Gå til indhold

Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg Jernbane

Nedlagt 1962

Opdateret 7. juni 2026 af danskejernbaner.dk · Oprettet

Kort over Langelandsbanen (LB)
Kort over Langelandsbanen (LB)Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. · den 5. august 2011

Jernbanestrækningen Skrøbelev-Spodsbjerg på Langelandsbanen

Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland, der var i drift fra 1911 til 1962. Den bestod af hovedstrækningen Rudkøbing-Skrøbelev-Bagenkop og sidebanen Skrøbelev-Spodsbjerg. Selvom strækningen Rudkøbing-Spodsbjerg blev betragtet som en sidebane, fik den stor landstrafikal betydning ved - sammen med færgeruterne Svendborg-Rudkøbing og Spodsbjerg-Nakskov - at forbinde Fyn og Lolland.

Historien bag Skrøbelev-Spodsbjerg Strækningen

Banen blev optaget som punkt 19 i den store jernbanelov fra 1908. Initiativtagerne fik eneretsbevilling den 5. november 1908, og anlægsarbejdet kunne begynde. I sommeren 1909 blev der afholdt licitation over arbejdet, som gik til firmaet Fibiger & Villefrance fra København. Bygningen af stationerne blev delt i tre hovedentrepriser. Firmaerne Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble fik den største entreprise, der omfattede alle bygningerne på længdebanen (Longelse-Bagenkop). Firmaerne N.P. Nielsen-Aasø og C. Hansen, begge fra Ringe, fik entreprisen på tværbanen Skrøbelev-Spodsbjerg. Arbejdet med Rudkøbing station blev tildelt firmaet Joh. Petersen fra Nyborg, og bygningskonduktør ved arbejdet var J. Bruun.

Stationerne på Strækningen

  • Skrøbelev Station i km 0,0.
  • Krogsbjerg Station i km 2,5.
  • Spodsbjerg Station i km 4,6 med drejeskive og færgeforbindelse til Nakskov.

Et 2 km langt spor til en grusgrav ved stranden blev i en årrække benyttet af badetog. Interessant nok står venterummet fra Vindeby trinbræt nu i haven på Vesteregnsvej 4 i Humble.

Arkitekturen bag Stationerne

Stationsbygningerne, der alle er bevaret, er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De fem største stationer - Rudkøbing, Skrøbelev, Humble, Bagenkop og Spodsbjerg - er alle unikke, mens de øvrige stationer er nogenlunde ens med en gavllignende facade mod vejen og en karakteristisk spidsbue over perrontaget, som det kan ses på Nordenbro Station. Fælles for bygningerne var sokler af kløvet granit, hulmure af røde håndstrøgne sten med ståltrådsbindere samt rødt tegltag af falstagsten.

Anlæggelsen og Åbningen af Banen

Efter flere planer om både smalsporede og normalsporede baner på Langeland lykkedes det i 1908 at få optaget en normalsporet bane fra Rudkøbing til Bagenkop med en sidebane til Spodsbjerg i baneloven. Anlægget af banen begyndte i november 1908 med forventning om at åbne for trafik den 1. juni 1911. Dog forsinkede regn, mangel på grus og en entreprenørs konkurs projektet, så indvielsen først fandt sted den 4. oktober 1911.

Rudkøbing Station og Forgreningen ved Skrøbelev

Rudkøbing Station blev anlagt på et opfyldt areal tæt ved den eksisterende havn. Først i 1926 blev der anlagt en færgehavn med jernbanefærgeforbindelse til Svendborg. Stationen fungerede som hovedstation for Langelandsbanen med en stor stationsbygning, administration, tresporet remise og værksted. Fra stationen løb banen mod nordøst og passerede trinbrætterne Rifbjergvej og Møllemose (begge åbnet i 1926) frem til forgreningsstationen Skrøbelev. Herfra drejede Bagenkopbanen mod sydøst, mens Spodsbjergbanen fortsatte mod øst.

Drift og Udvikling på Strækningen

Til åbningen anskaffede banen tre damplokomotiver fra Henschel samt en dampmotorvogn fra Arlöv. Dampmotorvognen blev dog hurtigt en skuffelse og måtte tages ud af drift allerede i 1914, erstattet af et damplokomotiv fra Nydquist & Holm. Vognmateriellet blev leveret af Scandia og Arlöv. Langelandsbanens første køreplan omfattede fire daglige tog i hver retning på Bagenkoplinjen og to på Spodsbjerglinjen. Efter indkøbet af to motorvogne i 1926 blev driften udvidet til seks daglige tog på Bagenkopbanen, og flere nye trinbrætter blev oprettet. I 1948 fik banen sin første skinnebus, og i 1952 ankom endnu en, hvilket gjorde det muligt at køre alle persontog med skinnebusser. Større godstog blev stadig kørt med damp, mens mindre godstog blev håndteret af motorvogne.

Banens Lukning og Eftermæle

Langelandsbroen, der forbandt Langeland med Fyn, blev også årsagen til Langelandsbanens lukning. Det sidste tog afgik fra Rudkøbing den 29. september 1962, bestående af LB Meter 4 og LB C 22. Efter et kort ophold i Bagenkop returnerede det som særtog til Rudkøbing, hvilket markerede banens endelige lukning.

Stationerne langs Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg Jernbane

3

Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg Jernbane havde disse stoppesteder - i rækkefølge fra første station.

Litteratur om Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg Jernbane

5

Husk at støtte forfatterne, som bruger mange timer på at sikre den danske jernbanehistorie.

Fynske jernbaner

Niels Jensen

1976 · 112 sider · J. Fr. Clausen · København

ISBN 87-11-03736-9

Rettelser og tilføjelser

Har du rettelser, mere viden, billeder eller andet til siden, så skriv til os - vi sætter stor pris på det.

Mindst 20 tegn.
Bruges kun til at svare dig - vises ikke på siden.
Så ved vi, at du ikke er en robot.