Historisk set var der fra 1830'erne videre frem efter 1848-krigen et stærk ønske om at knytte Slesvig og Holsten tættere til det øvrige kongerige. En af midlerne var anlæg af jernbaner der skabte direkte forbindelser fra Hamborg og Flensborg til de øvrige dele af monarkiet. Således havde man i 1862 givet koncession til Peto, Brassey & Betts til anlægget af en jernbane mellem Flensborg og Vamdrup.
Entreprenørerne gik straks i gang med opgaven og anlægsarbejdet voldte ikke de store problemer. Det betød at man allerede 15. april 1864 kunne indvie strækningen mellem Flensborg og Rødekro. For historisk interesserede vil datoen 18. april 1864 altid rumme mindet om stormen på skanserne ved Dybbøl Mølle. Senest med introduktionen af Dybbøl Mølle kan de fleste andre regne ud at dette her ender galt. Som nævnt var entreprenørerne meget aktive og strækningen mellem Rødekro og Vojens var også så langt fremskredet at det kun behøvede meget lidt inden man kunne færdiggøre strækningen.
Det blev dog preusserne der fik æren af at færdiggøre denne strækning. Den nøjagtige dato for indvielsen var 1. oktober 1864. Godt en måned senere, 30. oktober sluttede man fred i 1864 krigen. Sønderjylland var blevet tysk og beholdt denne status helt frem til 1920. Afslutningen af 1. verdenskrig og de efterfølgende afstemninger gjorde atter Sønderjylland dansk. Vamdrup havde haft en vigtig funktion som grænsestation og bibeholdt denne funktion helt frem 1920 hvor grænsen flytte til Paddeburg, eller Pad(de)borg som det kom til at hedde fremover.
Allerede inden Storebæltsbroen og IC3 togene var det muligt at komme fra København til Hamborg på samme dag. Så tidligt som i 1870'erne kunne man tage toget fra København klokken 06 og være i Hamborg Altona klokken 21:30. Og det var inklusive færgeturen.
Vigtige stamdata for Flensborg-Vamdrup (DSB) jernbanen
Jernbanens længde i km
82,0
Statstilskud i %
100 %
Jernbanen åbnet
1864.10.01
Persontrafik nedlagt
I drift
Godstrafik nedlagt
I drift
Jernbanen nedlagt
I drift
Sportype
Dobbeltspor
Sporvidde
1.435 mm
Balast
Skærveballast
DSB banenummer
26
El drift
25 kV 50 Hz ~
Togkontrolsystem
ATC (ZUB 123)
Bane status
Hovedbane
Flensborg-Vamdrup (DSB) jernbanen har følgende stationer
Bygningen af Tinglev Station (I den tyske tid: Tingleff) begyndte allerede i 1862 og åbnede for trafik den 15. april 1864, da strækningen fra Flensborg til Rødekro indviedes. Dette var samtidig med 2. Slesvigske Krig, hvor Kampene ved Dybbøl foregik. Preussiske soldater var dermed allerede i området ved indvielsen og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten overgivet til tyskerne.
Allerede efter tre år indviedes Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867 og den lille station var herefter et knudepunkt. I 1901 åbnede Sønderborgbanen og den lille by havde nu forbindelse mod alle fire verdenshjørner. I 1907 skete større ændringer på sporarealerne da det tyske militær ønskede at opgradere aktiviteterne i grænselandet. Dette medførte bl.a. anlæggelse af et andet spor til Flensborg. Imidlertid fjernede DSB dette spor igen i perioden 1938-1941. Der er dog planer om at reetablere det igen for at muliggøre højhastighedstog på strækningen.
Under 2. Verdenskrig blev stationen hele tre gange angrebet af britiske fly. Det værste angreb fandt sted den 16. april 1945. Der kom betydelige skader på både stationsbygningen og det nærliggende posthus. Kort før afslutningen af krigen foregik der sabotage i hver ende af stationen, hvilket medførte at sikringsanlægget brød sammen.
Den første stationsbygning i Tinglev blev bygget i 1862 på en åben mark ca. halvanden km fra landsbyen. Efterhånden rykkede byen i retning mod stationen, hvorimod udviklingen i den gamle bydel stod stille. Efter skaderne under 2. Verdenskrig måtte man nedrive bygningen og bygge en ny station, som blev indviet i 1957. Først i med bygningen af den nye station, kom sikringsanlægget til at kørte igen og passagererne havde i mellemtiden haft adskillige problemer med at finde frem til den rette perron.
Tinglev Kirke har en lutheransk højaltertavle der kan dateres tilbage til år 1575. Den er den eneste af sin slags i det sønderjyske område.
Tinglev Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 12:24:50
Rødekro Station ligger på Padborg-Vojens strækningen.
Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.
Rødekro blev jernbaneknudepunkt den 12. september 1868, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Persontrafikken på denne strækning blev indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken fortsatte til begyndelsen af 1990'erne.
Rødekro Station fik også en kortvarig forbindelse mod vest, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Det gav mulighed for at køre gennemgående tog Aabenraa-Bredebro, men de blev ikke benyttet meget, så "Klosterbanen" blev nedlagt allerede den 15. maj 1936.
Rødekros første Station var tegnet af Arkitekt: N. P. Holsøe og blev opført i 1864 og blev nedrevet i 1968, hvor den blev udskiftet af den nuværende station, som blev indviet 1969.
I 1996 blev der lagt dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev, strækningen fik ATC og blev elektrificeret. El-driften startede i 1997.
Rødekro Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.28 11:25:33
Da jernbanestrækningen Flensborg-Vojens blev åbnet 1. oktober 1864, var Hovslund Station anlagt på bar mark 2½ km sydvest for landsbyen Hovslund. Byen er vokset op omkring stationen, som i 1901 også blev et vigtigt jernbaneknudepunkt, idet de smalsporede Aabenraa Amts Jernbaners vestlige strækning Aabenraa-Løgumkloster krydsede længdebanen her.
I 1953 blev den bevogtede jernbaneoverskæring i byen nedlagt, og der blev bygget gangtunnel under banen, som så kom til at dele byen i to dele. I 1968 blev stationen nedrykket til trinbræt, og i 1972 holdt togene helt op med at standse ved den, men den fortsatte som fjernbetjent krydsningsstation til 1996, hvor der blev anlagt dobbeltspor på strækningen. Stationsbygningerne er revet ned.
Hovslund Stationsby Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 12:23:25
Vojens Station er en jernbanestation på Den Sønderjyske Længdebane. Den har også været udgangspunkt for længdebanens sidebane til Haderslev.
Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, sidebanen Vojens-Haderslev blev åbnet den 2. maj 1866, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.
Da tyskerne anlagde Flyvestation Skrydstrup i 1943, anlagde de samtidig et jernbanespor fra Vojens Station til flyvepladsen. Sporet fulgte delvis Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor strækningen var nedlagt i 1938. Omkring 1949 blev dette spor taget op, men i 1952 blev det anlagt igen i forbindelse med at flyvestationen skulle udvides. Skinnerne ligger der endnu, men er tilgroede på flyvestationens område.
Fra og med d. 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane.
I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet "Hans Gram".
Den nuværende stationsbygning er fra 1966, hvor den gamle umiddelbart syd for blev revet ned.
Vojens Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.01.12 14:39:53
Sommersted Station blev nedsat til trinbræt i 1971 og nedlagt i 1974, er i dag krydsningsstation. Sommersted Station står flere steder angivet med forkortelsen "Sst" eller "Set".
Billede af Sommersted Station. - Fotograf: Danmarks Jernbanemuseum - Dato: 1915 Noter:
Transportselskab/ operatør: Königliche Eisenbahn-Direktion zu Altona (KPEV) (KPEV fra 01.03.1885) Jernbanested: Sommersted Navneændringer: Før 17.06.1920 Sommerstedt. På strækningen: Vojens - landegrænsen - Vamdrup Beskrivelse: Stationen set mod vest. Et (kraftigt retoucheret) tog mod syd ankommer. Samtidig med at der i 1869 blev etableret station i Sommersted, blev der oprettet et toldsted for persontrafikken. Årsagen hertil var, at rejsende fra grænseområdet omkring Sommersted ellers skulle helt ned til Vojens for at blive ekspederet, hvis de havde været i Danmark for at gøre indkøb, og den mulighed var det indlysende at kun nogle få ærlige sjæle ville "benytte sig af". Stakittet på fotoet angiver told- og pasgrænsen. Til venstre i billedet ses en tolder stående foran døren, der fører ind til toldlokalerne. På væggen ved døren ses toldskiltet. Under 1. Verdenskrig, hvor der var mangel på fødevarer i Tyskland, tiltog indkøbstrafikken over grænsen, og toldstedet blev derfor i 1915 flyttet til Farris, nærmere grænsen. Infrastrukturejer: Königlich Preußische und Großherzoglich Hessische Staatseisenbahn Motivdato: 1915 Anslået motivdato: tidligst 1905, senest 1920 Delsamling: Danmarks Jernbanemuseum A3 Scannummer: DJM02-00005374
Farris Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Vamdrup Station (Vm)
er Flensborg-Vamdrup banens endestation og ligger 72,0 km. fra første station.
Byggeår
1954
Åbnet
1954
Nedlagt
I drift
Adresse
Banegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup
Stednavneforkortelse
Vm
Højde placering over havet
40,9 meter
GPS koordinater
55.428132,9.286412
Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.
Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.
Genforeningen i 1920 var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.
Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.
Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.
Vamdrups oprindelige station blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.
