Kalvehavebanen - operatør: KB
Kalvehavebanen - En Nøgleforbindelse i Sydsjælland
Kalvehavebanen, opereret af Kalvehavebanen A/S, var en af de vigtigste privatbaner på Sydsjælland, der spillede en central rolle i transporten mellem fastlandet og øerne. Første gang Kalvehavebanen nævnes i forbindelse med jernbaneanlæg var i 1866, hvor ingeniørfirmaet English & Hanssen foreslog opførelsen af smalsporede jernbaner fra København via Køge, Rønnede og videre til Vordingborg og Kalvehave, med en sidebane til Næstved. Dette skulle skabe en vital forbindelse, men da Sydbanen ikke kom til Kalvehave, men i stedet førte til Vordingborg og Masnedsund, opstod der behov for alternative planer. I 1875 dannede en række kommuner et fælleskommunalt udvalg for at undersøge muligheden for at forbinde Kalvehave til det eksisterende jernbanenetværk.Projekter for Banens Udvidelse
Udvalget arbejdede videre med planerne om en fortsættelse af den planlagte Østsjællandske Jernbane fra Fakse via Præstø til Kalvehave. Et andet alternativ var at anlægge en jernbane fra Lundby på Sydbanen til Præstø og videre til Kalvehave. Disse projekter blev yderligere udvidet med planer om en broforbindelse til Møn via en jernbanebro mellem Kalvehave og Koster eller ved hjælp af en dampfærge til overførsel af godsvogne.En anden idé var en jernbanebro fra Kalvehave til Langø og videre til Tærø. Dette skulle lette transporten til Møn og styrke forbindelsen mellem Sjælland og de omkringliggende øer. På trods af de ambitiøse planer opstod der dog en konkurrence mellem byerne i området, især Vordingborg, som følte sig forbigået i diskussionerne om banens linjeføring.
Vordingborgs Rolle i Banens Udvikling
Vordingborg var en central spiller i udviklingen af Kalvehavebanen. Byen følte sig overset i de tidlige planer, men formåede at fremme et alternativt projekt, der skulle sikre en jernbaneforbindelse østpå til Kalvehave. Som resultat af disse bestræbelser blev Kalvehavebanen inkluderet i den store jernbanelov af 8. maj 1894, som tillod opførelsen af elleve privatbaner på Sjælland. Staten tilbød at finansiere halvdelen af anlægsomkostningerne, hvilket gjorde projektet økonomisk muligt.Anlægsarbejdet og Banens Åbning
I 1895 blev der givet en koncession til et udvalg, der repræsenterede både Vordingborg og Stege samt flere landsogne i området. Byggeriet af Kalvehavebanen begyndte allerede i september samme år, og arbejdet skred hurtigt frem. Ved foråret 1896 var størstedelen af anlægsarbejdet færdigt, og indvielsen fandt sted den 1. oktober 1896.Kalvehavebanen blev drevet af Kalvehave Jernbaneselskab, der senere blev omdøbt til Kalvehavebanen A/S. Banen blev hurtigt en vigtig transportforbindelse i regionen og tiltrak både passagerer og gods. På samme tid som banens åbning oprettedes også Møns Dampskibsselskab, som indsatte postdampskibet "Stege" til at sejle mellem Kalvehave og Stege på Møn. Skibet sejlede dagligt tre ture, hvilket forbandt jernbanen med søtransporten og sikrede en effektiv transport mellem Sjælland og Møn.
Kalvehavebanens Drift og Nedlukning
Kalvehavebanen havde en forholdsvis lang levetid som en privatbane. Banen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Sydsjælland og Møn, især i de første årtier efter åbningen. På trods af sin betydning faldt passagertallene og godsmængden gradvist over tid, hvilket skyldtes forbedringer i vejnettet og den stigende popularitet af biler.Banens levetid sluttede dog den 1. april 1959, hvor Kalvehavebanen officielt blev nedlagt. Den blev én af mange privatbaner, som måtte give op over for konkurrencen fra vejtransporten og det nationale jernbanenet.
Eftermæle og Betydning for Området
Selvom Kalvehavebanen blev nedlagt i 1959, huskes den stadig som en væsentlig del af jernbanehistorien i Sydsjælland. Den spillede en vigtig rolle i at forbinde landdistrikterne og øerne i området og bidrog til den økonomiske udvikling af byer som Vordingborg, Kalvehave, og Stege. Banens oprindelige infrastruktur og de bro- og færgeforbindelser, der blev etableret i forbindelse med dens drift, blev også en del af den videre udvikling af transportnettet i regionen.Kalvehavebanen er et eksempel på, hvordan mindre privatbaner spillede en vigtig rolle i Danmarks tidlige jernbanehistorie, især på steder, hvor de større statsbaner ikke nåede ud.
