Flensborg-Vamdrup (DSB)


Den østjyske længdebane: Flensborg - Vamdrup

Historisk set var der fra 1830'erne videre frem efter 1848-krigen et stærk ønske om at knytte Slesvig og Holsten tættere til det øvrige kongerige. En af midlerne var anlæg af jernbaner der skabte direkte forbindelser fra Hamborg og Flensborg til de øvrige dele af monarkiet. Således havde man i 1862 givet koncession til Peto, Brassey & Betts til anlægget af en jernbane mellem Flensborg og Vamdrup.

Entreprenørerne gik straks i gang med opgaven og anlægsarbejdet voldte ikke de store problemer. Det betød at man allerede 15. april 1864 kunne indvie strækningen mellem Flensborg og Rødekro. For historisk interesserede vil datoen 18. april 1864 altid rumme mindet om stormen på skanserne ved Dybbøl Mølle. Senest med introduktionen af Dybbøl Mølle kan de fleste andre regne ud at dette her ender galt. Som nævnt var entreprenørerne meget aktive og strækningen mellem Rødekro og Vojens var også så langt fremskredet at det kun behøvede meget lidt inden man kunne færdiggøre strækningen.

Det blev dog preusserne der fik æren af at færdiggøre denne strækning. Den nøjagtige dato for indvielsen var 1. oktober 1864. Godt en måned senere, 30. oktober sluttede man fred i 1864 krigen. Sønderjylland var blevet tysk og beholdt denne status helt frem til 1920. Afslutningen af 1. verdenskrig og de efterfølgende afstemninger gjorde atter Sønderjylland dansk. Vamdrup havde haft en vigtig funktion som grænsestation og bibeholdt denne funktion helt frem 1920 hvor grænsen flytte til Paddeburg, eller Pad(de)borg som det kom til at hedde fremover.

Allerede inden Storebæltsbroen og IC3 togene var det muligt at komme fra København til Hamborg på samme dag. Så tidligt som i 1870'erne kunne man tage toget fra København klokken 06 og være i Hamborg Altona klokken 21:30. Og det var inklusive færgeturen.

Vigtige stamdata for Flensborg-Vamdrup (DSB)

Jernbanens længde i km 82,0
BaneforkortelseDSB
Statstilskud i %100 %
Jernbanen åbnet1864.10.01
Persontrafik nedlagtI drift
Godstrafik nedlagtI drift
Jernbanen nedlagtI drift
SportypeDobbeltspor
Sporvidde1.435 mm
BalastSkærveballast
DSB banenummer26
El drift25 kV 50 Hz ~
TogkontrolsystemATC (ZUB 123)
Bane statusHovedbane

Flensborg-Vamdrup (DSB) har følgende stationer


Flensborg Banegård (Flb) ligger -10,0 km. fra første station.

Flensborgs første banegård blev åbnet i 1854, da banen fra Flensborg til Tønning blev taget i brug. Flensborgs første banegård lå tæt ved den nuværende rutebilstation i Flensborgs centrum: ZOB (Zentraler Omnibus Bahnhof).

Flensborg Banegård blev officielt indviet den 25. oktober 1854 under tilstedeværelse af Kong Frederik den 7. Banen fra Flensborg til Tønning skulle gøre det lettere at transportere landbrugsvarer fra fjordbyen i øst og ud til Vesterhavet, hvorfra landbrugsvarerne kunne sendes til England. Banestrækningen, inkl. Havnebanen, blev bygget af det engelske firma Peto, Brassey and Betts, og arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll Tegnede bygningerne. Trods det at det var en dansk arkitekt, som stod for tegningen af Flensborgs første banegård, kom den til at hedde "Den engelske banegård" i folkemunde da det var det engelske firma Peto, Brassey and Betts, som stod for opførslen.

"Den engelske banegård" blev afløst af en ny banegård i 1883, som var tegnet af Johannes Otzen.

Rutebildriften i Flensborg skabte med tiden et behov for en ZOB og planerne tog fart efter 1924. Man planlagde en helt ny infrastruktur af Flensburgs jernbaneforhold med bl.a. en ny gennemkørselsbanegård syd for bykernen i 1927. Den "gamle" banegården fra 1883 bliv ZOB i 1931, og var Tysklands første ZOB. Den gamle bygning i byens centrum er i dag revet ned.

Den nuværende ekspressionistiske bygning blev oprettet i 1927. Flensborg Stationen havde oprindelig 3 perroner, men under elektrificeringen af jernbanestrækningen Hamborg – Flensborg, blev den mellemste perron sløjfet. Siden 2007 kører også ICE-tog via Flensborg mellem Aarhus og Hamborg/Berlin.

Flensborg Banegård rummer rejsecenter, venteområde, kiosk og en lille bistro. Der er adgang til perroner via trapper og tunnel. Perroner og tunnel har gennemgået en omfattende renovering, som blev afsluttet i efteråret 2010. Den nuværende stationsbygning og tilhørende anlæg er bygningsfredet, men desværre delvis nedslidt og lever ikke op til gældende krav og store dele af bygningerne står derfor tomme.


Byggeår1927
Åbnet1927
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBahnhofstraße 50, 24937 Flensburg
StednavneforkortelseFlb
Højde placering over havet26,7 meter
GPS koordinater54.774619,9.436605
Kort over Flensborg Banegård
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Flensborg Banegård

Padborg Station (Pa) er Flensborg-Vamdrup banens første station

Padborg Station er grænsestation til Tyskland.


Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseJernbanegade 11, 6330 Padborg
StednavneforkortelsePa
Højde placering over havet48,2 meter
GPS koordinater54.823463,9.358978
Padborg Station.
Padborg Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 11:11:04

Kort over Padborg Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Padborg Station

Historisk kort over Padborg Station
Padborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Fårhus Station (Faa) ligger 4,0 km. fra første station.

Fårhus Station blev nedrykket til trinbræt i 1969 og helt nedlagt i 1970.


Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1970
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseFaa
Højde placering over havet36,6 meter
GPS koordinater54.857026,9.327294
Fårhus Station er nedrevet, men den har ligget her.
Fårhus Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 11:25:33

Kort over Fårhus Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Fårhus Station

Historisk kort over Fårhus Station
Fårhus Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1966
Nedrevet1967 (juni)
StednavneforkortelseBas
Højde placering over havet23,0 meter
GPS koordinater54.904858,9.273842
Bajstrup Station er nedrevet, men den har ligget her.
Bajstrup Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 11:38:53

Kort over Bajstrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bajstrup Station

Historisk kort over Bajstrup Station
Bajstrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Tinglev Station (Te) ligger 15,0 km. fra første station.

Bygningen af Tinglev Station (I den tyske tid: Tingleff) begyndte allerede i 1862 og åbnede for trafik den 15. april 1864, da strækningen fra Flensborg til Rødekro indviedes. Dette var samtidig med 2. Slesvigske Krig, hvor Kampene ved Dybbøl foregik. Preussiske soldater var dermed allerede i området ved indvielsen og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten overgivet til tyskerne.

Allerede efter tre år indviedes Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867 og den lille station var herefter et knudepunkt. I 1901 åbnede Sønderborgbanen og den lille by havde nu forbindelse mod alle fire verdenshjørner. I 1907 skete større ændringer på sporarealerne da det tyske militær ønskede at opgradere aktiviteterne i grænselandet. Dette medførte bl.a. anlæggelse af et andet spor til Flensborg. Imidlertid fjernede DSB dette spor igen i perioden 1938-1941. Der er dog planer om at reetablere det igen for at muliggøre højhastighedstog på strækningen.

Under 2. Verdenskrig blev stationen hele tre gange angrebet af britiske fly. Det værste angreb fandt sted den 16. april 1945. Der kom betydelige skader på både stationsbygningen og det nærliggende posthus. Kort før afslutningen af krigen foregik der sabotage i hver ende af stationen, hvilket medførte at sikringsanlægget brød sammen.

Den første stationsbygning i Tinglev blev bygget i 1862 på en åben mark ca. halvanden km fra landsbyen. Efterhånden rykkede byen i retning mod stationen, hvorimod udviklingen i den gamle bydel stod stille. Efter skaderne under 2. Verdenskrig måtte man nedrive bygningen og bygge en ny station, som blev indviet i 1957. Først i med bygningen af den nye station, kom sikringsanlægget til at kørte igen og passagererne havde i mellemtiden haft adskillige problemer med at finde frem til den rette perron.

Tinglev Kirke har en lutheransk højaltertavle der kan dateres tilbage til år 1575. Den er den eneste af sin slags i det sønderjyske område.


Byggeår1955
Åbnet1957
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseStationsvej 33, 6360 Tinglev
StednavneforkortelseTe
Højde placering over havet24,2 meter
GPS koordinater54.936339,9.257981
Tinglev Station.
Tinglev Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.10.05 12:24:50

Kort over Tinglev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Tinglev Station

Historisk kort over Tinglev Station
Tinglev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Bolderslev Station (Bå) ligger 22,0 km. fra første station.

Bolderslev Station blev nedlagt som trinbræt inden lukningen i 1972, men var krydsningsstation indtil anlæg af dobbeltspor i 1996.


Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
Stednavneforkortelse
Højde placering over havet34,1 meter
GPS koordinater54.991273,9.281207
Bolderslev Station er nedrevet, men den har ligget her.
Bolderslev Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 11:54:30

Kort over Bolderslev Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Bolderslev Station

Historisk kort over Bolderslev Station
Bolderslev Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hjordkær Station (Jk) ligger 26,0 km. fra første station.

Hjordkær Station blev nedsat til trinbræt i 1970 og helt nedlagt i 1972, men var krydsningsstation indtil anlæg af dobbeltspor i 1996.


Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
StednavneforkortelseJk
Højde placering over havet37,4 meter
GPS koordinater55.022574,9.307486
Hjordkær Station er nedrevet, men den har ligget her.
Hjordkær Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 12:03:11

Kort over Hjordkær Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hjordkær Station

Historisk kort over Hjordkær Station
Hjordkær Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Rødekro Station (Rq) ligger 31,0 km. fra første station.

Rødekro Station ligger på Padborg-Vojens strækningen.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Rødekro blev jernbaneknudepunkt den 12. september 1868, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Persontrafikken på denne strækning blev indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken fortsatte til begyndelsen af 1990'erne.

Rødekro Station fik også en kortvarig forbindelse mod vest, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Det gav mulighed for at køre gennemgående tog Aabenraa-Bredebro, men de blev ikke benyttet meget, så "Klosterbanen" blev nedlagt allerede den 15. maj 1936.

Rødekros første Station var tegnet af Arkitekt: N. P. Holsøe og blev opført i 1864 og blev nedrevet i 1968, hvor den blev udskiftet af den nuværende station, som blev indviet 1969.

I 1996 blev der lagt dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev, strækningen fik ATC og blev elektrificeret. El-driften startede i 1997.


Byggeår1969
Åbnet1969
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseBanegaardspladsen 2, 6230 Rødekro
StednavneforkortelseRq
Højde placering over havet43,3 meter
GPS koordinater55.069395,9.333284
Rødekro Station.
Rødekro Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.03.28 11:25:33

Kort over Rødekro Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Rødekro Station

Historisk kort over Rødekro Station
Rødekro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Hovslund Stationsby Station (Hln) ligger 38,0 km. fra første station.

Da jernbanestrækningen Flensborg-Vojens blev åbnet 1. oktober 1864, var Hovslund Station anlagt på bar mark 2½ km sydvest for landsbyen Hovslund. Byen er vokset op omkring stationen, som i 1901 også blev et vigtigt jernbaneknudepunkt, idet de smalsporede Aabenraa Amts Jernbaners vestlige strækning Aabenraa-Løgumkloster krydsede længdebanen her.

I 1953 blev den bevogtede jernbaneoverskæring i byen nedlagt, og der blev bygget gangtunnel under banen, som så kom til at dele byen i to dele. I 1968 blev stationen nedrykket til trinbræt, og i 1972 holdt togene helt op med at standse ved den, men den fortsatte som fjernbetjent krydsningsstation til 1996, hvor der blev anlagt dobbeltspor på strækningen. Stationsbygningerne er revet ned.


Byggeår1864
Åbnet1864.10.01
Nedlagt1972
NedrevetNedrevet
AdresseStationsvej 14, 6230 Rødekro
StednavneforkortelseHln
Højde placering over havet57,2 meter
GPS koordinater55.132940,9.335296
Hovslund Stationsby Station er nedrevet, men den har ligget her.
Hovslund Stationsby Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.18 12:23:25

Kort over Hovslund Stationsby Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Hovslund Stationsby Station

Historisk kort over Hovslund Stationsby Station
Hovslund Stationsby Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Over-Jerstal Trinbræt (Ov) ligger 46,0 km. fra første station.

Fra åbningen af strækningen Vamdrup-Padborg i 1864 blev der i Over Jerstals anlagt i et udvidet ledvogterhus som et "Bedarfshaltestelle", som var en form for Tysk trinbræt, hvor togene kun standsede efter behov. Ved århundredskiftet begyndte landsbyen Over Jerstals at udvikle sig, og da det blev besluttet, at Haderslev Amts Jernbaners strækning til Toftlund skulle gå over Over Jerstal i 1904, opførtes en ny stationsbygning i Over Jerstals omkring år 1903, som blev Over Jerstals anden Station.

Lukningen af privatbanen i 1939 betød ikke noget større tab for stationen og det var først i 1960'erne, passagerer og gods svandt ind, hvorefter Over Jerstal nedsattes til trinbræt med sidespor i 1973. Over Jerstal sidespor blev nedlagdes året efter og trinbrættet i 1977.

Over Jerstals anden Station blev nedrevet i 1983.


Byggeår1903
Åbnet1974
Nedlagt1977
Nedrevet1983
StednavneforkortelseOv
Højde placering over havet47,3 meter
GPS koordinater55.196264,9.302884
Over-Jerstal Station er nedrevet, men har ligget her.
Over-Jerstal Station er nedrevet, men har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.04 11:13:07

Kort over Over-Jerstal Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Over-Jerstal Trinbræt

Historisk kort over Over-Jerstal Trinbræt
Over-Jerstal Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vojens Station (Oj) ligger 51,0 km. fra første station.

Vojens Station er en jernbanestation på Den Sønderjyske Længdebane og har også været udgangspunkt for længdebanens sidebane til Haderslev.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, sidebanen Vojens-Haderslev blev åbnet den 2. maj 1866, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Da tyskerne anlagde Flyvestation Skrydstrup i 1943, anlagde de samtidig et jernbanespor fra Vojens Station til flyvepladsen. Sporet fulgte delvis Haderslev Amts Jernbaners gamle tracé mellem Vojens og Skrydstrup, hvor strækningen var nedlagt i 1938. Omkring 1949 blev dette spor taget op, men i 1952 blev det anlagt igen i forbindelse med at flyvestationen skulle udvides. Skinnerne ligger der endnu, men er tilgroede på flyvestationens område.

Fra og med d. 2. januar 1974 indstillede DSB persontrafikken mellem Vojens og Haderslev "midlertidigt" pga. oliekrisen, og erstattede togene med rutebiler. Den "midlertidigt" nedlagte persontrafik blev aldrig genoptaget igen og nedlagdes endeligt og formelt ved køreplansskiftet i maj 1978. Herefter betragtedes Haderslevbanen som godsbane frem til endelig lukning i 2000.

Efter genforeningen i 1920 ønskede man en ny Station i Vojens, men det var først i forbindelse med anlæg af vejunderføring i Vojens og banens modernisering, hvor der opførtes den nuværende station, som blev taget i brug i 1966 og den "gamle" Vojens Station, der lå umiddelbart syd for, blevet nedrevet året efter.

I 1990 blev Vojens fadderby for IC3-togsættet "Hans Gram".


Byggeår1965
Åbnet1966
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
ArkitektOle Ejnar Bonding
AdresseOdinsplads 3A, 6500 Vojens
StednavneforkortelseOj
Højde placering over havet43,0 meter
GPS koordinater55.248363,9.305388
Vojens Station.
Vojens Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.01.12 14:39:53

Kort over Vojens Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vojens Station

Historisk kort over Vojens Station
Vojens Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Jegerup Trinbræt (Je) ligger 55,0 km. fra første station.

For Jegerup Billetsalgssteds oprindelsen lidt uvis og er nok blevet fortaber i den tyske fortid. Første gang Jegerup Billetsalgssteds nævnes er i 1908, hvor Jegerup Billetsalgssteds omtales på Vamdrup-Vojens. Jegerup Billetsalgssteds for fandtes i det tyske vogterhus.

Efter Genforeningen i 1920 blev der opført en lille ekspeditionsbygning ikke så langt fra det tyske vogterhus. Som betjent Billetsalgssted var Jegerup en ganske god lille station, hvor man fra 1929 også kunne ekspedere stykgods, men der kom aldrig et dissideret læssespor ved Billetsalgsstedet.

Jegerup Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1962 og helt nedlagt og nedrevet i 1972.


Byggeår1920
Åbnet1962
Nedlagt1972
Nedrevet1972
AdresseØsterager, 6500 Vojens
StednavneforkortelseJe
Højde placering over havet39,0 meter
GPS koordinater55.276883,9.299069
Jegerup Billetsalgssted er nedrevet, men den har ligget her.
Jegerup Billetsalgssted er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 13:02:36

Kort over Jegerup Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Jegerup Trinbræt

Historisk kort over Jegerup Trinbræt
Jegerup Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Sommersted Station (Set) [1866-1971] ligger 59,0 km. fra første station.

Sommersted Station var Statsbanestationen på strækningen Vamdrup-Padborg stammer fra banens åbning den 1. november 1869. Sommersted Station er blevet udvidet flere gange, bl.a. i 1905 da Haderslev Amts Jernbaner åbnede Sommersted Amtsbanegård den 1. juli 1905. Da Sommersted Amtsbanegård blev nedlagt den 1. februar 1933, mistede Sommersted Station en del af trafikken, men forblev dog en nogenlunde god landstation, indtil bilkonkurrencen efter 2. verdenskrig satte ind. Sommersted Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1971, Sommersted Trinbræt blev nedlagt i 1974, men forblev fjernstyret krydsningsstation (Teknisk station), indtil anlæg af dobbeltspor.

Stationsbygningen blev nedrevet i 1983.

Sommersted Station står flere steder angivet med forkortelsen "Sst" eller "Set".

Sommersted er i dag uden station, men i årene 1905-1933 havde Sommersted hele 5 statione, hvor de 4 var på Haderslev Amts Jernbaners strækning Haderslev-Skodborg.


Byggeår1866
Åbnet1866.11.01
Nedlagt1971
Nedrevet1983
StednavneforkortelseSet
Højde placering over havet40,0 meter
GPS koordinater55.314108,9.286891
Billede af Sommersted Station.
Billede af Sommersted Station. - Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1947 - LINK til kilde.

Noter:

Titel:Sommersted Station
Bygningsnavn:Sommersted Station
Sted:Danmark, Jylland, Sommersted
Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto
År:1947
Id:L02150_042.tif

Kort over Sommersted Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Sommersted Station

Historisk kort over Sommersted Station
Sommersted Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Farris Trinbræt (Fz) ligger 67,0 km. fra første station.

Farris Station var grænsestation på den tyske side indtil genforeningen i 1920.

Den uanselige lille stationsbygning i Farris på strækningen Fredericia-Padborg var den nordligste tyske station på banen Vojens-Vamdrup, som åbnede i 1866. Men Vamdrup var den egentlige grænsestation, og oplandet var ikke meget bevendt. Heller ikke efter genforeningen i 1920 fik stationen nogen videre betydning, og den nedsattes til billetsalgssted i 1958 og til trinbræt i 1964, dog stadig med sikkerhedstjeneste.

Trinbrættet nedlagdes i 1972 og stationsbygning blev revet ned ved samme lejlighed.

Farris Station er i dag Teknisk station, hvor den er fjernstyret krydsningsstation.


Byggeår1964
Åbnet1964
Nedlagt1972
Nedrevet1972
AdresseFarrisvej 13, 6630 Rødding
StednavneforkortelseFz
Højde placering over havet45,0 meter
GPS koordinater55.385419,9.270029
Farris Station er nedrevet, men den har ligget her.
Farris Station er nedrevet, men den har ligget her. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 13:32:18

Kort over Farris Trinbræt
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Farris Trinbræt

Historisk kort over Farris Trinbræt
Farris Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Vamdrup Station (Vm) er Flensborg-Vamdrup banens endestation og ligger 72,0 km. fra første station.

Rigsdagen besluttede i 1861 at anlægge jernbane mellem Fredericia og Flensborg. Anlægget blev forsinket af krigen i 1864, så banen var først færdig 1. november 1866. Da var grænsen mellem Danmark og Tyskland flyttet til et par km syd for Vamdrup, så den blev dansk toldstation og grænsestation, hvor både de danske og tyske tog havde endestation. Vamdrup blev derfor en vigtig station med mange statstjenestemænd, jernbanepersonel og toldere.

Bygningerne var opført af træ som midlertidige, hvilket håndværkerne tog så bogstaveligt, at alt blev dårligt bygget. Vamdrup station var lige berygtet blandt det danske og det tyske personale. Hertil kom de hyppige brande, første gang i 1872 og et kulhus nedbrændte i 1880 og i 1890 en remise. En kælderbrand senere udbredte en frygtelig stank af råddent træ og døde rotter, og endelig nedbrændte hovedbygningen i 1911 til alles lettelse. Den blev straks genopført i samme triste stil - atter af træ, men betydeligt mere solidt. Bygningen lå på en meget bred perron mellem mange spor til begge sider; ved den ene perron holdt de danske tog og ved den anden de tyske. I bygningen var der både Dansk og Tysk pas- og anden kontrol.

Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark. Stationsforstander i Vamdrup var en af de højeste poster indenfor Statsbanerne. Både jernbanen og nærheden til grænsen betød, at mange statsansatte flyttede til Vamdrup, og det satte gang i en hurtig byudvikling. De overordnede embedsmænds boliger blev opført ved Jernbaneallé, den nuværende Jernbanegade. Det nuværende bibliotek var oprindeligt toldforvalterbolig. Den pompøse stationsforstanderbolig fra 1899 rummer nu Kongeåmuseet, som har en model af Vamdrups første stationen, som den så ud inden den blev revet ned i 1954.

Efter genforeningen i 1920 ryddedes den tyske side af stationen, og stationspladsen saneredes. Genforeningen var imidlertid en katastrofe for Vamdrup. Grænsestationen flyttede til Padborg og fjernede med ét slag en stor del af byens indtægtsgrundlag. Huspriserne faldt drastisk, efterhånden som alle de statsansatte og andre der havde grænsen som indtægtsgrundlag. Det anslås af ca. 250 familier efterfølgende flyttede mod Padborg. Efter husene var blevet billige, valgte mange pensionister at flytte fra landet og ind til byen. I mange årtier havde Vamdrup et ry for at være en sove- og pensionistby.

Vamdrup rejste sig kun langsomt ovenpå katastrofen, og lettere blev det naturligvis ikke af den generelle krise i samfundet i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Depression, eller blot Depressionen, var en dramatisk og verdensomspændende recession, som startede i 1929 og var den største og hidtil vigtigste økonomiske depression i verdenshistorien. I 1934 blev Sydjydsk Andelsfjerkræslagteri opført lige øst for jernbanestationen. Samtidig begyndte der at komme mindre virksomheder indenfor trævareindustrien.

Da depressionen sluttede, startede 2. verdenskrig og her var der heller ikke den store hjælp at hente for Vamdrup og først i ca. 1955 kom det næste store spring, da Jernstøberiet Kongeå blev placeret i Vamdrup. Det blev startskuddet til, at kommunen for alvor satsede på en industriel udvikling. Industrivej blev anlagt, og en lang række nye virksomheder kom til Vamdrup. Placeringen nær ved jernbanen og en rimelig afstand til det overordnede vejnet har haft stor betydning for en række af dem – fx de to store isoleringsvirksomheder Rockwool og Isover samt biltransportøren Dansk Auto Logik.

Vamdrups oprindelige stations gamle træbygning blev revet ned i 1954-1955 og med anlæggelsen af den nye station blev både station og banelegemet hæves ca. 1½ meter over det oprindelige terræn.


Byggeår1956
Åbnet1956
NedlagtI drift
NedrevetEksisterer stadig
AdresseBanegårdspladsen 2, 6580 Vamdrup
StednavneforkortelseVm
Højde placering over havet40,9 meter
GPS koordinater55.428132,9.286412
Vamdrup (1954-) Station.
Vamdrup (1954-) Station. - Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.05 13:42:05

Kort over Vamdrup Station
Copyright © 2018 MapQuest, Inc. All rights reserved - kort over: Vamdrup Station

Historisk kort over Vamdrup Station
Vamdrup Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)

Litteratur for: Flensborg-Vamdrup (DSB)

>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<

Sønderjyske jernbaner
Bogtitel
Forfatter
Udgivelsesår
Sidetal
Udgivelsessted
Forlag
ISBN
Sønderjyske jernbaner
Niels Jensen
1975
80
København
J. Fr. Clausen
87-11-03697-4