Langelandsbanen, Skrøbelev-Spodsbjerg - operatør: LB

Jernbanestrækningen Skrøbelev-Spodsbjerg på Langelandsbanen

Langelandsbanen (LB) var en dansk privatbane på Langeland, der var i drift fra 1911 til 1962. Den bestod af hovedstrækningen Rudkøbing–Skrøbelev–Bagenkop og sidebanen Skrøbelev–Spodsbjerg. Selvom strækningen Rudkøbing-Spodsbjerg blev betragtet som en sidebane, fik den stor landstrafikal betydning ved – sammen med færgeruterne Svendborg-Rudkøbing og Spodsbjerg-Nakskov – at forbinde Fyn og Lolland.

Historien bag Skrøbelev-Spodsbjerg Strækningen

Banen blev optaget som punkt 19 i den store jernbanelov fra 1908. Initiativtagerne fik eneretsbevilling den 5. november 1908, og anlægsarbejdet kunne begynde. I sommeren 1909 blev der afholdt licitation over arbejdet, som gik til firmaet Fibiger & Villefrance fra København.

Bygningen af stationerne blev delt i tre hovedentrepriser. Firmaerne Carl Nielsen fra Kædeby og P. Rask fra Humble fik den største entreprise, der omfattede alle bygningerne på længdebanen (Longelse-Bagenkop). Firmaerne N.P. Nielsen-Aasø og C. Hansen, begge fra Ringe, fik entreprisen på tværbanen Skrøbelev-Spodsbjerg. Arbejdet med Rudkøbing station blev tildelt firmaet Joh. Petersen fra Nyborg, og bygningskonduktør ved arbejdet var J. Bruun.

Stationerne på Strækningen

• Skrøbelev Station i km 0,0.
• Krogsbjerg Station i km 2,5.
• Spodsbjerg Station i km 4,6 med drejeskive og færgeforbindelse til Nakskov.

Et 2 km langt spor til en grusgrav ved stranden blev i en årrække benyttet af badetog. Interessant nok står venterummet fra Vindeby trinbræt nu i haven på Vesteregnsvej 4 i Humble.

Arkitekturen bag Stationerne

Stationsbygningerne, der alle er bevaret, er tegnet af arkitekt Helge Bojsen-Møller. De fem største stationer – Rudkøbing, Skrøbelev, Humble, Bagenkop og Spodsbjerg – er alle unikke, mens de øvrige stationer er nogenlunde ens med en gavllignende facade mod vejen og en karakteristisk spidsbue over perrontaget, som det kan ses på Nordenbro Station. Fælles for bygningerne var sokler af kløvet granit, hulmure af røde håndstrøgne sten med ståltrådsbindere samt rødt tegltag af falstagsten.

Anlæggelsen og Åbningen af Banen

Efter flere planer om både smalsporede og normalsporede baner på Langeland lykkedes det i 1908 at få optaget en normalsporet bane fra Rudkøbing til Bagenkop med en sidebane til Spodsbjerg i baneloven. Anlægget af banen begyndte i november 1908 med forventning om at åbne for trafik den 1. juni 1911. Dog forsinkede regn, mangel på grus og en entreprenørs konkurs projektet, så indvielsen først fandt sted den 4. oktober 1911.

Rudkøbing Station og Forgreningen ved Skrøbelev

Rudkøbing Station blev anlagt på et opfyldt areal tæt ved den eksisterende havn. Først i 1926 blev der anlagt en færgehavn med jernbanefærgeforbindelse til Svendborg. Stationen fungerede som hovedstation for Langelandsbanen med en stor stationsbygning, administration, tresporet remise og værksted. Fra stationen løb banen mod nordøst og passerede trinbrætterne Rifbjergvej og Møllemose (begge åbnet i 1926) frem til forgreningsstationen Skrøbelev. Herfra drejede Bagenkopbanen mod sydøst, mens Spodsbjergbanen fortsatte mod øst.

Drift og Udvikling på Strækningen

Til åbningen anskaffede banen tre damplokomotiver fra Henschel samt en dampmotorvogn fra Arlöv. Dampmotorvognen blev dog hurtigt en skuffelse og måtte tages ud af drift allerede i 1914, erstattet af et damplokomotiv fra Nydquist & Holm. Vognmateriellet blev leveret af Scandia og Arlöv.

Langelandsbanens første køreplan omfattede fire daglige tog i hver retning på Bagenkoplinjen og to på Spodsbjerglinjen. Efter indkøbet af to motorvogne i 1926 blev driften udvidet til seks daglige tog på Bagenkopbanen, og flere nye trinbrætter blev oprettet. I 1948 fik banen sin første skinnebus, og i 1952 ankom endnu en, hvilket gjorde det muligt at køre alle persontog med skinnebusser. Større godstog blev stadig kørt med damp, mens mindre godstog blev håndteret af motorvogne.

Banens Lukning og Eftermæle

Langelandsbroen, der forbandt Langeland med Fyn, blev også årsagen til Langelandsbanens lukning. Det sidste tog afgik fra Rudkøbing den 29. september 1962, bestående af LB M 4 og LB C 22. Efter et kort ophold i Bagenkop returnerede det som særtog til Rudkøbing, hvilket markerede banens endelige lukning.

Skrøbelev Station var Langelandsbanens forgreningsstation og var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygmester af stationen var Johannes Petersen fra Nyborg og bygningskonduktør på projektet var J. Bruun. Skrøbelev station var forgrenings station mod henholdsvis Spodsbjerg og Bagenkop, og var derfor udstyret med krydsnings spor. I midten af forgreningen mellem sporene mod hhv. Spodsbjerg og Bagenkop, var der en simpel jordperron, som benyttedes for omstigning mellem de to strækninger.

Byggeriet af Skrøbelev Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanen åbnede.

Fra Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911, fungerede Skrøbelev Station som jernbanebrevsamlingssted, men fra 1916 og frem til Langelandsbanens lukning i 1962 var der Postekspedition på Skrøbelev Station.

Skrøbelev Station lukkede sammen med Langelandsbanens lukning den 29. september 1962, og stationsbygningen blev solgt til privat beboelse

Krogsbjerg Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var N. P. Nielsen-Aasø og C. Hansen der begge fra Ringe. Byggeriet af Krogsbjerg Station startede i 1909 og stationen stod færdig i 1910 ca. et år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Fra Krogsbjerg Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen, men Krogsbjerg Station fik som den eneste på Langelandsbanen ingen postekspedition og der kørte heller ikke postbude ud fra stationen.

Baneterrænet bestod af et krydsningsspor, som lå på modsatte side af hovedsporet i forhold til varehuset.

Krogsbjerg Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og blev efterfølgende solgt til privat beboelse.

Spodsbjerg Station var tegnet af den Københavnske arkitekt Helge Bojsen-Møller. Bygherrerne af stationen var N. P. Nielsen-Aasø og C. Hansen der begge fra Ringe. Byggeriet af Spodsbjerg Station startede i 1909 og stationen stod færdig i starten af 1911 ca. ½ år før Langelandsbanens åbning den 4. oktober 1911.

Spodsbjerg Station (endestation) var Langelandsbanens østligste og lå i det lille fiskerleje og færgehavn Spodsbjerg, som efter banens tilkomst til byen, blomstrede op og blev en driftig havneby. Spodsbjerg Station lå ud til færgelejet, hvor der var færgeforbindelse til Nakskov.

Fra Spodsbjerg Station kunne der sendes og modtages banepakker på stationen. Fra den 1. november 1911, åbnede jernbanebrevsamlingssted på Spodsbjerg Stationen. Fra 1. oktober 1916 kom der postekspedition på Spodsbjerg Station. Spodsbjerg Station havde, som noget meget specielt, en hestetrukket postkasse, hvor postkassen var anbragt på den hestevogn. Hestevognen blev brugt til at flyttede det overfartsgods, som skulle med færgen mellem Spodsbjerg og Nakskov.

I Spodsbjerg blev der først anlagt et nordligt sidespor, ud til en lille grusgrav, hvor der hentedes materiale til Langelandsbanens opbygning og senere vedligeholdelse af banen. Da Grusgraven blev sløjfet i 1920, blev sporet nedlagt. For at hentede sand og grus blev et nyt sidespor til "Drejet" mod syd etableret og var to kilometer langt. Det nye sidespor blev i sommermånederne brugt til 'badetog', hvor vognene blev afsat på sporet og blev brugt som omklædningsrum for badegæsterne.

Det sydgående sidespor blev nedlagt og fjernet i løbet af 1950-1951, da denne grusgrav også var tømt for grus og sand og fordi havet var begyndt at "spise" af banetracéen. Arealet, hvor det sydgående sidespor lå, blev solgt til kystsikring for 10.000 kroner, hvorefter der blev bygget et dige på banetracéen.

Baneterrænet bestod af to vigespor, et kort spor mellem stationsbygningen og varehuset og kunne rumme et par godsvogne, samt et vigespor til den enkeltsporede remise. Ud for remisen lå der én lille drejeskiver, som var leveret af "De Forenede Jernstøberier" i København. Ud over varehuset, som lå syd for stationen, lå der kreaturfold og kreaturrampe nordøst for stationen.

Spodsbjerg Station lukkede sammen med Langelandsbanen den 29. september 1962 og blev efterfølgende solgt til Det Sydfynske Dampskibs Selskab (SFDS), der i 1996 blev overtaget af Scandlines.