De første tanker om en jernbane mellem Svendborg og Nyborg opstod tidligt, efter at den første jernbane fra Nyborg og tværs over Fyn var anlagt, men hensynet til andre baner gjorde at den først blev realitet ved loven i 1894.
I 1882 var der så meget skred i planerne, at en kreds af lokale mænd med visioner om jernbanedrift mødtes, og på et senere møde i Frørup i 1887 var der enighed om linjeføringen. I 1894 var projektet med i jernbaneloven og samme år påbegyndtes anlæggelsen af den 37,7 km lange strækning. På grund af det meget kuperede terræn med store jordflytningsarbejder blev det den dyreste private jernbane at anlægge pr. km.
Svendborg-Nyborg Jernbaneselskab, der stod for åbningen af banen den 1. juni 1897, havde en samlet aktiekapital på 2,37 millioner kroner. Staten var storaktionær i selskabet med 50 procent af aktierne.
Svendborg Amtskommune holdt aktier for 291.000 kroner og Svendborg købstadskommune 266.400 kroner. Nyborg købstadskommune og 9 landkommuner tegnede sig for i alt 540.200 kroner af aktiekapitalen. De private aktionærer i selskabet havde tegnet aktier for i alt 86.800 kroner, heraf stammede 41.800 kroner fra grev Moltke Hvidtfeldt til Glorup.
Den oprindeligt beregnede anlægskapital blev overskredet med 30 procent men anlægssummen pr. kilometer på omkring 63.000 kroner var mindre end ved f.eks. Odense - Svendborg banens 75.500 kroner. Interessant var at SNB i starten arbejdede som et uafhængigt selskab, man havde endda sin egen station i Svendborg beliggende lige ved siden af SFJ's station.
Meget hurtigt efter åbningen begyndte SFJ og SNB at samarbejde for ikke at blive kastet ud i en ødelæggende indbyrdes konkurrence. SNB blev i 1902 bortforpagtet til Sydfynske Jernbaneselskab ved Svendborg Amt og statens mellemkomst. I de berørte købstæder, herunder specielt Svendborg, var interessen for dette meget begrænset. Man var bange for at SFJ var for domineret af Odense og at det på længere sigt ville skade Svendborg.
Da SNB reelt blev overtaget af SFJ overgik alt rullende materiel også til dette selskab, herunder de fire Jung maskiner der blev leveret i 1897. Disse maskiner blev ombygget på SFJ's værksteder i starten af 1920'erne og endte deres dage som DSB litra AF i årene 1952 - 1954. 1. april 1949 blev Sydfynske Jernbaneselskab overtaget af staten. SNB bevarede sin status som privatbane men med staten som forpagter.
For banens brugere var der to mærkbare forskelle. Den første var priserne der faldt betydeligt både for person og gods. Den anden var standarden på materiellet blev dårligere. Det var tydeligt at man var blevet en sidebane i de mægtige statsbaner hvis interesse for strækningen var direkte proportional med afstanden til hovedstaden.
Banen blev nedlagt i 1964 mere som resultat af politik end af sund fornuft. Banen var, bortset fra en strækning på 15 kilometer, i god teknisk stand. Men Amtmand Friis Jespersen der var bestyrelsesformand og direktør var ikke meget for jernbaner og gjorde ikke modstand da nedlæggelse kom på tale. Det var således en ansat embedsmand og ikke en demokratisk valgt forsamling der besluttede at det sydøstlige Fyn kunne klare sig uden en jernbane. Kun Svendborg gjorde sig nogle anstrengelser for at bevare banen hvilket som det fremgår var forgæves.
Kristiansminde Trinbræt åbnede i 1899 på Svendborg-Nyborg Banen, som et udflugtstrinbræt, med kun togstop i sommerhalvåret. Først i 1905 blev Kristiansminde Trinbræt fast helårs trinbræt. Fra år 1900 blev der i sommermånederne etableret et lokalt billetsalg, og det fortsatte i den form frem til 1952.
DSB overtog Svendborg-Nyborg Banen i 1949, og havde i midten af 1950'erne fokus på at lave en effektivisering af banen, hvor man ønskede at lukke Kristiansminde Trinbræt ved at overføre persontrafikken til rutebiler og lede godstrafikken via Odense.
Kristiansminde Trinbræt blev nedlagt ved sommerkøreplanskiftet den 21. maj 1955, hvor trinbrættet blev udskiftet med et rutebilsstop. Rutebilerne kunne dog ikke håndtere de mange udflugtsrejsende og Kristiansminde Trinbræt blev fortsat benyttet sommeren over. Kristiansminde Trinbræt blev også brugt til særtog frem til Svendborg-Nyborg Banens lukning den 30. maj 1964.
Andre navne og stavemåder
Den oprindelige stavemåde var Christiansminde Trinbræt, men i 1938 blev navnet ændret til Kristiansminde Trinbræt.
Skårup kommune fik en forespørgsel, om man var villig til at deltage i udgiften til banens afstikning gennem sognet. Det sagde sognerådet ja til, og garanterede samtidig en sum på 28.000 kr. for at få en station i byen. Desuden betingede sognerådet sig, at banen ville blive indhegnet. Resterne af indhegningen ses endnu ved banedæmningen fra Vesterled til Nyborgvej. Året efter ønskede jernbaneudvalget yderlige støtte til anlæggelsen. Med fem stemmer mod tre vedtoges det at støtte med 3000 kr. hvis der blev anlagt en holdeplads i Holmdrup Huse.
Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.
Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.
Stationsbygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse efter Svendborg-Nyborg Banens lukning i 1964.
Skårup kommune fik en forespørgsel, om man var villig til at deltage i udgiften til banens afstikning gennem sognet. Det sagde sognerådet ja til, og garanterede samtidig en sum på 28.000 kr. for at få en station i byen. Desuden betingede sognerådet sig, at banen ville blive indhegnet. Resterne af indhegningen ses endnu ved banedæmningen fra Vesterled til Nyborgvej. Året efter ønskede jernbaneudvalget yderlige støtte til anlæggelsen. Med fem stemmer mod tre vedtoges det at støtte med 3000 kr. hvis der blev anlagt en holdeplads i Holmdrup Huse.
Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.
Skårup Station er pyntet med flag, og da toget ruller ind ved perronen, modtages toget med tre salutskud, hvorefter lærer Søren Pedersen holder en velkomsttale, hvori han udtaler ønsket om, at alle tog i fremtiden, må standse i Skårup. Derefter udbringes et leve for den ny bane. (Der skulle nok have været udbragt mere end ét, eller også skulle man have råbt lidt højere, for banen beholdt kun sin selvstændighed i 5 år, så blev Svendborg-Nyborgbanen (SNB) en del af Sydfynske Jernbaner (SFJ).
Banen blev meget populær i Skårup. Der var fire daglige afgange i hver retning, og billetpriserne var lette at huske, Skårup-Svendborg: 25 øre, og Holmdrup-Svendborg 15 øre! Der var masser af passagerer og en stor mængde gods. På billedet er der livlig aktivitet. Kasser med frugt fra de mange plantager ned mod sundet skal til København med 4-toget. Billedet er fra ca. 1915, og er taget i retning af Østergade. Godsvognen holder på det såkaldte ladespor. Pakhuset til højre brugtes til midlertidig opbevaring af gods. Under 2. verdenskrig blev det brugt til tørv. På godsterrænets nordside var opbygget en jordrampe, som blev brugt af landmændene, når de i roesæsonen læssede sukkerroer i godsvognene til videre transport til sukkerkogerierne. Der var desuden indrettet en grisefold, hvor grisene kunne opholde sig, til de kom med toget til slagteriet i Svendborg.
Postbefordringen, som siden 1820 havde foregået med postdiligencen fra Nyborg over Ørbæk, Gudbjerg, Tved til Svendborg, blev nu nedlagt, og breve og pakker kom med toget, så stationsmesteren også skulle passe det såkaldte brevsamlingssted. Stationerne på strækningen blev alle tegnet af arkitekt Wench. De blev opført af gule sten med røde bånd, og var næsten ens indrettet, dog havde stationen i Skårup som den eneste fået påbygget en veranda med store vinduer over indgangen til ventesalen. På billedet fra 1930 ses stående stationsmester N. P. Nielsen med kone og datter.
Jernbanen havde haft stor betydning for byens trivsel og forbindelse med omverdenen. Men i midten af 1900-tallet havde den udspillet sin rolle. Rutebilerne var begyndt at køre på landevejen, og banen blev urentabel, og meget af materiellet stod overfor fornyelse. Stationsmester Blok, som havde virket i en årrække, søgte nu forflyttelse med den begrundelse: "Jeg vil fløjte for futtog, og ikke for en rutebil"
Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.
Kommunen købte stationsbygningen med tilhørende areal, og bygningen blev som den eneste af banens stationer nedrevet i 1965. Bygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse.
En del af stationsarealet i Skårup blev købt af Vejstrup Brugs, som havde bygget en lille, såkaldt stafetbrugs i Vestergade. Nu skulle der bygges en rigtig bygning. I den vestlige del af pladsen blev der opført en bygning, som kom til at rumme posthus, ventesal til rutebilpassagerer og en filial af Svendborg Bank. Ingen af disse aktiviteter fungerer længere, men Brugsen i Skårup har vokset sig stor, og i den østlige ende er der nu en filial af Svendborg Sparekasse, medens der er indrettet en stor parkeringsplads dér, hvor stationsbygningen lå.
Andre navne og stavemåder
Før 02.06.1957 Skaarup. Fra 31.05.1964 Skårup bilekspedition.
Kogsbølle Trinbræt var et sent anlagt trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen. Selve Svendborg-Nyborg Banen åbnede den 1. juni 1897, men Kogsbølle Trinbræt kom først til i 1930. På flere andre baner, hvor man anlagde sene trinbrætter, blev det med tarvelige læskure, men sådan var ikke med Kogsbølle Trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen. På Kogsbølle Trinbræt tog man udgangspunkt i arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra Kristiansminde Trinbræt og tilføje enkelte forbedringer. Hvor Kristiansminde Trinbræt var en åben konstruktion blev Kogsbølle Trinbræt en lukket med store vinduespartier og dør. Kogsbølle Trinbræt bar et tydeligt præg af inspirationen fra Kristiansminde Trinbræt, men fik et mere moderne og simpelt udtryk, hvor den klassiske Heinrich Wencks pynt blev valgt fra.
Kogsbølle Trinbræt lå ved Svendborg-Nyborg Banens niveauskæring med Kogsbøllevej og var opkaldt efter Kogsbøllegård, som lå ca. 250 meter nordvest for trinbrættet. Kogsbølle Trinbræt havde et rimeligt opland, hvor landsbyen Kogsbølle kun lå ca. 300 meter fra trinbrættet og var, efter den tid, et rigt landbrugsområde bygget op omkring den større gård: Kogsbøllegård.
Kogsbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Svendborg-Nyborg Banen den 30. maj 1964 og ventebygningen blev fjernet sammen med perron og skinner kort tid efter.
Nyborg Lokalstation opførtes ved anlægget af Svendborg-Nyborg Banen i 1897 på det opfyldte voldgravsområde ud for Nyborg borg. Allerede kort efter bygningen var taget i brug begyndte bygningen at synke i den ene ende. Den meget populære Nyborg Lokalstation trængte til en afløser og Nyborg første Lokalstation blev nedrevet i 1934.
Nyborgs anden Lokalstation blev opført i 1934 og taget i brug i maj måned samme år. Nyborgs anden Lokalstation blev bygget i den for tiden populære funkisstil og indeholdt restaurant "AUTOFÆRGESTATION" men skiftede senere navn til "Lokalen", som blev drevet af restauratør Malling Mikkelsens og straks blev populær blandt byens borgere og ikke mindst blandt bilister. I stueetagen var en stor ventesal med toiletter og et mindre ekspeditionskontor.
DSB benyttede også stationen i årene 1930-1968, idet DSB's første egentlige bilfærge "Heimdal" havde færgeleje i nærheden. Da DSB overtog Sydfynske Jernbaner i 1949 skiftede Nyborg Lokalstation navn til Nyborg Syd, som var det navn stationen bar frem til Svendborg-Nyborg Banen blev nedlagt i 1964.
Nyborg Kommune solgt stationsbygningen Nyborg Syd med omliggende areal til benzinselskabet Dansk Esso for ca. 300.000 kr. den 11. maj 1965 og Nyborg Syd blev nedrevet i oktober 1965.
Nyborg Lokal Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter:
Titel:Nyborg Syd Station - 1960 - Person:Lekbo, E., gårdejer Bygningsnavn:Nyborg Syd Station Sted:Danmark, Fyn, Nyborg Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1959
Nyborg har i tidens løb har haft hele 4 statsbanestationer, hvor den første stammer fra åbningen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart den 8. september 1865. Nyborgs første Station lå lidt sydøst for Nyborg Borgs voldgrav, men upraktisk for havn og skibstrafik.
Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.
Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.
Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.
Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.
