Skrøbelev-Spodsbjerg - operatør: LB
Langelandsbanen: Fra Ambitiøse Planer til Historisk Nedlæggelse
Langelandsbanen kom med i den store jernbanelov af 27. maj 1908, men ønsket om en bane på Langeland var langt ældre. Allerede i 1884 fremsatte det Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ) et forslag om en tværbane mellem Rudkøbing og Spodsbjerg i form af en letbane eller sporvej. Ønsket om en egentlig jernbane blev først fremsat i 1891, men blev ikke til noget før det endelige forslag kom i 1906 – og det var dette forslag, der blev inkluderet i jernbaneloven.Planlægning og Opstart
Langelandsbanen var oprindeligt planlagt til at åbne den 15. september 1911, men mindre forsinkelser rykkede åbningen til den 1. oktober 1911. Banen åbnede dog endeligt den 4. oktober 1911.Langelands Avis den 31. august 1911: Fra Langelandsbanens Overdrev.
Langelandsbanen ventes aabnet for Drift den 1. oktober, ikke som almindeligt ventet, den 15. September. Dette er i hvert Fald nu Parolen, og vi vil da haabe, at det bliver uigenkaldeligt sidste Frist.
- Hele Personalet ved Rudkøbing Station er nu antaget. Foruden Stationsforstander og Overassistent er antaget Assistent Jørgensen fra Lemvig som Regnskabsassistent, og som Elever Rygaard-Petersen fra Nordfynske Bane og C. Hansen fra Skarø
Banens første station blev placeret i Rudkøbing, hvor der også blev etableret værksted og remise. Stationen skulle placeres tæt på havnen, hvilket krævede et omfattende jordarbejde, hvor store mængder jord blev fyldt på havne- og strandområderne.
Banens Rute og Forgreninger
Fra Rudkøbing gik banen mod øst gennem Rifbjerg og Møllemose trinbræt til Skrøbelev station. I Skrøbelev delte banen sig i to grene: én mod Spodsbjerg via Krogsbjerg station og én gren til Bagenkop station via en række små stationer og trinbrætter som Longelse, Snaremose, Illebølle og Vindeby. Banens sydlige gren førte gennem flere af Langelands små landsbyer, der havde stationer eller trinbrætter som Humble, Nørreballe, Tryggelev og Nordenbro.Isolering og Godstrafik
Langelandsbanen var i begyndelsen meget isoleret og havde ingen direkte forbindelse til andre jernbaner. Dette betød, at gods skulle omlades til skib ved transport over større afstande. I 1925 blev der dog indgået en aftale med staten, der gjorde det muligt at etablere nye færgelejer i Svendborg og Rudkøbing. Dette gjorde det muligt for jernbanefærgen D/F "Langeland" at blive sat i drift året efter. Færgen havde kapacitet til seks godsvogne eller 26 biler og fik stor betydning for Langelandsbanen. Særligt roetransport i perioden fra 1. oktober til 1. januar hvert år var vigtig, og færgen blev også brugt til specielle roeafgange.Eksport til Tyskland
Bagenkop station blev også et vigtigt knudepunkt for godsforsendelser, især til Kiel i Tyskland. Mælkeprodukter udgjorde en stor del af godstransporten, og store mængder fløde blev udskibet fra havnen i Bagenkop til det tyske marked. Denne eksport var en afgørende indtægtskilde for både banen og de lokale producenter.Banens Materiel
Ved åbningen af banen blev der indkøbt en svensk dampdrevet motorvogn fra Waggonfabriken Arlöf i Malmø. Vognen var baseret på en avanceret højtryksteknik, men viste sig hurtigt at være en uheldig konstruktion. Den blev kun anvendt som motorvogn i omkring fem år, hvorefter den blev ombygget til en almindelig personvogn og pakvogn. Motorvognen blev endeligt skrottet i 1954.Jernbanens Betydning og Nedlæggelse
Langelandsbanen spillede en vigtig rolle for transporten på øen, men på trods af dens betydning blev banen nedlagt den 29. september 1962, efter at der var blevet etableret en broforbindelse til Langeland. Særligt på den sydlige del af øen var der stor utilfredshed med nedlæggelsen, da busdriften, som skulle erstatte togdriften, ikke kunne konkurrere med banens transporttider. De snoede og dårlige veje på Langeland gjorde det vanskeligt for busserne at opretholde en effektiv service, og mange lokale indbyggere savnede jernbanen i mange år efter dens nedlæggelse.Langelandsbanen blev på trods af sin relativt korte levetid en central del af Langelands historie. Den betød meget for både gods- og persontransport på øen, og dens nedlæggelse markerede afslutningen på en æra. Med introduktionen af jernbanefærger og forbedret infrastruktur nåede banen sin storhedstid, men modernisering og brobyggeri gjorde den til sidst overflødig.
Selvom Langelandsbanen ikke længere eksisterer, lever den videre i erindringen hos dem, der oplevede dens storhedstid. Sporene af den gamle bane findes stadig i landskabet, og historien om banen er en vigtig del af den danske jernbanehistorie. Fra dens oprindelse i 1908-loven til dens nedlæggelse i 1962 er Langelandsbanen et eksempel på, hvordan infrastrukturprojekter kan forme lokalområder og deres udvikling.
