Odense-Svendborg - operatør: Arriva (Oprindelig: SFJ)

Svendborgbanen: Odense - Svendborg

Odense-Svendborg jernbane står som en milepæl i Fyns transporthistorie og er et emblem af den industrielle udvikling og bestræbelserne på at forbinde øen på tværs. Som den første privatbane på Fyn og den første sidebane til statsbanen mellem Nyborg og Middelfart, åbnede Odense-Svendborg banen for drift den 12. juli 1876.

Lovhjemlen for anlægget af banen blev givet den 23. maj 1873, og koncessionen blev overdraget til Det Sydfyenske Jernbaneselskab (SFJ) året efter. Banen skulle forbinde Odense over Kværndrup til Svendborg Havn. Dens status som privatbane skyldtes statens begrænsede ressourcer til yderligere jernbaneudvikling. Byggeriet krævede omfattende jordarbejde og investeringer, men den første prøvetur fandt sted den 5. juli 1876.

Den festlige indvielse af Odense-Svendborg banen fandt sted den 10. juli 1876 med et pyntet tog, og kort efter åbnede banen for normal drift.

Trafikken og indtægterne steg gradvist, og banen blev en afgørende forbindelse for passagerer og gods på Sydfyn. Gennem 1920'erne og 1930'erne steg antallet af rejsende og mængden af gods betydeligt. Udgifterne under 1. verdenskrig og indførelsen af automobiler pressede dog økonomien.

For at holde driftsomkostningerne nede, indsatte SFJ i 1926 den første motorvogn, og flere fulgte senere. Samtidig begyndte SFJ at overtage busruter på Sydfyn i et forsøg på at forbedre økonomien. Anden verdenskrig forsinkede planerne om en statsovertagelse af banen, som først fandt sted den 1. april 1949.

Fra 13. december 2020 drives Odense-Svendborg banen af Arriva.

Odense Banegård Center – Et Trafikalt Knudepunkt med Historiske Rødder

Odense Banegård Center er i dag et moderne transport- og oplevelsescenter, men dets rødder går tilbage til etableringen af den fynske hovedbane i 1865. Odense første banegård blev bygget for at understøtte togtrafikken mellem Nyborg og Middelfart og blev placeret nord for Kongens Have. Fra en ydmyg begyndelse til et moderne center, har Odenses banegård gennemgået flere ombygninger og moderniseringer, som har formet byens infrastruktur. Odense Banegård Center ejes af ATP Ejendomme, DSB og Odense Kommune.

Odense Første Banegård (1865-1914)

Den første banegård i Odense blev opført i 1865 og var designet af den berømte arkitekt N.P.C. Holsøe. Banegården var bygget i en enkel stil, men dens placering lige nord for Kongens Have skabte debat. Odense byråd ønskede at placere stationen længere mod øst, men lokalbefolkningen, ledet af prominente borgere som Lorenz Bierfreund og Wilhelm Petersen, vandt striden, og stationen blev placeret nærmere byens centrum. Dette skulle senere vise sig at være en strategisk placering, da byen voksede og infrastrukturen udviklede sig.

Den første banegård var i begyndelsen tilstrækkelig til byens behov, men med tiden blev den for lille. Dette skyldtes især tilføjelsen af flere jernbanelinjer, som Nordfynske Jernbane (1882) og Kertemindebanen (1900), samt den stigende mængde godstransport og passagerer. Der blev derfor planlagt en større udvidelse.

Udvidelsen i 1885

I 1885 blev den første store udvidelse af Odense Banegård gennemført. På dette tidspunkt var overbaneingeniør oberst W. A. Thulstrup og arkitekt Thomas Arboe ansvarlige for at tilføje flere bygningselementer, der passede til Holsøes oprindelige design. Udvidelsen omfattede blandt andet de karakteristiske tårne og spir, som gav banegården et mere monumentalt og markant udseende. Arkitekturen var inspireret af en blanding af maurisk og byzantinsk stil, hvilket adskilte Odense Banegård fra andre jernbanestationer i Danmark.

Fremkomsten af Odenses Anden Banegård (1914)

Trods udvidelsen i 1885 viste det sig, at den første banegård stadig ikke kunne imødekomme den stigende trafik. Behovet for en ny banegård blev endnu mere påtrængende med åbningen af Sydfynske Jernbane (1876) og flere privatbaner, som Nordvestfynske Jernbane (1911). Derfor blev der planlagt og opført en helt ny banegård i 1914. Den nye banegård blev placeret ca. 200 meter øst for den oprindelige station og var designet af arkitekt Heinrich Wenck i nybarok stil.

Odense anden banegård blev et vigtigt trafikalt knudepunkt for både tog, busser og rutebiler. Den nye banegård havde bedre kapacitet til at håndtere den voksende mængde af passagerer og godstransport og blev hurtigt et centralt element i byens infrastruktur. Den oprindelige banegård fortsatte dog som godsbanegård, men blev alvorligt beskadiget i en brand i 1955 og senere revet ned i 1957.

Planlægning af Odense Banegård Center (1995)

Efter mange år med stigende trafik og kaotiske forhold omkring den anden banegård i Odense, opstod der i 1980'erne et behov for en ny og moderne løsning. Byen voksede, og infrastrukturen skulle tilpasses for at håndtere den stigende mængde af både person- og godstransport. Dette førte til beslutningen om at bygge et helt nyt banegårdscenter, hvor også fragtcentralen blev flyttet ud til den nye Tietgen Park.

Den nye Odense Banegård Center blev færdiggjort og åbnet den 15. september 1995. Bygningen blev opført som et moderne center med flere funktioner, der imødekom byens behov for en effektiv og praktisk transportløsning. Centeret blev opført som en trefløjet bygning og placeret over jernbanesporene og bybusterminalen, hvilket gjorde det til et centralt knudepunkt for byens infrastruktur.

Odense Banegård Center i Dag

I dag er Odense Banegård Center et moderne og multifunktionelt transportcenter, der dagligt betjener omkring 25.000 gæster. Bygningen består af tre fløje, hvor den sydlige fløj langs Østre Stationsvej rummer Borgernes Hus, en 7-Eleven og flere butikker og spisesteder. Hovedbygningen strækker sig tværs over jernbanesporene og bybusterminalen og huser blandt andet Nordisk Film Biografer, DSB-billetsalg og flere restauranter som Det Grønne Køkken og Espresso House. Den nordlige fløj ved Dannebrogsgade fungerer som parkeringshus og indeholder FynBus' kundeservicecenter.

Banegården er også blevet et trafikalt knudepunkt for både tog, busser og letbanen, som blev etableret i 2022. Med seks spor (nummereret fra 3 til 8) og en central placering i byen betjener banegården både regionaltog og intercitytog til større byer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Hamborg.

Letbanen og Udvikling i Det 21. Århundrede

I 2022 åbnede Odense Letbane, som har en station placeret på Østre Stationsvej lige uden for Odense Banegård Center. Letbanen er en vigtig tilføjelse til Odenses kollektive transportnetværk og bidrager til at reducere biltrafikken i byens centrum. Letbanestationen består af to spor med hver sin perron og er blevet integreret i den øvrige infrastruktur omkring banegården.

Odense Banegård Center er ikke blot et trafikalt knudepunkt, men også et centralt mødested for byens borgere og besøgende. Centret tilbyder en bred vifte af faciliteter, herunder shopping, spisesteder, biografer og bibliotek. Det er også en central base for rejsende, der benytter både tog, busser og letbanen.

Fremtidens Banegård

Odense Banegård Center har vist sig at være en langtidsholdbar løsning på byens behov for et centralt transportcenter. Der er dog stadig planer om at forbedre infrastrukturen yderligere i fremtiden, herunder udvidelser af letbanen og forbedringer af de eksisterende transportforbindelser. Banegården vil fortsætte med at spille en vigtig rolle i udviklingen af Odense som en moderne og tilgængelig by.

Odense sydbanegård åbnede den 12. juli 1876 ifm. svendborgbanen - Odense-Svendborg (12. juli 1876 - I drift). I 1906 tilkom Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (den 3. oktober 1906 - den 22. maj 1954).

Odense sydbanegård blev nedlagt den 22. maj 1954 sammen med Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane, og Svendborgbanen blev ved denne lejlighed ført ind på Odense statsbanegård.

Odense Sygehus Trinbræt er placeret ved ringvejen, Kløvermosevej, lidt syd for Odense Centrum og over for Odense Universitetshospital. Der er etableret en gangbro mellem Odense Sygehus Trinbræt og Odense Universitetshospital (OUH).

Ønsket om Odense Sygehus Trinbræt startede i april 1978, da Odense magistrats 5. afdeling henvendte sig til DSB's daværende generaldirektør Povl Hjelt.

Efter mange overvejelse omkring placeringer blev Odense Sygehus Trinbræt på det gamle Svendborgbanen spor, da Svendborgbanen forinden var blevet flyttet over på det nedlagte Faaborgbanen spor. Inden placeringen af Odense Sygehus Trinbræt havde der været dobbeltspor på steder ét for Svendborgbanen og et for Faaborgbanen. I 1954 blev Svendborgbanen flyttet over på det spor, som den nu nedlagte Faaborgbanen spor. Svendborgbanens spor skulle bruges som godsspor ind til Odense Sukkerkogeri. I midten af 1960´erne lukkede de sidste fynske privatbaner og leverancer pr. jernbanevogn faldt til næsten ingenting. I 1970 blev produktionen af råsukker indstillet og fabrikken overgik til sukkerekspedition, -pakkeri og -lager for bl.a. Assens Sukkerfabrik. Herefter mistede godssporet sin betydning og kunne i 1981 bruges til areal for Odense Sygehus Trinbræt.

På det sted, hvor Odense Sygehus Trinbræt er placeret, havde der frem til starten af 1950'erne været en anden sporindføring syd om placeringen af trinbrættet. Her havde Svendborg- og Faaborgbanen en anden sporindføring til Sydfynske Jernbaners Station - Odense Sydbanegård eller i daglig tale "Sydbanegården".

Odense Sygehus Trinbræt er en af de mere trafikerede stationer på Svendborgbanen, og den bruges meget af besøgende, patienter og personale på Odense Universitetshospital. Odense Dyrskueplads, som ligger op til Odense Sygehus Trinbræt, og Odense Zoo er også flittige brugere af Odense Sygehus Trinbræt.

Fra Odense Sygehus Trinbræt er der mandag til lørdag i dagtimerne tre gange i timen forbindelse til Odense, tre gange i timen til Ringe og to gange i timen til Svendborg, om aftenen og om søndagen er der en forbindelse mindre til hver af de tre byer.

Fruens Bøge station er i dag kun trinbræt. Stationen blev fredet i 1992.

I starten var stationen kun benyttet til udflugtsmål for området i og omkring Fruens Bøge. Derfor var stationen kun åben fra 1. april til 30. september. Fra 1885 blev stationen åben året rundt.

Stationen servicere i dag Svendborgbanen, men har førhen serviceret Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane (3. oktober 1906 - 22. maj 1954) også.

Den oprindelige Hjallese station er revet ned i juli 2002. Stationen blev erstattet af et trinbræt.

Højby Stationsbygning blev revet ned juni 2002, og Højby er i dag trinbræt.

Stifteren af Socialistisk Folkeparti, Aksel Larsen, har været assistent på Årslev station fra 1917 til 1918.

Pederstrup Station er i dag trinbræt på Svendborgbanen. Den oprindelige station blev revet ned i 2002.

Ringe Station har været en stor og vigtig station for 3 baner.:
Odense-Svendborg, åbnet 12. juli 1876
Ringe-Faaborg RFJ (29,4 km), åbnet 1. april 1882 -
Ringe-Nyborg RNJ (26,4 km), åbnet 1. september 1897

Ringe-Nyborg og Ringe-Faaborg banerne bliver nedlagt 27. maj 1962, men en beskeden mængde godstrafik fortsætter mellem Ringe-Faaborg indtil 1987 og nogle år længere mellem Ringe-Korinth.

Rudme Station skulle oprindelig have heddet Volstrup efter den nærliggende by, men navnet blev ændret kort før Svendborgbanens åbning.

Stationsbygningen fra 1876 blev revet ned i 2002, og Rudme er i dag trinbræt.

Kværndrup station er i dag nedsat til trinbræt.

Stenstrup blev nedsat til trinbræt i 2004. Den oprindelige station blev revet ned august 2006.

Stenstrup Syd trinbræt åbende i 1883 som sidespor i Stenstrup for godstransport til de nærtliggende teglværker.

Den 15. maj 1928 åbnede stationen for passagertransport, men først i 1929 opførte man en ventesal til trinbrættet. Denne ventesal stod frem til år 2000, hvor den blev revet ned.

Sidesporret blev nedlagt den 15. december 1969.

Kirkeby Station blev bekostet af kammerherre Otto Ditlev baron Rosenørn-Lehn fra godset Hvidkilde i 1881. I starten var det en meget sparsommelig bygning med læsseplads for Kirkebyskovens skovproduktion.

Medens stationens persontrafik aldrig blev særlig stor, fik gode godstransporter SFJ til at bygge en ny og mere funktionel station i 1907 og den oprindelige station blev ved samme lejlighed nedrevet.

Stationen blev nedlagt den 29. juni 1965, som station, men enkelte toge standsede her frem til den 1. juni 1969, hvor stationen ophørte permanent.

Svendborg Station blev bygget til Svendborgbanen (Svendborg-Odense) der åbnede den 12. juli 1876.

I 1870 havde Svendborg 6.421 indbyggere og var på det tidspunkt den 10. største by uden jernbane. Havnen var dog stadig vigtigst, hvor der i 1866 var fast sejlads:
Svendborg – Rudkjøbing – Marstal
Fra 1868 også:
Svendborg – Rudkjøbing – Nyborg
Lundeborg – Nyborg – Korsør.

Fra 1845 – 1859 var Chr.V. Jessen Byfoged / Borgmester, han var fremsynet og dynamisk og han stod for at havnen blev udvidet i 1854, der blev bygget Gasværk i 1856 og Telegraf til Nyborg i 1857.

Gasværket var anlagt af ingeniørerne English oh Hanssen fra København. Disse blev også involveret i startfasen af jernbaneanlæggelsen Odense – Svendborg. Det endte med at blive lederen af Statsbanetjenesten på Fyn S. B. V. Dyhr, som blev den ledende ingeniør på anlægget medens English og Hanssen blev betalt ud.

For at anlægge jernbanen måtte Brogade og Skattergade gennembrydes og Klosterplads blev ryddet for de middelalderlige bygninger der var tilbage,( Klostergården og Hospitalet). Byens Borgerskole, der lå delvis på Klosterkirkens grund, blev fjernet. Klostergården som justitsråd C. A. Thejll havde ejet fra 1812 til sin død 1868, var på hattemager J.M. Langes initiativ blevet købt af byen.

Ejendommene fra Nyhavn til Klostergården mistede deres adgang til Sundet og den store forandring af bypartiet afsluttedes med anlægget af Jessens Mole. Købmand Krøyer fik sin ejendom beskåret, haven og tømmerpladsen. En ejer i Hulgade fik også erstatning for næringstab idet han ikke længere kunne sejle folk herfra til Christiansminde.

Alt i alt blev der udbetalt 195.722.- Rigsdaler i erstatning for indkøb af jord.

1874 stiftede man et selskab, hvor man fik koncession, godkendt af Kong Chr. IX, på drift af jernbanen mellem Odense og Svendborg.

Den 16. september 1875 hejstes kransen på Stationsbygningen i Svendborg, som var tegnet af Arkitekt N. P. C. Holsøe og endte med at kostede 60.000 kr.

Den 10. juli 1876 blev bygningen og jernbaneanlægget indviet og den samlede anlægssum var på ca.2,8 millioner Kr.

Da Faaborgbanen blev tilsluttet Svendborg station i 1916 blev stationen udvidet med en nordfløj efter tegninger af arkitekt Heinrich Wenck.

Ud over Svendborgbanen servicerede Svendborg også følgende baner:
Svendborg-Nyborgbanen (den 1. juni 1897 – den 30. maj 1964)
Svendborg-Fåborgbanen (den 25. november 1916 – den 22. maj 1954)
Jernbanegods med færgen til Ærøskøbing (den 17. juli 1931 – 1995).

Den 1. april 1949 overtog Statsbanerne driften af Odense – Svendborgbanen.