Kalvehavebanen - operatør: KB, en artikel om Kalvehavebanen

Kalvehavebanen - En Nøgleforbindelse i Sydsjælland

Kalvehavebanen, opereret af Kalvehavebanen A/S, var en af de vigtigste privatbaner på Sydsjælland, der spillede en central rolle i transporten mellem fastlandet og øerne. Første gang Kalvehavebanen nævnes i forbindelse med jernbaneanlæg var i 1866, hvor ingeniørfirmaet English & Hanssen foreslog opførelsen af smalsporede jernbaner fra København via Køge, Rønnede og videre til Vordingborg og Kalvehave, med en sidebane til Næstved. Dette skulle skabe en vital forbindelse, men da Sydbanen ikke kom til Kalvehave, men i stedet førte til Vordingborg og Masnedsund, opstod der behov for alternative planer. I 1875 dannede en række kommuner et fælleskommunalt udvalg for at undersøge muligheden for at forbinde Kalvehave til det eksisterende jernbanenetværk.

Projekter for Banens Udvidelse

Udvalget arbejdede videre med planerne om en fortsættelse af den planlagte Østsjællandske Jernbane fra Fakse via Præstø til Kalvehave. Et andet alternativ var at anlægge en jernbane fra Lundby på Sydbanen til Præstø og videre til Kalvehave. Disse projekter blev yderligere udvidet med planer om en broforbindelse til Møn via en jernbanebro mellem Kalvehave og Koster eller ved hjælp af en dampfærge til overførsel af godsvogne.

En anden idé var en jernbanebro fra Kalvehave til Langø og videre til Tærø. Dette skulle lette transporten til Møn og styrke forbindelsen mellem Sjælland og de omkringliggende øer. På trods af de ambitiøse planer opstod der dog en konkurrence mellem byerne i området, især Vordingborg, som følte sig forbigået i diskussionerne om banens linjeføring.

Vordingborgs Rolle i Banens Udvikling

Vordingborg var en central spiller i udviklingen af Kalvehavebanen. Byen følte sig overset i de tidlige planer, men formåede at fremme et alternativt projekt, der skulle sikre en jernbaneforbindelse østpå til Kalvehave. Som resultat af disse bestræbelser blev Kalvehavebanen inkluderet i den store jernbanelov af 8. maj 1894, som tillod opførelsen af elleve privatbaner på Sjælland. Staten tilbød at finansiere halvdelen af anlægsomkostningerne, hvilket gjorde projektet økonomisk muligt.

Anlægsarbejdet og Banens Åbning

I 1895 blev der givet en koncession til et udvalg, der repræsenterede både Vordingborg og Stege samt flere landsogne i området. Byggeriet af Kalvehavebanen begyndte allerede i september samme år, og arbejdet skred hurtigt frem. Ved foråret 1896 var størstedelen af anlægsarbejdet færdigt, og indvielsen fandt sted den 1. oktober 1896.

Kalvehavebanen blev drevet af Kalvehave Jernbaneselskab, der senere blev omdøbt til Kalvehavebanen A/S. Banen blev hurtigt en vigtig transportforbindelse i regionen og tiltrak både passagerer og gods. På samme tid som banens åbning oprettedes også Møns Dampskibsselskab, som indsatte postdampskibet "Stege" til at sejle mellem Kalvehave og Stege på Møn. Skibet sejlede dagligt tre ture, hvilket forbandt jernbanen med søtransporten og sikrede en effektiv transport mellem Sjælland og Møn.

Kalvehavebanens Drift og Nedlukning

Kalvehavebanen havde en forholdsvis lang levetid som en privatbane. Banen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Sydsjælland og Møn, især i de første årtier efter åbningen. På trods af sin betydning faldt passagertallene og godsmængden gradvist over tid, hvilket skyldtes forbedringer i vejnettet og den stigende popularitet af biler.

Banens levetid sluttede dog den 1. april 1959, hvor Kalvehavebanen officielt blev nedlagt. Den blev én af mange privatbaner, som måtte give op over for konkurrencen fra vejtransporten og det nationale jernbanenet.

Eftermæle og Betydning for Området

Selvom Kalvehavebanen blev nedlagt i 1959, huskes den stadig som en væsentlig del af jernbanehistorien i Sydsjælland. Den spillede en vigtig rolle i at forbinde landdistrikterne og øerne i området og bidrog til den økonomiske udvikling af byer som Vordingborg, Kalvehave, og Stege. Banens oprindelige infrastruktur og de bro- og færgeforbindelser, der blev etableret i forbindelse med dens drift, blev også en del af den videre udvikling af transportnettet i regionen.

Kalvehavebanen er et eksempel på, hvordan mindre privatbaner spillede en vigtig rolle i Danmarks tidlige jernbanehistorie, især på steder, hvor de større statsbaner ikke nåede ud.

Vordingborg Station, beliggende i den smukke by Vordingborg på Sydsjælland, udgør en vigtig del af byens historie og infrastruktur samt en central knudepunkt i det danske jernbanenetværk. Med sin rige historie og moderne faciliteter fortsætter Vordingborg Station med at være et centrum for transport og aktivitet i regionen.

Den oprindelige Vordingborg Station blev opført i 1870 under ledelse af arkitekten Charles Julius Sophus Abrahams. Denne ikoniske stationsbygning blev et symbol på byens forbindelse til resten af landet og stod som et centralt knudepunkt i Vordingborgs udvikling og vækst. Med åbningen den 4. oktober 1870 åbnedes dørene for handel, turisme og økonomisk udvikling i regionen.

I 1937 blev Vordingborg Station flyttet til sin nuværende placering i forbindelse med opførelsen af Storstrømsbroen. Den nye stationsbygning, designet af arkitekten K.T. Seest, stod klar til brug den 26. september 1937. Dette markerede en ny æra for Vordingborgs jernbaneforbindelser og banede vejen for en mere effektiv og moderne togtrafik i området.

En vigtig milepæl i Vordingborg Stations historie var etableringen af den nye forbindelsesstrækning til Kalvehavebanen i 1948. Selvom der nu var direkte omstigningsmuligheder på Vordingborg Station, blev billetter til Kalvehavebanens tog ikke solgt af DSB, og gods blev heller ikke ekspederet i forbindelse med banen for at spare på tilslutningsvederlaget, som privatbanerne betalte til statsbanerne.

I dag fortsætter Vordingborg Station med at være et vigtigt knudepunkt på Sydbanen. Mod nord er banen dobbeltsporet, hvilket muliggør en effektiv togtrafik i området. Mod syd er banen stadig enkeltsporet, men planer om at ombygge den med dobbeltspor over nye Masnedsund- og Storstrømsbroer er i gang. Disse opgraderinger sker som led i forberedelserne til den planlagte Femern Bælt-forbindelse, der forventes at revolutionere transporten mellem Danmark og Tyskland.

Masnedsund Station åbnede sammen med den Sjællandske Sydbane den 4. oktober 1870. Den var i funktion til den 26. september 1937, hvor Storstrømsbroen og den nye Vordingborg station overflødiggjorde stationen i Masnedsund.

Før jernbanen kom til Masnedsund, var der ikke andet end et færgested og et engareal. Men da jernbanen kom, blev Masnedsund endestation, og fik en stor stationsbygning med tilhørende rangeringsareal, samt en direkte forbindelse til København via Næstved og Roskilde. I Vordingborg fik man derimod kun en mindre mellemstation på Aarsleffsgade 7.

Jernbanen behøvede meget personel, og der voksede snart en by op omkring Masnedsund Station.

I 1884 blev Masnedsundbroen indviet, og togene blev nu ført over Masnedø, hvor der var færge til Falster, men Masnedsund station var "hovedstationen".

Kalvehavebanen blev indviet den 1. oktober 1897. Kalvehavebanen var en privatbane, der forbandt Kalvehave med Masnedsund. Hvor skinnerne fra statsbanen løb vest for stationen, var Kalvehavebanens spor ført øst om Masnedsund Station.

Kalvehavebanen havde egen perronhal beliggende overfor Masnedsund Station, hvor billetsalg mm fandt sted. Kalvehavebanen havde også eget sporareal og egen remise.

I forbindelse med anlæggelsen af Storstrømsbroen i 1930'erne sanerede DSB både den gamle jernbanebro og jernbanesporene på både Sjællandssiden og Masnedøsiden. I forbindelse med ibrugtagningen af Storstrømsbroen mistede Masnedsund Station sin betydning og Kalvehavebanen's tog gennemførtes herefter til Vordingborg station med omløb i Masnedsund. Der indrettedes midlertidigt stationskontor i DSB's pakhus, men kun for lokaltrafikken.

I 1948 ibrugtoges en ny direkte bane imellem Vordingborg Station og Vordingborg Slotsstation, hvorefter den særprægede perronhal ved Masnedsund Station blev fjernet.

Masnedsund Station var Danmarks første fjernstyrede krydsningsstation. Stationen blev senere nedsat til trinbræt og helt lukket i 1955.

Vordingborg Slotsstation var Vordingborgs lokalstation på Kalvehavebanen, hvor Vordingborg Slotsstation lå lidt bedre placeret i Vordingborg end Masnedø statsbanestation, som lå i udkanten af Vordingborg ca. 1,7 km der fra Vordingborg Slotsstation. Vordingborg Slotsstation åbnede den 1. oktober 1897 sammen med Kalvehavebanen. Vordingborg Slotsstation var opført på opfyldt bundløst areal "Skidtnoret" og sank noget i Kalvehavebanens levetid.

Vordingborg Slotsstation lå godt placeret ud for Vordingborg slotsruinerne, der med Gåsetårnet var et tilløbsstykke. Vordingborg Slotsstation havde en betydelig lokaltrafik i hele sin levetid. Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, og Vordingborg Slotsstation blev nedrevet i 1962.

Vintersbølle Trinbræt ved den lille skov Drejerskov blev oprettet den 15. maj 1927 med navnet "Vintersbølle", fordi det lå lige ved vejen ned til kysten ved Vintersbølle, hvor der tidligere var en række mindre sommerpensionater, og var i de første år kun åbent i sommermånederne. Vintersbølle Trinbræt blev åbnet til helårsbrug fra den 1. marts 1930, og samtidig omdøbt til Florke.

Nyråd Station var en af Kalvebodsbanens bedre stationer både med hensyn til persontrafik og godstrafik, da der i byen var flere mindre virksomheder, som før lastbilernes tid var flittige brugere af banen og dens godstog.

Bakkebølle Trinbræt var med sidespor.

Vestenbæk Trinbræt blev oprettet i 1953. Trinbrættet blev anlagt samtidig med indvielsen af "Flyverdetachement Stensved", der husede den styrke, der passede radarvarslingsanlægget bord for Stensved. Trinbrættet blev hovedsageligt brugt af flyversoldaterne, når de skulle til Vordingborg for at more sig eller hjem på weekend.

Stensved Station på Kalvehavebanen blev opført ved åbning den 1. oktober 1897. Stensved Station var en lille stille og fredelig landtation i hele banens levetid. Stensved Station havde krydsnings og læssespor.

Da Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, blev Stensved Station solgt til privat formål, hvorefter den blev nedrevet ca. 1963.

Stivænge Trinbræt var placeret på banens højeste punkt 63,3 meter over havet. Det lå ved vejen til gården Stivænge, hvor der i 1953 blev åbnet et trinbræt af samme navn. Trinbrættet havde kun betydning for gården og nogle få huse omkring den, og det var derfor kun nogle få at togene, der standsede her.

Skovhuse Trinbræt lå ved en markvej, der gik op til en samling huse, omkring Skovhuse skole.

Langebæk Station lå 1½ km nordvest for Langebæk. Ved Langebæk var der ingen større omliggende bebyggelse.

Staalvænge Gaard Sidespor (stikspor) lå på nordsiden af Kalvehavebanens hovedspor, cirka 500 meter vest for Stålvænge Trinbræt, der lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Staalvænge Gaard Sidespor startede uden sidespor, hvor der blev læsset vogne på "fri bane" fra den 1. oktober 1924, men sidesporet/læssesporet blev anlagt ca. 1½ senere i 1926, hvor indkørslen til sidesporet var fra vest i kørselsretning fra Langebæk Station mod Kalvehave.

Staalvænge Gaard Sidespor var anlagt syd for Staalvænge Gaard som roelæssespor til de store gårde i området. I den østlige ende af sidesporet var der nord for sidesporet en kampestens læsserampe til læsning af kreaturer.

Hvor Kalvehavebanen generelt benyttede grusballast, var ballasten fra Staalvænge Gaard Sidespor op mod Langebæk Station udført med stenballast – et arbejde, der var udført som et beskæftigelsesarbejde under 2. verdenskrig.

Sidespor blev nedlagt og taget op i 1952, da roetransporterne ophørte. Sporskiftet, fra Staalvænge Gaard Sidespor, blev genbrugt til et nyt remisespor i Kalvehave, hvor der var bygget endnu et fag til remisen til brug for den nye skinnebus SM 4.

Stålvænge Trinbræt blev oprettet i 1948 og lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Stålvænge Trinbræt var opkaldt efter Stålvængegården og var omgivet af Stålvængegårdens og Petersgårdens marker, hvor den nærmeste bebyggelse var tre gårde og et par huse mod nordøst.

Det skulle stadig være muligt at se betonfundamentet for venteskuret på nordsiden af banedæmning ved Petersgård Markvej.

Viemose Station havde vest for stationsbygningen et varehus af træ og så et ca. 85 meter langt læssespor på hovedsporets sydside. I 1911 fik stationen et dræsineskur.

Kalvehave Station var med hovedkontor, maskindepot, værksted og depotspor.

Fra Kalvehave station fortsatte banen langs vandet yderligere 450 meter ned til havnen. Sporene endte ved Kalvehave Færgebro, som var endestationen. Her lagde dampskibet til Stege til forenden af molen, og der var et færgeleje til Kosterfærgen på østsiden.

Kalvehave Færgebro (Havn) Station lå ud til havnen, hvor der indtil 1934 var dampskib til Stege, senere færge til Koster indtil Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943.