Svendborgbanen, Odense-Svendborg Jernbane - operatør: GoCollective (Oprindelig: SFJ)

Svendborgbanen: Odense-Svendborg Jernbane

Svendborgbanen, der forbinder Odense med Svendborg, blev anlagt som den første privatbane på Fyn og den første sidebane til statsbanen mellem Nyborg og Middelfart. Banen blev indviet den 12. juli 1876 og har siden spillet en central rolle i transporten på Sydfyn.

Lovgrundlaget for anlægget af banen blev givet den 23. maj 1873, og året efter blev koncessionen overdraget til Det Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ). Banen blev anlagt for at forbedre transportmulighederne mellem Odense og Svendborg, herunder forbindelsen til Svendborg Havn. Staten havde ikke økonomiske ressourcer til at investere i flere jernbaner på dette tidspunkt, hvilket var en af årsagerne til, at Svendborgbanen blev anlagt som en privatbane.

Byggeriet af banen krævede betydelige investeringer og omfattende jordarbejde. Den første prøvekørsel fandt sted den 5. juli 1876, og få dage senere, den 10. juli, blev banen officielt indviet med en festlig ceremoni.

Banens udvikling og drift

Efter åbningen oplevede Svendborgbanen en stigende trafik af både passagerer og gods. Gennem 1920'erne og 1930'erne voksede både antallet af rejsende og mængden af transporteret gods betydeligt. Dette skyldtes blandt andet en øget industrialisering i området og en stigende efterspørgsel efter effektive transportløsninger.

Dog medførte 1. verdenskrigs økonomiske konsekvenser samt den stigende popularitet af biler og busser nye udfordringer for banen. For at reducere driftsomkostningerne indsatte SFJ i 1926 den første motorvogn, og flere motoriserede vogne blev løbende indført. SFJ begyndte også at overtage busruter på Sydfyn i et forsøg på at forbedre økonomien.

Anden verdenskrig forsinkede planerne om en statsovertagelse af banen, som først fandt sted den 1. april 1949, hvor DSB overtog driften.

Odense Sydbanegård og ændringer i infrastrukturen

Fra åbningen i 1876 og frem til 22. maj 1954 var Odense Sydbanegård, også kendt som Odense S eller Odense SFJ, banens primære station i Odense. Stationen lå på Vestre Stationsvej 5, men efter 1954 blev trafikken flyttet til Odense Hovedbanegård på Østre Stationsvej.

Den oprindelige stationsbygning, tegnet af H.A.W. Haugsted i renæssancestil, blev taget i brug som rutebilstation den 8. december 1954. Bygningen fungerede som rutebilstation frem til 1978, hvorefter den blev overtaget af Fyns Almennyttige Boligselskab.

I 1911 blev stationen udvidet med sidefløje tegnet af J. Vilhelm Petersen, hvilket afspejlede den voksende betydning af banen i regionens transportstruktur.

Renovering og modernisering

Svendborgbanen har gennemgået flere omfattende renoveringer for at sikre en mere stabil drift og øge kapaciteten.

Mellem 2003 og 2009 blev der udført en række moderniseringsarbejder:

• Fra maj til juni 2003 blev spor og sveller udskiftet, tekniske anlæg blev forbedret, og nogle overkørsler blev nedlagt. Der blev også anlagt et ekstra spor i Odense ved rutebilstationen.
• Fra august til september 2003 blev 25 km skinner lagt, 20.000 nye sveller installeret, og 15.000 m³ skærver renset mellem Stenstrup og Årslev.
• I 2004 blev der indført gratiskørsel på banen i januar som kompensation for de mange forsinkelser i 2003.
• I 2005 blev signalerne repareret eller udskiftet, skinnerne slebet og yderligere moderniseringer gennemført.
• I 2007 blev der under forberedelserne til sporrenovering ved Svendborg Station fundet rester af et middelalderligt katolsk kloster, hvilket førte til forsinkelser og midlertidige ændringer i togdriften.
• Fra maj til august 2009 blev de sidste dele af banen renoveret, herunder strækningerne Svendborg-Stenstrup og Årslev-Odense. Samlet set blev 27 km spor udskiftet, 13 broer vedligeholdt, ni overskæringer ombygget, og to sporskifter fornyet.

Som følge af renoveringerne kunne hastigheden på banen øges fra 100 til 120 km/t, hvilket muliggjorde halvtimesdrift mellem Odense og Svendborg.

Skiftende operatører og nutidig drift

Den 13. december 2020 overtog Arriva driften af Svendborgbanen. Banen er en vigtig regional forbindelse, og der kører i dag to tog i timen i dagtimerne mellem Odense og Svendborg, mens der i aftentimerne kører ét tog i timen.

Mellem Odense og Ringe kører der desuden et tog i timen, der standser ved alle stationer. Dette sikrer en fleksibel transportløsning for både pendlere og rejsende på Fyn.

Driftsproblemer og passageroplevelser

Svendborgbanen har i perioder været præget af uregelmæssigheder i driften. Forsinkelser og aflysninger har skabt problemer for passagererne, og der har været rapporter om overfyldte tog, der har ført til besvimelser og angstanfald blandt rejsende.

I 2016 var den gennemsnitlige kunderettidighed (andelen af passagerer, der ankom mindre end tre minutter forsinket) på 86,9 % i perioden januar-oktober.

På trods af disse udfordringer har investeringer i infrastruktur og moderniseringer bidraget til at stabilisere togdriften og forbedre passageroplevelsen.

Svendborgbanens betydning

Svendborgbanen er en af de vigtigste jernbaneforbindelser på Fyn. Gennem sin lange historie har den været med til at binde regionen sammen og understøtte både person- og godstransport.

Med løbende moderniseringer og forbedringer har banen formået at forblive en central transportåre i Fyns infrastruktur. Den fortsatte investering i banen vil være afgørende for at sikre en stabil og effektiv togdrift i fremtiden.

Odense Banegård Center – Et Trafikalt Knudepunkt med Historiske Rødder

Odense Banegård Center er i dag et moderne transport- og oplevelsescenter, men dets rødder går tilbage til etableringen af den fynske hovedbane i 1865. Odense første banegård blev bygget for at understøtte togtrafikken mellem Nyborg og Middelfart og blev placeret nord for Kongens Have. Fra en ydmyg begyndelse til et moderne center, har Odenses banegård gennemgået flere ombygninger og moderniseringer, som har formet byens infrastruktur. Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Odense Første Banegård (1865-1914)

Den første banegård i Odense blev opført i 1865 og var designet af den berømte arkitekt N.P.C. Holsøe. Banegården var bygget i en enkel stil, men dens placering lige nord for Kongens Have skabte debat. Odense byråd ønskede at placere stationen længere mod øst, men lokalbefolkningen, ledet af prominente borgere som Lorenz Bierfreund og Wilhelm Petersen, vandt striden, og stationen blev placeret nærmere byens centrum. Dette skulle senere vise sig at være en strategisk placering, da byen voksede og infrastrukturen udviklede sig.

Den første banegård var i begyndelsen tilstrækkelig til byens behov, men med tiden blev den for lille. Dette skyldtes især tilføjelsen af flere jernbanelinjer, som Nordfynske Jernbane (1882) og Kertemindebanen (1900), samt den stigende mængde godstransport og passagerer. Der blev derfor planlagt en større udvidelse.

Udvidelsen i 1885

I 1885 blev den første store udvidelse af Odense Banegård gennemført. På dette tidspunkt var overbaneingeniør oberst W. A. Thulstrup og arkitekt Thomas Arboe ansvarlige for at tilføje flere bygningselementer, der passede til Holsøes oprindelige design. Udvidelsen omfattede blandt andet de karakteristiske tårne og spir, som gav banegården et mere monumentalt og markant udseende. Arkitekturen var inspireret af en blanding af maurisk og byzantinsk stil, hvilket adskilte Odense Banegård fra andre jernbanestationer i Danmark.

Fremkomsten af Odenses Anden Banegård (1914)

Trods udvidelsen i 1885 viste det sig, at den første banegård stadig ikke kunne imødekomme den stigende trafik. Behovet for en ny banegård blev endnu mere påtrængende med åbningen af Sydfynske Jernbane (1876) og flere privatbaner, som Nordvestfynske Jernbane (1911). Derfor blev der planlagt og opført en helt ny banegård i 1914. Den nye banegård blev placeret ca. 200 meter øst for den oprindelige station og var designet af arkitekt Heinrich Wenck i nybarok stil.

Odense anden banegård blev et vigtigt trafikalt knudepunkt for både tog, busser og rutebiler. Den nye banegård havde bedre kapacitet til at håndtere den voksende mængde af passagerer og godstransport og blev hurtigt et centralt element i byens infrastruktur. Den oprindelige banegård fortsatte dog som godsbanegård, men blev alvorligt beskadiget i en brand i 1955 og senere revet ned i 1957.

Planlægning af Odense Banegård Center (1995)

Efter mange år med stigende trafik og kaotiske forhold omkring den anden banegård i Odense, opstod der i 1980'erne et behov for en ny og moderne løsning. Byen voksede, og infrastrukturen skulle tilpasses for at håndtere den stigende mængde af både person- og godstransport. Dette førte til beslutningen om at bygge et helt nyt banegårdscenter, hvor også fragtcentralen blev flyttet ud til den nye Tietgen Park.

Den nye Odense Banegård Center blev færdiggjort og åbnet den 15. september 1995. Bygningen blev opført som et moderne center med flere funktioner, der imødekom byens behov for en effektiv og praktisk transportløsning. Centeret blev opført som en trefløjet bygning og placeret over jernbanesporene og bybusterminalen, hvilket gjorde det til et centralt knudepunkt for byens infrastruktur.

Odense Banegård Center i Dag

I dag er Odense Banegård Center et moderne og multifunktionelt transportcenter, der dagligt betjener omkring 25.000 gæster. Bygningen består af tre fløje, hvor den sydlige fløj langs Østre Stationsvej rummer Borgernes Hus, en 7-Eleven og flere butikker og spisesteder. Hovedbygningen strækker sig tværs over jernbanesporene og bybusterminalen og huser blandt andet Nordisk Film Biografer, DSB-billetsalg og flere restauranter som Det Grønne Køkken og Espresso House. Den nordlige fløj ved Dannebrogsgade fungerer som parkeringshus og indeholder FynBus' kundeservicecenter.

Banegården er også blevet et trafikalt knudepunkt for både tog, busser og letbanen, som blev etableret i 2022. Med seks spor (nummereret fra 3 til 8) og en central placering i byen betjener banegården både regionaltog og intercitytog til større byer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Hamborg.

Letbanen og Udvikling i Det 21. Århundrede

I 2022 åbnede Odense Letbane, som har en station placeret på Østre Stationsvej lige uden for Odense Banegård Center. Letbanen er en vigtig tilføjelse til Odenses kollektive transportnetværk og bidrager til at reducere biltrafikken i byens centrum. Letbanestationen består af to spor med hver sin perron og er blevet integreret i den øvrige infrastruktur omkring banegården.

Odense Banegård Center er ikke blot et trafikalt knudepunkt, men også et centralt mødested for byens borgere og besøgende. Centret tilbyder en bred vifte af faciliteter, herunder shopping, spisesteder, biografer og bibliotek. Det er også en central base for rejsende, der benytter både tog, busser og letbanen.

Fremtidens Banegård

Odense Banegård Center har vist sig at være en langtidsholdbar løsning på byens behov for et centralt transportcenter. Der er dog stadig planer om at forbedre infrastrukturen yderligere i fremtiden, herunder udvidelser af letbanen og forbedringer af de eksisterende transportforbindelser. Banegården vil fortsætte med at spille en vigtig rolle i udviklingen af Odense som en moderne og tilgængelig by.

Odense sydbanegård åbnede den 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (den 3. oktober 1906 - den 22. maj 1954).

Odense sydbanegård blev nedlagt den 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.

Ønsket om et trinbræt ved Odense Universitetshospital

Odense Sygehus Trinbræt er beliggende ved Kløvermosevej, lidt syd for Odense Centrum, direkte over for Odense Universitetshospital (OUH). Der er etableret en gangbro mellem trinbrættet og hospitalet, hvilket sikrer let adgang for patienter, besøgende og ansatte.

Ønsket om et trinbræt ved sygehuset opstod allerede i april 1978, da Odense magistrats 5. afdeling rettede henvendelse til DSB's daværende generaldirektør Povl Hjelt. Formålet var at forbedre den kollektive transport til sygehuset, der med sin centrale placering i byen var et vigtigt knudepunkt for sundhedsvæsenet på Fyn.

Efter mange overvejelser omkring den optimale placering blev det besluttet, at trinbrættet skulle etableres på det gamle Svendborgbanen spor. Dette valg blev truffet, fordi Svendborgbanen tidligere var blevet flyttet over på det nedlagte Faaborgbanens spor, hvilket efterlod et ubrugt jernbaneareal, der kunne benyttes til det nye trinbræt.

Svendborgbanen og Faaborgbanen – Sporændringer og Godstransport

Indtil 1954 havde Svendborgbanen og Faaborgbanen hver sit eget spor ind mod Odense Sydbanegård, også kendt som Sydbanegården. Dette var stationen, hvor de sydfynske privatbaner havde deres udgangspunkt.

I 1954 blev Svendborgbanens spor flyttet over på Faaborgbanens tidligere tracé, hvilket frigjorde det gamle Svendborgbanespor. Dette spor blev derefter anvendt til godstransport til Odense Sukkerkogeri, der i årtier var en væsentlig industri i byen.

Midt i 1960'erne begyndte de fynske privatbaner at lukke, og samtidig faldt godstransporten med jernbane markant.

I 1970 ophørte produktionen af råsukker på Odense Sukkerkogeri, og fabrikken blev i stedet et sukkerekspedition-, pakkeri- og lagerområde for blandt andet Assens Sukkerfabrik. Dette betød, at jernbanegodset til området forsvandt, og det tidligere godsspor mistede sin betydning.

Dette skabte en oplagt mulighed for at anvende det gamle Svendborgbanespor til at etablere Odense Sygehus Trinbræt, hvilket blev realiseret i 1981.

Tidligere Sporindføring til Sydbanegården

Området, hvor Odense Sygehus Trinbræt i dag ligger, har en længere jernbanehistorie. Frem til begyndelsen af 1950'erne var der en anden sporindføring til Odense Sydbanegård, hvor både Svendborgbanen og Faaborgbanen havde deres egne sporforbindelser.

Sydbanegården fungerede som en central station for de sydfynske jernbaner, men efterhånden som jernbanestrukturen i Odense blev ændret, mistede den sin oprindelige funktion.

Placeringen af Odense Sygehus Trinbræt på denne historiske strækning har derfor en naturlig sammenhæng med den tidligere infrastruktur, som gennem mange år har været en del af Odenses jernbanenet.

Trinbrættets Rolle i Den Moderne Jernbanetrafik

Odense Sygehus Trinbræt er i dag en af de mest trafikerede stationer på Svendborgbanen. Dette skyldes primært den tætte forbindelse til Odense Universitetshospital, som er Fyns største sygehus og et vigtigt behandlingscenter for hele regionen.

Trinbrættet benyttes dagligt af:

• Patienter og pårørende, der skal til behandling eller besøg
• Ansatte på Odense Universitetshospital, der pendler til og fra arbejde
• Studerende og forskere, da hospitalet også huser undervisning og forskning
• Besøgende til Odense Dyrskueplads, som ligger tæt på trinbrættet
• Togpassagerer til Odense Zoo, som også har let adgang fra trinbrættet

Togruter og Frekvens

Odense Sygehus Trinbræt har en hyppig togdrift, der sikrer gode forbindelser til resten af Fyn og Sydjylland.

Fra mandag til lørdag i dagtimerne afgår der:

• Tre tog i timen til Odense
• Tre tog i timen til Ringe
• To tog i timen til Svendborg

Om aftenen og om søndagen reduceres antallet af afgange med én færre afgang til hver destination.

Denne høje frekvens gør trinbrættet til en effektiv pendlerstation, der letter adgangen til sygehuset og reducerer behovet for biltransport i området.

Odense Sygehus Trinbræt som En Del af Odenses Infrastruktur

Odense Sygehus Trinbræt er et godt eksempel på en moderne jernbanestations funktion i en storby, hvor det primært er lokal passagertransport, der driver behovet for stationen.

Dets strategiske placering ved sygehuset, dyrskuepladsen og zoologisk have betyder, at stationen betjener et bredt spektrum af passagerer og sikrer en miljøvenlig transportløsning i Odense.

Med sin centrale rolle i jernbanenettet har Odense Sygehus Trinbræt udviklet sig fra at være en simpel stationsløsning på en nedlagt godsbane til at blive en vigtig station på Svendborgbanen.

Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.

I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.

Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.

Den oprindelige Hjallese station er revet ned i juli 2002. Stationen blev erstattet af et trinbræt.

Højby Stationsbygning blev revet ned juni 2002, og Højby er i dag trinbræt.

Stifteren af Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen, har været assistent på Årslev station fra 1917 til 1918.

Pederstrup Station er i dag trinbræt på Svendborgbanen. Den oprindelige station blev revet ned i 2002.

Ringe Station har været en stor og vigtig station for 3 baner.:
Odense-Svendborg, åbnet 12. juli 1876
Ringe-Faaborg RFJ (29,4 km), åbnet 1. april 1882 -
Ringe-Nyborg RNJ (26,4 km), åbnet 1. september 1897

Ringe-Nyborg og Ringe-Faaborg banerne bliver nedlagt 27. maj 1962, men en beskeden mængde godstrafik fortsætter mellem Ringe-Faaborg indtil 1987 og nogle år længere mellem Ringe-Korinth.

Rudme Station skulle oprindelig have heddet Volstrup efter den nærliggende by, men navnet blev ændret kort før Svendborgbanens åbning.

Stationsbygningen fra 1876 blev revet ned i 2002, og Rudme er i dag trinbræt.

Kværndrup station er i dag nedsat til trinbræt.

Stenstrup blev nedsat til trinbræt i 2004. Den oprindelige station blev revet ned august 2006.

Stenstrup Syd trinbræt åbende i 1883 som sidespor i Stenstrup for godstransport til de nærtliggende teglværker.

Den 15. maj 1928 åbnede stationen for passagertransport, men først i 1929 opførte man en ventesal til trinbrættet. Denne ventesal stod frem til år 2000, hvor den blev revet ned.

Sidesporret blev nedlagt den 15. december 1969.

Kirkeby Station blev bekostet af kammerherre Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn fra godset Hvidkilde i 1881. I starten var det en meget sparsommelig bygning med læsseplads for Kirkebyskovens skovproduktion.

Medens stationens persontrafik aldrig blev særlig stor, fik gode godstransporter SFJ til at bygge en ny og mere funktionel station i 1907 og den oprindelige station blev ved samme lejlighed nedrevet.

Stationen blev nedlagt den 29. juni 1965, som station, men enkelte toge standsede her frem til den 1. juni 1969, hvor stationen ophørte permanent.

Opførelsen af Svendborg Station og Svendborgbanens Anlæg

Svendborg Station blev opført som en del af Svendborgbanen, der forbinder Svendborg med Odense. Banen blev officielt indviet den 12. juli 1876, hvilket markerede en væsentlig forbedring af infrastrukturen for byen og dens opland.

I 1870 havde Svendborg en befolkning på 6.421 indbyggere og var på det tidspunkt Danmarks tiendestørste by uden en jernbaneforbindelse. Byens vigtigste transportknudepunkt var stadig havnen, hvor der i 1866 blev etableret faste færgeruter mellem Svendborg, Rudkøbing og Marstal. Fra 1868 blev ruten udvidet til også at inkludere Nyborg, mens der fra Lundeborg var forbindelse til Korsør via Nyborg.

Svendborgs daværende byfoged og borgmester, Christian V. Jessen, spillede en vigtig rolle i byens udvikling. Han var en fremsynet og dynamisk leder, som arbejdede for at forbedre infrastrukturen. Under hans ledelse blev havnen udvidet i 1854, et gasværk blev anlagt i 1856, og en telegrafforbindelse til Nyborg blev etableret i 1857.

Anlægget af jernbanen krævede væsentlige ændringer i byens infrastruktur. Brogade og Skattergade måtte gennembrydes, og Klosterplads blev ryddet for de tilbageværende middelalderbygninger, herunder Klostergården og et gammelt hospital. Byens borgerskole, som lå delvist på Klosterkirkens grund, måtte også fjernes.

Ejendomme langs Nyhavn og Klostergården mistede deres adgang til Svendborgsund, og der blev udbetalt 195.722 rigsdaler i erstatning til ejere, der mistede deres jord og ejendomme.

Opførelsen af Stationsbygningen

I 1874 blev der stiftet et selskab, der fik koncession til at drive jernbanen mellem Odense og Svendborg. Projektet blev godkendt af Kong Christian IX, og den 16. september 1875 blev rejsegildet på Svendborg Stations bygning afholdt.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekt N.P.C. Holsøe, der var kendt for sine mange jernbanebygninger rundt om i landet. Byggeriet endte med en samlet pris på 60.000 kr.

Svendborg Station blev officielt indviet sammen med den nye jernbane den 10. juli 1876. Hele anlægget, inklusive spor, broer og stationsbygninger langs strækningen, kostede i alt ca. 2,8 millioner kroner.

Udvidelser og Tilslutning til Nye Jernbaner

Svendborg Station var oprindeligt kun forbundet til Svendborgbanen, men med tiden blev den et vigtigt jernbaneknudepunkt på Sydfyn. I 1916 blev Faaborgbanen tilsluttet Svendborg Station, hvilket krævede en udvidelse af stationsbygningen. Den oprindelige station blev suppleret med en nordfløj, tegnet af den berømte arkitekt Heinrich Wenck, der også stod bag Københavns Hovedbanegård.

Ud over Svendborgbanen servicerede stationen også følgende baner:

• Svendborg-Nyborgbanen (1. juni 1897 – 30. maj 1964)
• Svendborg-Faaborgbanen (25. november 1916 – 22. maj 1954)
• Jernbanegods med færgen til Ærøskøbing (17. juli 1931 – 1995)

Svendborg-Nyborgbanen forbandt de to vigtigste byer på det østlige Fyn, men blev nedlagt i 1964 på grund af faldende passagertal.

Faaborgbanen var en vigtig forbindelse mellem de sydfynske byer, men blev lukket allerede i 1954, da privatbilismen begyndte at tage over som den foretrukne transportform.

Jernbanegods blev sejlet fra Svendborg til Ærøskøbing fra 1931 og helt frem til 1995, hvor den sidste godstransport på denne rute ophørte.

Statsbanernes Overtagelse og Modernisering

Den 1. april 1949 overtog DSB driften af Odense-Svendborgbanen. Dette skete som led i en landsdækkende omlægning, hvor private baner enten blev nedlagt eller integreret i DSB's netværk.

Overtagelsen førte til en modernisering af banen, og i 1950'erne og 1960'erne blev der investeret i nyt materiel og bedre signalanlæg. På trods af disse forbedringer oplevede banen, som mange andre lokalbaner, et fald i passagerantallet i takt med, at biltrafikken tog til.

Svendborg Station i Dag

I dag er Svendborg Station endestation for Svendborgbanen, der fortsat drives af GoCollective, som er operatør af tog mellem Svendborg og Odense. Stationen er en vigtig transportknudepunkt på Sydfyn og fungerer som bindeled mellem jernbanen og færgerne til Ærø.