Aarhus-Randers (DSB)


Den østjyske længdebane: Aarhus - Randers jernbanen blev optaget på Jernbanelov Jernbaneloven af 4. marts 1857.

I februar 1859 fik konsortiet Peto, Brassey and Betts koncession på anlæg af banen, som gik fra Aarhus over Langå til Randers, samt strækningen fra Langå til Struer og anlægsarbejdet begyndte samme efterår.

Jernbanen blev indviet d. 2. september 1862 og banelinjen går over tre ådale; Aarhus Ådal, Lilleådalen og Gudenådalen, hvilket giver en omvej på ca. 15 km i forhold til den direkte linje mellem de to byer. Togene til Randers køres ud af Aarhus mod sydvest, da Aarhus er rebroussementstation. Der har derfor flere gange været planer om at anlægge en direkte banelinje med Aarhus som gennemkørselsstation. I 1885 skitserede ingeniør Holger Hammerich en plan om at gøre Aarhus Hovedbanegård til gennemkørselsstation ved at føre længdebanen på en højbane forbi havnen til Aarhus Østbanegård og derfra videre til Randers.

Den ny Aarhus-Randers-bane blev vedtaget ved lov 20. marts 1918. Linjen var udstukket i august 1921, men i 1922 nægtede Folketinget at bevilge flere penge til projektet. DSB havde et meget stort anlægsbudget, og nu var man blevet bange for konkurrencen fra bilerne. Da den ny statsbane skulle være dobbeltsporet, så man kunne spare det hårdt tiltrængte anlæg af andetspor på den gamle strækning over Langå. Langå-Struer-banen skulle tilsluttes længdebanen i Randers. Det gjorde turen til Aarhus 10 km længere, men til gengæld skulle der ikke skiftes retning i Langå - og heller ikke i Randers, da banen fra Langå dengang kom ind i Randers fra vest. Da den ny bane ikke blev til noget, måtte man anlægge et ekstra spor på den gamle bane via Langå. Det var færdigt sidst i 1930erne, og i den forbindelse blev Randers alligevel gennemkørselsstation i 1936, da man erstattede det gamle tracé Stevnstrup-Neder Hornbæk med det nuværende, der slår et stort sving mod øst og krydser Gudenåen to gange – nordøst for Stevnstrup og syd for Randers – så togene fra/til Langå kører ind/ud i den sydøstlige ende af Randers station. Derved blev strækningen Stevnstrup-Randers forlænget med 0,8 km fra 5,9 til 6,7.

Vigtige stamdata for Aarhus-Randers (DSB)

Jernbanens længde i km 59,2
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 4. marts 1857
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Dato for Koncession1859.10.21
Jernbanen åbnet1862.09.02
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast

Aarhus-Randers (DSB) har følgende stationer


Aarhus Hovedbanegård (Ar) er Aarhus-Randers banens første station

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.


Byggeår1927
Åbnet1929.07.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højde placering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:39:16

Kort over Aarhus Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aarhus Hovedbanegård

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Aaby Trinbræt ligger 4,8 km. fra første station.

Følgende Meddelelse er udsendt til Pressen i Aarhus 11/1945.

Fra Mandag den 15. ds. standser Motortogene mellem Aarhus og Brabrand ved et nyoprettet Trinbræt "Aaby", der er beliggende umiddelbart ved Viadukten for Vibyvejen.

Samtidig ændres Motortogenes Køreplan. Bl.a. etableres der to nye Togpar nemlig fra Aarhus Kl.9.05 paa Hverdage og Kl.18.15 alle Dage. Retur fra Brabrand Kl.9.35 og 19.00, medens det sene Aftentog fra Aarhus Kl.21.25, Retur fra Brabrand Kl. 22.05 inddrages paa Hverdage.

Billetter til og fra Aaby kan kun købes i Togene. Billetprisener 30 Øre. Opmærksomheden henledes paa, det kun er Motortogene, der standser ved Asby, og at Færdsel over Sporene ved Aaby er strengt forbudt.

Den nye Køreplan kan fra paa Lørdag faas udleveret paa Aarhus H og Brabrand Stationer samt i Motortogene.


Byggeår1945
Åbnet1945.12.15
Nedlagt1947.06.08
NedrevetNedrevet
Højde placering over havet8,9 meter
GPS koordinater56.145788522625956,10.153161991841854
Kort over Aaby Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aaby Trinbræt

Historisk kort over Aaby Trinbræt
Aaby Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brabrand Trinbræt (Br) ligger 7,0 km. fra første station.

Brabrand Station er i dag nedlagt som station, men er kategoriseret som Teknisk Station med overhalingsspor.

Brabrand Station blev bygget til åbningen af den første jyske bane Århus-Randers i 1862. Efterhånden som byen voksede, blev bygningen for lille, og i 1909-1910 blev den ombygget af Heinrich Wenck og udvidet så meget, at den i en lang årrække kunne bestride den voksende trafik, navnlig godstrafikken steg som følge af, at flere virksomheder kom til byen.

Persontrafikken gik det ikke så godt med, da rutebilerne fra først i 1920'erne gjorde et stort indhug i persontrafikken. Vejomlægninger i 1970'erne lukkede stationen inde og Brabrand Station nedsat til trinbræt i 1978, og samme år blev stationsbygningen revet ned.

Trinbrættet blev nedlagt i 1979.


Byggeår1862
Åbnet1978
Nedlagt1979.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseBr
Højde placering over havet22,9 meter
GPS koordinater56.15422740182921,10.104227987193267
Kort over Brabrand Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Brabrand Trinbræt

Historisk kort over Brabrand Trinbræt
Brabrand Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Mundelstrup Trinbræt med Sidespor (Mu) ligger 14,0 km. fra første station.

Mundelstrup Stationen blev anlagt til åbningen af strækningen Århus-Randers i 1862. Som godsstation var Mundelstrup Stationen en god forretning i starten, idet der i 1871 blev anlagt en kunstgødnings- og svovlsyrefabrik, der gennem tiden gav gode godstransporter. Mundelstrup Stationen blev aldrig en god personstation da oplandet ikke var var af større betydning.

Mundelstrup Stationen blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1972 og trinbrættet blev nedlagt i 1978, medens læssespor først blev sløjfet flere år senere.

Mundelstrup Station blev nedrevet i 1979, men er stadig teknisk station.


Byggeår1862
Åbnet1972
Nedlagt1978
Nedrevet1979
StednavneforkortelseMu
Højde placering over havet45,6 meter
GPS koordinater56.19300765306362,10.083811982768866
Billede af Mundelstrup Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Mundelstrup Trinbræt med Sidespor har ligget her.
Billede af Mundelstrup Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Mundelstrup Trinbræt med Sidespor har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.03.13 13:26:20

Kort over Mundelstrup Trinbræt med Sidespor
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Mundelstrup Trinbræt med Sidespor

Historisk kort over Mundelstrup Trinbræt med Sidespor
Mundelstrup Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
Nedlagt1963.05.26
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseSøt
Højde placering over havet43,1 meter
GPS koordinater56.23070743514862,10.081511352731221
Kort over Søften Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Søften Trinbræt

Historisk kort over Søften Trinbræt
Søften Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hinnerup Trinbræt (Hn) ligger 24,0 km. fra første station.

Hinnerup Station ligger i byen Hinnerup ca. 12 km nordvest for Aarhus.

Hinnerups første station på strækningen Århus-Randers opførtes ved dennes åbning i 1862. Det blev en god landstation med betydelig godstrafik. Hinnerup blev en by med vokseværk og stationsbygning blev efterhånden for lille og forældet og i 1911 fik byen en ny stationsbygning, som blev placeret skråt over for den eksisterende stationsbygning fra 1862.

Hinnerup Station blev i sin tid anlagt sammen med første etape af den jyske længdebane mellem Aarhus og Randers. Hinnerup Station blev anlagt på foranledning af den daværende lensgreve ved Frijsenborg - C.E. Frijs, der senere blev konseilspræsident. C.E. Frijs opførte efterfølgende en cellulosefabrik ved den lille landsby Hinnerup, som på det tidspunkt kun bestod af fem gårde. Selve navnet Hinnerup kom dog først til senere. Hinnerup Station blev indviet den 3. september 1862 af Kong Frederik VII og grevinde Danner.

C.E. Frijs anlagde en 11 km lang lige vej Mellem Frijsenborg og stationen, som gik igennem Frijsenborgs skov.

Den nye station var i drift frem til 1979, hvor den blev nedlagt efter flere år med svigtende passagertal. Dette tilskrives konkurrence fra lastbiler, busser og privatbilisme, der op igennem 1960'erne havde overtaget gods og personbefordringen fra jernbanen. I dag (2021) anvendes stationsbygningen til værested for pensionister og efterlønsmodtagere.

I dag betjenes Hinnerup Station kun af Arrivas tog, som kører mellem Aarhus og Struer.

I begyndelsen af 1990'erne besluttede Folketinget at Hinnerup skulle have standsningssted, i form at et ubetjent trinbræt. DSB ville anvende Hinnerup som en forsøgsstation, der skulle afgøre hvorvidt der skulle åbnes flere stationer på strækningen mellem Aarhus og Randers. Hinnerup Trinbræt blev indviet den 29. maj 1994, og havde ved DSB's Vest-tælling i 1996, 260 daglige passagerer. Åbningen skete som et samarbejde mellem den daværende Hinnerup Kommune, der betalte alle udgifterne ved anlæggelsen af trinbrættet.

Der arbejdes med planer om at etablere en letbane fra Hinnerup Station ad et nyt tracé til Lisbjerg hvor den skal kobles på Aarhus Letbane. Der er dog endnu ikke fundet finansiering for forlængelsen af Letbanen, men VVM-arbejdet er gået i gang (2020). Planen er at gøre Hinnerup Station til en omstigningsstation. Der planlægges med letbanestop (endestation) på Banegårdsplads, men linjeføringen frem til Banegårdsplads endnu uafklaret


Byggeår1994
Åbnet1994.05.29
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdsplads 2C, 8382 Hinnerup
StednavneforkortelseHn
Højde placering over havet32,0 meter
GPS koordinater56.26332439286758,10.059590937028576
Billede af Hinnerup Trinbræt.
Billede af Hinnerup Trinbræt. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.08.28 16:53:20

Kort over Hinnerup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hinnerup Trinbræt

Historisk kort over Hinnerup Trinbræt
Hinnerup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hadsten Station (Ha) ligger 33,0 km. fra første station.

Hadsten Station i byen Hadsten, som ligger ca midtvejs mellem Aarhus og Randers. Hadsten Station blev etableret sammen med Den Østjyske Længdebane i 1862 mellem landsbyerne Neder Hadsten og Vinterslev. I starten var der kun en kro og en vandmølle ved Lilleåen og den spinkle bebyggelse fik bynavnet Hadsten Stationsby. Rundt om stationen opstod Hadsten Stationsby, som senere ændrede navn til kun Hadsten og Hadsten voksende sammen med de to gamle landsbyer, Neder Hadsten og Vinterslev.

I 1991 flyttede stationsbetjeningen væk fra den gamle stationsbygning og over til en nybygget noget mindre stationsbygning.

Hadsten Station betjenes i dag (2021) af både DSB's IC-tog mellem København og Aalborg og af Arrivas tog på strækningen Aarhus-Viborg-Struer. Ved DSB Vest-Tælling i 2013 blev der talt at Hadsten station dagligt blev brugt af 1.500 passagerer.

Aarhus-Randers banen kunne sammen med Hadsten fejre 150-års jubilæum den 2. september 2012 med besøg fra bl.a. Kronprinsesse Mary og HKH Kronprins Frederik.


Byggeår1991
Åbnet1991
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseØstergade 2, 8370 Hadsten
StednavneforkortelseHa
Højde placering over havet18,6 meter
GPS koordinater56.32759076975303,10.047269564089797
Billede af Hadsten Station.
Billede af Hadsten Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.08.28 16:32:47

Kort over Hadsten Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hadsten Station

Historisk kort over Hadsten Station
Hadsten Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Lerbjerg Teknisk Station (Lr) ligger 38,0 km. fra første station.

Lerbjerg lå på strækningen mellem Århus og Randers og startede som billetsalgssted i 1868, men blev ophøjet til station i 1876. Især sikkerhedsmæssigt fik stationen stor betydning på den stærkt trafikerede hovedbane, men Lerbjergs trafik var alle årene begrænset og med tiden svandt især godstrafikken ind, at sidesporet nedlagdes i 1964, og stationen nedlagt i 1972.

Lerbjerg var dog bemandet frem til ca. 1977 som Teknisk Station med bompasning.

Lerbjerg Station blev nedrevet i 1979.


Byggeår1868
Åbnet1972
Nedlagt1977
Nedrevet1979
ArkitektN.P.C. Holsøe
AdresseLyngåvej, 8370 Hadsten
StednavneforkortelseLr
Højde placering over havet13,9 meter
GPS koordinater56.347590,9.985367
Kort over Lerbjerg Teknisk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Lerbjerg Teknisk Station

Historisk kort over Lerbjerg Teknisk Station
Lerbjerg Teknisk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Laurbjerg Station (Lb) ligger 43,0 km. fra første station.

Laurbjerg Station havde forbindelse med både Længdebanen og Diagonalbanen. Laurbjerg Station blev nedsat til trinbræt i 1972 og helt nedlagt i 1982.


Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
Nedlagt1982
NedrevetEksisterer stadig
AdresseSønderalle 1, 8870 Langå
StednavneforkortelseLb
Højde placering over havet11,2 meter
GPS koordinater56.357206,9.910899
Kort over Laurbjerg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Laurbjerg Station

Historisk kort over Laurbjerg Station
Laurbjerg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Langå Station (Lg) ligger 46,0 km. fra første station.

Langå fik landets første ø-station, da strækningen Århus-Randers åbnede i 1862. Som skiftestation var Langå en af landets største til op i 1930'erne. Fra 1863 udgik togene også ad Langå-Struer, og fra 1908 gik togene via Laurbjerg Station til Silkeborg og senere til Bramminge.

Langå by var de handelsrejsendes højborg med 7 hoteller, men efter besættelsen mistede stationen sin betydning som skiftestation.

Alligevel blev der bekostet en stor ombygning af Langå Station, som blev et langstrakt projekt og forløb i årene fra 1947-1952. Ombygningen af Langå Station blev foretaget af DSB Arkitekt Sigurd Carl Christensen med respekt for N.P.C. Holsøes oprindelige arkitektur.


Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN.P.C. Holsøe
Arkitekt, som har stået for ombygningenSigurd Carl Christensen
AdresseBredgade 55, 8870 Langå
StednavneforkortelseLg
Højde placering over havet6,8 meter
GPS koordinater56.386430,9.896391
Billede af tog ud for Langå Station.
Billede af tog ud for Langå Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.08.14 14:47:05

Kort over Langå Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Langå Station

Historisk kort over Langå Station
Langå Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stevnstrup Station (Ste) [1905-1972] ligger 53,0 km. fra første station.

Stevnstrup er en by i Østjylland som i 2021 havde 2.390 indbyggere. Stevnstrup er beliggende i Grensten Sogn og fungerede tidligere som stationsby mellem Randers og Langå. Stevnstrup ligger i dag i Randers Kommune og hører til Region Midtjylland.

Byen ligger på nordsiden af Gudenå-dalen. Nordøst for Stevnstrup, på vejen ind til Randers, ligger Fladbro Skov med bl.a. en offentlig indhegning med dådyr. Fladbroskoven bruges flittigt af kondiløbere.

Stevnstrup fik i 1876 et lille billetsalgssted på strækningen Randers-Langå, der var så stærkt trafikeret, at der måtte indrettes krydsningsstation i 1900. Der opførtes en større imprægneringsanstalt i 1905, hvilket gjorde at Stevnstrup udvidedes med læssespor og en rigtig stationsbygning tegnet af Statsbanearkitekt Heinrich Wenck. I 1938 var der yderligere udvidelse sammen med et 2. spor blev anlagt på banestrækningen. I 1966 blev der etableret et privat firmaspor, men passagertrafikken var svundet ind og Stevnstrup Station blev nedlagt i 1972, medens firmasporet bibeholdtes. Stevnstrup Station fortsatte som teknisk station med sidespor frem til 2018, hvor Banedanmark fjernede resterne af sporskifte, da de lagde nye skinner og sveller på den 45 km lange strækning mellem Langå og Hobro fra lørdag den 30. juni til søndag den 26. august.

Stevnstrup Station blev nedrevet i 1979.


Byggeår1905
Åbnet1905
Nedlagt1972
Nedrevet1979
ArkitektHeinrich Wenck
StednavneforkortelseSte
Højde placering over havet5,5 meter
GPS koordinater56.433223,9.957138
Kort over Stevnstrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stevnstrup Station

Historisk kort over Stevnstrup Station
Stevnstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Randers Station (Rd) er Aarhus-Randers banens endestation og ligger 59,0 km. fra første station.

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)


Byggeår1862
Åbnet1862.09.02
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 29, 8900 Randers C
StednavneforkortelseRd
Højde placering over havet4,8 meter
GPS koordinater56.461878,10.021968
Billede af Randers Station.
Billede af Randers Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.07.23 18:04:16

Kort over Randers Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Randers Station

Historisk kort over Randers Station
Randers Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Aarhus-Randers (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7