse spor blev brugt til at transportere varer direkte til virksomhederne, hvilket gjorde stationen til et vigtigt led i den lokale industri.
Selvom godstrafikken er faldet med årene, er der stadig synlige spor af de gamle godsaktiviteter ved stationen. Blandt andet findes der stadig spor langs jernbanen til Vallensbæk Torvevej, som engang førte til FDB's centrallager.
Letbanestation og Fremtidige Udvidelser
I efteråret 2025 forventes Glostrup Station at få en ny letbanestation i forbindelse med Ring 3 Letbanen. Letbanen vil forbinde Glostrup med flere andre byer i hovedstadsområdet og vil styrke stationens rolle som et centralt trafikknudepunkt. Letbanen kommer til at køre på Søndre Ringvej, men der vil blive anlagt en udfletning, så letbanetogene kan dreje ind til stationen og skifte retning, før de fortsætter videre.Samtidig er der planer om at genoptage forbindelsen mellem Københavns Lufthavn Kastrup og Glostrup. Banedanmark har udarbejdet forskellige forslag til, hvordan denne forbindelse kan genoprettes, herunder opførelsen af to perroner og fire spor til fjerntog. Dette vil gøre det muligt for rejsende fra Glostrup at få direkte adgang til lufthavnen og Øresundsregionen.
Modernisering og Integration med Glostrup Storcenter
Glostrup Station har gennemgået flere moderniseringer i de senere år for at kunne følge med tidens krav. I 2007 blev stationen integreret med det nyopførte indkøbscenter 2G Shopping, der ligger i umiddelbar nærhed af stationen. Denne integration har gjort det nemmere for passagerer at kombinere deres daglige pendling med indkøb og andre ærinder.Derudover er der blevet anlagt en tunnel under jernbanen, der forbinder stationsbygningen med perronerne og Glostrup Storcenter. Dette gør det muligt for passagerer at komme nemt og hurtigt fra toget til indkøbscenteret og videre til andre dele af byen.
Glostrup Stations Fremtidige Rolle
Med den kommende letbanestation og de planlagte udvidelser af fjerntogsforbindelserne står Glostrup Station over for en spændende fremtid. Stationen vil fortsat være et vigtigt knudepunkt for både lokal og regional transport og vil spille en central rolle i udviklingen af hovedstadsområdets infrastruktur.Selvom godstrafikken i dag er langt mindre end tidligere, er stationens betydning for persontrafikken vokset markant, og med de kommende forbedringer vil Glostrup Station være endnu bedre rustet til at betjene områdets voksende befolkning.
Byggeår | 1918 |
Åbnet | 1918 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Banegårdspladsen 5, 2600 Glostrup |
Stednavneforkortelse | Gl |
Højdeplacering over havet | 14,0 meter |
GPS koordinater | 55.663251522335734,12.398835346150781 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede
Taastrup S-togstrinbræt (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.
Taastrup Holdeplads blev i flere år efter Roskildebanens og den lille holdeplads åbning den 26. juni 1847 kaldt, "Kiøgeveien", da den lå ved denne vejs overskæring. "Kiøgeveien" var den gamle landevej til Køge, som den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Taastrup Holdeplads lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.
Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.
I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.
Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.
Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.
Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.
I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.
Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.
Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.
I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.
Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.
Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.
Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.
I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.
Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.
Byggeår | 1979 |
Åbnet | 1979 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Selsmosevej 5, 2630 Taastrup |
Stednavneforkortelse | Tå |
Højdeplacering over havet | 20,1 meter |
GPS koordinater | 55.652492,12.302062 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede
Høje Taastrup Station (Htå) ligger 19,5 km. fra første station.
Byggeår | 1986 |
Åbnet | 1986.05.31 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Jacob Blegvad A/S |
Adresse | Banestrøget 5, 2630 Taastrup |
Stednavneforkortelse | Htå |
Højdeplacering over havet | 32,8 meter |
GPS koordinater | 55.648868,12.269443 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. juni 2022 Download billede
Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.
I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1847. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.
I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.
Den 15. maj 1936 afsporedes eksprestog nummer 40 fra Korsør på Hedehusene Station. Eksprestoget kørte med en hastighed på ca. 90 km/t ind på en sektion, hvor hastigheden var nedsat til 30 km/t. Eksprestoget havde 162 passagerer med og var fremført af damplokomotiv P 910, hvis lokomotivfører havde glemt, at der var langsom kørsel på sektionen og tillige overså signalet for langsom kørsel. Damplokomotivet blev på sporet, men de 5 vogne i stammen blev alle afsporet og blev "kastet" rund på sporarealet. Der skete heldigvis kun materiel skade. Ulykken var med til at højne sikkerheden ved togdriften i Danmark da der blev indført nye procedurer for lokale nedsættelser af hastigheden.
Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.
I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.
Den 15. maj 1936 afsporedes eksprestog nummer 40 fra Korsør på Hedehusene Station. Eksprestoget kørte med en hastighed på ca. 90 km/t ind på en sektion, hvor hastigheden var nedsat til 30 km/t. Eksprestoget havde 162 passagerer med og var fremført af damplokomotiv P 910, hvis lokomotivfører havde glemt, at der var langsom kørsel på sektionen og tillige overså signalet for langsom kørsel. Damplokomotivet blev på sporet, men de 5 vogne i stammen blev alle afsporet og blev "kastet" rund på sporarealet. Der skete heldigvis kun materiel skade. Ulykken var med til at højne sikkerheden ved togdriften i Danmark da der blev indført nye procedurer for lokale nedsættelser af hastigheden.
Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.
Byggeår | 1917 |
Åbnet | 1917.06.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Heinrich Wenck |
Adresse | Hovedgaden 437C, 2640 Hedehusene |
Stednavneforkortelse | Hh |
Højdeplacering over havet | 33,0 meter |
GPS koordinater | 55.648926,12.197286 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 6. maj 2022 Download billede
Trekroner Trinbræt (Trk) ligger 28,3 km. fra første station.
Byggeår | 1988 |
Åbnet | 1988.05.28 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Trekroner Centervej 50B, 4000 Roskilde |
Stednavneforkortelse | Trk |
Højdeplacering over havet | 38,7 meter |
GPS koordinater | 55.647875,12.132331 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. maj 2022 Download billede
Roskilde Station (Ro) ligger 31,3 km. fra første station.
Roskilde Station: Danmarks ældste fungerende station
Roskilde Station er en af de mest historiske jernbanestationer i Danmark og har spillet en afgørende rolle i landets jernbanehistorie. Bygget i 1847 af Det Sjællandske Jernbaneselskab, blev stationen en central del af landets første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Den originale hovedbygning står stadig i dag, hvilket gør Roskilde Station til Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.Baggrund og opførelse af Roskilde Station
I 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt, revolutionerede det måden, folk rejste på i Danmark. Før jernbanen var transporten langsom og afhængig af hestevogne og skibe. Anlægget af jernbanen gjorde det muligt at transportere mennesker og varer hurtigere og mere effektivt. Roskilde blev hurtigt et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk på grund af byens beliggenhed tæt på hovedstaden.Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten H.C. Stilling i en enkel, men imponerende klassisk stil, der skulle matche de ambitioner, der var knyttet til den nye transportform. Bygningen blev opført i røde mursten og stod som et symbol på fremtidens transportmuligheder.
Udvidelser og moderniseringer
Selvom den originale stationsbygning stadig står i dag, har både bygningen og perronerne gennemgået flere udvidelser og moderniseringer for at imødekomme de stigende passager- og godstrafikmængder. Allerede i 1856 blev stationen udvidet første gang for at håndtere den voksende trafik mellem København og Jylland via Fyn.I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere nye spor og perroner anlagt, og Roskilde Station blev en vigtig del af det danske jernbanenetværk, der forbinder hele landet. I 1898 blev der opført en rundremise ved stationen til opbevaring og vedligeholdelse af damplokomotiver. Rundremisen blev fredet i 1991, som en hyldest til stationens historiske betydning.
Renoveringen i 1998-2002
I 1998 påbegyndte DSB en omfattende renovering af Roskilde Station for at bringe den historiske bygning op til moderne standarder, samtidig med at man bevarede dens historiske udseende. Renoveringen omfattede en restaurering af stationens facader, der blev ført tilbage til de oprindelige farver. Tagene blev også renoveret, og bygningens indre blev opdateret med moderne faciliteter, herunder automatiske døre, nye gulve, lofter og inventar i ankomsthallen.Desuden blev tunnellerne under stationen istandsat, og der blev installeret elevatorer for at forbedre tilgængeligheden for handicappede passagerer. Denne renovering var nødvendig for at sikre, at stationen kunne fortsætte med at betjene de omkring 30.000 daglige passagerer, som stationen havde i 2018.
Roskilde Station i dag
I dag er Roskilde Station stadig en af Danmarks travleste stationer. Med fire perroner og syv perronspor betjener stationen både regionaltog, fjerntog og S-tog. Der er også fire spor dedikeret til arbejdskøretøjer. Stationen har bevaret sin historiske charme, samtidig med at den tilbyder moderne faciliteter såsom en 7-Eleven kiosk og et venteområde for rejsende.Roskilde Station er ikke kun en transportmæssig hub, men også en vigtig del af byens historie og kulturarv. Den ligger centralt placeret på Jernbanegade, og lige overfor stationen finder man Hestetorvet, der fungerer som en vigtig markedsplads i byen.
Betydning for dansk jernbanehistorie
Roskilde Station har spillet en central rolle i udviklingen af den danske jernbane. Da stationen åbnede i 1847, markerede den begyndelsen på jernbanetiden i Danmark. Den første strækning mellem København og Roskilde blev hurtigt en succes, og jernbanen blev senere udvidet til at forbinde hele landet. Roskilde Station blev dermed et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods.I dag er stationen Danmarks tredjestørste station, kun overgået af Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård. Den historiske betydning, kombineret med stationens moderne faciliteter, gør den til et centralt element i både Roskilde og Danmarks jernbaneinfrastruktur.
Fredning af stationen
I 1964 blev Roskilde Station fredet som en af Danmarks vigtigste jernbanebygninger. Fredningen sikrer, at stationens unikke arkitektur og historiske betydning bevares for fremtiden. Stationens oprindelige bygning fra 1847 står stadig som et minde om jernbanens tidlige dage i Danmark. Rundremisen, der blev opført i 1898 og senere udvidet i 1920, blev fredet i 1991 og fungerer i dag som et monument over damplokomotivernes tid.Fredningen af både stationsbygningen og rundremisen er et udtryk for den nationale anerkendelse af Roskilde Stations historiske værdi. Bygningen er en vigtig del af Danmarks kulturarv og vidner om de teknologiske fremskridt, der formede landet i det 19. og 20. århundrede.
Roskilde Stations rolle i dag
Selvom Roskilde Station har en stolt historie, er den stadig i fuld funktion i dag. Stationen betjener et bredt spektrum af togforbindelser, herunder InterCity-tog, regionaltog og S-tog, der forbinder Roskilde med resten af Danmark. Stationens rolle som et transportknudepunkt er uændret, og med de moderne opdateringer og faciliteter er den godt rustet til at betjene fremtidens passagerer.Fremtiden for Roskilde Station
I takt med at både jernbanen og byen Roskilde fortsat udvikler sig, vil Roskilde Station fortsætte med at spille en vigtig rolle. Med den konstante vækst i antallet af passagerer og udviklingen af nye transportformer er stationen stadig et centralt punkt i Danmarks infrastruktur. Den historiske stationsbygning er bevaret, men den har også tilpasset sig de moderne behov.Som en vigtig del af den danske jernbanehistorie vil Roskilde Station fortsat være et symbol på udviklingen og fremskridtene inden for transport i Danmark. Med en blanding af historisk charme og moderne faciliteter er Roskilde Station et sted, hvor fortiden og nutiden mødes.
Roskilde Station er en af Danmarks mest historiske og ikoniske stationer. Med sin oprindelige bygning fra 1847 og sin centrale rolle i jernbanenettet har stationen haft en varig betydning for både Roskilde by og den danske infrastruktur. Selvom den har gennemgået adskillige udvidelser og renoveringer, har den bevaret sin historiske charme og er i dag fredet som en vigtig del af landets kulturarv.
Den seneste renovering fra 1998-2002 har sikret, at stationen kan fortsætte med at betjene de mange daglige passagerer med moderne faciliteter, samtidig med at bygningens historiske karakter er bevaret. Roskilde Station er ikke kun en transporthub, men også et monument over jernbanens betydning i Danmark.
Andre navne og stavemåder | Før 06.09.1856 Roeskilde |
Byggeår | 1847 |
Åbnet | 1847.06.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Harald Conrad Stilling |
Adresse | Jernbanegade 1A, 4000 Roskilde |
Stednavneforkortelse | Ro |
Højdeplacering over havet | 44,6 meter |
GPS koordinater | 55.639182,12.088969 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2022 Download billede
Gøderup Trinbræt (Gøt) ligger 38,0 km. fra første station.
Gøderup lå på strækningen mellem Roskilde-Ringsted og fik i 1929 trinbræt med ledvogtning.
I 1947 opførtes en lille stationsbygning – mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost.
Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.
I 1947 opførtes en lille stationsbygning – mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost.
Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.
Byggeår | 1947 |
Åbnet | 1959 |
Nedlagt | 1974 |
Nedrevet | Nedrevet |
Stednavneforkortelse | Gøt |
Højdeplacering over havet | 35,2 meter |
GPS koordinater | 55.591283,12.040594 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Gøderup Trinbræt.
Titel:- 1959 -
Sted:Danmark, Sjælland, Gøderup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959
Id:B05321_013b.tif
Viby Sjælland Station (Vy) ligger 42,5 km. fra første station.
Byggeår | 1859 |
Åbnet | 1859.09.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Søndergade 2, 4130 Viby Sjælland |
Stednavneforkortelse | Vy |
Højdeplacering over havet | 41,1 meter |
GPS koordinater | 55.549621,12.024421 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 27. april 2022 Download billede
Borup Station (Bo) ligger 49,7 km. fra første station.
Byggeår | 1856 |
Åbnet | 1856.04.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Hovedgaden 15, 4140 Borup |
Stednavneforkortelse | Bo |
Højdeplacering over havet | 43,5 meter |
GPS koordinater | 55.494696,11.972464 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2022 Download billede
Kværkeby Krydsningsstation (Ky) ligger 57,0 km. fra første station.
Kværkeby Station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede jernbane.
Beboerne i Kværkeby og omegn ønskede at kunne komme med toget, som ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning på det tidspunkt enkeltsporede jernbane. Beboerne i Kværkeby kæmpede for at få oprettet et billetsalgssted og Statsbanerne ville imødekomme ønsket, mod at beboerne betalte udgifterne til etableringen. Beboerne i Kværkeby stod klar med pengene i 1898. Statsbanerne stod nu med en helt ny udfordring at man skulle udvide med 2. spor mellem Roskilde og Korsør, hvilket gjorde at det aftalte beløb til at etablere et billetsalgssted på ingen måde slog til i forhold til de udgifter det nu var for en etablering.
Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb på opførelsen af en "rigtig" station og den nye station stod klar i år 1900. Kværkeby blev aldrig den succes man havde håbet og regnet med - bortset fra Statsbanernes sikkerhedstjeneste.
Uvist af hvilken årsag, så ofrede DSB i 1945 omkring 140.000 kr. på en ny, høj stationsbygning til erstatning for den gamle, der blev nedrevet i etapper frem til 1954. Forventningen var, at Kværkeby ville blive en ny forstad til København, hvor der ville komme gang i udstykningerne og dermed persontrafikken. Den forøgede trafik udeblev eller overgik til biler og busser.
Kværkeby Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og trinbrættet blev nedlagt i 1974. Den "nye" stationsbygning blev nedrevet i 1985.
Beboerne i Kværkeby og omegn ønskede at kunne komme med toget, som ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning på det tidspunkt enkeltsporede jernbane. Beboerne i Kværkeby kæmpede for at få oprettet et billetsalgssted og Statsbanerne ville imødekomme ønsket, mod at beboerne betalte udgifterne til etableringen. Beboerne i Kværkeby stod klar med pengene i 1898. Statsbanerne stod nu med en helt ny udfordring at man skulle udvide med 2. spor mellem Roskilde og Korsør, hvilket gjorde at det aftalte beløb til at etablere et billetsalgssted på ingen måde slog til i forhold til de udgifter det nu var for en etablering.
Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb på opførelsen af en "rigtig" station og den nye station stod klar i år 1900. Kværkeby blev aldrig den succes man havde håbet og regnet med - bortset fra Statsbanernes sikkerhedstjeneste.
Uvist af hvilken årsag, så ofrede DSB i 1945 omkring 140.000 kr. på en ny, høj stationsbygning til erstatning for den gamle, der blev nedrevet i etapper frem til 1954. Forventningen var, at Kværkeby ville blive en ny forstad til København, hvor der ville komme gang i udstykningerne og dermed persontrafikken. Den forøgede trafik udeblev eller overgik til biler og busser.
Kværkeby Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og trinbrættet blev nedlagt i 1974. Den "nye" stationsbygning blev nedrevet i 1985.
Byggeår | 1970 |
Åbnet | 1970 |
Nedlagt | 1974 |
Nedrevet | 1985 |
Stednavneforkortelse | Ky |
Højdeplacering over havet | 30,1 meter |
GPS koordinater | 55.451079,11.899186 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 24. marts 2009 Download billede
Ringsted Station (Rg) ligger 63,9 km. fra første station.
Ringsted Station: Fra 1800-tallet til Moderne Højhastighedstog
Ringsted Station har spillet en vigtig rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første station blev etableret i 1856 som en del af Vestbanens forlængelse mellem Roskilde og Korsør. Gennem årene har stationen undergået flere betydelige ændringer, herunder udvidelser i begyndelsen af 1900-tallet og senere moderniseringer for at imødekomme den voksende trafik og nye behov i takt med udviklingen af jernbanenettet.Vestbanen og Ringsteds Første Station
Vestbanen, der blev indviet som den første jernbane i Danmark mellem København og Roskilde i 1847, blev forlænget til Korsør den 27. april 1856. Det var i forbindelse med denne forlængelse, at Ringsted fik sin første station. Stationen blev formentlig bygget af det britiske ingeniørfirma Fox, Henderson & Co., men der er også en vis usikkerhed omkring, om arkitekten T.P. P. Watson var involveret.Den første station i Ringsted var en relativt stor bygning, der hurtigt blev et vigtigt trafikknudepunkt for både gods- og passagertransport. Fra stationen var der forbindelse til flere dagvognsruter, der blandt andet gik til Sydsjælland og Falster, hvilket understregede stationens betydning som en central transportterminal for regionen.
Udvidelser og Forandringer i 1900-tallet
I løbet af 1900-tallet blev det klart, at Ringsteds første station ikke længere kunne imødekomme de stigende behov. Den første verdenskrig havde skabt et øget pres på infrastrukturen, og stationen var blevet for lille og utidssvarende. Dette førte til omfattende planer om at udvide og modernisere stationen for at kunne håndtere den voksende trafikmængde.Som en del af disse udvidelser blev Køge-Ringsted Banen åbnet i 1917, hvilket yderligere øgede stationens betydning som et regionalt transportknudepunkt. I 1924 åbnede også den første etape af Midtbanen mellem Næstved og Ringsted. Denne nye strækning var en vigtig tilføjelse til Sjællands jernbanenet og bidrog til at lette transporten mellem det sydlige og centrale Sjælland.
Ringsteds Anden Station: En Ny Begyndelse
Som led i anlæggelsen af den Sjællandske Midtbane blev Ringsteds første station revet ned i 1924 for at gøre plads til en ny, større stationsbygning. Denne anden stationsbygning, som stadig er i brug i dag, blev åbnet samtidig med Midtbanens første etape den 1. juni 1924. Stationen var en del af det omfattende projekt med at anlægge Midtbanen, der skulle forbinde Ringsted med Hvalsø mod nord og Næstved mod syd.Den nordlige del af Midtbanen, der blev åbnet i 1925, forbandt Ringsted med Hvalsø og blev senere forlænget til Frederikssund i 1928. Desværre viste denne strækning sig at være mindre succesfuld, og allerede i 1936 blev den nordlige del af Midtbanen nedlagt. Trods denne lukning fortsatte strækningen mellem Ringsted og Næstved med at være en vigtig del af jernbanenettet og indgår i dag som en del af Sydbanen til Nykøbing Falster.
Køge-Ringsted Banen og Dens Historiske Rolle
Køge-Ringsted Banen spillede også en vigtig rolle i Ringsted Stations historie. Denne strækning åbnede den 4. august 1917 og gjorde det muligt at forbinde Ringsted med Køge. Banen var en vigtig forbindelse for både gods- og passagertransport, men den blev nedlagt den 31. marts 1963 på grund af faldende passagertal og konkurrencen fra vejtrafikken.Selvom Køge-Ringsted Banen ikke længere eksisterer, var den en vigtig del af det regionale transportnetværk i flere årtier og bidrog til at cementere Ringsted Stations rolle som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i regionen.
Modernisering og Højhastighedsbane
I takt med at jernbanetransporten udviklede sig gennem det 20. og 21. århundrede, var der behov for yderligere modernisering af infrastrukturen. Et af de største projekter, der har haft indflydelse på Ringsted Station i nyere tid, er anlæggelsen af en ny højhastighedsbane mellem København og Ringsted via Køge Nord.Denne nye bane, der blev indviet den 31. maj 2019, blev anlagt af Banedanmark for at forbedre forbindelserne mellem København og den vestlige del af Sjælland. Højhastighedsbanen er designet til at kunne håndtere tog, der kører op til 250 km/t, og reducerer rejsetiden mellem København og Ringsted betydeligt. Den nye forbindelse via Køge Nord har givet passagererne en hurtigere og mere effektiv rejseoplevelse, samtidig med at den har lettet noget af presset på den eksisterende jernbaneinfrastruktur.
Ringsted Station i Dag
Den nuværende stationsbygning fra 1924 er stadig i brug og er blevet tilpasset tidens behov. Selvom mange af de gamle banestrækninger, såsom Midtbanens nordlige del og Køge-Ringsted Banen, er blevet nedlagt, fortsætter Ringsted med at spille en vigtig rolle i det danske jernbanenet. Med indvielsen af højhastighedsbanen mellem København og Ringsted via Køge Nord er stationens betydning som et regionalt knudepunkt blevet styrket yderligere.Stationens opsætning har dog i det store og hele forblevet den samme, selvom de moderne tog og højhastighedsbanen har ført til en større effektivitet i afviklingen af togtrafikken. Stationen betjener både regionale tog og internationale forbindelser, hvilket gør den til et vigtigt stop for både pendlere og rejsende.
Fremtidige Perspektiver for Ringsted Station
Med den nye højhastighedsbane er Ringsted Station godt positioneret til at håndtere fremtidens transportbehov. Banedanmark har i de seneste år arbejdet på at forbedre infrastrukturen, og med højhastighedsforbindelsen er Ringsted blevet en vigtig del af forbindelsen mellem København og resten af Sjælland.Stationens centrale placering og dens tilknytning til både regionale og internationale jernbaneforbindelser betyder, at den vil forblive en vigtig del af Danmarks transportnet i mange år fremover. Samtidig vil stationens historiske betydning fortsat være en del af dens identitet, mens den tilpasser sig fremtidens krav om hurtigere og mere effektiv transport.
Ringsted Station har haft en central rolle i udviklingen af Sjællands jernbanenet siden midten af 1800-tallet. Fra den første station, der blev bygget som en del af Vestbanen i 1856, til den nuværende stationsbygning fra 1924, har Ringsted Station været vidne til store forandringer inden for jernbanetransporten. Med anlæggelsen af højhastighedsbanen i 2019 er stationens rolle som et vigtigt knudepunkt blevet styrket yderligere, og den vil fortsat være en central del af Danmarks jernbaneinfrastruktur i fremtiden.
Byggeår | 1924 |
Åbnet | 1924.06.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | K.T. Seest |
Adresse | Jernbanevej 1, 4100 Ringsted |
Stednavneforkortelse | Rg |
Højdeplacering over havet | 38,0 meter |
GPS koordinater | 55.438347,11.786426 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 22. april 2022 Download billede
Bringstrup Trinbræt (Brt) ligger 68,0 km. fra første station.
Byggeår | 1931 |
Åbnet | 1931 |
Nedlagt | 1955 |
Nedrevet | Nedrevet |
Stednavneforkortelse | Brt |
Højdeplacering over havet | 38,5 meter |
GPS koordinater | 55.437791,11.728560 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. juli 2024 Download billede
Fjenneslev Station (Fj) ligger 72,0 km. fra første station.
Fjenneslev Krydsningsstation blev til på den enkeltsporede vestbane (Roskilde-Korsør), da trafikken i 1887 var blevet så intens, at der måtte anlægges krydsningsstationer. Fra starten var krydsningsstationerne uden publikumsekspedition og blev oprettet i Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund. I 1893 blev Fjenneslev ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor, hvor stationsbygningen ved samme lejlighed blev udvidet en del. Fjenneslev Holdeplads vigtigste opgave var fortsat sikkerhedstjenesten.
Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900.
Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.
Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900.
Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.
Byggeår | 1900 |
Åbnet | 1900 |
Nedlagt | 1962 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Havrevænget 11, 4173 Fjenneslev |
Stednavneforkortelse | Fj |
Højdeplacering over havet | 35,4 meter |
GPS koordinater | 55.441543,11.666992 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Fjenneslev Station.
Titel:- 1956 - Fjenneslev Station
Bygningsnavn:Fjenneslev Station
Sted:Danmark, Sjælland, Fjenneslev
Lokalitet:Fjenneslev
Postnummer:4173
By:Fjenneslev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956
Id:H07557_012.tif
Sorø Station (So) ligger 78,3 km. fra første station.
Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation.
Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.
På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.
Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.
Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.
Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.
På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.
Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.
Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.
Byggeår | 1856 |
Åbnet | 1856.04.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Fox, Henderson & Co. |
Arkitekt, som har stået for ombygningen | N.P.C. Holsøe |
Adresse | Stationspladsen 2A, 4180 Sorø |
Stednavneforkortelse | So |
Højdeplacering over havet | 42,1 meter |
GPS koordinater | 55.419273,11.569277 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 29. april 2022 Download billede
Frederikslund Station (Fr) ligger 86,0 km. fra første station.
Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887 |
Nedlagt | 1962 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Frederikslundvej 19, 4200 Slagelse |
Stednavneforkortelse | Fr |
Højdeplacering over havet | 49,2 meter |
GPS koordinater | 55.407871,11.455388 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 12. marts 2021 Download billede
Slagelse Station (Sg) ligger 92,9 km. fra første station.
Slagelse Station – Fra Historisk Placering til Moderne Knudepunkt
Slagelse Station, som vi kender den i dag, er den anden jernbanestation, der blev bygget i byen. Den første station blev opført i 1856, i forbindelse med anlæggelsen af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) strækning fra Roskilde til Korsør. Oprindeligt blev stationen placeret uden for byen for at undgå større jordarbejder. Placeringen førte dog til utilfredshed blandt borgerne, hvilket senere medførte en forlægning tættere på byens centrum i 1892.Slagelses Første Station og Placeringen uden for Byen
Den første station i Slagelse blev bygget cirka 600 meter nord for den nuværende stations placering. Årsagen til denne beliggenhed var primært økonomisk, da det ville have krævet omfattende jordarbejder at anlægge stationen tættere på byen. Samme praksis blev anvendt i andre byer som Sorø og Korsør, hvor stationerne ligeledes blev bygget uden for byens centrum.Denne beslutning medførte hurtigt utilfredshed blandt byens borgere, som ønskede stationen tættere på for at gøre den mere tilgængelig for både passagerer og handel. Der blev derfor arbejdet på enten at etablere et stikspor fra stationen til byens centrum eller at få hele stationen flyttet tættere på. Dette pres blev til sidst en realitet, da man besluttede at flytte stationen i forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen.
Flytning af Stationen og Bygning af en Ny Stationsbygning
I forbindelse med anlæggelsen af Slagelse-Næstved-banen i 1891-1892 blev der foretaget en forlægning af Vestbanen ved Slagelse. Flytningen af stationen skete samtidig med store udgravninger i området, hvor man blandt andet anvendte Danmarks første dampgravemaskine til at gennemføre arbejdet. Dette blev betragtet som en banebrydende teknologi i tiden og gjorde det muligt at udføre jordarbejderne mere effektivt.Den nuværende stationsbygning blev tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe, som var kendt for sit arbejde med mange danske jernbanestationer i slutningen af det 19. århundrede. Stationsbygningen, som stod færdig i 1892, er et klassisk eksempel på Holsøes arkitektoniske stil, som kombinerede funktionalitet med æstetiske elementer. Bygningen blev fredet i 1992, og den står i dag som et vartegn for jernbanehistorien i Slagelse.
Modernisering af Slagelse Station
I 2021 blev der igangsat en omfattende renovering af Slagelse Station til et trecifret millionbeløb. Renoveringen omfattede flere store forbedringer og opgraderinger af stationens faciliteter for at imødekomme de moderne krav til transportinfrastruktur. Nogle af de vigtigste ændringer inkluderede:- Fornyelse af perronerne ved spor 2-5
- Forlængelse af spor 1 og 4 med cirka 350 meter
- Opførelse af 140 meter spunsvæg for forlængelsen af spor 4
- Anlæggelse af to nye B-spor
- Installation af 5 kilometer nye skinner og omkring 7.000 nye sveller
- Ny sporkasse på 7 kilometer og ballastrensning på 2 kilometer
- Fornyelse af 18 sporskifter og fjernelse af de resterende
- Etablering af et nyt afvandingssystem
- Flytning af næsten alle signaler, med undtagelse af tre
- Sænkning af forsyningsledningen ved SK Forsyning
- Fjernelse af det gamle standeranlæg
- Afledte arbejder på køreledninger og sikringssystemer
Disse ændringer har ikke kun moderniseret stationen, men også sikret, at Slagelse Station fortsat kan fungere som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet.
Slagelse Station i Nutiden
I dag er Slagelse Station en af de største stationer på Vestsjælland og betjener dagligt mange passagerer med regionaltog, InterCity-tog og lokalbanetog. Stationen ligger centralt i Slagelse og er tæt på vigtige institutioner som Slagelse Musikhus og Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. Det gør stationen til et vigtigt samlingspunkt for både studerende, pendlere og turister.Med to 7-Eleven-butikker på stationen er det nemt for passagerer at købe mad og drikke til deres togtur, og ventetiden kan nydes i den rummelige forhal. Stationen tilbyder også gode parkeringsmuligheder for både biler og cykler, hvilket gør det nemt at kombinere forskellige transportformer, såsom bil og tog eller cykel og tog. Derudover er der adgang til stationen via både trapper og elevator, hvilket gør den tilgængelig for alle passagerer, inklusive personer med handicap eller meget bagage.
Fremtiden for Slagelse Station
Renoveringen af Slagelse Station er en del af en større indsats for at modernisere den danske jernbaneinfrastruktur og sikre, at stationerne lever op til fremtidens krav. Med de mange forbedringer af både perroner, skinner og faciliteter er Slagelse Station klar til at betjene en stadig voksende mængde passagerer og fungere som et vigtigt trafikknudepunkt på Sjælland.Samtidig med at stationens bygninger og tekniske installationer bliver moderniseret, bevares stationens historiske betydning. Den nuværende stationsbygning er stadig et vartegn for byen og en vigtig del af Slagelses kulturarv, som fortæller historien om jernbanens betydning for byens udvikling og vækst gennem mere end 160 år.
Byggeår | 1892 |
Åbnet | 1892.05.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | N.P.C. Holsøe |
Adresse | Sdr.Stationsvej 28, 4200 Slagelse |
Stednavneforkortelse | Sg |
Højdeplacering over havet | 33,7 meter |
GPS koordinater | 55.407318,11.348925 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 20. april 2022 Download billede
Forlev Station (Fo) ligger 100,0 km. fra første station.
Forlev Station blev nedlagt som station i 1962, transversalstation fra 1983
Byggeår | 1856 |
Åbnet | 1856.04.27 |
Nedlagt | 1962 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Lille Strandvej 12A, 4241 Vemmelev |
Stednavneforkortelse | Fo |
Højdeplacering over havet | 9,5 meter |
GPS koordinater | 55.375528,11.258840 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 10. juli 2024 Download billede
Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw) ligger 106,0 km. fra første station.
Svenstrup Billetsalgssted med sidespor blev nedlagt i 1962, men blev brugt til forgreningsstation til hhv. den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997.
Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.
Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.
Byggeår | 1856 |
Åbnet | 1856.04.27 |
Nedlagt | 1962 |
Nedrevet | 2003 (December) |
Stednavneforkortelse | Sw |
Højdeplacering over havet | 4,5 meter |
GPS koordinater | 55.362531,11.169526 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor.
Olsen, Otto
Sted:Danmark, Sjælland, Svenstrup
Vejnavn:Vinkelvej
Husnummer:1A
Lokalitet:Svenstrup
Postnummer:4220
By:Korsør
Sogn:Tårnborg
Ophav:Odense Luftfoto
År:1954
Id:OD01493_015.tif
Korsør Trinbræt (Kø) er Vestbanen på Sjælland banens endestation og ligger 108,3 km. fra første station.
Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.
Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.
Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.
I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.
I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.
Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.
Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.
På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.
Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.
Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.
I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.
I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.
Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.
Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.
På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.
Byggeår | 1993 |
Åbnet | 2022.05.10 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Storebæltsvej 2, 4220 Korsør |
Stednavneforkortelse | Kø |
Højdeplacering over havet | 6,0 meter |
GPS koordinater | 55.356910,11.135350 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 17. marts 2022 Download billede