Skrøbelev-Spodsbjerg (LB)
Langelandsbane kom med i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men der havde tidlige været ønske om en bane på Langeland. Allerede i 1884 kom der et forslag fra SFJ (det Sydfynske Jernbaneselskab) på en tværbane mellem Rudkøbing og Spodsbjerg i form af en letbane eller sporvej. ønske om en rigtig jernbane kom senere i 1891 – som ikke blev til noget før det endelige forslag kom i 1906 – og det var det forslag som kom med i jernbaneloven.
Langelandsbanen var planlagt til at åbne den 15. september 1911, men mindre forsinkelser gjorde at åbningen blev rykket til den 1. oktober 1911 åbnet, hvilket endte med at blive den 4. oktober 1911.
Langelands Avis den 31. august 1911: Fra Langelandsbanens Overdrev.
Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist.
- Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø
Banens første station var placeret i Rudkøbing, hvor der også var værksted og remise. Stationen skulle placeres tæt på havnen, hvilket indebar et større jordarbejde med at fylde store mængder jord på de daværende havne og strand områder. Fra Rudkøbing gik banen mod øst via Rifbjerg og Møllemose trinbræt til Skrøbelev station. I Skrøbelev delte banen sig i to grene én mod Spodsbjerg via Krogsbjerg station og én gren til Bagenkop station via Longelse (station), Snaremose (trinbræt), Illebølle (station), Vindeby (trinbræt), Lindelse (station), Havbølle (trinbræt), Kædeby (station), Helsned (trinbræt), Humble (station), Nørreballe (trinbræt), Tryggelev (station), Østerskov (trinbræt), Nordenbro (station), Broløkke (trinbræt), Røjle (trinbræt) og Søndenbro (station).
I starten var banen meget isoleret uden forbindelse med andre baner, hvilket gjorde at gods skulle omlades til skib. I 1925 kom der en aftale med staten på plads så der kunne lave nye færgelejer i Svendborg og Rudkøbing så jernbanefærgen D/F "Langeland" kunne indsættes i drift, hvilket skete året efter. Færgen havde plads til 6 godsvogne eller 26 biler. Jernbanefærgen fik meget stor betydning for banen især roetransport var der meget af i perioden 1. oktober til 1. januar hver år, hvor man også sejlede deciderede roe adgange med færgen.
I Bagenkop var der også stor godsforsendelse til Kiel i tyskland. Det var primært mælkeprodukter, som udskibes, hvor især fløde blev udskibet i store mængder.
Ved banens åbning blev der skaffet en svensk damp dreven motorvogn leveret af fabrikken Waggonfabriken Arlöf i Malmø. Vognen var en meget uheldig konstruktion med en helt ny form for en meget avanceret højtryksteknik. Vognen fik da også en kort levetid som motorvogn med kun ca. 5 år i drift. Motorvognen blev efterfølgende ombygget til personvogn og pakvogn – og endelig skrottet i 1954.
Langelandsbanen blev nedlagt den 29. september 1962 da man lavede broforbindelse til Langeland. Især på den sydlige del af Langeland var banen i mange år savnet. Busdriften kunne ikke konkurrere med banedriftens transporttider grundet meget dårlige og snoede veje.
