Svendborg-Nyborg Banen - operatør: DSB (Oprindelig: SNB)

Svendborg-Nyborg Banen: En Historie om Vision, Udfordringer og Nedlæggelse

De første idéer om en jernbaneforbindelse mellem Svendborg og Nyborg opstod tidligt i takt med udviklingen af jernbanenettet på Fyn. Efter åbningen af den første tværgående jernbane på øen blev en forbindelse mellem Svendborg og Nyborg diskuteret, men hensynet til andre baner og politiske prioriteringer betød, at projektet først blev en realitet med jernbaneloven i 1894.

I 1882 blev planerne konkretiseret yderligere af lokale interessenter, og i 1887 fastlagde man linjeføringen på et møde i Frørup. Trods den lokale enighed skulle der gå yderligere syv år, før projektet blev en del af jernbaneloven, og arbejdet på den 37,7 km lange strækning kunne påbegyndes samme år.

Anlægsarbejde og Finansiering

Byggeriet af Svendborg-Nyborg Banen (SNB) blev en økonomisk og teknisk udfordring. Strækningen gennem det kuperede sydfynske terræn krævede omfattende jordarbejde, hvilket gjorde SNB til en af de dyreste privatbaner at anlægge i Danmark, målt per kilometer. Anlægskapitalen blev oprindeligt beregnet til 2,37 millioner kroner, men budgettet blev overskredet med 30 procent.

Banen blev finansieret gennem aktiekapital, hvor staten ejede halvdelen af aktierne. Svendborg Amtskommune og Svendborg købstadskommune bidrog også betydeligt med henholdsvis 291.000 og 266.400 kroner. Nyborg købstadskommune og ni landkommuner i området bidrog samlet med 540.200 kroner, mens private investorer bidrog med 86.800 kroner, heraf 41.800 kroner fra grev Moltke Hvidtfeldt til Glorup.

Åbningen af Svendborg-Nyborg Banen

Svendborg-Nyborg Banen åbnede officielt den 1. juni 1897. Trods den økonomiske investering og de tekniske udfordringer fik banen hurtigt betydning for lokaltrafikken og godstransporten i området. Banen blev dog fra starten drevet som et uafhængigt selskab og havde sin egen station i Svendborg, beliggende tæt på SFJ's station.

Samarbejdet med Sydfyenske Jernbaner

Kort efter åbningen indledte SNB et samarbejde med Sydfyenske Jernbaner (SFJ) for at undgå intern konkurrence, der kunne skade begge selskaber økonomisk. I 1902 blev SNB officielt bortforpagtet til SFJ ved hjælp af Svendborg Amt og statens mellemkomst. Denne udvikling mødte modstand i Svendborg, hvor mange frygtede, at SFJ's tætte tilknytning til Odense kunne skade byens jernbaneforbindelser og økonomi.

Med overdragelsen af driften til SFJ fulgte også overførslen af SNB's rullende materiel, herunder fire Jung-lokomotiver fra 1897. Disse lokomotiver blev senere ombygget på SFJ's værksteder i begyndelsen af 1920'erne og blev til sidst klassificeret som DSB litra AF, inden de blev udrangeret i årene 1952-1954.

Statslig Overtagelse af Sydfyenske Jernbaner

Den 1. april 1949 blev Sydfyenske Jernbaner officielt overtaget af staten, og SNB fortsatte som en privatbane, men nu med staten som forpagter. For banens passagerer og godstransportkunder betød dette væsentlige ændringer. Priserne faldt markant, både for person- og godstransport, hvilket gjorde banen mere økonomisk tilgængelig for befolkningen. På trods af prisfaldet blev standarden på det rullende materiel dog forringet, hvilket fik mange til at bemærke, at SNB nu blot var en sidebane uden høj prioritet hos de statslige jernbanemyndigheder.

Nedlæggelsen af Svendborg-Nyborg Banen

Svendborg-Nyborg Banen blev officielt nedlagt i 1964, en beslutning, der i høj grad var præget af politiske hensyn frem for økonomisk bæredygtighed. Selvom en del af banen, især de første 15 kilometer, fortsat var i god teknisk stand, blev beslutningen om nedlæggelse ikke mødt med nævneværdig modstand fra myndighederne. Bestyrelsesformand og direktør for SNB, Amtmand Friis Jespersen, var kendt for sin manglende entusiasme for jernbanedrift og gjorde ikke indsigelser mod nedlæggelsen.

Beslutningen om nedlæggelse blev dermed taget administrativt og ikke gennem en demokratisk proces, hvilket medførte kritik, især fra Svendborg, som gjorde en ihærdig indsats for at bevare banen. Trods byens bestræbelser og bekymring for den fremtidige infrastruktur på Sydfyn, lykkedes det ikke at ændre beslutningen, og den 1. april 1964 kørte det sidste tog mellem Svendborg og Nyborg.

Teknisk Stand og Driftsforhold

Svendborg-Nyborg Banen var kendt for at være i relativt god teknisk stand i størstedelen af sin levetid. Banens kuperede terræn og de dyre anlægsomkostninger gjorde, at man lagde vægt på vedligeholdelsen. Den oprindelige maks. hastighed var 45 km/t, men banen blev anerkendt for sit pålidelige materiel, som ofte blev udnyttet på SFJ's øvrige strækninger.

Banens Betydning for Lokalsamfundet

Banen spillede en vigtig rolle for både passagertrafik og godstransport mellem Svendborg og Nyborg og skabte en vigtig forbindelse for de lokale virksomheder, landbrug og beboere langs ruten. Med forbindelsen til Nyborg blev det lettere for folk at rejse mellem byerne, hvilket styrkede den regionale sammenhængskraft og understøttede erhvervslivet. For lokalbefolkningen havde banen også en kulturel og social værdi, da den gjorde det nemmere at bevæge sig mellem de sydfynske byer.

Eftermæle og Bevarede Spor

Efter nedlæggelsen af Svendborg-Nyborg Banen blev mange af banens stationer og spor fjernet eller omdannet til nye formål. Nogle stationer blev bevaret og omdannet til boliger eller offentlige bygninger. På visse strækninger kan man stadig se spor af banen i landskabet, selvom selve skinnerne er forsvundet. Flere steder langs den tidligere bane er der i dag oprettet vandre- og cykelstier, som følger det oprindelige jernbanetracé, hvilket vidner om banens historiske betydning for regionen.

Svendborg-Nyborg Banen i Historisk Perspektiv

Svendborg-Nyborg Banen står som et eksempel på de mange privatbaner, der spillede en stor rolle i udviklingen af lokal transport og infrastruktur i Danmark i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Banens levetid blev afsluttet af skiftende politiske og økonomiske forhold.

Kristiansminde Trinbræt åbnede i 1899 på Svendborg-Nyborg Banen, som et udflugtstrinbræt, med kun togstop i sommerhalvåret. Først i 1905 blev Kristiansminde Trinbræt fast helårs trinbræt. Fra år 1900 blev der i sommermånederne etableret et lokalt billetsalg, og det fortsatte i den form frem til 1952.

DSB overtog Svendborg-Nyborg Banen i 1949, og havde i midten af 1950'erne fokus på at lave en effektivisering af banen, hvor man ønskede at lukke Kristiansminde Trinbræt ved at overføre persontrafikken til rutebiler og lede godstrafikken via Odense. 

Kristiansminde Trinbræt blev nedlagt ved sommerkøreplanskiftet den 21. maj 1955, hvor trinbrættet blev udskiftet med et rutebilsstop. Rutebilerne kunne dog ikke håndtere de mange udflugtsrejsende og Kristiansminde Trinbræt blev fortsat benyttet sommeren over. Kristiansminde Trinbræt blev også brugt til særtog frem til Svendborg-Nyborg Banens lukning den 30. maj 1964.

Skårup kommune fik en forespørgsel, om man var villig til at deltage i udgiften til banens afstikning gennem sognet. Det sagde sognerådet ja til, og garanterede samtidig en sum på 28.000 kr. for at få en station i byen. Desuden betingede sognerådet sig, at banen ville blive indhegnet. Resterne af indhegningen ses endnu ved banedæmningen fra Vesterled til Nyborgvej. Året efter ønskede jernbaneudvalget yderlige støtte til anlæggelsen. Med fem stemmer mod tre vedtoges det at støtte med 3000 kr. hvis der blev anlagt en holdeplads i Holmdrup Huse.

Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.

Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.

Stationsbygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse efter Svendborg-Nyborg Banens lukning i 1964.

Skårup kommune fik en forespørgsel, om man var villig til at deltage i udgiften til banens afstikning gennem sognet. Det sagde sognerådet ja til, og garanterede samtidig en sum på 28.000 kr. for at få en station i byen. Desuden betingede sognerådet sig, at banen ville blive indhegnet. Resterne af indhegningen ses endnu ved banedæmningen fra Vesterled til Nyborgvej. Året efter ønskede jernbaneudvalget yderlige støtte til anlæggelsen. Med fem stemmer mod tre vedtoges det at støtte med 3000 kr. hvis der blev anlagt en holdeplads i Holmdrup Huse.

Den 1. juni 1897 er den officielle indvielsesdag. Den smukt pyntede togstamme står forspændt to nypudsede lokomotiver med bånd, blomster og grønne grene ved den nyopførte banegård i Frederiksgade i Svendborg. De rejsende er prominente personer, som har haft med banens tilblivelse og bygning at gøre. Langs med banen står mange tilskuere spejdende mod svendborgsiden, og da der bliver råbt: "Nu kommer toget!" vinkes og hilses der. På turen fra Svendborg til Skårup begejstres man ved Holmdrup Huse over den smukke udsigt over Svendborgsund, hvor man kan se over til Thurø og med Tåsinge og Langeland i baggrunden.

Skårup Station er pyntet med flag, og da toget ruller ind ved perronen, modtages toget med tre salutskud, hvorefter lærer Søren Pedersen holder en velkomsttale, hvori han udtaler ønsket om, at alle tog i fremtiden, må standse i Skårup. Derefter udbringes et leve for den ny bane. (Der skulle nok have været udbragt mere end ét, eller også skulle man have råbt lidt højere, for banen beholdt kun sin selvstændighed i 5 år, så blev Svendborg-Nyborgbanen (SNB) en del af Sydfynske Jernbaner (SFJ).

Banen blev meget populær i Skårup. Der var fire daglige afgange i hver retning, og billetpriserne var lette at huske, Skårup-Svendborg: 25 øre, og Holmdrup-Svendborg 15 øre! Der var masser af passagerer og en stor mængde gods. På billedet er der livlig aktivitet. Kasser med frugt fra de mange plantager ned mod sundet skal til København med 4-toget. Billedet er fra ca. 1915, og er taget i retning af Østergade. Godsvognen holder på det såkaldte ladespor. Pakhuset til højre brugtes til midlertidig opbevaring af gods. Under 2. verdenskrig blev det brugt til tørv. På godsterrænets nordside var opbygget en jordrampe, som blev brugt af landmændene, når de i roesæsonen læssede sukkerroer i godsvognene til videre transport til sukkerkogerierne. Der var desuden indrettet en grisefold, hvor grisene kunne opholde sig, til de kom med toget til slagteriet i Svendborg.

Postbefordringen, som siden 1820 havde foregået med postdiligencen fra Nyborg over Ørbæk, Gudbjerg, Tved til Svendborg, blev nu nedlagt, og breve og pakker kom med toget, så stationsmesteren også skulle passe det såkaldte brevsamlingssted. Stationerne på strækningen blev alle tegnet af arkitekt Wench. De blev opført af gule sten med røde bånd, og var næsten ens indrettet, dog havde stationen i Skårup som den eneste fået påbygget en veranda med store vinduer over indgangen til ventesalen. På billedet fra 1930 ses stående stationsmester N. P. Nielsen med kone og datter.

Jernbanen havde haft stor betydning for byens trivsel og forbindelse med omverdenen. Men i midten af 1900-tallet havde den udspillet sin rolle. Rutebilerne var begyndt at køre på landevejen, og banen blev urentabel, og meget af materiellet stod overfor fornyelse. Stationsmester Blok, som havde virket i en årrække, søgte nu forflyttelse med den begrundelse: "Jeg vil fløjte for futtog, og ikke for en rutebil"

Der blev holdt afstemning i de kommuner, hvor banen gik igennem. I de fleste af kommunerne var der flertal for nedlæggelse af banen - dog ikke i Skårup. Den 31. maj 1964 nedlagdes banen, og det sidste tog kørte under stor opmærksomhed fra jernbaneentusiasterne.

Kommunen købte stationsbygningen med tilhørende areal, og bygningen blev som den eneste af banens stationer nedrevet i 1965. Bygningen i Holmdrup Huse blev solgt til privat beboelse.

En del af stationsarealet i Skårup blev købt af Vejstrup Brugs, som havde bygget en lille, såkaldt stafetbrugs i Vestergade. Nu skulle der bygges en rigtig bygning. I den vestlige del af pladsen blev der opført en bygning, som kom til at rumme posthus, ventesal til rutebilpassagerer og en filial af Svendborg Bank. Ingen af disse aktiviteter fungerer længere, men Brugsen i Skårup har vokset sig stor, og i den østlige ende er der nu en filial af Svendborg Sparekasse, medens der er indrettet en stor parkeringsplads dér, hvor stationsbygningen lå.

Øksendrup Station har også være stavet Øxendrup Station

Kogsbølle Trinbræt var et sent anlagt trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen. Selve Svendborg-Nyborg Banen åbnede den 1. juni 1897, men Kogsbølle Trinbræt kom først til i 1930. På flere andre baner, hvor man anlagde sene trinbrætter, blev det med tarvelige læskure, men sådan var ikke med Kogsbølle Trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen. På Kogsbølle Trinbræt tog man udgangspunkt i arkitekt Heinrich Wencks tegninger fra Kristiansminde Trinbræt og tilføje enkelte forbedringer. Hvor Kristiansminde Trinbræt var en åben konstruktion blev Kogsbølle Trinbræt en lukket med store vinduespartier og dør. Kogsbølle Trinbræt bar et tydeligt præg af inspirationen fra Kristiansminde Trinbræt, men fik et mere moderne og simpelt udtryk, hvor den klassiske Heinrich Wencks pynt blev valgt fra.

Kogsbølle Trinbræt lå ved Svendborg-Nyborg Banens niveauskæring med Kogsbøllevej og var opkaldt efter Kogsbøllegård, som lå ca. 250 meter nordvest for trinbrættet. Kogsbølle Trinbræt havde et rimeligt opland, hvor landsbyen Kogsbølle kun lå ca. 300 meter fra trinbrættet og var, efter den tid, et rigt landbrugsområde bygget op omkring den større gård: Kogsbøllegård.

Kogsbølle Trinbræt blev nedlagt sammen med Svendborg-Nyborg Banen den 30. maj 1964 og ventebygningen blev fjernet sammen med perron og skinner kort tid efter.

Nyborg Lokalstation opførtes ved anlægget af Svendborg-Nyborg Banen i 1897 på det opfyldte voldgravsområde ud for Nyborg borg. Allerede kort efter bygningen var taget i brug begyndte bygningen at synke i den ene ende. Den meget populære Nyborg Lokalstation trængte til en afløser og Nyborg første Lokalstation blev nedrevet i 1934.

Nyborgs anden Lokalstation blev opført i 1934 og taget i brug i maj måned samme år. Nyborgs anden Lokalstation blev bygget i den for tiden populære funkisstil og indeholdt restaurant "AUTOFÆRGESTATION" men skiftede senere navn til "Lokalen", som blev drevet af restauratør Malling Mikkelsens og straks blev populær blandt byens borgere og ikke mindst blandt bilister. I stueetagen var en stor ventesal med toiletter og et mindre ekspeditionskontor.

DSB benyttede også stationen i årene 1930-1968, idet DSB's første egentlige bilfærge "Heimdal" havde færgeleje i nærheden. Da DSB overtog Sydfynske Jernbaner i 1949 skiftede Nyborg Lokalstation navn til Nyborg Syd, som var det navn stationen bar frem til Svendborg-Nyborg Banen blev nedlagt i 1964.

Nyborg Kommune solgt stationsbygningen Nyborg Syd med omliggende areal til benzinselskabet Dansk Esso for ca. 300.000 kr. den 11. maj 1965 og Nyborg Syd blev nedrevet i oktober 1965.

Nyborg har i tidens løb har haft hele 4 statsbanestationer, hvor den første stammer fra åbningen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart den 8. september 1865. Nyborgs første Station lå lidt sydøst for Nyborg Borgs voldgrav, men upraktisk for havn og skibstrafik.

Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.

Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.

Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.

Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.