Aarhus-Randers (DSB)

Aarhus Hovedbanegård (Ar) er Aarhus-Randers banens første station

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.

Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.

Aaby Trinbræt ligger 4,8 km. fra første station.

Følgende Meddelelse er udsendt til Pressen i Aarhus 11/1945.

Fra Mandag den 15. ds. standser Motortogene mellem Aarhus og Brabrand ved et nyoprettet Trinbræt "Aaby", der er beliggende umiddelbart ved Viadukten for Vibyvejen.

Samtidig ændres Motortogenes Køreplan. Bl.a. etableres der to nye Togpar nemlig fra Aarhus Kl.9.05 paa Hverdage og Kl.18.15 alle Dage. Retur fra Brabrand Kl.9.35 og 19.00, medens det sene Aftentog fra Aarhus Kl.21.25, Retur fra Brabrand Kl. 22.05 inddrages paa Hverdage.

Billetter til og fra Aaby kan kun købes i Togene. Billetprisener 30 Øre. Opmærksomheden henledes paa, det kun er Motortogene, der standser ved Asby, og at Færdsel over Sporene ved Aaby er strengt forbudt.

Den nye Køreplan kan fra paa Lørdag faas udleveret paa Aarhus H og Brabrand Stationer samt i Motortogene.

Brabrand Trinbræt (Br) ligger 7,0 km. fra første station.

Brabrand Station er i dag nedlagt som station, men er kategoriseret som Teknisk Station med overhalingsspor.

Brabrand Station blev bygget til åbningen af den første jyske bane Århus-Randers i 1862. Efterhånden som byen voksede, blev bygningen for lille, og i 1909-1910 blev den ombygget af Heinrich Wenck og udvidet så meget, at den i en lang årrække kunne bestride den voksende trafik, navnlig godstrafikken steg som følge af, at flere virksomheder kom til byen.

Persontrafikken gik det ikke så godt med, da rutebilerne fra først i 1920'erne gjorde et stort indhug i persontrafikken. Vejomlægninger i 1970'erne lukkede stationen inde og Brabrand Station nedsat til trinbræt i 1978, og samme år blev stationsbygningen revet ned.

Trinbrættet blev nedlagt i 1979.

Mundelstrup Trinbræt med Sidespor (Mu) ligger 14,0 km. fra første station.

Mundelstrup Stationen blev anlagt til åbningen af strækningen Århus-Randers i 1862. Som godsstation var Mundelstrup Stationen en god forretning i starten, idet der i 1871 blev anlagt en kunstgødnings- og svovlsyrefabrik, der gennem tiden gav gode godstransporter. Mundelstrup Stationen blev aldrig en god personstation da oplandet ikke var var af større betydning.

Mundelstrup Stationen blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1972 og trinbrættet blev nedlagt i 1978, medens læssespor først blev sløjfet flere år senere.

Mundelstrup Station blev nedrevet i 1979, men er stadig teknisk station.

Søften Trinbræt (Søt) ligger 19,0 km. fra første station.

Hinnerup Trinbræt (Hn) ligger 24,0 km. fra første station.

Hinnerup Station ligger i byen Hinnerup ca. 12 km nordvest for Aarhus.

Hinnerups første station på strækningen Århus-Randers opførtes ved dennes åbning i 1862. Det blev en god landstation med betydelig godstrafik. Hinnerup blev en by med vokseværk og stationsbygning blev efterhånden for lille og forældet og i 1911 fik byen en ny stationsbygning, som blev placeret skråt over for den eksisterende stationsbygning fra 1862.

Hinnerup Station blev i sin tid anlagt sammen med første etape af den jyske længdebane mellem Aarhus og Randers. Hinnerup Station blev anlagt på foranledning af den daværende lensgreve ved Frijsenborg - C.E. Frijs, der senere blev konseilspræsident. C.E. Frijs opførte efterfølgende en cellulosefabrik ved den lille landsby Hinnerup, som på det tidspunkt kun bestod af fem gårde. Selve navnet Hinnerup kom dog først til senere. Hinnerup Station blev indviet den 3. september 1862 af Kong Frederik VII og grevinde Danner.

C.E. Frijs anlagde en 11 km lang lige vej Mellem Frijsenborg og stationen, som gik igennem Frijsenborgs skov.

Den nye station var i drift frem til 1979, hvor den blev nedlagt efter flere år med svigtende passagertal. Dette tilskrives konkurrence fra lastbiler, busser og privatbilisme, der op igennem 1960'erne havde overtaget gods og personbefordringen fra jernbanen. I dag (2021) anvendes stationsbygningen til værested for pensionister og efterlønsmodtagere.

I dag betjenes Hinnerup Station kun af Arrivas tog, som kører mellem Aarhus og Struer.

I begyndelsen af 1990'erne besluttede Folketinget at Hinnerup skulle have standsningssted, i form at et ubetjent trinbræt. DSB ville anvende Hinnerup som en forsøgsstation, der skulle afgøre hvorvidt der skulle åbnes flere stationer på strækningen mellem Aarhus og Randers. Hinnerup Trinbræt blev indviet den 29. maj 1994, og havde ved DSB's Vest-tælling i 1996, 260 daglige passagerer. Åbningen skete som et samarbejde mellem den daværende Hinnerup Kommune, der betalte alle udgifterne ved anlæggelsen af trinbrættet.

Der arbejdes med planer om at etablere en letbane fra Hinnerup Station ad et nyt tracé til Lisbjerg hvor den skal kobles på Aarhus Letbane. Der er dog endnu ikke fundet finansiering for forlængelsen af Letbanen, men VVM-arbejdet er gået i gang (2020). Planen er at gøre Hinnerup Station til en omstigningsstation. Der planlægges med letbanestop (endestation) på Banegårdsplads, men linjeføringen frem til Banegårdsplads endnu uafklaret

Hadsten Station (Ha) ligger 33,0 km. fra første station.

Hadsten Station i byen Hadsten, som ligger ca midtvejs mellem Aarhus og Randers. Hadsten Station blev etableret sammen med Den Østjyske Længdebane i 1862 mellem landsbyerne Neder Hadsten og Vinterslev. I starten var der kun en kro og en vandmølle ved Lilleåen og den spinkle bebyggelse fik bynavnet Hadsten Stationsby. Rundt om stationen opstod Hadsten Stationsby, som senere ændrede navn til kun Hadsten og Hadsten voksende sammen med de to gamle landsbyer, Neder Hadsten og Vinterslev.

I 1991 flyttede stationsbetjeningen væk fra den gamle stationsbygning og over til en nybygget noget mindre stationsbygning.

Hadsten Station betjenes i dag (2021) af både DSB's IC-tog mellem København og Aalborg og af Arrivas tog på strækningen Aarhus-Viborg-Struer. Ved DSB Vest-Tælling i 2013 blev der talt at Hadsten station dagligt blev brugt af 1.500 passagerer.

Aarhus-Randers banen kunne sammen med Hadsten fejre 150-års jubilæum den 2. september 2012 med besøg fra bl.a. Kronprinsesse Mary og HKH Kronprins Frederik.

Lerbjerg Teknisk Station (Lr) ligger 38,0 km. fra første station.

Lerbjerg lå på strækningen mellem Århus og Randers og startede som billetsalgssted i 1868, men blev ophøjet til station i 1876. Især sikkerhedsmæssigt fik stationen stor betydning på den stærkt trafikerede hovedbane, men Lerbjergs trafik var alle årene begrænset og med tiden svandt især godstrafikken ind, at sidesporet nedlagdes i 1964, og stationen nedlagt i 1972.

Lerbjerg var dog bemandet frem til ca. 1977 som Teknisk Station med bompasning.

Lerbjerg Station blev nedrevet i 1979.

Laurbjerg Station (Lb) ligger 43,0 km. fra første station.

Laurbjerg Station havde forbindelse med både Længdebanen og Diagonalbanen. Laurbjerg Station blev nedsat til trinbræt i 1972 og helt nedlagt i 1982.

Langå Station (Lg) ligger 46,0 km. fra første station.

Langå fik landets første ø-station, da strækningen Århus-Randers åbnede i 1862. Som skiftestation var Langå en af landets største til op i 1930'erne. Fra 1863 udgik togene også ad Langå-Struer, og fra 1908 gik togene via Laurbjerg Station til Silkeborg og senere til Bramminge.

Langå by var de handelsrejsendes højborg med 7 hoteller, men efter besættelsen mistede stationen sin betydning som skiftestation.

Alligevel blev der bekostet en stor ombygning af Langå Station, som blev et langstrakt projekt og forløb i årene fra 1947-1952. Ombygningen af Langå Station blev foretaget af DSB Arkitekt Sigurd Carl Christensen med respekt for N.P.C. Holsøes oprindelige arkitektur.

Stevnstrup Station (Ste) [1922-1972] ligger 53,0 km. fra første station.

Stevnstrup er en by i Østjylland som i 2021 havde 2.390 indbyggere. Stevnstrup er beliggende i Grensten Sogn og fungerede tidligere som stationsby mellem Randers og Langå. Stevnstrup ligger i dag i Randers Kommune og hører til Region Midtjylland.

Stevnstrup fik den 15. april 1876 et lille billetsalgssted ved vogterhus nummer 100, hvor billetsalget blev foretaget fra selve vogterhuset. På modsatte side af den daværende Engvej (nu stationsvej), der hvor vejen Stationspladsen starter i dag, blev der efterfølgende opført et simpelt venteskur.

Strækningen Randers-Langå, blev over tid så stærkt trafikeret, at der måtte indrettes en krydsningsstation i Stevnstrup i 1900. Krydsningsstationen blev etableret ca. 200 meter nordøst for vogterhuset og bestod af et krydsningsspor øst for hovedbanen, hvor man øst for krydsningssporet byggede en ny, større og mere moderne billetsalgsbygning med ventesal. Tegningerne til bygningen var færdige den 24. februar 1899 og bestod af en lille ventesal på ca. 12 m2 med kakkelovn i den sydlige ende og i den nordlige ende et varehus på ca. 2,5 m2, et rum til centralapparatet på ca. 2,5 m2 og et kontor med billetsalg på ca. 5 m2. Ikke en stor bygning med en klar forbedring for de rejsende. Lige inden man påbegyndte byggeriet blev der på tegningerne den 17. juni 1899 tilføjet en meget lille tilbygning med pissoir og lokum opdelt til herre og damer i den sydlige ende af bygningen. 

*** RAMME START ****
Randers Amtsavis bragte den 19. juli 1899 følgende i avisen:
Licitation over arbejdet med opførelse af en ventesalsbygning ved Stevnstrup billetsalgssted.
*** RAMME SLUT ****
Placeringen af den nye billetsalgsbygning øst for sporet var meget uhensigtsmæssig, da der ikke var bebyggelse på den østlige side og byen lå på den vestlige side af sporet. Alle rejsende skulle krydse sporet og det var som oftest samtidig med at toget ankom eller afgik fra Stevnstrup Holdeplads, hvilket skabte mange farlige situationer. I midten af maj måned 1903 blev holdepladsbygningen flyttet til den vestlige side af sporet.

*** RAMME START ****
Randers Amtsavis bragte den 9. maj 1903 følgende i avisen:
Der er nu til Stevnstrup kommet meddelelse om, at stationen ved Stevnstrup holdeplads vil blive flyttet til den modsatte side af banen.
*** RAMME SLUT ****

Allerede kort tid efter billetsalgsbygning var flyttet til den vestlige side af sporet, var der den 14. august 1903 tegninger klar til en rigtig stationsbygning, tegnet af Heinrich Wenck, som var DSB's ledende arkitekt. Den 15. maj 1904 blev den nye station taget i brug og ud over en ny station, var sporarealet udvidet med et offentligt læssespor. Den kun få år gamle billetsalgsbygning blev ved lejligheden ombygget til pakhus. Læssesporet var kommet i stand da Jydsk Telefon-Aktieselskabs Imprægneringsanstalt i 1904 købte et større areal vest for Stevnstrup Holdeplads og dermed havde brug for at kunne modtage materialer og afsende de færdige produkter. Imprægneringsanstalten var bygget til at håndtere imprægnering af større emner primært telefon- og telegrafpæle, men har også lejlighedsvis imprægneret jernbanesveller m.v. Læssesporet blev hurtigt for småt for Imprægneringsanstalten og den 7. november 1905 fik Imprægneringsanstalten godkendt et privat sidespor ind på virksomhedsområdet.

*** RAMME START ****
Randers Amtsavis bragte den 9. september 1903 følgende i avisen:
Licitation over opførelse af en hovedbygning og en retiradebygning på Stevnstrup krydsningsstation.
*** RAMME SLUT ****
*** RAMME START ****
Randers Amtsavis bragte den 19. maj 1904 følgende i avisen:
Fra i morgen er Stevnstrup krydningsplads forfremmet til holdeplads, således at der kan ekspederes vognladningsgods.
Den nye stationsbygning er for nogle dage siden taget i brug, og den gamle vil derfor blive anvendt som pakhus, i hvilken anledning bygningen på skinner flyttes over ved siden af den nye stationsbygning.
*** RAMME SLUT ****
Med etablering af den nye station blev det oprindelige billetsalgssted, vogterhus nummer 100, nedlagt som vogterhus og stod nu tomt. For at skaffe bolig til personale ved Stevnstrup Holdeplads, blev det besluttet at bruge det gamle vogterhus, som var af den ældste jysk-fynske type "1862-1869" og dermed meget lille og ikke så moderne. Vogterhuset blev pillet ned (materialer delvist genbrugt) og en ny noget større tjenestebolig, med kælder og værelser på 1. salen blev opført som portørbolig.

*** RAMME START ****
Randers Amtsavis bragte den 18. august 1904 følgende i avisen:
Det er bestemt, at vogterhuset ved Stevnstrup holdeplads, som nu står ubeboet, skal nedbrydes og at der skal bygges en ny portørbolig på den gamle plads med kælder under hele bygningen og værelser på loftet, så der bliver meget mere plads end i det gamle vogterhus.
*** RAMME SLUT ****
Stevnstrup Holdeplads ophøjes først officielt til station i 1922.

Randers-Langå blev udvidet med dobbeltspor frem til 1938, som et beskæftigelsesprojekt, hvilket også påvirkede sporarealerne ved Stevnstrup Station, hvor man ved samme lejlighed udvidede sporarealet. 

Den 1. oktober 1956 overgik Jydsk Telefon-Aktieselskabs Imprægneringsanstalts private sidespor til imprægneringsfirmaet Rudolph Collstrop A/S.

1966 blev der etableret endnu et privat firmaspor, men passagertrafikken var svundet ind og Stevnstrup Station blev nedlagt i 1972, medens firmasporet bibeholdtes.

Stevnstrup Station fortsatte som teknisk station med sidespor frem til 2018, hvor Banedanmark fjernede resterne af sporskifte, da de lagde nye skinner og sveller på den 45 km lange strækning mellem Langå og Hobro fra lørdag den 30. juni til søndag den 26. august.

Stevnstrup Station blev nedrevet i 1979.

Randers Station (Rd) er Aarhus-Randers banens endestation og ligger 59,0 km. fra første station.

Randers Station var knudepunkt for jernbanerne Randers-Ålborg (1869), Aarhus-Langå-Randers (1862), Randers-Ryomgård (1876), Randers-Hadsund Jernbane (1883)