Fredericia-Aarhus (DSB)


Den østjyske længdebane: Fredericia - Aarhus

Linieføringen mellem Fredericia og Aarhus voldte i sagens natur betydelige vanskeligheder. Det var efterhånden gået op for købstæderne hvilke muligheder der lå i jernbanen men samtidigt var der også krise i landet på grund af krigen med Preussen.

Derfor lykkedes det først at få vedtaget en lov den 26. maj 1866 og det blev atter engang Peto, Brassey & Betts der skulle stå for anlægget. Straks kontrakten var kommet i hus gik man i gang med at anlægsarbejderne i det udfordrende terræn. Til trods for de geografiske udfordringer voldte anlægsarbejdet som sådan ikke nogen nævneværdige problemer eller forsinkelser. Derfor kunne man den 3. oktober 1868 festligholde indvielsen af denne strækning og dagen efter gik man over til normal drift med 3 tog daglig i hver retning.

Med etableringen af denne strækning kom dødsstødet for postbådene mellem Korsør og Aarhus. Strækningen kunne også have indskrevet sig i dansk jernbanehistorie med en af de største danske jernbanekatastrofer. Som ved et mirakel omkom ingen mennesker den 23. oktober 1873 da aftentoget fra Aarhus afsporedes mellem Vejle og Børkop. Dramatisk må det have set ud da lokomotivet væltede og lå med alle hjul i luften og vognene hængende oven på hinanden. Årsagen var dæmningsskred i det kun 5 år gamle anlæg og oprydningsarbejderne hold strækningen spærret i 2 dage.

Ved banens åbning var følgende stationer blevet etableret: Fredericia, Børkop, Vejle, Daugård, Løsning, Horserns, Hovedgård, Skanderborg og Hørning.
I 1869 kom desuden Hasselager til og senere fulgte Tvingstrup (1869), Pjedsted, Hedensted, Hylke, Stilling (alle 1875), Munkebjerg (1884), Hatting (1892), samt billetsalgsstedet i Brejning (1899).

Vigtige stamdata for Fredericia-Aarhus (DSB)

Jernbanens længde i km 108,5
Optaget på JernbanelovJernbaneloven af 19. januar 1863
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Banens bygherre / entreprenørPeto, Brassey and Betts
Jernbanen åbnet1868.10.04
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
Hastighed maxFrederica–Vejle 160 km/h, Vejle–Horsens 180 km/h og Horsens–Aarhus 160 km/h
DSB banenummer23
Banedanmark banenummer60
El driftNej
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Bane statusRegionalbane

Fredericia-Aarhus (DSB) har følgende stationer


Fredericia Banegård (Fa) er Fredericia-Aarhus banens første station

Som følge af voksende togtrafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen. Fredericia Banegård i Jernbanegade blev anlagt samtidig med den gamle Lillebæltsbro, og begge blev indviet 14. maj 1935. Banegård erstattede den gamle rebroussementsstation ved havnen, hvorfra der hidtil havde været videre forbindelse til Fyn via jernbanefærge til Strib. Den gamle station har adressen Oldenborggade 1 og er i dag indrettet til kontorer.

Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970.

Fredericia Banegård har en banegårdshal og banegården én af de fem i Danmark med banegårdshal; de øvrige er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation, samt den nu nedlagte Gedser Station. Desuden har Fredericia Banegård Danmarks længste perroner, som er hver 452 meter lange - dog havde Rødby Færge perroner på 460 meter i storhedstiden. Dette hænger sammen med at Fredericia er et vigtigt trafikknudepunkt for DSB, hvor stadig mange passagerer skal skifte tog under deres rejse og at de fleste intercity- og lyntog fra København bliver splittet op og kører til de andre forskellige byer i Jylland. Omvendt bliver togene fra de forskellige byer samlet, når de er på vej til København.

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med 41.108 indbyggere (2019). Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Det kan ses i dag: gaderne ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter, hvor jernbaner og motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og har et stærkt erhvervsliv med nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger hus til hovedkontorer for bl.a. Ørsted, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov.


Byggeår1935
Åbnet1935.05.14
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseJernbanegade 2, 7000 Fredericia
StednavneforkortelseFa
Højdeplacering over havet8,5 meter
GPS koordinater55.568241,9.740499
Billede af Fredericia Banegård.
Billede af Fredericia Banegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 17:58:50


Kort over Fredericia Banegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fredericia Banegård

Historisk kort over Fredericia Banegård
Fredericia Banegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Pjedsted Trinbræt (Pj) ligger 8,0 km. fra første station.

Pjedsted Station lå på strækningen mellem Fredericia-Vejle. Banen åbnede i 1868. Men Pjedsted blev først etableret i 1875 som billetsalgssted. I 1897 blev Pjedsted udvidet og ved samme lejlighed ophøjet til holdeplads. Pjedsted Station blev ad flere omgange siden udvidet, bl.a. ved anlægget af 2. spor på Fredericia-Vejle strækningen i 1922, hvor Pjedsted ved samme lejlighed blev ophøjet til station.

Som for så mange andre "landstationer" svandt trafikken ind på Pjedsted Station i 1960'erne og Pjedsted Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1971 og helt nedlagt i 1979.

Trods energiske indsats fra Pjedsteds side lykkedes det ikke at bevare stationsbygningen fra den tidligere Pjedsted Station og stationsbygningen blev nedrevet i 1986.


Byggeår1875
Åbnet1971
Nedlagt1979
Nedrevet1986
StednavneforkortelsePj
Højdeplacering over havet11,3 meter
GPS koordinater55.602785,9.661542
Kort over Pjedsted Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Pjedsted Trinbræt

Historisk kort over Pjedsted Trinbræt
Pjedsted Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Børkop Trinbræt (Bk) ligger 13,0 km. fra første station.

Børkop Station blev ændret fra station til trinbræt i 1973, men er stadig signalteknisk station.


Byggeår1868
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 2, 7080 Børkop
StednavneforkortelseBk
Højdeplacering over havet24,7 meter
GPS koordinater55.642021762676585,9.652330895108316
Billede af Børkop Trinbræt.
Billede af Børkop Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.14 15:48:39


Kort over Børkop Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Børkop Trinbræt

Historisk kort over Børkop Trinbræt
Børkop Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Brejning Trinbræt (Bet) ligger 16,0 km. fra første station.

Brejning Billetsalgssted lå på strækningen Fredericia-Vejle og åbnedes som billetsalgssted i 1899. Ekspeditionsbygningen var efter tegning af arkitekt Heinrich Wenck. I 1905 udvidedes Brejning Billetsalgssted med et offentligt sidespor, hvor der var et sidespor til den nærliggende DSB-grusgrav (nedlagt 1921).

Fra 1930 fik Brejning udvidet ekspeditionsomfanget med fuldt billetsalg, godsekspedition og etablering af et privat sidespor med tilsluttende tipvognsbane til A/S Bertel Nielsen & Haahr Kulimport. DSB nedlagde sidesporet i 1954, selv om ejeren protesterede.

I perioden 1935-1966 havde Brejning også sikkerhedstjeneste, som bestod i at passe blokapparatet på den manuelle linieblok. Linieblokken blev etableredes mellem Fredericia og Vejle i 1936-1937 i forbindelse med udbygningen af Lillebæltsbroens anlæg.

Den slidte og utidssvarende ekspeditionsbygning blev i 1952 erstattet af en ny efter tegning af arkitekt K.T. Seest. Den nye ekspeditionsbygning var kun marginalt større end den gamle, men indrettet mere nutidigt. Da der i stationens opland ikke var industri af betydning, bortfaldt vognladningtrafikken i 1965, men der var fortsat mulighed for stykgodsforsendelse frem til 1973 (forsommeren), hvorefter trafikken overførtes til DSB's lastbilruter. Billetsalget fortsatte frem til oktober 1973, hvor Brejning Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt. Ekspeditionsbygningen bibeholtes som vente- og toiletbygning.

Ekspeditionsbygningen fra 1952 blev brandskadedes flere gange af klienter fra De Kellerske Institutioner, som var en anstalt for udviklingshæmmede beliggende ca. 2 km. fra Brejning Trinbræt. I 1983 nedbrændte ekspeditionsbygningen helt og blev erstattet af et par læskure i DSB's sortmalede "sildekassestil".


Byggeår1973
Åbnet1973
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 97, 7080 Børkop
StednavneforkortelseBet
Højdeplacering over havet26,6 meter
GPS koordinater55.666576,9.659413
Kort over Brejning Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Brejning Trinbræt

Historisk kort over Brejning Trinbræt
Brejning Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Munkebjerg Teknisk Station (Muk) ligger 21,0 km. fra første station.

Ved det smukke og meget søgte udflugtssted Munkebjerg på strækningen Fredericia-Vejle indrettedes i 1884 et sommerbilletsalgssted, der blev flittigt besøgt af navnlig vejlenserne. Ved anlægget af banens 2. spor i 1922, blev den aldrende bygning erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekt K.T. Seest. Den nye billetsalgsbygning, var beliggende på ø-perronen mellem sporene.

Da det nye billetsalgssted ved Munkebjerg blev taget i brug i 1922, havde togene længe kunnet standse her hele året. Nogen villabebyggelse var dukket op, og det berømte Munkebjerg Hotel med det tjenstgørende pakæsel "Moses" var sammen med den skønne natur stadig et godt trækplaster. Da den nyw vej langs stranden var blevet anlagt og der blev etableret rutebilskørsel, gik det så stærkt ud over togpassagerernes antal, at billetsalgsstedet blev nedlagt i 1965.

Både bygning og perron bevaredes og dels var der en tid efter nedlæggelsen sikkerhedstjeneste i bygningen, og perronen bibeholdtes til eventuelle udflugtstog. Sikkerhedstjeneste blev nedlagt omkring 1975, men bygningerne blev først fjernet i 1978 og perronen 1979.


Byggeår1922
Åbnet1965
Nedlagt1975
Nedrevet1978 (Bygningen fjernedes i 1978 og perronen 1979)
ArkitektK.T. Seest
AdresseMunkebjergvej, 7100 Vejle
StednavneforkortelseMuk
Højdeplacering over havet25,0 meter
GPS koordinater55.691900,9.614961
Kort over Munkebjerg Teknisk Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Munkebjerg Teknisk Station

Historisk kort over Munkebjerg Teknisk Station
Munkebjerg Teknisk Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1998
Åbnet1998.06.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 3B, 7100 Vejle
StednavneforkortelseVj
Højdeplacering over havet2,1 meter
GPS koordinater55.706667,9.536586
Vejle (1998-) Station.
Vejle (1998-) Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.24 15:24:59


Kort over Vejle Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vejle Station

Historisk kort over Vejle Station
Vejle Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Daugård Station (Dg) ligger 38,0 km. fra første station.

Daugaard Station på strækningen Århus-Fredericia opførtes ved dennes åbning i 1868. Det var oprindelig en god landstation, tidligt suppleret med postekspedition. Men som så mange andre steder svandt både person- og godstrafikken ind og stationen lukkedes i 1970.

Efter lukningen blev stationsbygningen anvendt til udlejning som lagerbygning. Her havde radioforhandler K. Vingum lager for TV-apparater i nogle år, og oplevede i den tid flere indbrud, hvor det gik hårdt ud over beholdningen af TV og radioapparater. Efter stationsbygningen havde stået tom nogle år, blev bygningen revet ned i 1976.


Byggeår1868
Åbnet1868.10.04
Nedlagt1970.05.31
Nedrevet1976
ArkitektN. P. C. Holsøe
Arkitekt, som har stået for ombygningenHeinrich Wenck
StednavneforkortelseDg
Højdeplacering over havet70,6 meter
GPS koordinater55.73608260488519,9.692783163150816
Kort over Daugård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Daugård Station

Historisk kort over Daugård Station
Daugård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hedensted Trinbræt (Hed) ligger 42,0 km. fra første station.

Hedensted bestod kun af få huse da jernbanen kom i 1868, men Hedensted var en af de stationsbyer, som voksede med jernbanen. Den østjyske længdebane (mellem Padborg og Frederikshavn) blev i området ved Hedensted påbegyndt i foråret 1866 og blev indviet den 4. oktober 1868.

Ved jernbanens åbning blev der ikke etableret et stoppested i Hedensted og de nærmeste stationer lå i Løsning og Daugård. Dette var man ikke tilfreds med i Hedensted, og der blev arbejdet videre med at få en station til byen. Hedensted Billetsalgssted startede i 1875 fra vogterhus nummer 32 – med kun person ekspedition, men blev i 1889 opgraderet til holdeplads med fuld ekspedition og ny stationsbygning lidt øst for vogterhuset. For Hedensted Holdeplads gik det dog lidt trægt med godstransporterne, for selv om Hedensted fik stykgodsekspedition og var det først i 1895, at der anlagdes et offentligt læssespor.

Den store udvikling af Hedensted og det at jernbanen omkring 1920 blev lavet dobbeltsporet, medførte opførelsen af en ny stationsbygning og en meget betydelig udvidelse af stationspladsen og sporarealet. Ved anlæggelsen af dobbeltsporet blev de eksisterende jernbaneoverkørsler nedlagt, hvilket medførte forskellige vejomlægninger, der kan have fået en negativ indvirkning på Hedensteds udvikling og er grunden til, at jernbanen i dag opleves som en mur, der deler Hedensted i to selvstændige dele.

Hedensted nye station, var i drift frem til den blev nedlagt den 26. maj 1974, men fortsatte dog som krydsningsstation. Den 8. januar 2006 "genopstod" Hedensted som stationsby, hvor Hedensted Trinbræt åbnede og den ordinære drift startede med første togstandsning søndag den 8. januar 2006 kl. 6:43.

Ledvogterhus nummer 32 fik et langt liv som tjenestebolig, indtil den blev revet ned i 1976 og den første "rigtige" station blev nedrevet i 1986, men Hedensteds seneste station er i dag i brug som udlejningsejendom for forskellige erhvervsformål.


Byggeår2006
Åbnet2006.01.08
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 3, 8722 Hedensted
StednavneforkortelseHed
Højdeplacering over havet67,1 meter
GPS koordinater55.768473,9.698695
Kort over Hedensted Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hedensted Trinbræt

Historisk kort over Hedensted Trinbræt
Hedensted Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Løsning Trinbræt (Lø) ligger 46,0 km. fra første station.

Løsning Station åbnede sammen med Fredericia-Århus banen den 4. oktober 1868.

I 1880'erne etableres et længere sidespor til Løsning Grusgrav. Dette udgik umiddelbart ud syd for stationen, og gik i en sydøstlig bue væk fra stationen til en mindre grusgrav i Sebberup. Grusgravsporet var i brug frem til 1921.

I 1902 blev den oprindelige stationsbygning delvist nedrevet, ved at man fjernede overetagen og genbrugte det meste af underbygningen. I den sydvestlige ende af bygningen blev den gamle dobbeltmur revet helt ned og facaden flyttet ca. 1½ meter længere ud mod vejen. Da den "nye" Løsning Station stod færdig var det nu i 2½ etager, hvilket gav stationen lidt spøjse proportioner da den næsten var hørere end den var lang. Ombygningen af Løsning Station deler tegninger med Børkop Station.

I 1924 åbnede et nyt spor til Løsning Grusgrav, men denne gang udgående fra stationen og med en ændret linjeføring gående i en nordvestlig bue væk fra stationen.

Løsning Station blev nedsat til trinbræt med billetsalg i 1971 og helt nedlagt i 1974.


Byggeår1868
Åbnet1971
Nedlagt1974
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN. P. C. Holsøe
Arkitekt, som har stået for ombygningenHeinrich Wenck
AdresseJernbanegade 1, 8723 Løsning
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet70,4 meter
GPS koordinater55.802692,9.701717
Kort over Løsning Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Løsning Trinbræt

Historisk kort over Løsning Trinbræt
Løsning Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1868
Åbnet1868.10.04
Nedlagt1963
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseErt
Højdeplacering over havet45,8 meter
GPS koordinater55.831673,9.740219
Kort over Eriknauer Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Eriknauer Trinbræt

Historisk kort over Eriknauer Trinbræt
Eriknauer Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hatting Station (Hat) ligger 53,0 km. fra første station.

Hatting Billetsalgssted åbnedes i 1892, men blev pga. den hurtigt voksende trafik, ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor i 1898 og i 1922 ophøjet til station, da DSB nedlagde holdepladsbegrebet.

Hatting lå tæt på Horsens og dette kombineret med konkurrencen fra bilismen, gjorde at Hatting Station mistede sin berettigelse op igennem 1950'erne og 1960'erne. Da strækningen fik fjernstyring i 1971 mistede Hatting Station helt sin berettigelse. I april nedlagdes læssesporet, i midten af maj ophørte billetsalget og stykgodsekspedition, og en uge senere ved køreplanskiftet nedlagdes Hatting helt.

Hatting Station blev nedrevet i 1976, hvilket kun var få måneder efter at DSB havde installeret centralvarme med oliefyr i stationsbygningen.


Byggeår1892
Åbnet1922
Nedlagt1971.05.23
Nedrevet1976
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseStationsvej, 8700 Horsens
StednavneforkortelseHat
Højdeplacering over havet31,4 meter
GPS koordinater55.85613066180036,9.764706182882385
Kort over Hatting Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hatting Station

Historisk kort over Hatting Station
Hatting Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Horsens Station (Hs) ligger 59,0 km. fra første station.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.


Byggeår1927
Åbnet1929.05.10
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdsgade 3, 8700 Horsens
StednavneforkortelseHs
Højdeplacering over havet2,7 meter
GPS koordinater55.862815,9.836540
Billede af Horsens Station.
Billede af Horsens Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.14 14:26:26


Kort over Horsens Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Horsens Station

Historisk kort over Horsens Station
Horsens Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1868
Åbnet1868.10.04
Nedlagt1934.05.15
NedrevetNedrevet
Højdeplacering over havet23,1 meter
GPS koordinater55.894479,9.848588
Kort over Hansted Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hansted Trinbræt

Historisk kort over Hansted Trinbræt
Hansted Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tvingstrup Station (Tv) ligger 69,0 km. fra første station.

Den 4. oktober 1868 begyndte den regelmæssige togtrafik for alvor mellem Fredericia og Randers og her kørte toget gennem Tvingstrup, men togene standsede ikke, da der ikke blev opført en station under etableringen af banen. De 2 nærmeste stationer var i Hørning og Hovedgård. Beboerne i Tvingstrup følte sig forbigået og i 1869 ansøgte en gruppe borgere fra Tvingstrup gentagende gange ministeriet om at få en holdeplads i Tvingstrup.

I 1870 blev der bevilget 1.050 Rigsdaler til etablering af Tvingstrup Holdeplads og 190 Rigsdaler til inventar. Tvingstrup Holdeplads blev opført i 1871.

Tvingstrup Holdeplads kom til at ligge ved vogterhuset ved jernbaneoverskæringen, hvor jernbanen krydsede forbindelsesvejen mellem Blindgade og Freesiavej. En træbygning, der tidligere havde været ekspeditionsbygning i Ulstrup, blev benyttet som ventesalsbygning og ledvogteren sørgede for at sælge billetter og lukke bommene, når et tog skulle passere. Tvingstrup Holdeplads fik læssespor i 1873.

Tvingstrups første Holdeplads fungerede frem til 1888, hvor der blev bygget en "rigtig" stationsbygning og Tvingstrup blev ophøjet fra Holdeplads til Station. Tvingstrup Station blev flyttet ca. 100 meter mod nordvest og lå i svinget på Freesiavej. Ventesalsbygning fra Tvingstrups første Holdeplads er i dag nedrevet, men ledvogterboligen ligger der stadig.

Tvingstrup Station var i drift fra 1888 til 1927, men blev udvidet en del i årene 1899-1902. Hvorefter blev der bygget en helt ny station i den anden ende af Tvingstrup, på den nuværende Kirkehøjvej, da man i perioden 1926-1927 udførte en etableringen af et dobbeltspor mellem Fredericia og Århus. Flytningen af stationen skyldes at man prioriterede at bygge en viadukt under jernbanen ved den gamle station, så den gamle bevogtede jernbaneoverkørsel kunne nedlægges. Viadukten umuliggjorde at der kunne bibeholdes stationsdrift fra Tvingstrup Station fra 1888.

Tvingstrup Station fra 1888 fungerede som udlejningsejendom og funktionærbolig frem til 1974, hvor den blev nedrevet.

Den "nye" Tvingstrup Station blev anlagt i 1927 og fungerede som station fra 1927 og frem til 1971, hvor den blev nedlagt. Tvingstrup Station fra 1927 ligger der endnu (her i 2022), ensom, forsømt og meget forfalden – så tiden er ved at løbe ud for stationen og det forventes at den snart vil blive nedrevet.


Byggeår1926
Åbnet1927
Nedlagt1971
NedrevetAfventer nedrivning
AdresseKirkehøjvej 2, 8700 Horsens
StednavneforkortelseTv
Højdeplacering over havet66,2 meter
GPS koordinater55.914068,9.928234
Billede af Tvingstrup Station.
Billede af Tvingstrup Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 17:07:52


Kort over Tvingstrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tvingstrup Station

Historisk kort over Tvingstrup Station
Tvingstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovedgård Station (Hå) ligger 74,0 km. fra første station.

Hovedgård blev nedlagt som station i 1974. Sidesporet blev nedlagt i 1977. Dog er Hovedgård stadig signalteknisk station.


Byggeår1868
Åbnet1868.10.04
Nedlagt1977
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektN. P. C. Holsøe
AdresseStationsvej 5, 8732 Hovedgård
Stednavneforkortelse
Højdeplacering over havet75,2 meter
GPS koordinater55.945983,9.962677
Hovedgård Station.
Hovedgård Station.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21


Kort over Hovedgård Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hovedgård Station

Historisk kort over Hovedgård Station
Hovedgård Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hylke Trinbræt (Hy) ligger 78,0 km. fra første station.

Der var i første omgang ikke planlagt et stoppested i Hylke da banen i 1868 skulle igennem området. For 5.000 kr. fik beboerne anlagt et billetsalgssted, som blev etableret i vogterhus 60, men der var kun person ekspedering.

Andelsmejeriet i Hylke blev opført i 1893 og de havde store udfordringer med transport af færdigproducerede smørdritler og leverancer af kul til deres produktion. Da billetsalget ikke kunne håndtere denne form for godstrafik, presset mejeriet hårdt på for at få etableret godsekspedition i Hylke. Den enkeltsporede banestrækningen gennem Hylke var samtidig også blevet så stærk trafikeret at det gav afviklingsudfordringer. Derfor blev der i 1896 lavet en "rigtig" station med krydsningsspor i Hylke.

Det blev Statsbanen, der bestemte placeringen af den nye Hylke Station og placeringen blev ca. 250 meter syd for det gamle billetsalgssted i vogterhus 60, med en placering på Ustrupjord. Hylke Station fik i 1899 læssespor, i 1905 forlængelse af perron 2 og i efteråret 1923 blev dobbeltsporet igennem Hylke taget i brug.

Selv om Hylke var en lille stationsby, hvor ikke alle tog holdt, skabte stationen en vis form for vækst til det omliggende bondeland. Der voksede efterhånden en lille by op omkring stationen og der kom handlende fra oplandet, ikke så mange, men væsentlig flere end der nogensinde havde været i sognet.

Efter 1950 svandt trafikken ind, og Hylke Station blev nedsat til trinbræt i 1973, helt nedlagdes i 1974 og stationsbygningen blev revet ned i 1977.


Byggeår1973
Åbnet1973
Nedlagt1974
Nedrevet1977
StednavneforkortelseHy
Højdeplacering over havet69,3 meter
GPS koordinater55.987723981780775,9.946685548447169
Billede af Hylke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hylke Trinbræt har ligget her.
Billede af Hylke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Hylke Trinbræt har ligget her.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 16:41:10


Kort over Hylke Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hylke Trinbræt

Historisk kort over Hylke Trinbræt
Hylke Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Skanderborg Station (Sd) ligger 88,0 km. fra første station.

Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane og nåede en stor succes i sin 115-årige historie. Trods sin beliggenhed var Skanderborg Station ofte i gamle dage byens samlingspunkt. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.

Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.

Over for stationen åbnede i 1881 gæstgiveriet Hotel Bellevue, det senere skiftede navn til Jernbanehotellet. Da stationen lå uden for byens centrum, blev der anlagt en vej, der forbandt jernbanen med byen.

I 1871 åbnedes banen til Silkeborg. Med den stigende trafik blev forholdene på Skanderborg Station hurtigt trange og udsat for en kraftig kritik. Den blev arbejdet med planer om forskellige former for udvidelse eller flytning af stationen nærmere mod byen. Flytningen blev opgivet og i 1889 begyndte arbejdet med udvidelse og bygning af nye perroner og opførelse af en remise for otte lokomotiver og som det første sted i landet blev der i 1893 gravet en perrontunnel under sporet.

Skanderborg station var udfordret med at have vand nok til damplokomotiverne, da der ikke var noget vandværk i Skanderborg. I 1904 blev der etableret egen vandforsyningen ved at bygget et pumpehus i Sølyst med en vandledning op til et vandtårn på banegårdsterrænet.

Med den store stigende i industrialisering og det øgede behov for transport, steg trafikken på banen og Skanderborg sig større og blev et centralt knudepunkt for den lokale trafik. Landevejstrafikken voksede tilsvarende og på de 6 steder mellem Skanderborg og Århus hvor jernbanesporene krydsede landevejen blev jernbaneoverskæringerne erstattet af jernbanebroer. En udvikling der blev løst samtidigt med, at man i 1920'erne byggede det nye dobbeltspor mellem Fredericia og Århus i brug.

Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den igennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt og rettet ud.

For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.


Byggeår1983
Åbnet1983
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanevej 3, 8660 Skanderborg
StednavneforkortelseSd
Højdeplacering over havet48,3 meter
GPS koordinater56.043611,9.926103
Stationen er nedrevet og erstatet af dette trinbræt.
Stationen er nedrevet og erstatet af dette trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21


Kort over Skanderborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Skanderborg Station

Historisk kort over Skanderborg Station
Skanderborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Stilling Trinbræt (Il) [1974-1979] ligger 92,0 km. fra første station.

Stilling Billetsalgssted opførtes sammen med den Jydske længdebane, da denne åbnede den 4. april 1868. Sammen med de "rigtige" stationer i Aarhus og Skanderborg, blev Stilling Billetsalgssted opført som et lille rødt træskur. Togene stoppede kun ved Stilling Billetsalgssted når der var passagerer, der skulle med. Billetsalget blev varetaget fra vogterhus nummer 67 af ledvogteren.

Trods sine beskedne rammer, fik Stilling Billetsalgssted dog den ære at huse Kong Christian den 9. og sit største passagertal nogensinde i 1884, hvor der var militærmanøvrer og tropperevy på Gram Mark og Kong Christian den 9. oprettede sit hovedkvarter i Stilling Billetsalgssted lille rødt træskur.

Revyen var populær underholdning og folk kom langvejs fra for at være tilskuere. I løbet af formiddagen kom der 6.000 mennesker, 15.000 soldater, 394 heste og 100 vogne var med, hvilket krævede 12 særtog, hvor det længste af togene havde 40 vogne og medbragte ca. 1.000 passagerer. Selv eksprestoget standsede i Stilling den dag.

Militærmanøvrer varede i 4 dage, og der var bevilget 80 løse skud pr. mand og 80 skud pr. kanon. Selve revyen foregik i strålende vejr og varede en times tid.

Snart opstod en lille landsby, med mejeri og brugsforening, og til sidst en afholdskro og beboerne begyndte at føle, at det rige opland ikke var tilstrækkeligt betjent med blot et lille billetsalgssted. Beboerne forlangte at der skulle etableres en "rigtig" holdeplads, som indgik med stop i den samlede køreplan. En kreds af egnens beboere i Stilling så store muligheder i en "rigtig" station og oprettede selskabet "Stilling Holdeplads A/S", hvor selskabet opkøbte et stort jordstykke ved det oprindelige billetsalgssted.

I 1884 blev der indgivet et ønske til regering og folketing om etablering af en holdeplads i Stilling. Finansudvalget indstillede ønsket og tinget henviste til indenrigsministeren, som sammen med jernbanebestyrelsen svarede at beboerne selv skulle betale, enten en vis andel i anlægsudgifterne, eller ved stille gratis jord til station og sporudvidelser.

En af egnens folketingsmænd, Jens Busk, var imod men i 1887 fik han forhandlet et kompromis hjem og ved finanslovens 3. behandling samme år blev stillingboernes ønske godkendt og Stillings Billetsalgssted skulle ophøjes til holdeplads, med fast stationsforvalter. Der skulle opføres en ekspeditionsbygning med bolig, vareskur, retirade, brændselsrum og brønd, klokke og telegrafapparat, og et sidespor med signal. Den samlede udgift på 15.100 kroner skulle betales af staten.

Arbejdet blev sat i gang først på foråret i år 1888, hvor der skulle udgraves en temmelig dyb gennemskæring lige ved stationen, og ved hjælp af et lille tipvognsspor og en arbejdsstyrke på 43 mand, foruden kolonnemandskabet, blev arealet jævnet og reguleret. Der blev hentet grus fra Hylke til sporarbejderne, og stabilt grus fra Moselund til kørevejen.

Det lille nyopførte stikspor havde plads til 4-5 vogne. Arealet til den nye stationsbygning blev foræret af Stilling holdeplads A/S, og hen på efteråret påbegyndtes opførelsen af bygningen, et arbejde, der kom til at strakte sig over 8 måneder men den 1. juni 1889 kunne det nye Stilling Billetsalgssted med Sidespor åbnes. I 1896/1997 blev billetsalgsstedet ophøjet til krydsningsstationen, men denne gang betalt DSB.

Da der i årene 1923-1925 skulle anlægges 2. spor på strækningen ud for Stilling Billetsalgssted, blev banen rettet ud og flyttet fra den oprindelige placering (der hvor Alhøjvej går i dag) til banens nye placering, som er det samme sted, som banen går i dag. I forbindelse med flytning af banen, fik Stilling en ny Station, som var en stor og moderne station, der åbnede den 1. september 1924. Stilling Billetsalgssted blev først nedrevet i 1967, da et supermarked skulle opførtes på grunden.

Stilling Station blev nedsat til trinbræt i 1974 og trinbrættet blev nedlagt i 1979.

I 2020 kom der efter ønske fra beboerne i Stilling en indstilling til etablering af et nyt trinbræt. I et svar til Folketingets transportudvalg oplyser Banedanmark nemlig, at projektet med etablering af Stilling Station (trinbræt) i løbet af efteråret 2020 sendes i udbud med henblik på detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale til entreprenørudbud.

Detailprojektering, entreprenørudbud og indgåelse af entreprenørkontrakt vil foregå i 2021, mens Banedanmarks del af projektet er planlagt til udførelse i foråret 2022.

Skanderborg Kommune vil, oplyser Banedanmark, gøre sin del af projektet færdigt i sommeren 2022.


Byggeår1924
Åbnet1974
Nedlagt1979.05.26
NedrevetEksisterer stadig
StednavneforkortelseIl
Højdeplacering over havet73,4 meter
GPS koordinater56.062984384137465,9.986566293961756
Billede af Stilling Trinbræt.
Billede af Stilling Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.09.19 10:05:44


Kort over Stilling Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Stilling Trinbræt

Historisk kort over Stilling Trinbræt
Stilling Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hørning Trinbræt (Hx) ligger 96,0 km. fra første station.

Hørning fik sin første station da banestrækningen Århus-Skanderborg blev åbnet den 4. oktober 1868. Den oprindelige stationsbygning var et forholdsvis rummeligt "langhus" af den jysk/fynsk standardtype. I 1885 blev Hørning Stations første primitive sikringsanlæg taget i brug.

Hørnings vækst gjorde at en ny og større stationsbygning var nødvendigt. For at spare penge, blev den gamle station kun delvist nedrevet og den nye Hørning Station blev bygget på fundamentet fra den tidligere station og facaden på perronsiden var også bibeholdt fra den gamle bygning. I december 1907 blev den nye station taget i brug.

Under byggeriet af den nye station blev der etableret en midlertidig station i form af et simpelt skur. Især i efteråret 1907 har det været en både kold, klam og mudret fornøjelse at gøre tjeneste på eller benytte Hørning station. Den midlertidige stationsbygning blev nedrevet i 1908 efter den nye station var taget i brug.

Selv om Hørning Station var strækningens bedste mellemstation, kunne den ikke bibeholde sin position og op gennem 1960'erne og 1970'erne svandt persontrafikken, der var blevet overtoges af bilismen.

Hørning Station blev i 1975 nedsattes til trinbræt med sidespor, da der stadig var en del godstrafik, men sidesporet forsvandt fra 1977 og var Hørning var nu kun trinbræt (uden sidespor) og Hørning Trinbræt blev helt nedlagt i 1979. Men Hørning forblev Teknisk Station frem til Hørning Trinbræt blev gengenetableret i 2003 i forbindelse med at Arriva overtog strækningen mellem Århus og Silkeborg.

Stationsbygningen fra 1907 blev nedrevet i 1983.

tv•2 ‎albummet "For Dig Ku´ Jeg Gøre Alting" er billederne til coveret fotograferet på Hørning Trinbræt i 2007.


Byggeår2003
Åbnet2003.01.05
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseEngvej 3, 8362 Hørning
StednavneforkortelseHx
Højdeplacering over havet52,3 meter
GPS koordinater56.082536,10.038186
Hørning Trinbræt.
Hørning Trinbræt.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21 09:52:01


Kort over Hørning Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hørning Trinbræt

Historisk kort over Hørning Trinbræt
Hørning Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hasselager Trinbræt (Hc) ligger 101,0 km. fra første station.

Hasselager på strækningen Århus-Skanderborg fik billetsalgssted i 1869, ophøjet til station i 1896. Den fik dog aldrig varig betydning som forstadsstation til Århus - det sørgede biler og navnlig busser for. I 1945 nedbrændte stationen som følge af krigshandlinger, og en ny blev opført.

Den nye Hasselager station fik ikke stort bedre trafik end den gamle, selv om der i 1966 anlagdes et velbenyttet firmaspor. Den svingende persontrafik medførte at Hasselager Station blev nedrykning til trinbræt i 1976, som nedlagdes helt i 1979. Bygningen blev nedrevet i 1986.


Byggeår1976
Åbnet1976
Nedlagt1979
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseHc
Højdeplacering over havet74,9 meter
GPS koordinater56.1039729830375,10.102672370801411
Stationen er nedrevet og i dag er der kun det gamle sidespor.
Stationen er nedrevet og i dag er der kun det gamle sidespor.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2009.04.21


Kort over Hasselager Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hasselager Trinbræt

Historisk kort over Hasselager Trinbræt
Hasselager Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Viby Jylland Trinbræt (Vi) [2004-2016] ligger 103,0 km. fra første station.

Viby Jylland Trinbræt er i dag en Letbanestation i bydelen Viby i udkanten af Aarhus ca. en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Viby Jylland er den næstmest brugte i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård med 1.196 daglige antal påstigninger i 2013 og 436.000 årlige påstigninger samlet for 2013.

Viby Jylland betjener Sønderhøj, som er det store område, hvor bl.a. Arla Foods har hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd med 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2 som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl.

Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Det var forventet, at banen ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i begyndelsen af 2018, hvor den sidste del af den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup også skulle åbne. På grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen hhv. åbningen af den nye strækning imidlertid udskudt på ubestemt tid. Godkendelsen forelå 25. april 2019, og genåbningen hhv. åbningen vil fandt sted 30. april 2019, som en del af den 110 km lange letbane Odder-Århus-Grenaa.


Byggeår2004
Åbnet2004.10.02
Nedlagt2016.08.27
NedrevetEksister i dag som Aarhus Letbane trinbræt
AdresseSønderhøj 2, 8260 Viby J
StednavneforkortelseVi
Højdeplacering over havet32,6 meter
GPS koordinater56.122103,10.160573
Kort over Viby Jylland Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Viby Jylland Trinbræt

Historisk kort over Viby Jylland Trinbræt
Viby Jylland Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Aarhus Hovedbanegård (Ar) er Fredericia-Aarhus banens endestation og ligger 108,5 km. fra første station.

Aarhus første banegård åbnede den 2. september 1862 ved Ryesgade i forbindelse med åbningen af af Jyllands ældste jernbane fra Aarhus til Randers. Sammen med Aarhus Banegård blev der også opført både administrationsbygninger og værksteder. Aarhus Banegård blev opført af selskabet "Peto, Brassey and Betts".

Aarhus Banegård, rummede en restauration, tre ventesale, en til hver klasse, og et postkontor. Banegården blev placeret syd, for det der på tidspunktet var, Aarhus by og lige på kanten til det daværende Viby Sogn.

Aarhus Stiftstidende beskrev banegården som et konstruktionsmæssigt mesterværk: "Jern-Afbindingen af Taget over Perronen ansees for noget af det smukkeste Arbeide i den Slags, der finder her i Landet."

Jernarbejdet på banegården var udarbejdet af byens store fabrikanter, jernstøber Søren Frich på Frichs fabrik. Aarhus Banegård lå i starten helt frit og kun omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården. Det førte til at M. P. Bruuns Bro‏‎ blev bygget over banen og området fra banegården til hvor Sct. Pauls Kirke ligger i dag, og som blev indlemmet i Aarhus Kommune i 1874.

Ryesgade opstod ved Aarhus Banegårds åbning og var oprindeligt en sti igennem handelsgartner F. J. C. Jensen have. Med den stigende trafik til og fra banegården, blev Ryesgade i 1873 omlagt til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter den norskfødte general Olaf Rye, som havde udmærket sig i treårskrigen 1848-1850.

Med anlæggelsen af Ryesgade var der nu via Søndergade en direkte vej fra banegården til domkirken – det eneste der manglede, var en bro over åen og den kom med Skt. Clemens Bro i 1884.

Jernbanen var primært tiltænkt godstransport, men med rejsepassets ophævelse i 1862, kunne den "jævne" dansker frit rejse rundt i Danmark. I 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen.

Den 4. oktober 1868 åbnedes strækningen mellem Aarhus og Fredericia, havnebanesporet og senere forbindelse med Grenåbanen krævede mere plads, og da Hads-Ning Herreders Jernbane (Aarhus-Odder-Hou) skulle optages i 1884, var en ny banegård og bedre sporforhold højst ønskelig.

I 1883-1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekterne Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Den nye bygning, havde samme placering som banegårdsbygningen har i dag, bortset fra at den var placeret nede i sporhøjde. Historien fra Odense gentog sig og de samme arkitekter (Thomas Arboe og W. A. Thulstrup) forvandlede på samme måde den gammel utilstrækkelig Aarhus Banegård til en rummeligere og ret pompøs hovedbanegård. Noget tung, men ret monumental og uden de fynske narrestreger (minaret lignende tårne), som man ikke ønskedes i Aarhus. Aarhus Banegård blev bygget i nyrenæssancestil og var muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som lige var blevet opført. Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter (Thomas Arboe og W. A.Thulstrup), der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Thomas Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.

De indendørs forhold på Aarhus Banegård blev meget forbedrede, men ude på stationsarealerne blev det efterhånden meget kneben med plads. Navnlig sporpladsen var utilstrækkelig, men det hjalp, da rangerstationen "Mølleengen" anlagdes i 1909. Først i 1920'erne anlagdes en ny godsbanegård, og der opførtes nye lokomotivremiser, men da var den "nye" banegårdsbygning blevet dødsdømt. En moderne og mere hensigtsmæssig Aarhus Hovedbanegård skulle opføres, og i 6 år blev der livligt omkring den gamle bygning og dens omgivelser, hvor hele kvarteret omkring banegården ændredes totalt, en ny Bruuns bro blev bygget og Banegårdspladsen meget udvidet.

Den 15. juli 1929 åbnede den nye og større stationsbygning, da Aarhus anden banegård var blevet alt for lille og utilstrækkelig. Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning startede i 1923 med omlægninger, og hvor selve byggeriet stod på fra 1927 til 1929. Omlægningerne og byggeriet var et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K. T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej. Under omlægningerne og byggeriet, blev der etableret en midlertidige træbygning, der fungerede som Aarhus Hovedbanegård fra 1923 og frem til åbningen og ibrugtagningen af den nuværende Aarhus Hovedbanegård den 15. juli 1929.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Da det skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård. Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.

Stavemåder for Aarhus H:
Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.


Byggeår1927
Åbnet1929.07.15
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektK.T. Seest
AdresseBanegårdspladsen 1, 8000 Aarhus C
StednavneforkortelseAr
Højdeplacering over havet11,5 meter
GPS koordinater56.150310,10.204663
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Billede af Aarhus Hovedbanegård.
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2010.07.28 12:39:16


Kort over Aarhus Hovedbanegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Aarhus Hovedbanegård

Historisk kort over Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Fredericia-Aarhus (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Østjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Østjyske jernbaner
Niels Jensen
1978
154
København
J. Fr. Clausen
87-11-03852-7
Jernbanehistorisk Årbog 93
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Jernbanehistorisk Årbog 93
Jens Bruun-Petersen, Birger Wilche m.fl.
93
64

Bane Bøger ApS
87-88632-42-3