Den østjyske længdebane: Flensborg - Vamdrup
I 1830'erne og frem til tiden efter 1848-krigen var der et stærkt ønske om at knytte Slesvig og Holsten tættere til det øvrige kongerige. Et af midlerne til at opnå dette var anlæggelsen af jernbaner, der kunne skabe direkte forbindelser fra Hamborg og Flensborg til de øvrige dele af monarkiet. I 1862 blev koncessionen til anlægget af en jernbane mellem Flensborg og Vamdrup tildelt entreprenørerne Peto, Brassey & Betts.
Opførelsen og De Første Strækninger
Entreprenørerne gik straks i gang med anlægsarbejdet, der forløb uden større problemer. Dette betød, at strækningen mellem Flensborg og Rødekro allerede kunne indvies den 15. april 1864. Dette faldt dog sammen med en skelsættende begivenhed i dansk historie, nemlig stormen på skanserne ved Dybbøl Mølle den 18. april 1864, hvilket kom til at spille en afgørende rolle for jernbanens videre skæbne.
Preussisk Overtagelse og Udbygning
Strækningen mellem Rødekro og Vojens var på dette tidspunkt allerede langt fremskredet, og det krævede kun få færdiggørelser, før den kunne tages i brug. Det blev dog preusserne, der fik æren af at færdiggøre denne del af jernbanen. Den officielle indvielse fandt sted den 1. oktober 1864, kort tid før freden i 1864-krigen blev indgået den 30. oktober. Som følge heraf blev Sønderjylland en del af Tyskland og forblev under tysk styre frem til 1920.
Vamdrup som Grænsestation
Efter krigen i 1864 blev Vamdrup en vigtig grænsestation mellem Danmark og Tyskland. Her blev al trafik mellem de to lande kontrolleret, og Vamdrup spillede en afgørende rolle for både person- og godstransport. Dette forhold ændrede sig først efter afslutningen af 1. verdenskrig og de efterfølgende folkeafstemninger i 1920, hvor Sønderjylland igen blev dansk. Grænsen blev flyttet til Paddeborg, som herefter blev den nye grænsestation.
Jernbanen som En Del af Det Internationale Netværk
Allerede inden opførelsen af Storebæltsbroen og introduktionen af IC3-togene var det muligt at rejse fra København til Hamborg på samme dag. I 1870'erne kunne man tage toget fra København klokken 06:00 og ankomme til Hamborg-Altona klokken 21:30, inklusive færgeturen. Denne forbindelse spillede en vigtig rolle i udviklingen af handels- og transportnettet mellem Danmark og Tyskland og understregede jernbanens betydning for regionens integration i det europæiske jernbanenet.
