Nyborg-Odense-Middelfart - operatør: DSB, en artikel om Nyborg-Odense-Middelfart

Nyborg har i tidens løb har haft hele 4 statsbanestationer, hvor den første stammer fra åbningen af den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart den 8. september 1865. Nyborgs første Station lå lidt sydøst for Nyborg Borgs voldgrav, men upraktisk for havn og skibstrafik.

Da dampskibsbroen blev anlagt i 1871, blev Nyborgs første Station flyttet ved at nedrive bygningen og genopføre bygningen som Nyborgs anden Station af selv samme materialer og i samme stil ved den gamle havn. Under ned og genopbygget, var der midlertidigt kontor og venterum i "Gjæstgiver N. C. Husteds Pavillon". Pavillonen lå øst for den oprindelige Nyborg Station. N. C. Husteds Pavillonen blev nedrevet i 1889 efter at N. C. Husteds død. N. C. Husteds (Niels Christian Christensen Husted) var ejer af Hotel Postgaarden i Nyborg fra 1856 - 1874, og han lod Pavillonen opføre ved Nyborg Station da banen kom til Nyborg.

Ved den genopførte og nu Nyborgs anden Station, ved den gamle havn, opførtes et telegrafkontor for P&T, der drev postdampskibsruten Korsør-Nyborg frem til indsættelse af jernbanefærger på Storebælt i 1883. I 1877-1878 indrettedes ved telegrafkontoret et ventelokale for "Nyborg Dampskibsexpedition". Denne nedlagdes igen allerede i 1886 og blev, da Nyborgs tredje Station var ibrugtaget i 1891, omdannet til godsekspedition.

Nyborgs anden Station, var arkitektonisk en væsentligt smukkere stationsbygning end Nyborgs første Station, men blev igennem årene udsat for store ændringer. Først blev perrontaget fjernet og senere blev der indbygget et par garageporte på gadesiden. Den over hundrede år gamle bygning var igennem årene, blevet så ændret og medtaget at den i 1985 blev revet ned.

Nyborgs fjerde Station, som er den nuværende station, er fra 1997 og blev etableret ifm. bygningen af Storebæltsbroen.

Selv om Dronning Louises Jernbane (Den fynske hovedbane), blev anlagt i 1865, kom Hjulby station først til den 21. december 1904 som en krydsningsstation på strækningen.

Stationen blev nedsat til trinbrædt i 1960 og sidesporet blev nedlagt den 1. november 1970.

Den blev sammen med Marslev, Ullerslev og Langeskov helt nedlagt den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppe på de gamle stationer frem til 27. maj 1979.

I 1956 blev Hjulby Danmarks første fjernstyrede station på en dobbeltsporet bane.

Ullerslev blev etableret fra Nyborg-Odense-Middelfart banens åbning den 7. september 1865 og var af typen "stationsbygningerne på hierarkiets lavere trin - 4. klasse", som var udprægede typehuse, der blev opført over de samme tegninger. De fire stationer af 4. klasse, på Nyborg-Odense-Middelfart banen, blev anlagt ud for landsbyerne Ullerslev, Tommerup, Nørre Aaby og Aarup.

Til at forsyne lokomotiverne med vand og brændstof var der kuldepoter på endestationerne. I henhold til kontrakten skulle der være vandtårne i Nyborg, Odense og Middelfart – det vandtårn, som var planlagt for Middelfart Station, blev i stedet bygget i Strib – og derudover på én landstation øst, og to vest for Odense. Valget faldt på Ullerslev, Tommerup og Nørre Aaby.

På købstadsstationerne lå varehuset på samme side af sporet som stationsbygningen og havde egen indgang direkte fra vejen. På 4. klasses-stationerne skulle man derimod ind på stationsområdet for at nå varehuset, som lå over for stationsbygningen på den anden side af sporet, med undtagelse af Tommerup, hvor det lå på samme side.

At varehusene af 4. stationsklasse ikke var indrettet på samme praktiske måde som de større skyldtes en forventning om, at godsmængden på landstationerne ville være meget mindre end købstadsstationernes. Det var lidt af et fejlskøn. Godt nok var godsmængden mindre, men faktisk indgik der til Aarup og Tommerup henholdsvis 25.000 og 18.000 tons "almindeligt Fragtgods" i driftsåret 1866-1867.

Ullerslev Station havde i en lang årrække en vis betydning, hvor bl.a. udgik Kertemindes eneste dagvognsrute herfra. I tidens løb fik Ullerslev en del godstransporter, medens persontrafikken overgik til rutebiler.

Ullerslev Station blev nedsat til trinbræt med sidespor i 1973. Ullerslev Trinbræt blev under megen protest nedlagt sammen med Marslev, Langeskov og Hjulby Station den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppede på de gamle stationer frem til 27. maj 1979. Ullerslev sidespor ophørte med betjening i 1979. Ullerslev fortsatte dog som Teknisk station.

Sidesporet blev brugt frem til 1987 og blev officielt nedlagt i 1988.

Ullerslev Stationsbygning, der var tegnet af arkitekt Thomas Arboe, blev nedrevet i 1975.

I 1985 satte Langeskov Handelsstandsforening igen spørgsmålet om genåbning og vejunderføring ved Jernbanegade på dagsordenen, en diskussion som varede ved til omkring år 2000, hvor der bliver udarbejdet en rapport fra Trafikstyrelsen, som siger, at der ikke er plads til et togstop ved Langeskov.

Lokale kræfter i 2011 fik den daværende regering på bedre tanker og at de nødvendige bevillinger blev givet og den 2. marts 2015 kunne daværende trafikminister Magnus Heunicke og borgmester Hans Luunbjerg tage det første spadestik til anlæggelsen af Langeskovs nye trinbræt, som havde en placering cirka 300 meter vest for den tidligere Langeskov station.

Søndag den 4. oktober 2015 blev den nye station i Langeskov indviet, og det første tog fra Odense stoppede i Langeskov kl. 13.56 med transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt ombord.

Marslevs første station blev åbnet den 7. september 1865 sammen med den fynske hovedbane. Marslevs første station blev udskiftet med en ny og større station i 1908, hvor den fynske hovedbane blev dobbeltsporet.

Marslev første Station blev anlagt ca. 1½ km syd for Marslev og havde et beskedent opland på 36 gårde, 58 huse i selve byen og 12 gårde og 35 huse i stationens nærhed. (Bebyggelse 1861)

Marslev Station havde kun én etage. Selve bygningen bestod af en længebygning, hvor der i den vestlige ende var ventesal og billetkontor. Den østlige ende var indrettet til bolig for stationsforstanderen. Det er en planløsning, som også kendes fra mindre stationer på strækningen Korsør-Roskilde, hvor bygningerne dog havde separate indgange for personale og rejsende, mens der i Marslev kun var én hoveddør.

På Marslev Station fik hovedbygningen senere bygget et ekstra fag til, så der blev plads til en ventesal for 2. klasse og et dametoilet.

Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

I 1909 kort efter etablering af den nye station og det nye dobbeltspor på den fynske hovedbane var taget i brug, fik Marslev Station anlagt et langt privat sidespor til Raagelund Grusgrav. Sidesporet grene af fra hovedsporet ca. 600 meter vest for Marslev Station og gik i nordvestlig retning ca. 900 meter og næsten helt op til der hvor Rågelund Efterskole ligger i dag. Sidesporet gik på den østlige side af Vejrup å indtil skæring med Nyborgvej/Odensevej, hvor sidesporet krydsede Vejrup Å og fulgte åen på den vestlige side frem til grusgraven. I 1911 købte DSB sporet og nedlagde det i 1918.

Marslev station blev nedsat til trinbræt i 1973.

Marslev blev sammen med Langeskov, Ullerslev og Hjulby Stationer nedlagt den 22. maj 1977, da de lokale tog imellem Nyborg og Odense ophørte. Der var dog et morgentog fra Nyborg til Odense, som stoppede på de gamle stationer frem til 27. maj 1979.

Odense Banegård Center – Et Trafikalt Knudepunkt med Historiske Rødder

Odense Banegård Center er i dag et moderne transport- og oplevelsescenter, men dets rødder går tilbage til etableringen af den fynske hovedbane i 1865. Odense første banegård blev bygget for at understøtte togtrafikken mellem Nyborg og Middelfart og blev placeret nord for Kongens Have. Fra en ydmyg begyndelse til et moderne center, har Odenses banegård gennemgået flere ombygninger og moderniseringer, som har formet byens infrastruktur. Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Odense Første Banegård (1865-1914)

Den første banegård i Odense blev opført i 1865 og var designet af den berømte arkitekt N.P.C. Holsøe. Banegården var bygget i en enkel stil, men dens placering lige nord for Kongens Have skabte debat. Odense byråd ønskede at placere stationen længere mod øst, men lokalbefolkningen, ledet af prominente borgere som Lorenz Bierfreund og Wilhelm Petersen, vandt striden, og stationen blev placeret nærmere byens centrum. Dette skulle senere vise sig at være en strategisk placering, da byen voksede og infrastrukturen udviklede sig.

Den første banegård var i begyndelsen tilstrækkelig til byens behov, men med tiden blev den for lille. Dette skyldtes især tilføjelsen af flere jernbanelinjer, som Nordfynske Jernbane (1882) og Kertemindebanen (1900), samt den stigende mængde godstransport og passagerer. Der blev derfor planlagt en større udvidelse.

Udvidelsen i 1885

I 1885 blev den første store udvidelse af Odense Banegård gennemført. På dette tidspunkt var overbaneingeniør oberst W. A. Thulstrup og arkitekt Thomas Arboe ansvarlige for at tilføje flere bygningselementer, der passede til Holsøes oprindelige design. Udvidelsen omfattede blandt andet de karakteristiske tårne og spir, som gav banegården et mere monumentalt og markant udseende. Arkitekturen var inspireret af en blanding af maurisk og byzantinsk stil, hvilket adskilte Odense Banegård fra andre jernbanestationer i Danmark.

Fremkomsten af Odenses Anden Banegård (1914)

Trods udvidelsen i 1885 viste det sig, at den første banegård stadig ikke kunne imødekomme den stigende trafik. Behovet for en ny banegård blev endnu mere påtrængende med åbningen af Sydfynske Jernbane (1876) og flere privatbaner, som Nordvestfynske Jernbane (1911). Derfor blev der planlagt og opført en helt ny banegård i 1914. Den nye banegård blev placeret ca. 200 meter øst for den oprindelige station og var designet af arkitekt Heinrich Wenck i nybarok stil.

Odense anden banegård blev et vigtigt trafikalt knudepunkt for både tog, busser og rutebiler. Den nye banegård havde bedre kapacitet til at håndtere den voksende mængde af passagerer og godstransport og blev hurtigt et centralt element i byens infrastruktur. Den oprindelige banegård fortsatte dog som godsbanegård, men blev alvorligt beskadiget i en brand i 1955 og senere revet ned i 1957.

Planlægning af Odense Banegård Center (1995)

Efter mange år med stigende trafik og kaotiske forhold omkring den anden banegård i Odense, opstod der i 1980'erne et behov for en ny og moderne løsning. Byen voksede, og infrastrukturen skulle tilpasses for at håndtere den stigende mængde af både person- og godstransport. Dette førte til beslutningen om at bygge et helt nyt banegårdscenter, hvor også fragtcentralen blev flyttet ud til den nye Tietgen Park.

Den nye Odense Banegård Center blev færdiggjort og åbnet den 15. september 1995. Bygningen blev opført som et moderne center med flere funktioner, der imødekom byens behov for en effektiv og praktisk transportløsning. Centeret blev opført som en trefløjet bygning og placeret over jernbanesporene og bybusterminalen, hvilket gjorde det til et centralt knudepunkt for byens infrastruktur.

Odense Banegård Center i Dag

I dag er Odense Banegård Center et moderne og multifunktionelt transportcenter, der dagligt betjener omkring 25.000 gæster. Bygningen består af tre fløje, hvor den sydlige fløj langs Østre Stationsvej rummer Borgernes Hus, en 7-Eleven og flere butikker og spisesteder. Hovedbygningen strækker sig tværs over jernbanesporene og bybusterminalen og huser blandt andet Nordisk Film Biografer, DSB-billetsalg og flere restauranter som Det Grønne Køkken og Espresso House. Den nordlige fløj ved Dannebrogsgade fungerer som parkeringshus og indeholder FynBus' kundeservicecenter.

Banegården er også blevet et trafikalt knudepunkt for både tog, busser og letbanen, som blev etableret i 2022. Med seks spor (nummereret fra 3 til 8) og en central placering i byen betjener banegården både regionaltog og intercitytog til større byer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Hamborg.

Letbanen og Udvikling i Det 21. Århundrede

I 2022 åbnede Odense Letbane, som har en station placeret på Østre Stationsvej lige uden for Odense Banegård Center. Letbanen er en vigtig tilføjelse til Odenses kollektive transportnetværk og bidrager til at reducere biltrafikken i byens centrum. Letbanestationen består af to spor med hver sin perron og er blevet integreret i den øvrige infrastruktur omkring banegården.

Odense Banegård Center er ikke blot et trafikalt knudepunkt, men også et centralt mødested for byens borgere og besøgende. Centret tilbyder en bred vifte af faciliteter, herunder shopping, spisesteder, biografer og bibliotek. Det er også en central base for rejsende, der benytter både tog, busser og letbanen.

Fremtidens Banegård

Odense Banegård Center har vist sig at være en langtidsholdbar løsning på byens behov for et centralt transportcenter. Der er dog stadig planer om at forbedre infrastrukturen yderligere i fremtiden, herunder udvidelser af letbanen og forbedringer af de eksisterende transportforbindelser. Banegården vil fortsætte med at spille en vigtig rolle i udviklingen af Odense som en moderne og tilgængelig by.

Holmstrup første Holdeplads fra 1865 blev afviklet som station i 1890 da man byggede en større og mere tidssvarende station. At kalde den første station for en station er lige i overkanten da det var en lille simpel bygning og den havde da også betegnelsen holdeplads. Den fynske hovedbane fik ved anlæggelsen i 1865 i alt fem holdepladser. De fem holdepladser lå jævnt fordelt på strækningen mellem Odense og Middelfart ved Holmstrup, Skalbjerg, Bred, Ejby og Gelsted. På holdepladserne opførtes ventesalshuse med billetsalg, også kaldet "ekspeditionsbygninger".

Holmstrup Holdeplads lå fra starten på "fri bane" og der var ingen sidespor eller læssespor.

I 1973 blev Holmstrup anden station fra 1890 nedsat til trinbræt og den oprindelige stationsbygning blev nedrevet i juni 1976.

Pga. ringe trafik stod Skalbjerg, Bred, Holmstrup og Kavslunde trinbræt til at blive nedlagt i 2014. Ud over den rige trafik skyldes ønsket om lukning af stederne også den øgede godstrafik på strækningen at med standsningerne på et trinbræt uden mulighed for overhaling – så er strækningen nået til et mætningspunkt i trafikken.

Store lokale protester har udskudt denne nedlæggelse først med et år og siden på "ubestemt tid".

Fremtiden for Holmstrup Trinbræt er stadig i det uvisse.

På Vestfyn vil betjeningen i 2022 være at Tommerup, Aarup, Gelsted, Ejby og Nørre Aaby har timebetjening mens Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde har tog ca. hver anden time.

Holmstrup daglige påstigninger pr. dag med faktiske tal fra 2015 og estimerede tal for 2022, 2027 0g 2032:
2015: 50
2022: 50
2027: 70
2032: 70

Holmstrup årlige påstigninger med faktiske tal fra 2015 og estimerede tal for 2022, 2027 0g 2032:
2015: 11.000
2022: 12.000
2027: 17.000
2032: 17.000

Tommerups første stationsbygning fra 1865 blev i 1884 omdannet til funktionærboliger, da Tommerup station nummer 2 blev bygget. Tommerups nuværende station er tegnet af arkitekt Thomas Arboe og blev bygget tre-delt. Mod vest lå 2. kl. ventesal. Mod øst lå 3. kl. ventesal og restaurant. I midten fandtes rejsegodsekspedition, postkontor, stationskontor og forhal. På første sal boede stationsforstanderen og ansatte ved banen og postvæsenet.

Fra den 31. maj 1884 til den 21. maj 1966 (godstrafik forekom helt op i 1980'erne) var Tommerup Station endestation for Assensbanen, der gik fra Tommerup til Assens.

Tommerup station blev fredet i 1992.

I 1960 blev Skalbjergs anden station fra 1908/1909 nedsat til trinbræt.

Pga. ringe trafik stod Skalbjerg, Bred, Holmstrup og Kavslunde trinbræt til at blive nedlagt i 1914. Ud over den rige trafik skyldes ønsket om lukning af stederne også den øgede godstrafik på strækningen og med standsningerne på et trinbræt uden mulighed for overhaling – så er strækningen nået til et mætningspunkt i trafikken.

Store lokale protester har udskudt denne nedlæggelse først med et år og siden på "ubestemt tid".

Med køreplanskifte i december 2019 blev køreplanen endnu engang reduceret, da den sidste afgang fra Odense er blevet nedlagt. Selvom der "kun" er tale om én afgang, betyder det for Skalbjerg trinbræt en forringelse i afgange fra Odense med 10%. Derudover er der tale om den sidste afgang kl. 00.16, hvilket betyder at det ikke længere bliver muligt at komme til/fra Skalbjerg efter kl. 23.06. Hverken på hverdage eller i weekend.

Fremtiden for Skalbjerg Trinbræt er stadig i det uvisse.

I 1978 blev Bred anden station fra 1908 nedsat til trinbræt og den oprindelige stationsbygning nedrevet.

Pga. ringe trafik stod Skalbjerg, Bred, Holmstrup og Kavslunde trinbræt til at blive nedlagt i 1914. Ud over den rige trafik skyldes ønsket om lukning af stederne også den øgede godstrafik på strækningen at med standsningerne på et trinbræt uden mulighed for overhaling – så er strækningen nået til et mætningspunkt i trafikken.

Store lokale protester har udskudt denne nedlæggelse først med et år og siden på "ubestemt tid".

Fremtiden for Bred Trinbræt er stadig i det uvisse.

Aarup Station åbnede sammen med den fynske hovedbane den 7. september 1865. Aarup Station var af standardtypen af 4. klasse og lå ved anlæggelsen på en bar mark. Inden for de første par år blev der bygget fire bygninger tæt op ad stationen, blandt andet to købmandsgårde og et gæstgiveri.

Over for stationsbygningen, på modsatte side af sporet, lå varehus og kvægfold med kampestensrampe. Aarup Station blev med tiden udvidet med et nyt indgangsparti, et ekstra bygningsfag i her ende og en tilbygning i én etage i den østlige enden af stationsbygningen.

Frem til 1950'erne hørte Aarup Station til bland de bedste stationer på Fyn, da den lå med et godt blandet opland, hvor der både var industri og store gårde i nærheden.

Aarup var sammen med Stenløse de første stationer, som tog Almex billetautomaten på prøve i marts 1964.

I 1971 nedrykkede Aarup Station til billetsalgssted med sidespor og stykgodsindlevering, der året efter kun omfatte ekspresgods. I 1975 udvide DSB til at det omfattede mere end ekspresgods, hvor der igen åbnedes for almindeligt stykgods. I starten af 1980'erne ophørte både billetsalget og stykgodsekspeditionen.

I 1991 blev Aarup stationsbygning nedrevet for at give plads til et større kommunalt byggeri og projekt. Den 25. februar 1995 blev Aarups nye station taget i brug, som den første kommunalt ejede station i Danmark, her var der billetsalg frem til 2003.

Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Åby Station (1909, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck.

Den fynske hovedbane fik ved anlæggelsen i 1865 i alt fem holdepladser. De fem holdepladser lå jævnt fordelt på strækningen mellem Odense og Middelfart ved Holmstrup, Skalbjerg, Bred, Ejby og Gelsted. På holdepladserne opførtes ventesalshuse med billetsalg, også kaldet "ekspeditionsbygninger".

Ejby Holdepladsen var fra starten kombineret billetsalg, stykgodsekspedition og vogterbolig.

Ejby Holdepladsen fik i 1866 et privat sidespor for til brug for 'Eiby Teglværk', men det privat sidespor blev nedlagt igen i 1871. I 1868 fik Ejby Holdepladsen et offentligt sidespor, og da trafikken var større her end i Bred, fik Ejby en ny stationsbygning omkring 1890.

Nørre Aaby blev etableret fra banens åbning i 1865 og var af typen "stationsbygningerne på hierarkiets lavere trin - 4. klasse", som var udprægede typehuse, der blev opført over de samme tegninger. De fire stationer af 4. klasse, på Nyborg-Odense-Middelfart banen, blev anlagt ud for landsbyerne Ullerslev, Tommerup, Nørre Aaby og Aarup.

Til at forsyne lokomotiverne med vand og brændsel var der kuldepoter på endestationerne. I henhold til kontrakten skulle der være vandtårne i Nyborg, Odense og Middelfart – det vandtårn, som var planlagt for Middelfart Station, blev i stedet bygget i Strib – og derudover på én landstation øst, og to vest for Odense. Valget faldt på Ullerslev, Tommerup og Nørre Aaby.

På købstadsstationerne lå varehuset på samme side af sporet som stationsbygningen og havde egen indgang direkte fra vejen. På 4. klasses-stationerne skulle man derimod ind på stationsområdet for at nå varehuset, som lå over for stationsbygningen på den anden side af sporet, med undtagelse af Tommerup, hvor det lå på samme side.

At varehusene af 4. stationsklasse ikke var indrettet på samme praktiske måde som de større skyldtes en forventning om, at godsmængden på landstationerne ville være meget mindre end købstadsstationerne. Det var lidt af et fejlskøn. Godt nok var godsmængden mindre, men faktisk indgik der til Aarup og Tommerup henholdsvis 25.000 og 18.000 tons "almindelig" Fragtgods i driftsåret 1866-1867.

Der var et løbende behov for at udvide af stationerne og Nørre Aabys fik tilbygget sidefløje i to etager, som til gengæld var smalle og halvt så brede som resten af bygningen.

Engang før 1880 nedlagdes Nørre Aabys vandtårnfunktion, og vandbeholderen overførtes til Aarup Station.

Den fynske hovedbane fik i 1908/09 nye stationer: Bred Station (1908, nedrevet 1978), Nørre Aaby Station (1910, fredet), Gelsted Station, Skalbjerg Station og Marslev Station. Disse stationer var tegnet af arkitekt Heinrich Wenck. I Nørre Aaby blev den gamle Nørre Aaby Station omdannet til posthus og den nye station blev placeret 200 meter vest for.

Nyborg-Odense-Middelfart banen åbnede den 7. september 1865, men det var uden standsningssted i Kauslunde (med u før 1938). Først i 1877 blev der oprettet billetsalgssted i ledvogterhus nummer 41.

I 1899 blev der bygget en ny ekspeditionsbygning og Kauslunde blev ophøjet til Holdeplads med sidespor. Ved denne lejlighed blev ekspeditionen udvidedet med stykgods- og læssesporsekspedition.

Da DSB i 1922 nedlagde holdepladsbegrebet, blev Kauslunde ophøjet til station, men Kauslunde fik kun et beskedent trafikgrundlag og især op igennem de svære 1950'ere og 1960'ere gik det tilbage for Kauslunde.

I starten af 1973 blev Kavslunde nedsat til billetsalgssted med sidespor og kort efter i juni 1973 nedsat til trinbræt. Kavslunde Station blev nedrevet i 1989.

Den nuværende Middelfart station blev taget i brug i 1935 ved åbningen af Lillebæltsbroen, hvor banen fik sin nuværende linjeføring. Inden da var overfarten fra den fynske hovedbane via færgelejet i Strib. Middelfarts forrige station ligger stadig for enden af Gl. Banegaardsvej - på Industrivej 3.

Samtidigt med at Lillebæltsbroen åbnede den 15. maj 1935, åbnede "Restaurant Broen", som lå på Middelfartsiden helt henne ved Lillebæltsbroen fæste. Det var DSB, der ejede restauranten, og fra restauranten var der en enestående udsigt ud over Lillebælt. For at sikre let adgang til restauranten åbnede DSB "Broen Trinbræt" ud for restauranten. Sikkerhedsmæssigt havde DSB en politik om, ikke at oprette et trinbræt ved en dobbeltsporet bane, da man gerne ville undgå at folk gik over sporene. Ved Broen Trinbræt blev det løst ved, at det nordlige trinbræt ved sporet mod Jylland fik bygget en gangtunnel ind under broen. Gangtunnellen eksisterer stadig, men er aflåst med en gitterlåge i dag.

Restaurant Broens træbygningen var på ingen måde var en arkitektonisk skønhed, men Restaurant Broen blev fra starten alligevel en stor succes. Folk kom både med tog, bil eller "gåben" op til broen for at nyde den udsøgte udsigten fra restauranten og der var meget liv på de varme forårs- og sommerdage.

Med tiden blev der bygget benzintanke og flere restaurationer langs Brovejen, hvilket øgede konkurrencen med Restaurant Broens. F.eks. få hundrede meter ind mod Middelfart kom der en Gulf benzintank med restaurant, efter ca. 1,3 km et ishus (i dag Skovgrillen) og efter ca. 1,5 km cafeteriet. Trafikken til Restaurant Broen, var dog betydelig frem til åbningen af den nye Lillebæltsbro den 21. oktober 1970. Med åbningen af den nye bro, forsvandt det stor kundegrundlag næsten fra til dag og Restaurant Broen lukkede i 1973 Restaurant Broen stod tom frem til nedrivelsen i 1979.

Broen Trinbræt lukkede i 1971 og blev fjernet i 1975.

I dag er der på den plads, hvor Restaurant Broen lå, plancher som fortæller om byggeriet af Lillebæltsbroen i 1930'erne. Lidt længere inde ad Brovejen ind mod Middelfart, ligger stadig bygningen, der husede Gulf benzintanken med restaurant, og fortsætter man kommer man til Skovgrillen og det gamle cafeteria. Området i dag, er det Skovgrillen, som er det store udflugtssted, hvor der om sommeren er fyldt med biler og mange motorcykler. Skovgrillen siger selv at de er det sted der sælger flest is i Danmark.