Vestbanen på Sjælland (DSB)


Det var ikke staten, som satte gang i jernbaneaktiviteterne i starten: Det var private initiativtagere i form af Industriforeningen, som tog initiativet til København-Roskilde banen. De opnåede koncessionen til selskabet og det blev til at Det sjællandske Jernbaneselskab, skulle drive banen.

København-Roskilde banen var klar i 1847 og indvielsen blev afholdt d. 26. juni af Kong Christian 8. Den efterfølgende dag var der normal drift på banen med tre daglige tog i hver retning. Banens mellemstationer var Valby, Glostrup, Køgevejen i Taastrup og Hedehusene. Selskabet havde i starten kun 5. damplokomotiver og 18 personvogne, hvilket ikke var nok materiel til personbefordringen.

Løsningen på det manglende materiel, især til udflugter, var at bruge åbne godsvogne forsynet med træbænke – heldigvis var hastigheden ikke så høj på banen på dette tidspunkt. Det sjællandske Jernbaneselskab forlængede banen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Vigtige stamdata for Vestbanen på Sjælland (DSB)

Jernbanens længde i km 108,3
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 27. februar 1852
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %0 %
Dato for Koncession1844.05.27
Jernbanen åbnet1847.06.27
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed max180 km/t
El drift25 kV 50 Hz
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Max akseltryk22,5 tons
Max metervægt8 tons/m
Sikrede overkørsler0
Usikrede overkørsler0
Bane statusHovedbane

Vestbanen på Sjælland (DSB) har følgende stationer


København Hovedbanegård (Kh) er Vestbanen på Sjælland banens første station

Københavns Hovedbanegård blev indviet 30. november 1911, hvor kronprins Christian X og trafikminister Thomas C. Larsen holdt taler. Dagen efter (den 1. december 1911), afgik indvielsestoget fra banegården.

Københavns Hovedbanegård er tegnet af Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck, der med sin helt egen stil har stået for mange ikoniske bygninger bl.a. Østerport Station, Nyborgbanens Station og mange privatbanestationer. Heinrich Wenck blev sekunderet af konduktør Einar Ambt, der var søn af DSBs generaldirektør Charles Ambt.

Hovedbanegården havde en svær fødsel. Wenck havde i årene 1898-1902 udarbejdet flere forslag til en ny banegårdsbygning i flere etager, der dog blev forkastet af Rigsdagen for at være unødigt overdådige. I de fleste af disse forslag havde Wenck foreslået en kombineret banegård og administrationsbygning for Statsbanerne, men sådan blev det ikke. Banegårdens indre er da af sparehensyn heller ikke så rigt dekoreret som Wencks tidligere arbejder. Ikke desto mindre hører banegården med sit materialevalg til blandt Europas mest unikke.

Stilmæssigt har den en del til fælles med f.eks. Københavns Rådhus som er opført i samme periode. De fremtrædende materialer er mursten, skifer og granit, og der er tilføjet et væld af dekorationsdetaljer. Inspireret af Herholdts banegård anvendte Wenck også en træbuekonstruktion både i de to afgangs- og ankomsthaller og i de 6 buer over perronerne. Det var formentlig i lige så høj grad et stilistisk valg, eftersom Wenck sjældent anvendte støbejern. Hele banegårdens fundament, kælderetage samt platformen, der bærer banegårdspladsen, er dog udført i jernbeton.

Maleren Jens Martin Victor Lund stod for de 10 sandstenfigurer der pryder hovedfacaden. Figurerne forestillende folketyper i nationaldragter (1910).

Stationen er opført med 6 perroner for publikum og 5 lavere bagageperroner. På ydersiden af spor 1 (nærmest Tivoli) findes en perron, der bl.a. giver adgang til de kongelige ventesale, og på ydersiden af spor 12 findes en høj bagageperron. De 12 perronspor er gennemgående fra det store baneterræn i syd og videre ud i Boulevardbanestrækningen. Der er senere tilføjet yderligere perronanlæg på den anden side af Tietgensbroen. Trapperne fra perronerne til Tietgensbroen er opført i hhv. 1977 (fjerntogsperronerne) og 1971 (S-togs-perronerne). Førhen skete billetkontrol ved adgangen til perronen, og det var uhensigtsmæssigt med flere adgangsveje.

I dag benyttes sporene 9-12 af S-tog, men var oprindeligt forbeholdt nærtrafikken. De blev først taget i brug 1. oktober 1921 sammen med åbningen af de sidste to af Boulevardbanens fire spor. Frem til 1934 blev perronen på ydersiden af spor 12 brugt for ankommende tog, der skulle tømmes for passagerer. Det var også i dette år, at S-togene kom til.

Oprindeligt var den nuværende banegårdshal opdelt i hhv. en afgangshal nærmest Banegårdspladsen og en ankomsthal nærmest perronerne. Denne adskillelse af ankommende og afrejsende passagerer stod helt centralt i Wencks projekt. Disse haller var adskilt af en "ø", hvorfra der bl.a. skete ekspedition af rejsegods – frem til 1940'erne var det almindeligt at medbringe store mængder bagage. Adgang til perronerne fra afgangshallen skete via trapper nærmest bagageøen, der førte ned til underjordiske ventesale, hvorfra der var udgang til perronen. Der var ikke gennemgang mellem ankomst- og afgangshallerne for publikum før 1934, hvor der blev skabt to brede passager. Langs afgangshallens indervægge mod nord, ud til banegårdspladsen, fandtes et antal ventesale – behørigt opdelt i hhv. 1., 2. og 3. klasse – og kiosker udført i træ. Den sidste af disse kiosker forsvandt ved ombygningen i 1994 (se nedenfor). Hovedindgangen og vestibulen er også placeret mod nord i det store tårn med pyramidetag og kobberspir. Dette hvælvede rum har en vindrose med angivelser af verdenshjørnerne i loftet, der er forbundet med vindfløjen og viser vindretningen. I de to flankerende siderum var – og er der stadig – billetsalg fra båse udsmykket med rigt træskærerarbejde.

Wencks bygning er et "gesamtkunstwerk", hvor arkitekten har tegnet alle detaljer; lige fra de bornholmske klinker, bænke, de store lysekroner, som der oprindeligt hang 12 stykker af (2 er opsat i hallen, 2 andre findes på Østerport Station), kioskerne, skilte i smedejern med sirlig skrift, dørhåndtag og -skilte i messing med DSB-logo og glasmalerierne med byvåben fra danske byer.

Perronhallerne er et kapitel for sig, for oprindelig ville Wenck have ét stort tag over perronerne, men det bekostelige forslag blev sparet væk af Rigsdagen under opførelsen. På et tidspunkt så det ud til, at der slet ikke ville komme perrontage, men midt under byggeriet blev der så alligevel bevilget penge til overdækninger. Politikernes vægelsind betød, at tagene ikke kunne støde helt op til hovedbygningen, der var færdigopført, og at Wenck måtte lave en lappeløsning med små tage imellem perrontagene og banegårdsbygningen.

Langs Bernstorffsgade (dengang Tivoligade) findes en lang bygningskrop, der afbrydes af banegårdens to gavle og sideindgangen. I den nordlige bygning nærmest Hotel Plaza findes hovedbanegårdens restaurant, mens bygningen mod syd er en administrationsfløj, der også rummer den kongelige ventesal. Denne bygning blev i 1919-21 forlænget af Wenck og hans efterfølger, K.T. Seest. Den forlængede del har ikke samme grad af udsmykning som resten af bygningen.

Mærkeligt nok opdagede man først på et sent tidspunkt, at der manglede en perrontunnel i tilfælde af, at passagererne skulle skifte tog og bevæge sig hen til en anden perron end den, de allerede befandt sig på. Derfor måtte perronerne brydes helt op igen og en tunnel konstrueres. Der var i øvrigt også oprindelig en tunnel, der forbandt banegården med Centralpostbygningen.

Heinrich Wenck selv udtalte om sit værk, at han havde udformet bygningen, så den skulle være:
"passende for Danmark – for vort Lands Forhold og dets Karakter – saaledes, at det sidste Indtryk, som bortdragende Danske fik, var samme, som mødte de ankommende Fremmede: – Noget dansk."


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseReventlowsgade 7, 1651 København V
StednavneforkortelseKh
Højdeplacering over havet3,0 meter
GPS koordinater55.672723,12.564776
Billede af København Hovedbanegård.
Billede af København Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.12 15:14:17


Kort over København Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: København Hovedbanegård

Historisk kort over København Hovedbanegård
København Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Enghave Station (Av) ligger 3,0 km. fra første station.

Enghave Station hed i starten Vester Fælledvej Billetsalgssted, da den åbnede den 1. december 1911, men skiftede navn til Enghave pr. den 1. oktober 1923. Frem til 1914 var det ikke en komfortabel fornøjelse at vente på toget her, for det var først i 1914 der opførtes en lukket ventehal, men ved stationsbygningen foretoges der ikke meget i dens lange levetid. Ekspeditionsmæssigt har Enghave Station aldrig været mere end et billetsalgssted, trods benævnelsen station.

Den 1. november 1934, fik stationen S-togs-betjening, da S-banen blev forlænget fra København H til Valby. Enghave Station har været mellemblokpost for fjerntrafiksporene og på S-banen har Enghave endvidere fra 1934-1941 været overgangsstation mellem den enkelt- og dobbeltsporet strækning.

Oprindeligt holdt kun Frederiksundbanens tog ved Enghave Station, og der solgtes kun billetter til Frederiksundbanens strækning. Senere stoppede også fjerntogene ved Enghave Station. Enghave Station havde fjerntogsperroner frem til den 26. maj 1941, hvor disse blev nedlagt i forbindelse med anlæg af det 4. hovedspor mellem Enghave og Valby.

På stationens sydlige side løber Vestbanen med fjernspor, mens der på den nordlige side løber sporene til den nu nedlagte Station Hof, der var Carlsbergs godsstation, hvor det første godstog kørte fra stationen i 1937. Efter at Carlsberg har nedlagt deres aktiviteter, er deres grund blevet til en ny Carlsberg bydel. I den forbindelse er Enghave Station erstattet af en ny station et par hundrede meter mod vest, hvor Station Hof lå tidligere og den nye station med navnet Carlsberg Station, erstattede Enghave Station 3. juli 2016.

Den oprindelige stationsbygning var tegnet af Heinrich Wenck, men blev nedrevet i 1984 og erstattede en ny og mere moderne bygning den gamle og lettere sørgelige lille station.


Byggeår1984
Åbnet1984
Nedlagt2016.07.03
Nedrevet2016 (september)
AdresseSønder Boulevard 137, 1720 København V
StednavneforkortelseAv
Højdeplacering over havet6,6 meter
GPS koordinater55.663195,12.539497
Billede af Enghave Station.
Billede af Enghave Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Ariel/Dansk Luftfoto - Dato: 1989 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1989 -
Sted:Danmark, Sjælland, Frederiksberg
Ophav:Ariel/Dansk Luftfoto
År:1989

Id:A891566_010.tif

Kort over Enghave Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Enghave Station

Historisk kort over Enghave Station
Enghave Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Valby Station (Val) ligger 3,9 km. fra første station.

Danmarks første jernbane mellem København og Roskilde blev indviet i 1847 og havde en station lidt øst for Valby Stations nuværende placering ved Gammel Jernbanevej.

Landsbyen Valby hed oprindelig Valdby ved Roskildebanens anlæggelse.

Stationen blev oprindeligt opført for, at borgerne kunne tage på søndagsture til Frederiksberg. Stationen havde en enorm trafik de første år af jernbanens eksistens, men passagererne svigtede, efterhånden som nyhedsværdien aftog og stationen lukkede i 1864, da Københavns anden hovedbanegård åbnede, og jernbanen blev omlagt over Frederiksberg Station i stedet.

I 1911 åbnede den nuværende Københavns Hovedbanegård, og jernbanen blev lagt tilbage i det gamle spor gennem Valby. Den nuværende Valby Station blev bygget, denne gang som et forbindelsespunkt mellem banerne til Roskilde og Frederikssund. I mellemtiden havde København udvidet sig ud mod Valby, og dermed havde stationen et betragteligt passagergrundlag.

De første S-tog begyndte at køre maj 1934, og den 1. november 1934 år indviedes strækningen fra Hovedbanegården til den nye endestation i Valby, efter omdannelsen af et af hovedspor ud af byen elektrificeret drift. Af hensyn til det videre elektrificeringsarbejde, førtes togene ikke helt frem til den eksisterende station men standsede ved en midlertidig perron, Valby S, øst for Toftegårds Allé. Her var også opført en midlertidig ekspeditionsbygning af træ. Denne bygning blev senere genbrugt, da Islev Station blev anlagt.

I maj 1941 var anlægsarbejdet så fremskredent, at togene kunne køre til perron ved stationsbygningen. S-banens forlængelse til Vanløse og udvidelsen til to spor mellem Enghave og Valby blev indviet 23. september 1941.

I 1950-1953 blev stationen ombygget med krydsning vest for perronerne af banen til Vanløse og den nye S-bane til Glostrup. Den nye bane, der blev anlagt langs fjerntogssporene på Vestbanen, blev indviet den 17. juni 1953.


Byggeår1911
Åbnet1911.12.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseMellemtoftevej 1A, 2500 Valby
StednavneforkortelseVal
Højdeplacering over havet13,4 meter
GPS koordinater55.664007,12.514429
Valby Station.
Valby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.23 11:21:27


Kort over Valby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Valby Station

Historisk kort over Valby Station
Valby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Glostrup Station (Gl) ligger 11,2 km. fra første station.

Glostrup Station begyndte som en lille landstation på København-Roskilde banen i 1847. Det "landlige" var dog allerede før århundredskiftet gået af Glostrup, men først i 1918 blev den lille lave stationsbygning afløst af den nuværende statelige.

Både person- og godstrafikken steg kolossalt, navnlig mængden af godstrafikken steg eksplosivt, en der gik ca. 100 år siden åbningen før Glostrup fik sin egen selvstændige godsekspedition.


Byggeår1918
Åbnet1918
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseBanegårdspladsen 5, 2600 Glostrup
StednavneforkortelseGl
Højdeplacering over havet14,0 meter
GPS koordinater55.663251522335734,12.398835346150781
Billede af Glostrup Station.
Billede af Glostrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 12:11:52


Kort over Glostrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Glostrup Station

Historisk kort over Glostrup Station
Glostrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Taastrup Station (Tå) ligger 17,5 km. fra første station.

Taastrup Holdeplads blev i flere år efter Roskildebanens og den lille holdeplads åbning den 26. juni 1847 kaldt, "Kiøgeveien", da den lå ved denne vejs overskæring. "Kiøgeveien" var den gamle landevej til Køge, som den 1. januar 2006 er blevet omdøbt til Taastrup Hovedgade. Taastrup Holdeplads lå forholdsvis øde uden det store direkte opland mellem byerne Valby og Klovtofte, som siden er vokset sammen på det sted, hvor stationen blev placeret og udgør i dag byen Taastrup.

Da Roskildebanen blev forlænget den 27. april 1856 fra Roskilde til Korsør, blev "Kiøgeveien" Holdeplads omdøbt fra "Kiøgeveien" Holdeplads til Taastrup Holdeplads efter den nærmeste landsby Taastrup-Valby, men man udelod Valby delen af navnet for at undgå forveksling med Valby Station ved København.

I 1857 fik Taastrup Holdeplads den første større udvidelse, idet den oprindelige meget lille stationsbygning, som indeholdt alt, hvad der hørte til en jernbanestation, inklusive bolig for stationsforvalteren, var blevet alt for trang. Efterhånden blev der behov for en større station, men i første omgang blev det kun til en betydelig bygningsudvidelse, således at den på perronsiden kom til at ligne Glostrups første station. Men til gadesiden blev det et noget ejendommeligt bygningsværk, som mindede en del om Københavns første banegård fra 1847.

Langt om længe fik Taastrup en ny og tidssvarende stationsbygning i 1918, og dens sære forgænger blev nedrevet samme år. Taastrups nye moderne statelige station fra 1918 blev placeret på nordsiden af Roskildebanen og dermed den modsatte side af banen i forhold til Taastrups oprindelige holdeplads.

Ingen kunne have forudset den udvikling som Taastrup gennemgik efter 2. verdenskrig og i særdeleshed efter 1950'erne. S-toget kom til Taastrup den 26. maj 1963, som enkeltsporet bane. I 1979 kom der dobbeltsporet S-Bane til Taastrup. Det nye perronspor blev taget i brug den 9. december 1979. I 1978 blev en ny bred perrontunnel fuldført, som gik helt fra Selsmosevej i nord til Vesterparken i syd, og hvor man også kunne komme op til Tåstrup Stationscenter, som blev opført i 1972.

Den gamle stationsbygning blev nedrevet i 1979, for at give plads til "Stationscentret", efter at der i 1978 var ibrugtaget en midlertidig ekspeditionsbygning ved Vesterparken på pladsens sydside og i stedet for den gamle stationsbygning blev der bygget et ekstra perronspor, hvor den gamle stationsbygning havde stået, samt en ø-perron for S-toget. Den midlertidige ekspeditionsbygning blev i 1979 flyttet til ø-perronen, der tilkom ny kommandopost og Taastrup fik et nyt depotområde i april 1979.

I forbindelse med etablering af Høje Taastrup station, som blev indviet den 31. maj 1986 blev Tåstrup Station yderligere degraderet som personstation, hvorefter publikumsekspeditionen kun foregår på S-togsperronen.

Som følge af retskrivningsreformen i 1948 blev dobbelt "a" i Taastrup skrevet med bolle "å" – så navnet blev Tåstrup station. Taastrup Station og den senere Høje Taastrup Station skiftede tilbage til den oprindelige stavemåde med dobbelt "a" den 27. september 1987.


Byggeår1979
Åbnet1979
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSelsmosevej 5, 2630 Taastrup
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet20,1 meter
GPS koordinater55.652492,12.302062
Billede af Taastrup Station.
Billede af Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 12:37:12


Kort over Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Taastrup Station

Historisk kort over Taastrup Station
Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1986
Åbnet1986.05.31
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektJacob Blegvad A/S
AdresseBanestrøget 5, 2630 Taastrup
StednavneforkortelseHtå
Højdeplacering over havet32,8 meter
GPS koordinater55.648868,12.269443
Billede af Høje Taastrup Station.
Billede af Høje Taastrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.06.21 13:54:32


Kort over Høje Taastrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Høje Taastrup Station

Historisk kort over Høje Taastrup Station
Høje Taastrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hedehusene Station (Hh) ligger 24,2 km. fra første station.

I 1917 blev den nuværende station indviet ved siden af den gamle fra 1847. Da den nuværende station blev bygget, anså man den for at være for lille, men det blev aldrig et problem for stationen, som havde sin storhedstiden i ca. 1950, hvor den gradvist ebbede ud i takt med udbygningen af lastbiltransporten.

I dag er stationsbyen en forstad til København. Den industri jernbanen skabte, er borte, og jernbanens betydning som godsbane er forsvundet. Der er ikke mange tog, som standser mere, men til gengæld er den blevet en handelsby og fremstår som en selvstændig og driftig by.

Den 15. maj 1936 afsporedes eksprestog nummer 40 fra Korsør på Hedehusene Station. Eksprestoget kørte med en hastighed på ca. 90 km/t ind på en sektion, hvor hastigheden var nedsat til 30 km/t. Eksprestoget havde 162 passagerer med og var fremført af damplokomotiv P 910, hvis lokomotivfører havde glemt, at der var langsom kørsel på sektionen og tillige overså signalet for langsom kørsel. Damplokomotivet blev på sporet, men de 5 vogne i stammen blev alle afsporet og blev "kastet" rund på sporarealet. Der skete heldigvis kun materiel skade. Ulykken var med til at højne sikkerheden ved togdriften i Danmark da der blev indført nye procedurer for lokale nedsættelser af hastigheden.

Da byen blev ved med at vokse, blev der også behov for en kirke. Ansgarkirken blev indviet i 1921. Den fik først bygget et tårn i 1939, og var indtil 1974 annekskirke til Høje Taastrup Kirke.


Byggeår1917
Åbnet1917.06.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHeinrich Wenck
AdresseHovedgaden 437C, 2640 Hedehusene
StednavneforkortelseHh
Højdeplacering over havet33,0 meter
GPS koordinater55.648926,12.197286
Billede af Hedehusene Station.
Billede af Hedehusene Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.06 14:20:10


Kort over Hedehusene Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hedehusene Station

Historisk kort over Hedehusene Station
Hedehusene Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1988
Åbnet1988.05.28
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseTrekroner Centervej 50B, 4000 Roskilde
StednavneforkortelseTrk
Højdeplacering over havet38,7 meter
GPS koordinater55.647875,12.132331
Billede af Trekroner Trinbræt.
Billede af Trekroner Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.20 13:17:16


Kort over Trekroner Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Trekroner Trinbræt

Historisk kort over Trekroner Trinbræt
Trekroner Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Roskilde Station (Ro) ligger 31,3 km. fra første station.

Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.

Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.

Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.


Byggeår1847
Åbnet1847.06.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektHarald Conrad Stilling
AdresseJernbanegade 1A, 4000 Roskilde
StednavneforkortelseRo
Højdeplacering over havet44,6 meter
GPS koordinater55.639182,12.088969
Billede af Roskilde Station.
Billede af Roskilde Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.20 13:58:55


Kort over Roskilde Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Roskilde Station

Historisk kort over Roskilde Station
Roskilde Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Gøderup Trinbræt (Gøt) ligger 38,0 km. fra første station.

Gøderup lå på strækningen mellem Roskilde-Ringsted og fik i 1929 trinbræt med ledvogtning.

I 1947 opførtes en lille stationsbygning – mest af hensyn til sikkerhedstjenesten. I stationsbygningen blev der indrettet et billetsalg og Gøderup blev ophøjet til billetsalgssted. Dette ophørte dog allerede i 1959, da der opførtes en viadukt, ledvogtningen ophørte og billetsalgsstedet nedsattes til trinbræt, medens der stadig var mellempost.

Gøderup Trinbræt blev nedlagt i 1974 og efter at have stået tom i nogle år, blev stationsbygningen nedrevet i 1985.


Byggeår1947
Åbnet1959
Nedlagt1974
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseGøt
Højdeplacering over havet35,2 meter
GPS koordinater55.591283,12.040594
Billede af Gøderup Trinbræt.
Billede af Gøderup Trinbræt.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1959 -
Sted:Danmark, Sjælland, Gøderup
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1959

Id:B05321_013b.tif

Kort over Gøderup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Gøderup Trinbræt

Historisk kort over Gøderup Trinbræt
Gøderup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1859
Åbnet1859.09.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSøndergade 2, 4130 Viby Sjælland
StednavneforkortelseVy
Højdeplacering over havet41,1 meter
GPS koordinater55.549621,12.024421
Billede af Viby Sjælland Station.
Billede af Viby Sjælland Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.27 14:23:29


Kort over Viby Sjælland Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Viby Sjælland Station

Historisk kort over Viby Sjælland Station
Viby Sjælland Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1856
Åbnet1856.04.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHovedgaden 15, 4140 Borup
StednavneforkortelseBo
Højdeplacering over havet43,5 meter
GPS koordinater55.494696,11.972464
Billede af Borup Station.
Billede af Borup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.22 13:45:12


Kort over Borup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Borup Station

Historisk kort over Borup Station
Borup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Kværkeby Krydsningsstation (Ky) ligger 57,0 km. fra første station.

Kværkeby Station blev etableret i 1887 sammen med Fjenneslev og Frederikslund stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede jernbane.

Beboerne i Kværkeby og omegn ønskede at kunne komme med toget, som ofte holdt i Kværkeby for at afvente krydsning på det tidspunkt enkeltsporede jernbane. Beboerne i Kværkeby kæmpede for at få oprettet et billetsalgssted og Statsbanerne ville imødekomme ønsket, mod at beboerne betalte udgifterne til etableringen. Beboerne i Kværkeby stod klar med pengene i 1898. Statsbanerne stod nu med en helt ny udfordring at man skulle udvide med 2. spor mellem Roskilde og Korsør, hvilket gjorde at det aftalte beløb til at etablere et billetsalgssted på ingen måde slog til i forhold til de udgifter det nu var for en etablering.

Statsbanerne måtte selv bidrage med et betydeligt beløb på opførelsen af en "rigtig" station og den nye station stod klar i år 1900. Kværkeby blev aldrig den succes man havde håbet og regnet med - bortset fra Statsbanernes sikkerhedstjeneste.

Uvist af hvilken årsag, så ofrede DSB i 1945 omkring 140.000 kr. på en ny, høj stationsbygning til erstatning for den gamle, der blev nedrevet i etapper frem til 1954. Forventningen var, at Kværkeby ville blive en ny forstad til København, hvor der ville komme gang i udstykningerne og dermed persontrafikken. Den forøgede trafik udeblev eller overgik til biler og busser.

Kværkeby Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og trinbrættet blev nedlagt i 1974. Den "nye" stationsbygning blev nedrevet i 1985.


Byggeår1970
Åbnet1970
Nedlagt1974
Nedrevet1985
StednavneforkortelseKy
Højdeplacering over havet30,1 meter
GPS koordinater55.451079,11.899186
Billede af Kværkeby Station.
Billede af Kværkeby Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.24 14:37:16


Kort over Kværkeby Krydsningsstation
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Kværkeby Krydsningsstation

Historisk kort over Kværkeby Krydsningsstation
Kværkeby Krydsningsstation - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Ringsted Station (Rg) ligger 63,9 km. fra første station.

Vestbanen indviedes som den første jernbane i det nuværende Danmark mellem København og Roskilde 26. juni 1847. Banen forlængedes 27. april 1856 til Korsør og her fik Ringsted sin første station. Ringsted første Station er formentlig byggest af Fox, Henderson & Co. men arkitekt T. P. P. Watson er også nævnt som en mulighed.

Ringsted første Station var en ret stor bygning og fik fra starten stor betydning, da den var en slags trafikterminal for mange dagvognsruter, bl.a. til Sydsjælland og Falster.

Ringsted første Station blev dog under 1. verdenskrig for lille og navnlig utidssvarende. Under de omfattende udvidelser og forandringer blev Køge- Ringsted Banen åbnet i 1917 og første del af midtbanen, Næstved-Ringsted åbnede i 1924.

Ringsteds første station blev revet ned i 1924 for at give plads til det store baneprojekt med at anlægge den Sjællandske midtbane. Ringsteds anden station (den nuværende) blev åbnet sammen med første etape ad Midtbanen den 26,8 km strækning den 1. juni 1924. Den nordlige del af midtbanen (Ringsted-Hvalsø) blev åbnet i 1925, men den nordlige del blev allerede nedlagt allerede igen i 1936.

Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.


Byggeår1924
Åbnet1924.06.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanevej 1, 4100 Ringsted
StednavneforkortelseRg
Højdeplacering over havet38,0 meter
GPS koordinater55.438347,11.786426
Billede af Ringsted Station.
Billede af Ringsted Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.22 13:55:20


Kort over Ringsted Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Ringsted Station

Historisk kort over Ringsted Station
Ringsted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1931
Åbnet1931
Nedlagt1955
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseBrt
Højdeplacering over havet38,5 meter
GPS koordinater55.437791,11.728560
Billede af vogterhuset ved det det nu nedrevet tidligere Bringstrup Trinbræt.
Billede af vogterhuset ved det det nu nedrevet tidligere Bringstrup Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.11.03 15:23:53


Kort over Bringstrup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bringstrup Trinbræt

Historisk kort over Bringstrup Trinbræt
Bringstrup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fjenneslev Station (Fj) ligger 72,0 km. fra første station.

Fjenneslev Krydsningsstation blev til på den enkeltsporede vestbane (Roskilde-Korsør), da trafikken i 1887 var blevet så intens, at der måtte anlægges krydsningsstationer. Fra starten var krydsningsstationerne uden publikumsekspedition og blev oprettet i Kværkeby, Fjenneslev og Frederikslund. I 1893 blev Fjenneslev ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor, hvor stationsbygningen ved samme lejlighed blev udvidet en del. Fjenneslev Holdeplads vigtigste opgave var fortsat sikkerhedstjenesten.

Den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i 1899 i forbindelse med at Roskilde-Korsør banen blev omlagt til dobbeltspor. Efter udvidelsen af Roskilde-Korsør banen fik Fjenneslev en ny og større stationsbygning, som stod klar i 1900.

Fjenneslev Station blev nedlagt som station i 1962, men blev transversalstation fra 1984.


Byggeår1900
Åbnet1900
Nedlagt1962
NedrevetEksisterer stadig
AdresseHavrevænget 11, 4173 Fjenneslev
StednavneforkortelseFj
Højdeplacering over havet35,4 meter
GPS koordinater55.441543,11.666992
Billede af Fjenneslev Station.
Billede af Fjenneslev Station.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1956 - LINK til kilde.


Noter:

Titel:- 1956 - Fjenneslev Station
Bygningsnavn:Fjenneslev Station
Sted:Danmark, Sjælland, Fjenneslev
Lokalitet:Fjenneslev
Postnummer:4173
By:Fjenneslev
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1956

Id:H07557_012.tif

Kort over Fjenneslev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fjenneslev Station

Historisk kort over Fjenneslev Station
Fjenneslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sorø Station (So) ligger 78,3 km. fra første station.

Sorø Station bliver også kaldt Sorø Landstation.

Sorø Station blev opført i 1856 til Det Sjællandske Jernbaneselskab (DSJS) af Fox, Henderson & Co. Sorø Station er senere ombygget en del i perioden 1888-1899 af den store jernbanearkitekt N. P. C. Holsøe. Vandtårn til Sorø Station er tilføjet i 1922 af K. T. Seest.

På grund af landskabet og Sorø Sø, blev Sorøs Station placeret et godt stykke uden for Sorø i området Frederiksberg. I mange andre Stationsbyer voksede byen typisk ud til og omkring Stationen, men det kom aldrig til at ske for Sorø Station. Trods dette har Sorø i modsætning til flertallet af de andre sjællandske købstæder, bevaret sin oprindelige Station. Af de ca. 50 købstæder på statsbanenettet har under halvdelen bevaret den oprindelige bygning. Sorø Station overgås kun af Roskilde Station i alder.

Det usædvanligt og for tiden meget store vandtårn, er et af de største af sin slags, der nogensinde er opført her i landet: Grunden til denne størrelse skyldes områdes kalkfrie vand, som var særligt attraktivt som kedelvand til damplokomotiverne.

Sorø Station og vandtårn blev fredet i 1993.


Byggeår1856
Åbnet1856.04.27
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektFox, Henderson & Co.
Arkitekt, som har stået for ombygningenN. P. C. Holsøe
AdresseStationspladsen 2A, 4180 Sorø
StednavneforkortelseSo
Højdeplacering over havet42,1 meter
GPS koordinater55.419273,11.569277
Billede af Sorø Station.
Billede af Sorø Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.29 15:23:08


Kort over Sorø Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sorø Station

Historisk kort over Sorø Station
Sorø Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Frederikslund Station (Fr) ligger 86,0 km. fra første station.

Frederikslund Station blev etableret i 1887 sammen med Kværkeby og Fjenneslev stationer, og var uden passagerekspedition, for at optimere krydsningsmulighederne på den enkeltsporede Vestbane (Roskilde-Korsør). Frederikslund Station blev nedlagt som station i 1962.


Byggeår1887
Åbnet1887
Nedlagt1962
NedrevetEksisterer stadig
AdresseFrederikslundvej 19, 4200 Slagelse
StednavneforkortelseFr
Højdeplacering over havet49,2 meter
GPS koordinater55.407871,11.455388
Billede af Frederikslund Station.
Billede af Frederikslund Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.03.12 12:03:20


Kort over Frederikslund Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Frederikslund Station

Historisk kort over Frederikslund Station
Frederikslund Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Slagelse Station (Sg) ligger 92,9 km. fra første station.

Slagelses nuværende station er station nummer to i Slagelse. Den første station lå ca. 600 meter nord for den nuværende og blev anlagt udenfor Slagelse by ved anlægget af Sjællandske Jernbane Selskabs (SJS) banestrækningen fra Roskilde til Korsør i 1856.

Ifm. anlægget af Slagelse-Næstved banen i 1892 valgte man at flytte stationen ind i Slagelse by. Den nuværende stationsbygning, tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe og bygningen blev fredet i 1992.


I 2021 skal Slagelse station total renoveres for et 3 cifret millionbeløb, med bl.a. følgende ændringer:

  • Fornyelse af perron ved spor 2-5.
  • Spor 1 og 4 skal forlænges ca. 350 meter.
  • 140 meter spunsvæg til forlængelse af spor 4.
  • 2 nye B-spor.
  • 5 km nye skinner og ca. 7.000 nye sveller skal lægges.
  • 7 km ny sporkasse og 2 km. ballastrensning.
  • 18 sporskifter skal fornys, og de resterende skal fjernes.
  • Nyt afvandingssystem på hele stationen.
  • Alle signaler skal flyttes på nær tre stk.
  • Sænkning af forsyningsledning ved SK Forsyning.
  • Fjernelse af gammelt standeranlæg.
  • Afledte kørelednings- og sikringsarbejder.


Byggeår1892
Åbnet1892.05.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseSdr.Stationsvej 28, 4200 Slagelse
StednavneforkortelseSg
Højdeplacering over havet33,7 meter
GPS koordinater55.407318,11.348925
Billede af Slagelse Station.
Billede af Slagelse Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.04.20 15:07:06


Kort over Slagelse Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Slagelse Station

Historisk kort over Slagelse Station
Slagelse Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Forlev Station (Fo) ligger 100,0 km. fra første station.

Forlev Station blev nedlagt som station i 1962, transversalstation fra 1983


Byggeår1856
Åbnet1856.04.27
Nedlagt1962
NedrevetEksisterer stadig
AdresseLille Strandvej 12A, 4241 Vemmelev
StednavneforkortelseFo
Højdeplacering over havet9,5 meter
GPS koordinater55.375528,11.258840
Forlev Station.
Forlev Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.03.26 08:10:57


Kort over Forlev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Forlev Station

Historisk kort over Forlev Station
Forlev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor (Sw) ligger 106,0 km. fra første station.

Svenstrup Billetsalgssted med sidespor blev nedlagt i 1962, men blev brugt til forgreningsstation til hhv. den gamle Korsør Station og Storebæltsforbindelsen i 1997.

Sidesporet gik fra det lille Billetsalgssted og via en dæmning stik syd ca. 1 km ned til Kählers Teglværk ved Korsør Nor.


Byggeår1856
Åbnet1856.04.27
Nedlagt1962
Nedrevet2003 (December)
StednavneforkortelseSw
Højdeplacering over havet4,5 meter
GPS koordinater55.362531,11.169526
Billede af Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor.
Billede af Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor.
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Odense Luftfoto - Dato: 1954 - LINK til kilde.


Noter:

Olsen, Otto
Sted:Danmark, Sjælland, Svenstrup
Vejnavn:Vinkelvej
Husnummer:1A
Lokalitet:Svenstrup
Postnummer:4220
By:Korsør
Sogn:Tårnborg
Ophav:Odense Luftfoto
År:1954

Id:OD01493_015.tif

Kort over Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor

Historisk kort over Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor
Svenstrup (Sjælland) Billetsalgssted med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Korsør Trinbræt (Kø) er Vestbanen på Sjælland banens endestation og ligger 108,3 km. fra første station.

Korsørs første station åbnede sammen med jernbanestrækning Roskilde-Korsør den 27. april 1856. Ved placeringen af den første station i Korsørs prøvede man at lave en balance mellem hvad der var mest ideelt for byen og hvad der passede godt for postskibene til Nyborg, som havde sejlet ruten Korsørs- Nyborg siden 1653. Med tilkomsten af Korsørs første station blev der også oprette en Dampskibsrute til Kiel, som fik kajplads i umiddelbar nærhed af stationsbygningen.

Korsør Dampskibsekspedition havde oprindeligt et selvstændigt ekspeditionssted, men fra 1886 overflyttedes ekspeditionen til Korsørs første station. DSB overtog kielerruterne i 1883 og i 1894 ved anlægspladsen i Korsør Havn anlagde DSB et særligt havnespor for omlæsning af gods.

Samtidig med overtagelsen af kielerruterne oprettede DSB jernbanefærger på Storebælt. De nye færgelejer til jernbanefærgerne gav en uheldig rangering ad krumme spor fra stationen og til/fra færgerne. Det viste sig hurtigt at placeringen af Korsørs første station var meget uheldig i forhold til færgerne.

I 1907 løste man "færgeproblemet" ved at bygge en ny Korsør Station ved færgelejet. Korsørs første station fungerede herefter som godsekspedition indtil 1970'erne. Korsørs anden station blev bygget mellem 1904-1906 og lå nord for havneindløbet ved de store færgelejer. Bygningen fik en markant udformning og var i to etager med tagetagen som mansardtag og partier udført som risalitter. Bygningens karakteristiske knæk skyldes forholdene på stedet. Stationen var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck og den ikoniske bygning blev fredet i 1992.

I 1914 ophørte DSB med at besejle Kiel, men havnesporet blev liggende indtil 1956.

Korsørs første station var igennem årene flere gange blevet ombygget og vedligeholdelsen udeblev, hvilket bevirkede at Korsørs første station blev nedrevet i 1981.

Korsør anden Station var aktiv fra 1907 til den 1. juni 1997, hvor Korsørs tredje station åbnede i forbindelsen med åbningen af jernbanebroen og tunnellen over Storebælt.

På Korsør tredje station blev sidste billet solgt fra billetsalget tirsdag den 10. maj 2022.


Byggeår1993
Åbnet2022.05.10
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStorebæltsvej 2, 4220 Korsør
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet6,0 meter
GPS koordinater55.356910,11.135350
Billede af Korsør Trinbræt.
Billede af Korsør Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.03.17 15:29:48


Kort over Korsør Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Korsør Trinbræt

Historisk kort over Korsør Trinbræt
Korsør Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Vestbanen på Sjælland (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Vestsjællandske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Vestsjællandske jernbaner
Niels Jensen
1978
103
København
J. Fr. Clausen
87-11-03879-9