Fredericia-Aarhus - operatør: DSB, en artikel om Fredericia-Aarhus

Den østjyske længdebane: Fredericia - Aarhus

Linieføringen mellem Fredericia og Aarhus skabte betydelige udfordringer, men også store muligheder for de involverede købstæder. På grund af den økonomiske krise efter krigen med Preussen tog det tid at få vedtaget en lov om anlæggelsen af banen. Først den 26. maj 1866 blev loven vedtaget, og det blev entreprenørfirmaet Peto, Brassey & Betts, der fik ansvaret for byggeriet.

Straks efter kontraktindgåelsen begyndte anlægsarbejdet i det udfordrende terræn. Til trods for de geografiske vanskeligheder blev arbejdet gennemført uden væsentlige forsinkelser. Allerede den 3. oktober 1868 kunne banen indvies, og dagen efter blev den taget i almindelig drift med tre tog dagligt i hver retning.

Betydningen for Transport og Infrastruktur

Med åbningen af Fredericia-Aarhus Jernbane blev det endelige dødsstød givet til postbådene mellem Korsør og Aarhus, da togforbindelsen nu udgjorde en langt mere effektiv transportløsning. Strækningen bidrog til at styrke infrastrukturen i Østjylland og understøttede den økonomiske vækst i regionen.

Jernbanen skabte hurtigere forbindelser mellem de store handelsbyer, hvilket gjorde det lettere for virksomheder og industri at transportere varer. Samtidig gav den også befolkningen nye muligheder for mobilitet og kommunikation, hvilket var med til at fremme urbaniseringen og samhandlen mellem byerne langs ruten.

En Potentiel Katastrofe

Strækningen kunne have indskrevet sig i dansk jernbanehistorie med en af de største katastrofer nogensinde. Den 23. oktober 1873 afsporedes aftentoget fra Aarhus mellem Vejle og Børkop på grund af et dæmningsskred i det kun fem år gamle anlæg. Lokomotivet væltede og lå med alle hjul i vejret, mens vognene lå stablet oven på hinanden. På mirakuløs vis omkom ingen passagerer, men strækningen var spærret i to dage, mens oprydningsarbejdet stod på. Hændelsen understregede behovet for løbende vedligeholdelse og styrkelse af jernbanens infrastruktur.

Stationer Langs Ruten

Ved banens åbning blev følgende stationer etableret: Fredericia, Børkop, Vejle, Daugård, Løsning, Horsens, Hovedgård, Skanderborg og Hørning. Allerede i 1869 blev Hasselager føjet til listen, efterfulgt af Tvingstrup samme år. Flere stationer blev oprettet i 1875, herunder Pjedsted, Hedensted, Hylke og Stilling. I 1884 kom Munkebjerg til, mens Hatting åbnede i 1892. Senest blev billetsalgsstedet i Brejning etableret i 1899.

Udviklingen af Banen Gennem Tiden

Efter banens åbning blev der løbende foretaget forbedringer og moderniseringer for at imødekomme stigende transportbehov. Med tiden blev flere af de mindre stationer nedlagt, mens andre blev opgraderet for at kunne håndtere større passagermængder. Elektrificering og modernisering af infrastrukturen har sikret, at strækningen stadig er en af de vigtigste i det danske jernbanenet.

Fredericia Station: Et Historisk Knudepunkt i Dansk Jernbanetrafik

Fredericia Station har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie siden dens første etablering i midten af det 19. århundrede. Stationen har gennemgået betydelige ændringer i takt med den voksende tog- og godstrafik og er i dag et vigtigt trafikknudepunkt, hvor intercity- og regionaltog mødes. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som et bindeled mellem Sjælland, Fyn og Jylland har Fredericia Station haft en afgørende betydning for udviklingen af dansk infrastruktur.

Den Første Station i Fredericia og Jernbanens Fremkomst

Jernbanen kom til Fredericia den 1. november 1866 med åbningen af strækningen fra Fredericia til Vamdrup ved den nye dansk-tyske grænse. Dette markerede begyndelsen på en ny æra for byen, som blev en vigtig del af det danske jernbanenet. Den første station i Fredericia var en rebroussementsstation beliggende tæt ved havnen. Denne placering gjorde det nemt at forbinde togtrafikken med jernbanefærgerne, der transporterede passagerer og gods mellem Fredericia og Strib på Fyn.

Den første station blev oprindeligt opført som en midlertidig bygning af træ i 1866, men i 1869 blev en mere permanent stationsbygning opført. Denne bygning står stadig på Oldenborggade 1 og fungerer i dag som kontorlokaler. Fredericia var på dette tidspunkt en vigtig havneby, hvor forbindelsen mellem Sjælland, Fyn og Jylland blev opretholdt via jernbanefærge, før broforbindelser blev etableret.

Jernbanefærgeforbindelsen og Lillebæltsbroens Indflydelse

Den 19. marts 1872 blev Danmarks første jernbanefærgeforbindelse åbnet mellem Fredericia og Strib. Jernbanefærgen, H/F Lillebelt, transporterede tog og passagerer mellem de to byer, hvilket gjorde Fredericia til et centralt knudepunkt for rejsende mellem Fyn og Jylland. Denne forbindelse var afgørende for at sikre en sammenhængende transport mellem landsdelene, og den betød, at Fredericia spillede en nøglerolle i den danske jernbanetrafik.

I takt med den voksende trafik blev det imidlertid nødvendigt at bygge en mere permanent og effektiv forbindelse mellem Fyn og Jylland. Dette førte til beslutningen om at opføre Lillebæltsbroen, som blev indviet den 14. maj 1935 sammen med den nye Fredericia Station. Broen erstattede jernbanefærgen og gjorde det muligt for tog at krydse Lillebælt hurtigt og effektivt, hvilket yderligere styrkede Fredericias rolle som et centralt trafikknudepunkt.

Den Nye Fredericia Station: En Funktionalistisk Perle

Samtidig med opførelsen af Lillebæltsbroen blev den nye Fredericia Station anlagt. Den nuværende stationsbygning, der blev indviet i 1935, er tegnet af arkitekten Knud Tanggaard Seest, der var overarkitekt ved DSB fra 1922 til 1949. Stationen er opført i funktionalistisk stil med elementer af klassicisme og er en af de få stationer i Danmark, der har en banegårdshal. Der er kun fem stationer i landet, der har dette – de andre er Københavns og Aarhus Hovedbanegård, Nørrebro S-togsstation og den nu nedlagte Gedser Station.

Fredericia Station har også Danmarks længste perroner, som er hver 330 meter lange. Dette er nødvendigt, da stationen fungerer som et knudepunkt, hvor mange passagerer skifter tog, og de fleste intercity- og lyntog fra København bliver opdelt og sendt videre til forskellige byer i Jylland. På vej mod København bliver togene fra de forskellige byer samlet igen.

Byens Udvikling og Dens Forbindelse til Stationen

Fredericia, der oprindeligt blev grundlagt som en fæstningsby i 1650 under navnet Frederiksodde, har en rig historie. Byens gader er anlagt i et gridmønster, som er typisk for fæstningsbyer, og de er omkranset af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet. Byens strategiske placering ved Lillebælt og dens dybvandshavn har gjort den til et vigtigt handelscentrum gennem århundreder.

I dag er Fredericia kendt for sit stærke erhvervsliv, herunder store virksomheder som Ørsted og Arla. Byens jernbaneforbindelser har været afgørende for dens udvikling, og Fredericia Station spiller fortsat en vigtig rolle som et centralt knudepunkt for både passager- og godstrafik.

Fredericia Station som Et Moderne Knudepunkt

Fredericia Station er fortsat en af Danmarks vigtigste jernbanestationer og fungerer som et centralt knudepunkt for jernbanetrafik i både østlige og vestlige retninger. Stationen forbinder Den østjyske længdebane, som strækker sig mod Aarhus og Aalborg, med Den fynske hovedbane til Nyborg og Fredericia-Padborg-banen, som går mod grænsen til Tyskland. Denne sammenkobling af flere vigtige strækninger gør stationen til et centralt knudepunkt for togtrafikken i Danmark.

Desuden har stationen en vigtig rolle i forbindelse med godstransport. Taulov Banegård, som ligger tæt på Fredericia, er en af Danmarks største godsbanegårde og spiller en afgørende rolle for landets godstrafik, hvilket understreger Fredericia Stations betydning for både passagerer og gods.

Arkitektonisk og Historisk Betydning

Fredericia Stations funktionalistiske design er en markant del af dansk stationsarkitektur. Med sin elegante og simple stil skiller bygningen sig ud som et eksempel på funktionalistisk arkitektur fra 1930'erne, hvor form og funktion blev kombineret. Den rummelige banegårdshal og de lange perroner gør stationen både praktisk og æstetisk tiltalende.

Stationens rolle som et centralt knudepunkt har været afgørende for byens udvikling og dens forbindelse til resten af landet. Dens lange historie, fra de tidlige dage med jernbanefærger til opførelsen af Lillebæltsbroen og de senere moderniseringer, viser, hvordan Fredericia har udviklet sig i takt med den danske jernbaneinfrastruktur.

Fremtiden for Fredericia Station

Med stigende passagerantal og en fortsat vækst i godstransport er Fredericia Station godt positioneret til at fortsætte sin rolle som et vigtigt trafikknudepunkt i Danmark. De eksisterende forbindelser til både Fyn, Jylland og det øvrige Europa sikrer, at stationen vil forblive en central del af det danske jernbanenet i mange år fremover.

Fredericia Station er en af Danmarks vigtigste jernbanestationer med en lang historie, der strækker sig tilbage til 1866. Med sin strategiske placering ved Lillebælt og som en vigtig forbindelse mellem Jylland og Fyn har stationen spillet en central rolle i dansk infrastruktur. Den nuværende stationsbygning fra 1935 er et arkitektonisk mesterværk i funktionalistisk stil og fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for både passager- og godstrafik i Danmark.

Pjedsted Station lå på strækningen mellem Fredericia-Vejle. Banen åbnede i 1868. Men Pjedsted blev først etableret i 1875 som billetsalgssted. I 1897 blev Pjedsted udvidet og ved samme lejlighed ophøjet til holdeplads. Pjedsted Station blev ad flere omgange siden udvidet, bl.a. ved anlægget af 2. spor på Fredericia-Vejle strækningen i 1922, hvor Pjedsted ved samme lejlighed blev ophøjet til station.

Som for så mange andre "landstationer" svandt trafikken ind på Pjedsted Station i 1960'erne og Pjedsted Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1971 og helt nedlagt i 1979.

Trods energiske indsats fra Pjedsteds side lykkedes det ikke at bevare stationsbygningen fra den tidligere Pjedsted Station og stationsbygningen blev nedrevet i 1986.

Børkop Station blev ændret fra station til trinbræt i 1973, men er stadig signalteknisk station.

Brejning Trinbræt – En Jernbanehistorisk Perle på Strækningen Fredericia-Vejle

Brejning Billetsalgssted åbnede i 1899 på jernbanestrækningen mellem Fredericia og Vejle. Det blev etableret som en mindre station med begrænset ekspedition, men i takt med den stigende trafik i området blev stationens funktion gradvist udvidet.

Ekspeditionsbygningen blev opført efter tegninger af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag flere markante stationsbygninger i Danmark.

Udvidelser og Sidespor

I 1905 blev Brejning Billetsalgssted udvidet med et offentligt sidespor, som blev anlagt for at servicere både lokal erhvervstrafik og en nærliggende DSB-grusgrav.

Grusgraven var en vigtig del af jernbanens infrastruktur, da store mængder grus blev brugt til banevedligeholdelse og anlægsarbejder. Dog blev grusgraven nedlagt allerede i 1921, hvilket betød en reduktion i godstrafikken til og fra Brejning.

Ekspansion i 1930'erne

I 1930 blev ekspeditionen udvidet yderligere. Brejning fik nu:

• Fuldt billetsalg
• Godsekspedition
• Et privat sidespor

Det private sidespor var tilknyttet A/S Bertel Nielsen & Haahr Kulimport, som oprettede en tipvognsbane til transport af kul. Dette spor var en vigtig forbindelse til forsyning af kul til lokalområdet.

Dog blev sidesporet nedlagt af DSB i 1954, til trods for at ejeren protesterede mod beslutningen.

Sikkerhedstjeneste og Linieblok

Mellem 1935 og 1966 havde Brejning også en vigtig funktion inden for jernbanens sikkerhedstjeneste.

Brejning var udstyret med blokapparatet til betjening af den manuelle linieblok, der blev etableret mellem Fredericia og Vejle i forbindelse med anlægget af Den Gamle Lillebæltsbro i 1935-1937.

Linieblokken sikrede, at tog kun kunne køre ind på en blokstrækning, hvis den var fri, hvilket var afgørende for sikkerheden på de enkeltsporede sektioner af banen.

Ny Ekspeditionsbygning i 1952

I 1952 blev den gamle ekspeditionsbygning fra Heinrich Wencks tid erstattet af en ny.

Denne nye bygning blev tegnet af arkitekt K.T. Seest og var kun en smule større end den oprindelige. Til gengæld var den mere funktionelt indrettet og tilpasset moderne behov.

Selvom bygningen var tidssvarende, havde Brejning ikke nogen større industri i sit opland. Dette betød, at vognladningstrafikken forsvandt i 1965, og den resterende stykgodsforsendelse blev overført til DSB's lastbilruter i 1973.

Overgang til Trinbræt

Efterhånden blev passagertrafikken også reduceret. I oktober 1973 blev billetsalget nedlagt, og stationen blev nedgraderet til trinbræt.

Ekspeditionsbygningen blev dog bibeholdt og fungerede herefter som vente- og toiletbygning for passagerer.

Nedbrænding af Ekspeditionsbygningen

Ekspeditionsbygningen blev flere gange udsat for hærværk og brandstiftelse.

De fleste af disse brande var forårsaget af klienter fra De Kellerske Institutioner, som var en institution for udviklingshæmmede beliggende cirka 2 km fra Brejning Trinbræt.

Til sidst blev bygningen totalnedbrændt i 1983, hvorefter den blev erstattet af et par læskure i DSB's sortmalede "sildekassestil".

Brejning Trinbræt i Dag

Selvom Brejning Trinbræt i dag ikke har samme betydning som tidligere, forbliver det en vigtig del af den historiske udvikling af jernbanen mellem Fredericia og Vejle. Trinbrættet betjener stadig lokale pendlere og er en del af den moderne togdrift i Danmark.

Munkebjerg Teknisk Station: Et historisk stop ved Vejle Fjord

Munkebjerg Teknisk Station var en jernbanestation på strækningen Fredericia-Vejle, opført i 1884 som et sommerbilletsalgssted nær det populære udflugtsmål Munkebjerg. Stationen var oprindeligt tiltænkt som et midlertidigt stoppested for de mange rejsende, der ønskede at besøge Munkebjergs naturskønne omgivelser, men den udviklede sig hurtigt til et fast stoppested. I 1922 blev den oprindelige bygning erstattet af en ny ø-perronstation tegnet af arkitekt K.T. Seest, hvilket markerede en væsentlig modernisering af stationens funktion.

På trods af sin popularitet i de første årtier oplevede stationen en nedgang i passagerantallet i takt med udbygningen af vejnettet og rutebiltrafikken langs kysten. Billetsalgsstedet blev nedlagt i 1965, men bygningen og perronen blev bevaret i en periode til sikkerhedstjeneste og mulige udflugtstog. Først i slutningen af 1970'erne blev stationen og perronen helt fjernet.

Etableringen af Munkebjerg Billetsalgssted

I slutningen af 1800-tallet voksede turismen i Danmark, og flere naturskønne områder blev tilgængelige med jernbanen. Munkebjerg, beliggende ved Vejle Fjord, var allerede et populært udflugtsmål for især beboere i Vejle og Fredericia. For at imødekomme den stigende interesse oprettede DSB i 1884 et sommerbilletsalgssted ved Munkebjerg.

Den første stationsbygning var beskeden, men opfyldte behovet for at betjene de mange rejsende, der ønskede at besøge området. Stationen blev hurtigt populær blandt udflugtsgæster, især fordi den gav direkte adgang til de bakkede skovområder omkring Munkebjerg Hotel, som var et af regionens mest kendte hoteller.

Udvidelsen og moderniseringen i 1922

I takt med den stigende trafik på jernbanestrækningen Fredericia-Vejle blev der i 1922 anlagt et dobbeltspor, hvilket gjorde det nødvendigt at modernisere Munkebjerg Station. Den aldrende billetsalgsbygning blev erstattet af en ny station, tegnet af arkitekt K.T. Seest.

Den nye stationsbygning blev placeret på en ø-perron mellem sporene, hvilket var en mere moderne og effektiv løsning. Det gjorde det lettere for passagererne at skifte tog, samtidig med at stationen bedre kunne betjene de mange gæster, der ankom for at nyde områdets rekreative muligheder.

Munkebjerg Station som turistdestination

I begyndelsen af 1900-tallet blev Munkebjerg-området kendt som et af Danmarks mest attraktive udflugtssteder. Foruden det berømte Munkebjerg Hotel, der blev et populært feriested for velhavende borgere, var området kendt for sin skønne natur og stejle bakker.

For at hjælpe gæsterne med at komme fra stationen til hotellet blev der etableret en særlig transportservice, hvor et pakæsel ved navn "Moses" blev brugt til at transportere bagage op ad de stejle stier. Denne detalje blev en del af områdets charme og en fast fortælling blandt besøgende.

Konkurrence fra vejtransporten og stationens nedlæggelse

I 1950'erne og 1960'erne begyndte jernbanens rolle som primær transportform at ændre sig. Udbygningen af vejnettet langs kysten og etableringen af rutebilskørsel til Munkebjerg gjorde det lettere for besøgende at tage bilen eller bussen i stedet for toget.

Dette førte til en drastisk nedgang i passagertallet på Munkebjerg Station, og i 1965 blev billetsalgsstedet officielt nedlagt.

Sikkerhedstjeneste og den endelige fjernelse af stationen

Selvom stationen ikke længere blev brugt til passagertrafik, blev bygningen og perronen i en periode bevaret som en del af jernbanens sikkerhedstjeneste.

Omkring 1975 blev denne funktion dog også nedlagt, og stationen mistede sin sidste funktion. Bygningen blev fjernet i 1978, og perronen blev fjernet året efter i 1979.

Vejle Station: Et moderne trafikcenter i hjertet af Østjylland

Vejle Station, opført i 1868, var gennem mere end et århundrede et af de vigtigste knudepunkter i det østjyske jernbanenet. Beliggende centralt i Vejle, blev stationen en afgørende faktor for byens industrielle vækst og dens forbindelse til resten af landet. I årenes løb gennemgik stationen flere tilpasninger og moderniseringer for at imødekomme stigende trafikmængder, men i 1990'erne stod det klart, at den oprindelige bygning ikke længere kunne opfylde nutidens krav til en moderne station. Efter 130 års tjeneste blev den historiske Vejle Station derfor nedrevet i 1997 for at gøre plads til en ny og forbedret station, som åbnede året efter i 1998.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er et vigtigt knudepunkt for tog- og busforbindelser i Østjylland. Denne station forbinder den østjyske hovedbane mellem Aarhus og København med togforbindelser mod Jelling, Herning, Holstebro og Struer. Med sin centrale beliggenhed i Vejle tilbyder stationen nem adgang til både regional- og landsdækkende transportmuligheder. Vejle Station spiller en afgørende rolle i at forbinde Vejle med resten af Danmark, og den moderne bygning fungerer som et trafikalt samlingspunkt for både tog, busser og bybusser.

Togforbindelser fra Vejle Station

Vejle Station tilbyder en bred vifte af togforbindelser, der sikrer, at passagerer nemt kan komme rundt i hele Danmark. Selvom Vejle ikke er blandt landets største byer, føles byen central på grund af dens omfattende transportmuligheder. Fra Vejle kan du rejse mod nord, syd, vest eller øst og nå destinationer som Aarhus, København, Odense, Herning og mange flere.

De hyppige togafgange gør det nemt at planlægge både korte og lange rejser fra Vejle. Med DSB's InterCity- og regionaltog kan du hurtigt komme fra Jylland til Fyn og Sjælland. Dette gør Vejle Station til et oplagt valg for både pendlertrafik og spontanturister, der ønsker at opleve Danmark.

Mad og drikke på stationen

Vejle Station er udstyret med en 7-Eleven, hvor rejsende kan købe snacks, mad og drikkevarer til togturen. Her finder du et udvalg af bake-off-produkter, sandwiches, salater, snacks og drikkevarer, der kan stille både den lille og store sult. Denne butik er en praktisk løsning for dem, der ønsker et hurtigt måltid eller noget at tage med på farten.

7-Eleven på Vejle Station tilbyder alt fra søde snacks som chokolade og kager til saltede lækkerier som chips og sandwiches. Uanset om du har brug for et mellemmåltid eller noget at tage med på en længere togtur, vil du kunne finde det, du har brug for, i denne velassorterede butik.

Vejle Trafikcenter: Et effektivt knudepunkt

Som Vejles centrale trafikcenter er stationen mere end blot en togstation. Udover tog betjenes Vejle Trafikcenter også af både regionalbusser og bybusser, hvilket gør det let for rejsende at komme rundt i Vejle og de omkringliggende områder. Dette gør Vejle Station til en vigtig del af byens infrastruktur og sikrer, at både lokale og besøgende nemt kan rejse til og fra byen.

For dem, der pendler eller rejser ofte, er Vejle Trafikcenter en pålidelig og effektiv hub, der gør det nemt at skifte mellem transportmidler. Med stationens centrale beliggenhed kan man hurtigt komme fra A til B uden besvær, uanset om man rejser med tog eller bus.

Oplevelser fra Vejle Station

Vejle Station gør det muligt for rejsende at opleve det bedste af både Jylland, Fyn og Sjælland. Stationens gode forbindelser til hele landet betyder, at du nemt kan planlægge både korte og lange ture fra Vejle. Rejsen fra Vejle kan tage dig til naturskønne områder, historiske byer eller kulturelle oplevelser i hele Danmark.

Med Vejle Stations effektive tog- og busforbindelser kan du nemt planlægge din næste udflugt eller dagstur. Uanset om du vil udforske de smukke landskaber i Jylland, opleve kulturen i Aarhus eller København, eller tage en spontan tur til Fyn, så har du alle muligheder fra Vejle Station.

Vejle Station, også kendt som Vejle Trafikcenter, er en central del af transportinfrastrukturen i Østjylland. Med et bredt udvalg af togforbindelser og en effektiv integration af regional- og bybusser er stationen et vigtigt knudepunkt for rejsende i hele Danmark. Stationens moderne faciliteter og centrale beliggenhed gør den til et ideelt valg for både pendlere og turister. Fra Vejle Station kan du nemt rejse til enhver del af landet og nyde en behagelig og problemfri rejseoplevelse.

Daugaard Station på strækningen Århus-Fredericia opførtes ved dennes åbning i 1868. Det var oprindelig en god landstation, tidligt suppleret med postekspedition. Men som så mange andre steder svandt både person- og godstrafikken ind og stationen lukkedes i 1970.

Efter lukningen blev stationsbygningen anvendt til udlejning som lagerbygning. Her havde radioforhandler K. Vingum lager for TV-apparater i nogle år, og oplevede i den tid flere indbrud, hvor det gik hårdt ud over beholdningen af TV og radioapparater. Efter stationsbygningen havde stået tom nogle år, blev bygningen revet ned i 1976.

Hedensted Trinbræt – Fra Billetsalgssted til Moderne Station

Hedensted var en lille bebyggelse, da jernbanen kom til området i 1868. Men som mange andre stationsbyer voksede byen i takt med jernbanens udvikling. Den Østjyske Længdebane mellem Padborg og Frederikshavn blev anlagt i Hedensted-området i foråret 1866 og blev officielt indviet den 4. oktober 1868. Til trods for jernbanens betydning blev der i første omgang ikke etableret et stoppested i Hedensted. De nærmeste stationer var i Løsning og Daugård, hvilket skabte utilfredshed blandt byens beboere, der arbejdede målrettet for at få deres egen station.

Fra Billetsalgssted til Holdeplads

Hedensted fik endelig sit første jernbanestop i 1875, da Hedensted Billetsalgssted blev oprettet ved vogterhus nummer 32. Her var der dog kun mulighed for personekspedition. I 1889 blev Hedensted ophøjet til holdeplads, hvilket indebar, at stationen fik fuld ekspedition, herunder mulighed for godshåndtering. Samtidig blev der opført en ny stationsbygning lidt øst for det oprindelige vogterhus. Til trods for opgraderingen tog det dog tid, før godstransporterne for alvor fik fodfæste i Hedensted. Først i 1895 blev der anlagt et offentligt læssespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere større godstransporter til og fra byen.

Dobbeltsporet jernbane og ny station

Omkring 1920 blev Den Østjyske Længdebane gjort dobbeltsporet, hvilket medførte en markant udvidelse af Hedensted Station. Dette omfattede opførelsen af en ny, større stationsbygning samt en betydelig udvidelse af stationspladsen og sporarealet.

Den nye stationsbygning og de forbedrede faciliteter var et tegn på jernbanens vigtige rolle i Hedensteds udvikling. Samtidig betød ombygningen, at flere eksisterende jernbaneoverkørsler blev nedlagt. Dette medførte ændringer i vejføringen, hvilket senere blev en udfordring for byens sammenhængskraft.

Jernbanen kom til at fungere som en fysisk barriere i Hedensted, og den kan i dag opleves som en mur, der deler byen i to selvstændige dele.

Nedlæggelsen af stationen i 1974

Selvom Hedensted Station havde haft en vigtig rolle i mange år, blev den lukket den 26. maj 1974 som led i en generel nedlæggelse af mindre stationer. Efter lukningen fortsatte Hedensted dog med at fungere som en krydsningsstation, hvilket betød, at tog stadig passerede og kunne skifte spor, men uden stop for passagerer.

Nedrivning af de gamle stationsbygninger

Ledvogterhus nummer 32, hvor Hedensted Billetsalgssted oprindeligt lå, fik et langt liv som tjenestebolig. Det blev dog revet ned i 1976. Den første stationsbygning, der blev opført i 1889, blev stående i flere år efter nedlæggelsen, men blev endeligt revet ned i 1986. Den sidste stationsbygning, opført i forbindelse med dobbeltsporingen i 1920, eksisterer stadig i dag, men anvendes ikke længere til jernbaneformål. I stedet fungerer den som udlejningsejendom for forskellige erhvervsformål.

Hedensted Trinbræt genopstår i 2006

Efter mere end 30 år uden en passagerstation blev Hedensted igen en stationsby, da Hedensted Trinbræt åbnede den 8. januar 2006. Genåbningen var resultatet af et ønske om at forbedre transportmulighederne for pendlere i området. Efter længere tids planlægning blev stationen etableret som et trinbræt, hvilket betyder, at der ikke er stationsbygning eller bemanding, men kun en perron med adgang til togene. Den første ordinære togstandsning fandt sted søndag den 8. januar 2006 kl. 6:43, og siden da har trinbrættet været i drift og serviceret passagerer, der rejser på strækningen mellem Aarhus og Fredericia.

Jernbanens betydning for Hedensted

Jernbanen har spillet en afgørende rolle i Hedensteds udvikling. Fra en lille bebyggelse i 1868 voksede byen sig større omkring stationen, og den blev et vigtigt lokalt transportknudepunkt. Selvom stationen blev lukket i 1974, viser genåbningen af Hedensted Trinbræt i 2006, at der stadig er et stort behov for kollektiv transport i området.

I dag fungerer trinbrættet som en vigtig del af den østjyske togtrafik, og det fortsætter med at forbinde Hedensted med resten af Danmark.

Løsning Trinbræt – En Del af Fredericia-Århus Banens Udvikling

Løsning Station blev opført som en del af Fredericia-Århus banen og åbnede den 4. oktober 1868. Stationen spillede en central rolle i udviklingen af jernbanetrafikken i området og var gennem årene genstand for flere ombygninger og ændringer. En vigtig funktion var transporten af grus fra de nærliggende grusgrave, hvilket førte til etableringen af sidespor til dette formål. I 1971 blev stationen nedgraderet til trinbræt med billetsalg, og tre år senere, i 1974, blev den helt nedlagt.

Grusgravssporet og Industribetydning

Allerede i 1880'erne blev der etableret et længere sidespor fra Løsning Station til Løsning Grusgrav. Sporet udgik umiddelbart syd for stationen og fulgte en sydøstlig bue til en mindre grusgrav ved Sebberup.

Grusgravssporet var en vigtig del af den lokale industri, da det muliggjorde transport af store mængder grus til bygge- og anlægsprojekter i regionen. Denne jernbaneforbindelse blev flittigt brugt frem til 1921, hvor behovet for transport fra dette specifikke grusgravsområde aftog, og sporet blev taget ud af drift.

Ombygningen af Løsning Station i 1902

I 1902 gennemgik Løsning Station en omfattende ombygning. Den oprindelige stationsbygning blev delvist nedrevet, idet overetagen blev fjernet og de fleste materialer fra underbygningen blev genanvendt.

Den største ændring var flytningen af den sydvestlige ende af bygningen, hvor den gamle dobbeltmur blev revet ned, og facaden blev rykket cirka 1,5 meter tættere på vejen. Den nyopførte station blev bygget i 2,5 etager, hvilket gav bygningen nogle bemærkelsesværdige proportioner, da den næsten var højere, end den var lang.

Arkitektonisk delte Løsning Stations ombygning tegninger med Børkop Station, hvilket vidner om en ensartet tilgang til stationsbyggeriet på denne del af banen.

Nyt Spor til Løsning Grusgrav i 1924

I 1924 blev et nyt grusgravsspor anlagt, denne gang med en ændret linjeføring. I modsætning til det tidligere spor, som gik mod sydøst, udgik det nye spor fra stationen i en nordvestlig bue.

Denne justering var sandsynligvis resultatet af ændrede industrielle behov og nye udgravningsområder. Som tidligere spillede grustransporten en væsentlig rolle i jernbanens drift, og det nye spor var med til at sikre en effektiv transport af materialer til og fra grusgraven.

Nedgradering til Trinbræt og Lukning

I 1971 blev Løsning Station nedgraderet til et trinbræt med billetsalg, hvilket betød, at stationens betydning som knudepunkt for godstransport og passagertrafik var reduceret væsentligt. Den endelige lukning skete i 1974, hvor trinbrættet blev nedlagt helt, og jernbanetrafikken i Løsning ophørte.

Eriknauer Trinbræt blev nedlagt i 1963.

Hatting Billetsalgssted åbnedes i 1892, men blev pga. den hurtigt voksende trafik, ophøjet til holdeplads med offentligt sidespor i 1898 og i 1922 ophøjet til station, da DSB nedlagde holdepladsbegrebet.

Hatting lå tæt på Horsens og dette kombineret med konkurrencen fra bilismen, gjorde at Hatting Station mistede sin berettigelse op igennem 1950'erne og 1960'erne. Da strækningen fik fjernstyring i 1971 mistede Hatting Station helt sin berettigelse. I april nedlagdes læssesporet, i midten af maj ophørte billetsalget og stykgodsekspedition, og en uge senere ved køreplanskiftet nedlagdes Hatting helt.

Hatting Station blev nedrevet i 1976, hvilket kun var få måneder efter at DSB havde installeret centralvarme med oliefyr i stationsbygningen.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Etableringen af Jernbanetrafikken i Tvingstrup

Da den regelmæssige togtrafik mellem Fredericia og Randers begyndte den 4. oktober 1868, passerede togene gennem Tvingstrup uden at standse. Der var ikke blevet anlagt en station i byen, hvilket betød, at de nærmeste stationer var i Horsens og Hovedgård. Dette skabte utilfredshed blandt beboerne i Tvingstrup, som følte sig forbigået.

I 1869 begyndte en gruppe borgere gentagne gange at ansøge ministeriet om at få en holdeplads i Tvingstrup. Efter pres fra lokalsamfundet blev der i 1870 bevilget 1.050 rigsdaler til etableringen af Tvingstrup Holdeplads og yderligere 190 rigsdaler til inventar. Holdepladsen blev opført i 1871 og blev placeret ved vogterhuset, hvor jernbanen krydsede forbindelsesvejen mellem Blindgade og Freesiavej.

Tvingstrup Holdeplads og Dens Udvikling

Den første ventesalsbygning ved Tvingstrup Holdeplads var en træbygning, der tidligere havde fungeret som ekspeditionsbygning i Ulstrup. Ledvogteren fik til opgave at sælge billetter samt betjene bommene ved overskæringen, når togene passerede.

I 1873 blev Tvingstrup Holdeplads udvidet med et læssespor, hvilket gjorde det muligt at håndtere godstransport, især landbrugsprodukter fra de lokale gårde. Holdepladsen forblev i drift frem til 1888, hvor Tvingstrup fik en egentlig station.

Overgangen fra Holdeplads til Station

I 1888 blev Tvingstrup ophøjet fra holdeplads til station, hvilket betød, at der blev bygget en ny stationsbygning cirka 100 meter mod nordvest i et sving på Freesiavej. Dette gjorde det muligt at forbedre stationens faciliteter og håndtere en stigende mængde gods- og passagertrafik.

Ventesalsbygningen fra den oprindelige holdeplads blev senere revet ned, men ledvogterboligen, der havde spillet en vigtig rolle i holdepladsens tidlige år, eksisterer stadig.

Udvidelsen i 1899-1902 og Flytningen af Stationen

Mellem 1899 og 1902 gennemgik Tvingstrup Station en større udvidelse, men kun få år senere blev det nødvendigt at foretage en mere gennemgribende ændring.

I perioden 1926-1927 blev der anlagt et dobbeltspor mellem Fredericia og Århus, hvilket nødvendiggjorde en omstrukturering af jernbanens infrastruktur i Tvingstrup. Samtidig blev det besluttet at etablere en viadukt under jernbanen ved den gamle station, hvilket umuliggjorde, at den kunne fortsætte med at fungere som station.

Som en konsekvens blev der opført en helt ny station på Kirkehøjvej i den modsatte ende af Tvingstrup. Den gamle station fra 1888 mistede dermed sin funktion og blev omdannet til udlejningsejendom og funktionærbolig frem til 1974, hvor den blev revet ned.

Den Nye Tvingstrup Station fra 1927

Den nye Tvingstrup Station, der blev anlagt i 1927, overtog de funktioner, som den tidligere station havde haft. Den forblev i drift frem til 1971, hvor den blev nedlagt som led i DSB's rationalisering af jernbanestrukturen og den faldende passagertrafik på de mindre stationer.

Stationen eksisterer dog stadig (pr. 2022), men den står ensom, forsømt og stærkt forfalden. Der har længe været spekulationer om, hvorvidt den vil blive revet ned, da dens tilstand forværres år for år.

Jernbanens Betydning for Tvingstrup

Tvingstrup Station og dens forgængere spillede en rolle i lokalområdets udvikling, både for transport af passagerer og gods. Den var en vigtig forbindelse mellem Tvingstrup og de større byer langs jernbanelinjen, men som mange andre mindre stationer blev den over tid overflødiggjort af den stigende vejtransport.

Hovedgård Station blev nedlagt som station i 1974, men Hovedgård Station er stadig signalteknisk station. Sidesporet ved Hovedgård Station blev nedlagt i 1977.

Hylke Trinbræt og dets Historiske Udvikling

Etableringen af Billetsalgsstedet i Hylke

Da jernbanestrækningen gennem Hylke blev anlagt i 1868, var der ingen planer om et stoppested i byen. På dette tidspunkt var Hylke en mindre bebyggelse uden væsentlige industri- eller handelsaktiviteter, der kunne retfærdiggøre en station.

Beboerne i Hylke ønskede dog at få adgang til jernbanen og indsamlede selv 5.000 kr. for at finansiere et billetsalgssted. Dette blev etableret i Vogterhus 60, hvorfra der blev foretaget personekspedition, men uden egentlige faciliteter til godstransport.

Behov for Godsekspedition

I takt med udviklingen i området blev det tydeligt, at der var behov for en godsekspedition. Dette behov opstod særligt, da Hylke Andelsmejeri blev opført i 1893.

Mejeriet havde store udfordringer med transporten af:

• Smørdritler til salg
• Kul til driften
• Andre nødvendige varer til produktionen

Billetsalgsstedet i Vogterhus 60 kunne ikke håndtere godstransport, og mejeriet pressede på for at få etableret et egentligt stationsanlæg, der kunne håndtere både gods og passagerer.

Anlæggelsen af Hylke Station

På samme tid blev banestrækningen gennem Hylke kraftigt trafikeret, hvilket skabte behov for at etablere et krydsningsspor for at lette togdriften.

Som en løsning på begge problemer besluttede Statsbanerne i 1896 at opføre en rigtig station i Hylke. Placeringen blev fastsat ca. 250 meter syd for det oprindelige billetsalgssted i vogterhuset.

I forbindelse med anlæggelsen af stationen blev der tilføjet:

• Et læssespor i 1899 for håndtering af gods
• Forlængelse af perron 2 i 1905 for at imødekomme flere passagerer
• Dobbeltspor gennem Hylke i 1923, hvilket øgede stationens kapacitet og reducerede ventetider for togene

Hylke Stations Betydning for Byudviklingen

Selvom ikke alle tog holdt ved Hylke Station, medførte dens oprettelse en vis økonomisk vækst i det omkringliggende bondeland.

Over tid udviklede der sig en lille stationsby, hvor lokale handlende begyndte at etablere sig. Der var dog ikke tale om nogen større vækst, men snarere en stabilisering af befolkningsgrundlaget.

Nedgang i Trafikken

Efter 1950 begyndte trafikken til og fra Hylke Station at svinde ind. Dette skyldtes flere faktorer:

• Øget brug af privatbiler, hvilket reducerede behovet for togrejser
• Mindre godsfragt via jernbane, da lastbiltransport blev mere udbredt
• Samfundsmæssige ændringer, hvor landdistrikterne oplevede en stagnation i udviklingen

Som følge heraf blev Hylke Station i 1973 nedgraderet til et trinbræt, hvilket betød, at stationens funktion blev stærkt begrænset.

Nedlæggelse af Hylke Trinbræt

Den endelige lukning af Hylke Trinbræt skete i 1974, hvorefter stationen ikke længere var en del af det danske jernbanenet.

Stationens bygninger blev efterfølgende stående i nogle år, men i 1977 blev de revet ned, hvilket markerede afslutningen på Hylkes tid som jernbaneknudepunkt.

Skanderborg Station: En Nøgle til Byens Udvikling

Skanderborg Station, opført i 1868 som en del af den østjyske længdebane, har spillet en afgørende rolle i byens udvikling og er stadig et centralt knudepunkt for togtrafik i Østjylland. Den historiske jernbanestation blev hurtigt byens samlingspunkt og fungerede som et vigtigt mødested for både borgere og rejsende. Jernbanen banede ikke kun vej for moderne transport, men også for økonomisk vækst, der forvandlede Skanderborg fra en lille købstad til en vigtig regional by.

Baggrund for Skanderborg Stations Oprettelse

Skanderborg Station blev en realitet i forbindelse med etableringen af den østjyske længdebane, som åbnede i 1868. På dette tidspunkt havde Skanderborg kun cirka 1.700 indbyggere, der i høj grad levede isoleret fra resten af landet. Byens placering på længdebanen betød dog, at den hurtigt blev forbundet med større byer som Aarhus og Fredericia, hvilket satte gang i både handel og kommunikation. Selvom der var stor debat i Folketinget om jernbanens rute og omkostningerne ved anlæggelsen, stod det hurtigt klart, at stationen ville få en afgørende betydning for regionens fremtidige udvikling.

Jernbanens Indflydelse på Byen og Lokalområdet

Anlæggelsen af Skanderborg Station og dens strategiske placering fik stor betydning for den spirende industri i området. Byens købmænd og industriherrer udnyttede hurtigt jernbanens muligheder for at transportere varer mere effektivt. Dette skabte ikke blot flere arbejdspladser, men tiltrak også købmænd og forretningsfolk fra omkringliggende byer.

Hestemarkederne i Skanderborg, der tidligere havde været små og lokale, voksede til at blive kendt på både nationalt og internationalt plan. På de største markeder kunne der være op mod 600 heste til salg, og købere kom fra både ind- og udland. Jernbanen gjorde det nemt og hurtigt at transportere hestene, hvilket kun forstærkede markedernes betydning.

Stationens Oprindelige Bygning

Den oprindelige stationsbygning blev tegnet af den danske arkitekt N.P.C. Holsøe, der stod bag mange af landets tidlige jernbanestationer. Bygningen indeholdt to små ventesale - én for 1. klasse og én for 2. klasse. Derudover var der en restauration, postekspedition og et toldlokale, som spillede en central rolle i byens handelsliv.

Overfor stationen blev der i 1881 opført et gæstgiveri, Hotel Bellevue, der senere blev omdøbt til Jernbanehotellet. Hotellet blev hurtigt et populært sted for rejsende, der ankom til eller rejste fra Skanderborg, og bidrog yderligere til byens økonomi.

Banen til Silkeborg og Stationens Udvidelse

I 1871 åbnede jernbanestrækningen fra Skanderborg til Silkeborg, hvilket forstærkede stationens rolle som et vigtigt regionalt knudepunkt. Trafikken på stationen steg hurtigt, og inden længe blev det nødvendigt at udvide faciliteterne. Der blev overvejet flere løsninger, herunder en flytning af stationen tættere på byens centrum, men det blev besluttet at udvide den eksisterende station. I 1889 begyndte arbejdet med at bygge nye perroner samt en remise med plads til otte lokomotiver.

I 1893 blev der som det første sted i Danmark anlagt en perrontunnel under sporene, hvilket gjorde det mere sikkert og praktisk for passagererne at krydse banen. Denne innovative løsning blev hurtigt en standard ved fremtidige stationer i landet.

Udfordringer med Vandforsyning til Damplokomotiverne

Som mange andre stationer i Danmark var Skanderborg Station afhængig af damplokomotiver i sine tidlige år. En af de største udfordringer var dog forsyningen af vand til disse lokomotiver. Da Skanderborg ikke havde et vandværk på dette tidspunkt, blev der i 1904 etableret en selvstændig vandforsyning. Et pumpehus blev bygget ved Sølyst, og vand blev pumpet op til et vandtårn på stationens område. Denne løsning sikrede, at damplokomotiverne kunne få den nødvendige mængde vand, hvilket var afgørende for driften.

Vækst og Industrialisering

I takt med industrialiseringens fremmarch steg behovet for transport af varer og personer markant, og jernbanen blev en livline for regionen. Skanderborg Station blev et centralt knudepunkt for både lokal og regional transport, hvilket gjorde den til et vigtigt led i forbindelsen mellem det østlige og det vestlige Danmark.

For at håndtere den stigende trafik blev der i 1920'erne anlagt et dobbeltspor mellem Fredericia og Aarhus, som gjorde det muligt for flere tog at passere samtidig. Dette mindskede flaskehalse og gjorde rejsetiden kortere for passagererne.

Nedrivning af Remisen og Vandtårnet

Med overgangen fra damplokomotiver til mere moderne diesellokomotiver og elektriske tog mistede faciliteter som remiser og vandtårne deres funktion. I 1970'erne blev remisen, der i flere år havde huset veteranlokomotiver, revet ned. Vandtårnet, som engang havde spillet en så central rolle i driften af damplokomotiverne, blev også fjernet. Baneterrænet blev samtidig omlagt og moderniseret for at gøre plads til nye spor og faciliteter.

Nedrivning og Opførelse af en Ny Station i 1983

Trods flere udvidelser og moderniseringer gennem årene blev det klart i begyndelsen af 1980'erne, at den oprindelige stationsbygning ikke længere levede op til tidens krav. Derfor blev den gamle bygning revet ned i 1983, og en ny, moderne stationsbygning blev opført på samme sted.

Den nye station blev designet med fokus på moderne faciliteter og større kapacitet til at håndtere de mange passagerer, der dagligt brugte stationen. Samtidig blev der bygget et nyt posthus samt en holdeplads for busser og taxaer, hvilket forbedrede forbindelserne mellem tog- og buspassagerer markant.

Skanderborg Station i Dag

Selvom stationens udseende og faciliteter har ændret sig markant siden dens opførelse i 1868, spiller den stadig en central rolle i regionens transportsystem. Den betjenes i dag af både DSB og Arriva og er et vigtigt stop for både InterCity, InterCityLyn og regionale tog. Stationens placering gør den populær blandt pendlere, der dagligt rejser til og fra større byer som Aarhus.

For mange rejsende er Skanderborg Station også porten til byens største begivenhed, Smukfest, som hvert år tiltrækker tusindvis af besøgende. Stationens faciliteter er blevet moderniseret for at kunne håndtere den øgede trafik, som festivalen bringer med sig.

Skanderborg Station i Litteraturen

Skanderborg Station har også fundet vej ind i litteraturen. Den danske digter Sophus Claussen skrev digtet Rejseminder, der beskriver et møde på Skanderborg Station. Digtet åbner med linjerne:

"Og det var paa Skanderborg Station,
der blev mine Tanker forfløjne.
Jeg saa en nydelig ung Person
med nøddebrune Øine."

Steffen Brandt fra TV·2 har desuden skrevet en sang med titlen På Skanderborg Station, som beskriver hans oplevelser på stationen og dens betydning som et samlingssted.

Fremtiden for Skanderborg Station

Selvom Skanderborg Station allerede har en lang og rig historie, fortsætter stationen med at udvikle sig og tilpasse sig de moderne krav til transport. Med sin strategiske placering i Østjylland vil stationen uden tvivl forblive en central del af regionens infrastruktur i mange år fremover.

Stilling Trinbræt i historisk perspektiv

Stilling Billetsalgssted opførtes sammen med den Jydske længdebane, da denne åbnede den 4. april 1868. Sammen med de "rigtige" stationer i Aarhus og Skanderborg, blev Stilling Billetsalgssted opført som et lille rødt træskur. Togene stoppede kun ved Stilling Billetsalgssted når der var passagerer, der skulle med. Billetsalget blev varetaget fra vogterhus nummer 67 af ledvogteren. Trods sine beskedne rammer, fik Stilling Billetsalgssted dog den ære at huse Kong Christian den 9. og sit største passagertal nogensinde i 1884, hvor der var militærmanøvrer og tropperevy på Gram Mark og Kong Christian den 9. oprettede sit hovedkvarter i Stilling Billetsalgssted lille rødt træskur. Revyen var populær underholdning og folk kom langvejs fra for at være tilskuere. I løbet af formiddagen kom der 6.000 mennesker, 15.000 soldater, 394 heste og 100 vogne var med, hvilket krævede 12 særtog, hvor det længste af togene havde 40 vogne og medbragte ca. 1.000 passagerer. Selv eksprestoget standsede i Stilling den dag. Militærmanøvrer varede i 4 dage, og der var bevilget 80 løse skud pr. mand og 80 skud pr. kanon. Selve revyen foregik i strålende vejr og varede en times tid.

Fra beskedent billetsalgssted til "rigtig" holdeplads

Snart opstod en lille landsby, med mejeri og brugsforening, og til sidst en afholdskro og beboerne begyndte at føle, at det rige opland ikke var tilstrækkeligt betjent med blot et lille billetsalgssted. Beboerne forlangte at der skulle etableres en "rigtig" holdeplads, som indgik med stop i den samlede køreplan. En kreds af egnens beboere i Stilling så store muligheder i en "rigtig" station og oprettede selskabet "Stilling Holdeplads A/S", hvor selskabet opkøbte et stort jordstykke ved det oprindelige billetsalgssted. I 1884 blev der indgivet et ønske til regering og folketing om etablering af en holdeplads i Stilling. Finansudvalget indstillede ønsket og tinget henviste til indenrigsministeren, som sammen med jernbanebestyrelsen svarede at beboerne selv skulle betale, enten en vis andel i anlægsudgifterne, eller ved stille gratis jord til station og sporudvidelser.

Forhandlinger og kompromiser

En af egnens folketingsmænd, Jens Busk, var imod men i 1887 fik han forhandlet et kompromis hjem og ved finanslovens 3. behandling samme år blev stillingboernes ønske godkendt og Stillings Billetsalgssted skulle ophøjes til holdeplads, med fast stationsforvalter. Der skulle opføres en ekspeditionsbygning med bolig, vareskur, retirade, brændselsrum og brønd, klokke og telegrafapparat, og et sidespor med signal. Den samlede udgift på 15.100 kroner skulle betales af staten. Arbejdet blev sat i gang først på foråret i år 1888, hvor der skulle udgraves en temmelig dyb gennemskæring lige ved stationen, og ved hjælp af et lille tipvognsspor og en arbejdsstyrke på 43 mand, foruden kolonnemandskabet, blev arealet jævnet og reguleret. Der blev hentet grus fra Hylke til sporarbejderne, og stabilt grus fra Moselund til kørevejen. Det lille nyopførte stikspor havde plads til 4-5 vogne. Arealet til den nye stationsbygning blev foræret af Stilling holdeplads A/S, og hen på efteråret påbegyndtes opførelsen af bygningen, et arbejde, der kom til at strakte sig over 8 måneder men den 1. juni 1889 kunne det nye Stilling Billetsalgssted med Sidespor åbnes. I 1896/1997 blev billetsalgsstedet ophøjet til krydsningsstationen, men denne gang betalt DSB.

Flytning af banen og ny station

Da der i årene 1923-1925 skulle anlægges 2. spor på strækningen ud for Stilling Billetsalgssted, blev banen rettet ud og flyttet fra den oprindelige placering (der hvor Alhøjvej går i dag) til banens nye placering, som er det samme sted, som banen går i dag. I forbindelse med flytning af banen, fik Stilling en ny Station, som var en stor og moderne station, der åbnede den 1. september 1924. Stilling Billetsalgssted blev først nedrevet i 1967, da et supermarked skulle opførtes på grunden. Stilling Station blev nedsat til trinbræt i 1974 og trinbrættet blev nedlagt i 1979.

Ønske om genåbning i 2020'erne

I 2020 kom der efter ønske fra beboerne i Stilling en indstilling til etablering af et nyt trinbræt. I et svar til Folketingets transportudvalg oplyser Banedanmark nemlig, at projektet med etablering af Stilling Station (trinbræt) i løbet af efteråret 2020 sendes i udbud med henblik på detailprojektering og udarbejdelse af udbudsmateriale til entreprenørudbud. Detailprojektering, entreprenørudbud og indgåelse af entreprenørkontrakt vil foregå i 2021, mens Banedanmarks del af projektet er planlagt til udførelse i foråret 2022. Skanderborg Kommune vil, oplyser Banedanmark, gøre sin del af projektet færdigt i sommeren 2022.

Hørning Trinbræt – Fra Station til Nedlæggelse og Genoprettelse

Hørning fik sin første jernbanestation, da banen mellem Århus og Skanderborg blev åbnet den 4. oktober 1868. Banen var en vigtig del af jernbanens udvikling i Jylland og forbandt Hørning med de større byer i regionen. Den første stationsbygning var et langhus i den jysk/fynske standardtype, som var almindelig for mange mindre stationer i Danmark på det tidspunkt. I 1885 blev Hørning Station udstyret med sit første sikringsanlæg, hvilket var et primitivt, men funktionelt system, der forbedrede sikkerheden på stationen og banen.

Opførelse af en Ny Stationsbygning

Hørning oplevede en vækst i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket skabte behov for en større og mere moderne stationsbygning. For at spare penge blev den eksisterende station delvist nedrevet, og den nye blev opført på fundamentet fra den gamle. Byggeriet blev afsluttet i december 1907, og den nye stationsbygning blev taget i brug. Facaden på perronsiden blev bibeholdt fra den gamle station, hvilket bevarede en del af stationens oprindelige udseende. I byggeperioden blev der opført en midlertidig stationsbygning, som kun bestod af et simpelt skur. Passagererne måtte benytte dette skur i den kolde og våde vinter i 1907, hvilket var en udfordring for både togpersonalet og rejsende. Den midlertidige stationsbygning blev revet ned i 1908, da den nye station stod klar.

Hørning Station som en Vigtig Mellemstation

I en lang periode var Hørning Station en af de mest betydningsfulde mellemstationer på strækningen mellem Århus og Skanderborg. Stationen havde regelmæssig passagertrafik, godsekspedition og betjente det omkringliggende opland.

Nedgang i Togtrafikken og Overgang til Trinbræt

I takt med bilismens fremgang i 1960'erne og 1970'erne oplevede mange danske stationer et fald i passagerantal. Hørning var ingen undtagelse, og selvom stationen fortsat havde en vis godstrafik, begyndte persontrafikken at svinde ind. I 1975 blev Hørning nedgraderet til trinbræt med sidespor, da godstrafikken stadig var til stede. Dog blev sidesporet fjernet i 1977, hvilket efterlod Hørning som et rent trinbræt uden godsaktiviteter. Til sidst blev Hørning Trinbræt helt nedlagt i 1979, men stationen forblev en teknisk station frem til starten af 2000'erne.

Genoprettelse af Hørning Trinbræt i 2003

I forbindelse med at Arriva overtog strækningen mellem Århus og Silkeborg i 2003, blev Hørning Trinbræt genåbnet. Denne genåbning blev en del af en større indsats for at forbedre den kollektive trafik i Jylland og sikre bedre forbindelser mellem de mindre stationsbyer.

Nedrivning af Den Gamle Stationsbygning

Den store stationsbygning fra 1907 stod ubrugt i mange år efter nedlæggelsen af trinbrættet i 1979. Til sidst blev bygningen revet ned i 1983, hvilket fjernede den sidste fysiske rest af Hørning Stations tidligere storhed.

Hørning Trinbræt i Populærkulturen

Hørning Trinbræt opnåede en vis kulturel opmærksomhed, da billederne til tv•2's album "For Dig Ku' Jeg Gøre Alting" blev fotograferet på Hørning Trinbræt i 2007.

Hasselager på strækningen Århus-Skanderborg fik billetsalgssted i 1869, ophøjet til station i 1896. Den fik dog aldrig varig betydning som forstadsstation til Århus - det sørgede biler og navnlig busser for. I 1945 nedbrændte stationen som følge af krigshandlinger, og en ny blev opført.

Den nye Hasselager station fik ikke stort bedre trafik end den gamle, selv om der i 1966 anlagdes et velbenyttet firmaspor. Den svingende persontrafik medførte at Hasselager Station blev nedrykning til trinbræt i 1976, som nedlagdes helt i 1979. Bygningen blev nedrevet i 1986.

Viby Jylland Trinbræt: En Jernbanehistorisk Rejse

Viby Jylland Trinbræt er i dag en letbanestation beliggende i bydelen Viby i udkanten af Aarhus, cirka en kilometer fra Viby Torv og Viby Centret. Dette trinbræt spiller en central rolle i den kollektive trafik i Aarhus-området og har været vidne til en fascinerende udvikling fra traditionel jernbanedrift til moderne letbanesystem.

Fra Jernbane til Letbane

Oprindeligt var Viby Jylland en del af Odderbanen, en jernbanestrækning der forbandt Aarhus med Odder. Odderbanen blev, sammen med Grenaabanen, lukket for ombygning fra jernbane til letbane den 27. august 2016. Dette markerede begyndelsen på en ny æra, hvor banen skulle integreres som en del af Aarhus Letbane.

Letbanens åbning var oprindeligt planlagt til begyndelsen af 2018, hvor også den nybyggede indre strækning mellem Lisbjerg og Lystrup skulle åbne. Imidlertid blev genåbningen forsinket på grund af manglende sikkerhedsgodkendelse. Først den 25. april 2019 forelå godkendelsen, og Viby Jylland Trinbræt kunne officielt genåbne den 30. april 2019 som en del af den 110 km lange letbanestrækning, der forbinder Odder, Aarhus og Grenaa.

Betydning for Lokalområdet

Viby Jylland Trinbræt er den næstmest benyttede station i Aarhus Kommune efter Aarhus Hovedbanegård. I 2013 blev der registreret 1.196 daglige påstigninger og samlet 436.000 årlige påstigninger. Stationen betjener ikke kun de lokale beboere, men også et stort erhvervsområde, herunder Arla Foods' hovedkontor, Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Købmandsskole.

Nærliggende Faciliteter og Infrastruktur

Syd for Viby Jylland findes butikscentret Mega Syd, som rummer 11 butikker og et butiksareal på 30.000 m2. Centret inkluderer store detailhandelsvirksomheder som Kvickly, Bauhaus, PetWorld, Elgiganten og McDonald's, hvilket gør det til et populært indkøbsområde for både lokale og pendlere.

Udviklingen af Letbanen

Overgangen fra jernbane til letbane var en omfattende proces, der krævede betydelige investeringer og planlægning. Letbanen blev designet til at forbedre den kollektive transport i Aarhus-området ved at tilbyde hyppigere afgange og mere miljøvenlig drift. Med letbanens åbning er Viby Jylland Trinbræt blevet en integreret del af et moderne transportsystem, der forbinder byens forskellige kvarterer med omegnen.

Selvom Viby Jylland Trinbræt ikke længere fungerer som en traditionel jernbanestation, har det bevaret sin betydning som et vigtigt trafikknudepunkt i Aarhus. Fra sin oprindelse som en del af Odderbanen til sin nuværende rolle i Aarhus Letbane, afspejler stationens historie den dynamiske udvikling af offentlig transport i Danmark.

Aarhus Hovedbanegård – Et Historisk Trafikknudepunkt

Aarhus Hovedbanegård, eller Aarhus H,  er i dag en af Danmarks mest travle og historisk betydningsfulde jernbanestationer. Med sin strategiske placering midt i Jylland, har stationen spillet en afgørende rolle i udviklingen af jernbanenettet siden åbningen af byens første banegård i 1862. Den nuværende station, som åbnede i 1929, er den tredje i rækken og har været genstand for flere moderniseringer gennem tiden.

Den Første Aarhus Banegård fra 1862

Den første banegård i Aarhus åbnede den 2. september 1862 som endestation på Jyllands første jernbanestrækning, der forbandt Aarhus med Randers. Den oprindelige station blev opført ved Ryesgade, som dengang lå i byens udkant. Bygningen blev opført af det britiske firma "Peto, Brassey and Betts," der var ansvarlig for flere store jernbaneprojekter i Danmark. Den første Aarhus Banegård var et vigtigt trafikknudepunkt, som både rummede en restauration, tre ventesale – én for hver klasse – samt et postkontor.

Stiftstidende beskrev banegården som et arkitektonisk mesterværk, og især dens jerntag over perronen blev fremhævet. Jerntaget blev fremstillet af Søren Frich, en af Aarhus' største industrielle skikkelser, som også grundlagde Frichs fabrik. Banegården blev oprindeligt bygget midt i åbent landskab, men med tiden udviklede området sig, og en ny bydel voksede frem omkring stationen. Denne udvikling førte til anlæggelsen af M. P. Bruuns Bro, som forbandt banegården med resten af byen.

Udvikling af Infrastruktur og Byens Vækst

Med åbningen af Ryesgade i 1862 opstod der en ny forbindelse mellem banegården og byens centrum. Oprindeligt var Ryesgade blot en smal sti gennem en handelsgartners have, men med den stigende trafik til og fra banegården blev stien i 1873 udvidet til en rigtig gade. Ryesgade blev opkaldt efter general Olaf Rye, en kendt figur fra Treårskrigen 1848-1850.

Anlæggelsen af Skt. Clemens Bro i 1884 skabte en direkte forbindelse mellem banegården og Aarhus Domkirke, hvilket gjorde rejseforbindelserne endnu mere praktiske. Banegården spillede ikke kun en vigtig rolle for gods- og passagertransport, men også for byens udvikling og tilknytning til resten af Danmark.

Aarhus' Anden Banegård fra 1884

Med den stigende trafik og behovet for mere plads blev den første banegård snart utilstrækkelig. I 1883-1884 blev der derfor opført en ny og større banegård på det sted, hvor den nuværende Aarhus Hovedbanegård står i dag. Den nye banegård blev tegnet af de anerkendte arkitekter Thomas Arboe og W. A. Thulstrup. Bygningen blev opført i nyrenæssancestil og havde en langt større kapacitet end sin forgænger. Arkitektonisk var den muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, som netop var blevet opført i Tyskland.

Banegården blev rost for sin arkitektoniske skønhed, men selv den nye bygning skulle snart vise sig at være for lille til at kunne håndtere byens voksende jernbanetrafik. Navnlig manglen på sporplads skabte udfordringer, som først blev afhjulpet, da rangerstationen "Mølleengen" blev anlagt i 1909.

Modernisering og Aarhus' Tredje Banegård

I takt med, at jernbanetrafikken fortsat voksede, blev det klart, at selv den nye banegård fra 1884 ikke længere var tilstrækkelig. En omfattende modernisering og omlægning af banegårdsområdet blev derfor planlagt i 1920'erne. Byggeriet af den nuværende Aarhus Hovedbanegård startede i 1923, og den blev indviet den 15. juli 1929. Den nye banegård blev opført i nyklassicistisk stil og er en såkaldt sækbanegård, hvor togene kører ind og ud ad samme vej.

Projektet med den nye banegård var et af de mest ambitiøse bygningsprojekter i Aarhus' historie og omfattede også en omfattende omlægning af terrænet omkring banegården. Den nye station blev hævet med cirka 4 meter, så sporene nu ligger under bygningen, hvilket skabte en højde på 6-8 meter mellem banegården og sporene. Den store højdeforskel gør Aarhus Hovedbanegård til en af de få højtracébanegårde i Danmark.

Bruuns Bro, som forbinder banegården med det øvrige Aarhus, blev også genopbygget som en del af projektet. Banegårdspladsen blev udvidet, og nye bygninger blev opført omkring pladsen, alle i samme gule mursten for at skabe en harmonisk helhed. Den nye Aarhus Hovedbanegård fik seks perronspor, og man kunne tilgå sporene enten direkte fra Bruuns Bro eller gennem banegården.

Moderniseringer og Udvidelser i Det 21. Århundrede

Selvom Aarhus Hovedbanegård i 1929 blev betragtet som en topmoderne station, har der været behov for flere moderniseringer i løbet af det 20. og 21. århundrede. En af de største ændringer kom i 2003, da banegården blev udvidet med indkøbscentret Bruuns Galleri. Udvidelsen gjorde Aarhus Hovedbanegård til en del af et af Danmarks største indendørs arealer med cirka 140.000 kvadratmeter.

Banegården fungerer i dag som en central del af Aarhus' infrastruktur og er en af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter. Herfra afgår både regional- og intercitytog til resten af landet, og stationen er et vigtigt bindeled mellem Jylland og Sjælland. Desuden har stationen både nationale og internationale forbindelser og er en væsentlig del af byens offentlige transportnet.

Banegårdens Arkitektoniske Betydning

Aarhus Hovedbanegård er ikke kun en vigtig transporthub, men også en arkitektonisk perle. Bygningens nyklassicistiske stil afspejler tidens smag og er et vigtigt eksempel på den arkitektur, der dominerede i 1920'erne. Bygningens monumentale udseende med de rene linjer og klassiske proportioner står i kontrast til de tidligere banegårdes mere dekorative stil, hvilket markerer en ny æra inden for dansk stationsarkitektur.

Selvom meget af den oprindelige stationsbygning blev ombygget og moderniseret, har Aarhus Hovedbanegård bevaret sin historiske charme og fortsætter med at være en central del af Aarhus' byliv.

Stavemåder for Aarhus H:

Frem til der blev indført ny retskrivningsreform i 1948v skrivemåden Aa og efter 1948 bolle-Å. Efter en Byrådsbeslutning den 27. oktober 2010 blev det vedtaget at fra den 1. januar 2011 skiftede Århus Kommune bolle-å'et ud med et dobbelt-a i sin egen stavemåde af byens navn.