Odense-Svendborg (Arriva)

Odense Banegård Center (Od) er Odense-Svendborg banens første station

Odenses første banegård blev opført i 1865 ifm. etableringen af den fynske hovedbane Nyborg-Middelfart. Placeringen af banegården, var nord for den statslige ejede kongens have i Odense.

Banegården var bygget i den typiske stil fra N.P.C. Holsøe banegårdsbygning blev for lille, og i begyndelsen af 1880'erne blev det besluttet, at den skulle udvides. Det antal passagerer, der benyttede banegården, var mere end fordoblet i forhold til banegårdens første år. Da man ville beholde banegården på den hidtidige plads, blev der ikke tale om at bygge en helt ny, og i stedet udvidede man bygning i begge ender og midtpå. Den gamle banegård skulle på en eller anden måde bruges under byggearbejderne, så det hele kom til at foregå ad flere omgange.

Udvidedes foregik fra 1883 til 1884, og Odenses første banegård blev ombygget til uigenkendelighed, idet man nærmest byggede en ny bygning udenom den gamle. I efteråret 1885 stod Odenses "nye" banegård færdig. Selv om N.P.C. Holsøe stadig var aktiv som banegårdsarkitekt, fik N.P.C. Holsøe ikke opgaven og udvidelsen blev udarbejdet på overbaneingeniør, oberst W. A. Thulstrups kontor, med assistance af arkitekt Thomas Arboe.

Den "nye" banegård blev efterhånden for lille pga. da Sydfynske Jernbane krævede bedre sporforhold fra 1876. Ligeledes var der tilkommet flere privatbanertil: Nordfynske Jernbane i 1882, Kertemindebanen i 1900 og den Nordvestfynske Jernbane i 1911.

Ved åbningen af Odense-Middelfart-Bogense i 1911 var Odense anden Banegård under opførelse, så Nordvestfynske Jernbane måtte bygge en midlertidig træbygning ved siden af deres perron - Odense OMB Station, men Odenses anden Banegården afløste i 1914 Odense første Banegård, hvor Odenses første Banegård fortsatte som ilgodsekspedition og blev sammensat med den lange lave godsbanegård.

Odenses første Banegård nedbrændte i 1955, og i forbindelse med opførelsen af den afløsende godsbanegård, som blev ibrugtaget i 1957, blev den gamle stationsbygning nedrevet.

Odense anden Banegård blev et trafikalt knudepunkt i Odense, hvor bybusser, rutebiler, tog, taxa og biler til tider skabte kaotiske forhold omkring stationen. Ligeledes var godstrafikken og fragtterminalen blevet et problematisk knudepunkt og skabte store trafikale udfordringer. Op igennem 1980'erne kom der derfor større og større ønske om at lave en helt ny redesignet banegårdsløsning, hvor man først ville lave et nyt banegårdscenter og senere flytte fragtcentralen ud på det tidspunkt nyetablerede Tietgen Parken.

Odense Banegård Center stod klar den 15. september 1995 og er opført som en trefløjet bygning. Mod syd langs med Østre Stationsvej ligger Borgernes Hus og en 7-Eleven. Hovedbygningen i Odense Banegård Center ligger på tværs over bybusterminalen og jernbanesporene. Odense Banegård Center rummer bl.a. Nordisk Film Biografer, Det Grønne Køkken, et apotek og Espresso House og et DSB-billetsalg med DSB 1' lounge. Odense Banegård Center har en tredje fløj mod nord ud mod Dannebrogsgade, som er et parkeringshus og, hvor det regionale busselskab FynBus har kundeservicecenter. Derudover er der en rutebilterminal på denne side af sporene.

Odense Banegård Center er et moderne og multifunktionelt transport- og oplevelsescenter, der hver dag besøges af ca. 25.000 gæster. I Odense Banegård Center er der mulighed for at spise, shoppe, gå i biografen, på biblioteket eller skifte transportform.

Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Odense Sydbanegård ligger 1,4 km. fra første station.

Odense sydbanegård åbnede 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954).

Odense sydbanegård blev nedlagt den 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.

Odense Sygehus Trinbræt (Oss) ligger 3,8 km. fra første station.

Odense Sygehus Trinbræt er placeret ved ringvejen, Kløvermosevej, lidt syd for Odense Centrum og over for Odense Universitetshospital. Der er etableret en gangbro mellem Odense Sygehus Trinbræt og Odense Universitetshospital (OUH).

Ønsket om Odense Sygehus Trinbræt startede i april 1978, da Odense magistrats 5. afdeling henvendte sig til DSB's daværende generaldirektør Povl Hjelt.

Efter mange overvejelse omkring placeringer blev Odense Sygehus Trinbræt på det gamle Svendborgbanen spor, da Svendborgbanen forinden var blevet flyttet over på det nedlagte Faaborgbanen spor. Inden placeringen af Odense Sygehus Trinbræt havde der været dobbeltspor på steder ét for Svendborgbanen og et for Faaborgbanen. I 1954 blev Svendborgbanen flyttet over på det spor, som den nu nedlagte Faaborgbanen spor. Svendborgbanens spor skulle bruges som godsspor ind til Odense Sukkerkogeri. I midten af 1960´erne lukkede de sidste fynske privatbaner og leverancer pr. jernbanevogn faldt til næsten ingenting. I 1970 blev produktionen af råsukker indstillet og fabrikken overgik til sukkerekspedition, -pakkeri og -lager for bl.a. Assens Sukkerfabrik. Herefter mistede godssporet sin betydning og kunne i 1981 bruges til areal for Odense Sygehus Trinbræt.

På det sted, hvor Odense Sygehus Trinbræt er placeret, havde der frem til starten af 1950'erne været en anden sporindføring syd om placeringen af trinbrættet. Her havde Svendborg- og Faaborgbanen en anden sporindføring til Sydfynske Jernbaners Station - Odense Sydbanegård eller i daglig tale "Sydbanegården".

Odense Sygehus Trinbræt er en af de mere trafikerede stationer på Svendborgbanen, og den bruges meget af besøgende, patienter og personale på Odense Universitetshospital. Odense Dyrskueplads, som ligger op til Odense Sygehus Trinbræt, og Odense Zoo er også flittige brugere af Odense Sygehus Trinbræt.

Fra Odense Sygehus Trinbræt er der mandag til lørdag i dagtimerne tre gange i timen forbindelse til Odense, tre gange i timen til Ringe og to gange i timen til Svendborg, om aftenen og om søndagen er der en forbindelse mindre til hver af de tre byer.

Fruens Bøge Station (Frs) ligger 5,3 km. fra første station.

Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.

I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.

Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.

Hjallese Trinbræt (Hjs) ligger 6,9 km. fra første station.

Den oprindelige Hjallese station er revet ned i juli 2002. Stationen blev erstattet af et trinbræt.

Lindved Fyn Trinbræt (Lis) ligger 9,4 km. fra første station.

Højby (Fyn) Trinbræt (Høs) ligger 11,0 km. fra første station.

Højby Stationsbygning blev revet ned juni 2002, og Højby er i dag trinbræt.

Årslev Station (Ås) ligger 14,9 km. fra første station.

Stifteren af Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen, har været assistent på Årslev station fra 1917 til 1918.

Pederstrup Trinbræt (Pds) ligger 17,4 km. fra første station.

Pederstrup Station er i dag trinbræt på Svendborgbanen. Den oprindelige station blev revet ned i 2002.

Ringe Station (Re) ligger 22,4 km. fra første station.

Ringe Station har været en stor og vigtig station for 3 baner.:
Odense-Svendborg, åbnet 12. juli 1876
Ringe-Faaborg RFJ (29,4 km), åbnet 1. april 1882 -
Ringe-Nyborg RNJ (26,4 km), åbnet 1. september 1897

Ringe-Nyborg og Ringe-Faaborg banerne bliver nedlagt 27. maj 1962, men en beskeden mængde godstrafik fortsætter mellem Ringe-Faaborg indtil 1987 og nogle år længere mellem Ringe-Korinth.

Rudme Trinbræt (Rus) ligger 27,1 km. fra første station.

Rudme Station skulle oprindelig have heddet Volstrup efter den nærliggende by, men navnet blev ændret kort før Svendborgbanens åbning.

Stationsbygningen fra 1876 blev revet ned i 2002, og Rudme er i dag trinbræt.

Kværndrup Station (Kvs) ligger 30,2 km. fra første station.

Kværndrup station er i dag nedsat til trinbræt.

Stenstrup Trinbræt (Sts) ligger 35,6 km. fra første station.

Stenstrup blev nedsat til trinbræt i 2004. Den oprindelige station blev revet ned august 2006.

Stenstrup Syd Trinbræt med Sidespor (Sis) ligger 36,9 km. fra første station.

Stenstrup Syd trinbræt åbende i 1883 som sidespor i Stenstrup for godstransport til de nærtliggende teglværker.

Den 15. maj 1928 åbnede stationen for passagertransport, men først i 1929 opførte man en ventesal til trinbrættet. Denne ventesal stod frem til år 2000, hvor den blev revet ned.

Sidesporret blev nedlagt den 15. december 1969.

Kirkeby Trinbræt (Kis) ligger 39,9 km. fra første station.

Kirkeby Station blev bekostet af kammerherre Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn fra godset Hvidkilde i 1881. I starten var det en meget sparsommelig bygning med læsseplads for Kirkebyskovens skovproduktion.

Medens stationens persontrafik aldrig blev særlig stor, fik gode godstransporter SFJ til at bygge en ny og mere funktionel station i 1907 og den oprindelige station blev ved samme lejlighed nedrevet.

Stationen blev nedlagt den 29. juni 1965, som station, men enkelte toge standsede her frem til den 1. juni 1969, hvor stationen ophørte permanent.

Sørup Station (Søs) ligger 45,3 km. fra første station.

Svendborg Vest Trinbræt (Svv) ligger 45,7 km. fra første station.

Svendborg Station (Svg) er Odense-Svendborg banens endestation og ligger 48,2 km. fra første station.

Svendborg Station blev bygget til Svendborgbanen (Svendborg-Odense) der åbnede den 12. juli 1876.

I 1870 havde Svendborg 6.421 indbyggere og var på det tidspunkt den 10. største by uden jernbane. Havnen var dog stadig vigtigst, hvor der i 1866 var fast sejlads:
Svendborg – Rudkjøbing – Marstal
Fra 1868 også:
Svendborg – Rudkjøbing – Nyborg
Lundeborg – Nyborg – Korsør.

Fra 1845 – 1859 var Chr.V. Jessen Byfoged / Borgmester, han var fremsynet og dynamisk og han stod for at havnen blev udvidet i 1854, der blev bygget Gasværk i 1856 og Telegraf til Nyborg i 1857.

Gasværket var anlagt af ingeniørerne English oh Hanssen fra København. Disse blev også involveret i startfasen af jernbaneanlæggelsen Odense – Svendborg. Det endte med at blive lederen af Statsbanetjenesten på Fyn S. B. V. Dyhr, som blev den ledende ingeniør på anlægget medens English og Hanssen blev betalt ud.

For at anlægge jernbanen måtte Brogade og Skattergade gennembrydes og Klosterplads blev ryddet for de middelalderlige bygninger der var tilbage,( Klostergården og Hospitalet). Byens Borgerskole, der lå delvis på Klosterkirkens grund, blev fjernet. Klostergården som justitsråd C. A. Thejll havde ejet fra 1812 til sin død 1868, var på hattemager J.M. Langes initiativ blevet købt af byen.

Ejendommene fra Nyhavn til Klostergården mistede deres adgang til Sundet og den store forandring af bypartiet afsluttedes med anlægget af Jessens Mole. Købmand Krøyer fik sin ejendom beskåret, haven og tømmerpladsen. En ejer i Hulgade fik også erstatning for næringstab idet han ikke længere kunne sejle folk herfra til Christiansminde.

Alt i alt blev der udbetalt 195.722.- Rigsdaler i erstatning for indkøb af jord.

1874 stiftede man et selskab, hvor man fik koncession, godkendt af Kong Chr. IX, på drift af jernbanen mellem Odense og Svendborg.

Den 16. september 1875 hejstes kransen på Stationsbygningen i Svendborg, som var tegnet af Arkitekt N. P. C. Holsøe og endte med at kostede 60.000 kr.

Den 10. juli 1876 blev bygningen og jernbaneanlægget indviet og den samlede anlægssum var på ca.2,8 millioner Kr.

Da Faaborgbanen blev tilsluttet Svendborg station i 1916 blev stationen udvidet med en nordfløj efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck.

Ud over Svendborgbanen servicerede Svendborg også følgende baner:
Svendborg-Nyborgbanen (den 1. juni 1897 – den 30. maj 1964)
Svendborg-Fåborgbanen (den 25. november 1916 – den 22. maj 1954)
Jernbanegods med færgen til Ærøskøbing (den 17. juli 1931 – 1995).

Den 1. april 1949 overtog Statsbanerne driften af Odense – Svendborgbanen.