Fredericia-Aarhus (DSB)

Fredericia Banegård (Fa) er Fredericia-Aarhus banens første station

Som følge af voksende togtrafik og ikke mindst godstrafik, besluttede staten at bygge Lillebæltsbroen. Fredericia Banegård i Jernbanegade blev anlagt samtidig med den gamle Lillebæltsbro, og begge blev indviet 14. maj 1935. Banegård erstattede den gamle rebroussementsstation ved havnen, hvorfra der hidtil havde været videre forbindelse til Fyn via jernbanefærge til Strib. Den gamle station har adressen Oldenborggade 1 og er i dag indrettet til kontorer.

Byen kom hurtigt over besættelsen, og der var fremgang på alle områder. Det store antal offentligt ansatte inden for DSB, postvæsenet og hæren satte sit præg på byen, som menes at have været uden lokal dialekt af netop denne årsag, da mange var tilflyttere. Byen voksede både mod nord og vest og voksede efterhånden sammen med Erritsø og Snoghøj, der også blev lagt sammen med købstaden ved kommunalreformen i 1970.

Fredericia Banegård har en banegårdshal og banegården én af de fem i Danmark med banegårdshal; de øvrige er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation, samt den nu nedlagte Gedser Station. Desuden har Fredericia Banegård Danmarks længste perroner, som er hver 452 meter lange - dog havde Rødby Færge perroner på 460 meter i storhedstiden. Dette hænger sammen med at Fredericia er et vigtigt trafikknudepunkt for DSB, hvor stadig mange passagerer skal skifte tog under deres rejse og at de fleste intercity- og lyntog fra København bliver splittet op og kører til de andre forskellige byer i Jylland. Omvendt bliver togene fra de forskellige byer samlet, når de er på vej til København.

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med 41.108 indbyggere (2019). Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Det kan ses i dag: gaderne ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter, hvor jernbaner og motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og har et stærkt erhvervsliv med nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger hus til hovedkontorer for bl.a. Ørsted, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov.

Pjedsted Station (Pj) ligger 8,0 km. fra første station.

Pjedsted Station blev nedsat fra station til trinbræt i 1971 og trinbrættet blev nedlagt i 1979.

Børkop Station (Bk) ligger 13,0 km. fra første station.

Børkop Station blev ændret fra station til trinbræt i 1973, men er stadig signalteknisk station.

Brejning Station (Bet) ligger 16,0 km. fra første station.

Brejning Station ændres til trinbræt i 1973.

Munkebjerg Billetsalgssted (Muk) ligger 21,0 km. fra første station.

Munkebjerg Billetsalgssted blev oprettet i 1918, nedlagt i 1966.

Vejle Station (Vj) ligger 27,0 km. fra første station.

Daugård Station (Dg) ligger 38,0 km. fra første station.

Daugaard Station på strækningen Århus-Fredericia opførtes ved dennes åbning i 1868. Det var oprindelig en god landstation, tidligt suppleret med postekspedition. Men som så mange andre steder svandt både person- og godstrafikken ind og stationen lukkedes i 1970.

Efter lukningen blev stationsbygningen anvendt til udlejning som lagerbygning. Her havde radioforhandler K. Vingum lager for TV-apparater i nogle år, og oplevede i den tid flere indbrud, hvor det gik hårdt ud over beholdningen af TV og radioapparater. Efter stationsbygningen havde stået tom nogle år, blev bygningen revet ned i 1976.

Hedensted Trinbræt (Hed) ligger 42,0 km. fra første station.

Hedensted Station var fra da banen blev åbnet den 3. oktober 1868 stoppested og billetsalg frem til 1889, hvor stoppestedet blev ophøjet til station. Hedensted Station blev nedlagt den 26 maj 1974, men fortsatte som krydsningsstation.

Den 8. januar 2006 blev Hedensted station genåbnet som trinbræt.

Løsning Station (Lø) ligger 46,0 km. fra første station.

Løsning var station indtil 1971, hvor det blev til trinbræt med billetsalg. Trinbrættet blev nedlagt i 1974.

Eriknauer Trinbræt (Ert) ligger 50,0 km. fra første station.

Eriknauer trinbræt blev nedlagt i 1963.

Hatting Station (Hat) ligger 53,0 km. fra første station.

Hatting Station blev nedlagt som station i 1971.

Horsens Station (Hs) ligger 59,0 km. fra første station.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Hansted Trinbræt ligger 64,0 km. fra første station.

Tvingstrup Station (Tv) ligger 69,0 km. fra første station.

Den 4. oktober 1868 begyndte den regelmæssige togtrafik for alvor mellem Fredericia og Randers og her kørte toget gennem Tvingstrup, men togene standsede ikke, da der ikke blev opført en station under etableringen af banen. De 2 nærmeste stationer var i Hørning og Hovedgård. Beboerne i Tvingstrup følte sig forbigået og i 1869 ansøgte en gruppe borgere fra Tvingstrup gentagende gange ministeriet om at få en holdeplads i Tvingstrup.

I 1870 blev der bevilget 1.050 Rigsdaler til etablering af Tvingstrup Holdeplads og 190 Rigsdaler til inventar. Tvingstrup Holdeplads blev opført i 1871.

Tvingstrup Holdeplads kom til at ligge ved vogterhuset ved jernbaneoverskæringen, hvor jernbanen krydsede forbindelsesvejen mellem Blindgade og Freesiavej. En træbygning blev opført som ventesalsbygning og ledvogteren sørgede for at sælge billetter og lukke bommene, når et tog skulle passere.

Tvingstrups første Holdeplads fungerede frem til 1888, hvor der blev bygget en "rigtig" stationsbygning og Tvingstrup blev ophøjet fra Holdeplads til Station. Tvingstrup Station blev flyttet ca. 100 meter mod nordvest og lå i svinget på Freesiavej. Ventesalsbygning fra Tvingstrups første Holdeplads er i dag nedrevet, men ledvogterboligen ligger der stadig.

Tvingstrup Station var i drift fra 1888 til 1927, hvorefter der blev bygget en helt ny station i den anden ende af Tvingstrup, på den nuværende Kirkehøjvej, da man i perioden 1926-1927 udførte en etableringen af et dobbeltspor mellem Fredericia og Århus. Flytningen af stationen skyldes at man prioriterede at bygge en viadukt under jernbanen ved den gamle station, så den gamle bevogtede jernbaneoverkørsel kunne nedlægges. Viadukten umuliggjorde at der kunne bibeholdes stationsdrift fra Tvingstrup Station fra 1888.

Tvingstrup Station fra 1888 fungerede som udlejningsejendom og funktionærbolig frem til 1974, hvor den blev nedrevet.

Den "nye" Tvingstrup Station blev anlagt i 1927 og fungerede som station fra 1927 og frem til 1971, hvor den blev nedlagt. Tvingstrup Station fra 1927 ligger der endnu (her i 2022), ensom, forsømt og meget forfalden – så tiden er ved at løbe ud for stationen og det forventes at den snart vil blive nedrevet.

Hovedgård Station (Hå) ligger 74,0 km. fra første station.

Hovedgård blev nedlagt som station i 1974. Sidesporet blev nedlagt i 1977. Dog er Hovedgård stadig signalteknisk station.

Hylke Trinbræt (Hy) ligger 78,0 km. fra første station.

Hylke Station var i første omgang ikke planlagt til Hylke, som lå på strækningen Skanderborg-Horsens, men for 5000 kr. fik beboerne anlagt et billetsalgssted. Hovedbanens stærke trafik medførte mange udvidelser og i 1896 fik Hylke krydsningsspor, i 1899 læssespor, i 1905 forlængedes perron 2 og i 1925-1926 anlagdes 2. spor på strækningen.

I år 1926 var man tæt på en frygtelig togulykke på Hylke Station, da et stoppesignal ikke blev respekteret og et tog kørte ind i en usikkert zone.

Efter 1950 svandt trafikken ind, og Hylke Station blev nedsat til trinbræt i 1973 og helt nedlagdes i 1974. Stationsbygningen blev revet ned i 1977.

Skanderborg Station (Sd) ligger 88,0 km. fra første station.

Skanderborg Station blev opført i 1868 som led i den østjyske længdebane. Placeringen af jernbanen gav på Skanderborgegnen og i folketinget anledning til voldsom debat både fordi investeringen var kostbar, og dels fordi man var klar over, at jernbanen ville få afgørende betydning for området. Men for udviklingen i købstaden Skanderborg, med 1700 indbyggere havde levet en stille isoleret tilværelse, fik jernbanen uvurderlig betydning for udviklingen af byen.

Jernbanen fik stor betydning for den spirende industri og for de store hestemarkeder, hvor udbuddet af heste kunne være på 500-600 heste med købere fra både ind- og udland.

Stationsbygningen var tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe og rummede 2 små ventesale, en for 1. klasse og en for 2.klasse, en restauration, postekspedition og det nye toldlokale.

Remissen blev revet ned i 1970'erne efter den i gennem flere år havde været hjemsted for fire veteranlokomotiver. Vandtårnet forsvandt ligeledes, og baneterrænet blev omlagt rettet ud.

For at forsøge at leve op til tidens krav til moderne faciliteter blev den gamle stationsbygning revet ned i 1983 og den nuværende bygning blev ibrugtaget. Projektet omfattede også nyt posthus og foran stationen holdeplads for bus og taxi.

Stilling Station (Il) ligger 92,0 km. fra første station.

Stilling station blev nedsat til trinbræt i 1974. Trinbrættet blev nedlagt i 1979.

Hørning Trinbræt (Hx) ligger 96,0 km. fra første station.

Hørning fik sin første station da banestrækningen Århus-Skanderborg blev åbning i 1868. Hørnings vækst gjorde at en ny og større stationsbygning var nødvendigt og i 1908 blev den nye station taget i brug. Selv om Hørning Station var strækningens bedste mellemstation, kunne den ikke bibeholde sin position og op gennem 1960'erne og 1970'erne svandt persontrafikken, der var blevet overtoges af bilismen.

Hørning Station blev i 1975 nedsattes til trinbræt med sidespor, da der stadig var en del godstrafik, men sidesporet forsvandt fra 1977 og var Hørning var nu kun trinbræt (uden sidespor) og Hørning Trinbræt blev helt nedlagt i 1979. Men Hørning forblev Teknisk Station frem til Hørning Trinbræt blev gengenetableret i 2003..

Stationsbygningen fra 1908 blev nedrevet i 1983.

tv•2 ‎albummet "For Dig Ku´ Jeg Gøre Alting" er billederne til coveret fotograferet på Hørning Trinbræt i 2007.

Hasselager Trinbræt (Hc) ligger 101,0 km. fra første station.

Hasselager på strækningen Århus-Skanderborg fik billetsalgssted i 1869, ophøjet til station i 1896. Den fik dog aldrig varig betydning som forstadsstation til Århus - det sørgede biler og navnlig busser for. I 1945 nedbrændte stationen som følge af krigshandlinger, og en ny blev opført.

Den nye Hasselager station fik ikke stort bedre trafik end den gamle, selv om der i 1966 anlagdes et velbenyttet firmaspor. Den svingende persontrafik medførte at Hasselager Station blev nedrykning til trinbræt i 1976, som nedlagdes helt i 1979. Bygningen blev nedrevet i 1986.

Viby Jylland Trinbræt (Vi) ligger 103,0 km. fra første station.

Viby Jylland Station (Trinbræt) er jernbanestation og letbanestation i bydelen Viby i det sydlige Aarhus. Ved passagertællingen i 2013 var der 1.196 daglige påstigninger og 436.000 årlige påstigninger, hvilket gør Viby Jylland Trinbræt til det næstmest brugte i Aarhus Kommune næst efter Aarhus Hovedbanegård.

Viby Jylland Trinbræt betjener det store område ved Sønderhøj, hvor blandt andre Arla Foods har hovedkontor. Desuden rummer området en del uddannelsessteder som fx Erhvervsakademi Aarhus og Århus Købmandsskole. Stik syd for stationen findes butikscentret Mega Syd der er med 11 butikker som bl.a. indeholder Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten, McDonald's m.fl. og er på 30.000 m2.

Stationen ligger omtrent en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Disse kan nås med linje 6A fra stationen. 150 meter fra stationen, er der forbindelse fra Holme Ringvej/Pihlkjærsvej med linje 4A samt Natbus 41.

Viby Jylland Trinbræt betjenes blandt andet af Odderbanen frem til den 27. august 2016, hvor Odderbanen blev nedlagt og ombygget til letbane. Det var forventet, at den ville genåbne som en del af Aarhus Letbane i december 2017, men på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse blev genåbningen udskudt på ubestemt tid. Efter en længere proces genåbnede banen 25. august 2018, efter at den nødvendige godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forelå dagen før.


Rejse til eller fra Viby Jylland:
Tryk stop - Arriva har behovstandsning på denne station. Det betyder, at du skal trykke på stopknappen i toget, hvis du skal af.

Skal du med toget på denne station, skal du stille dig ud på perronen i god tid, så lokomotivføreren kan se dig på afstand.

Aarhus Hovedbanegård (Ar) er Fredericia-Aarhus banens endestation og ligger 108,5 km. fra første station.

Byggeriet af den nuværende og tredje banegårdsbygning i 1927-1929 indgik i et større bygningsprojekt, som markant ændrede terrænet omkring banegården. Det var overarkitekt K.T. Seest, som kom til at stå for en samlet plan for banegården og arealer rundt om. Aarhus Hovedbanegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en sækbanegård. En sækbanegård er en type banegård, hvor togene kører ind og ud ad banegården ad samme vej.

Bygningerne omkring Banegårdspladsen blev revet ned og erstattet med nye, samtidig med at Park Allé blev etableret. Alle de nye bygninger blev udført i samme gule mursten og i samme højde, således at området i dag står som en harmonisk helhed. Selve banegården blev under ombygningen hævet med ca. 4 meter, så sporerne ligger under banegårdsbygningen. Dedet skabte en højde forskel på 6-8 meter fra banegården og ned til sporene. Den store højdeforskel mellem spor og banegård gør Aarhus Hovedbanegård til en højtracébanegård.

Banegården har 6 perronspor, og man kan tilgå sporene direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

I 2003 blev Aarhus Hovedbanegård udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Sammen danner banegården og Bruuns Galleri ramme om et indendørs areal på omkring 140.000 kvadratmeter.