Første gang Kalvehavebanen nævnes i forbindelse med jernbaneanlæg var 1866, hvor ingeniørfirmaet English & Hanssen foreslog bygning af smalsporede jernbaner fra København over Køge og Rønnede til Vordingborg og Kalvehave – med en sidebane til Næstved. Da Sydbanen ikke kom til Kalvehave, men i stedet for til Vordingborg og Masnedsund, nedsattes der i 1875 et fælleskommunalt udvalg med repræsentanter fra en række sydsjællandske og mønske kommuner.
I udvalget arbejdedes derfor en fortsættelse af den projekterede Østsjællandske Jernbane fra Fakse via Præstø frem til Kalvehave. Et andet projekt omfattede et baneanlæg fra Lundby på Sydbanen til Præstø og Kalvehave. Banen skulle stå i forbindelse med Møn via en bro Kalvehave-Koster. Alternativt opererede man med en jernbanebro fra Kalvehave via Langø og Tærø, og endelig havde man som alternativ at overfarten til Møn skulle ske ved dampfærge mellem Kalvehave og Koster, så der kunne overføres godsvogne.
Ved disse diskussioner om banens linieføring gik det op for Vordingborg, at denne by ikke rigtig var regnet med i arbejdet. Der fremkom derfor et alternativt projekt, hvor Vordingborg fik baneforbindelse østpå. Banen kom med på den første store jernbanelov af 8. maj 1894. Ifølge denne kunne der bygges elleve privatbaner på Sjælland, hvortil staten ville medvirke ved halvdelen af anlægsomkostningerne. En jernbne fra Kalvehve via Skovhuse til Vordingborg og Masnedsund var med i loven.
I 1895 blev der givet koncession på Kalvehavebanen til et udvalg, der repræsenterede både Vordingborg og Stege blandt landsognene. Samme år i september startede arbejdet i terrænet, og i foråret 1896 var arbejdet næsten færdigt, og indvielsen fandt sted den 1. oktober 1896.
Banen fik navnet Kalvehavebanen og ejedes af Kalvehave Jernbaneselskab, som senere blev til Kalvehavebanen A/S. Samtidig med banens åbning oprettedes der på Møn et dampskibsselskab, Møns Dampskibsselskab, som samtidig med banens åbning indsatte postdampskibet "Stege" mellem Kalvehave og Stege. Skibet sejlede fra 1896 tre ture om dagen.
Kalevehavebanen, åbnet 1. oktober 1897, nedlagt 1. april 1959
Vordingborg Station fik den nye forbindelsesstrækning til Kalvehavebanen i 1948. Selv om der nu var direkte omstigningsmulighed på Vordingborg station, solgte DSB ikke billetter til Kalvehavebanens tog og ekspederede heller ikke gods i forbindelse med banen. Det var for at spare på det såkaldte tilslutningsvederlag, som privatbanerne betaler til statsbanerne.
Masnedsund Station åbnede sammen med den Sjællandske Sydbane den 4. oktober 1870. Den var i funktion til den 26. september 1937, hvor Storstrømsbroen og den nye Vordingborg station overflødiggjorde stationen i Masnedsund.
Før jernbanen kom til Masnedsund, var der ikke andet end et færgested og et engareal. Men da jernbanen kom, blev Masnedsund endestation, og fik en stor stationsbygning med tilhørende rangeringsareal, samt en direkte forbindelse til København via Næstved og Roskilde. I Vordingborg fik man derimod kun en mindre mellemstation på Aarsleffsgade 7.
Jernbanen behøvede meget personel, og der voksede snart en by op omkring Masnedsund Station.
I 1884 blev Masnedsundbroen indviet, og togene blev nu ført over Masnedø, hvor der var færge til Falster, men Masnedsund station var "hovedstationen".
Kalvehavebanen blev indviet den 1. oktober 1897. Kalvehavebanen var en privatbane, der forbandt Kalvehave med Masnedsund. Hvor skinnerne fra statsbanen løb vest for stationen, var Kalvehavebanens spor ført øst om Masnedsund Station.
Kalvehavebanen havde egen perronhal beliggende overfor Masnedsund Station, hvor billetsalg mm fandt sted. Kalvehavebanen havde også eget sporareal og egen remise.
I forbindelse med anlæggelsen af Storstrømsbroen i 1930'erne sanerede DSB både den gamle jernbanebro og jernbanesporene på både Sjællandssiden og Masnedøsiden. I forbindelse med ibrugtagningen af Storstrømsbroen mistede Masnedsund Station sin betydning og Kalvehavebanen's tog gennemførtes herefter til Vordingborg station med omløb i Masnedsund. Der indrettedes midlertidigt stationskontor i DSB's pakhus, men kun for lokaltrafikken.
I 1948 ibrugtoges en ny direkte bane imellem Vordingborg Station og Vordingborg Slotsstation, hvorefter den særprægede perronhal ved Masnedsund Station blev fjernet.
Masnedsund Station var Danmarks første fjernstyrede krydsningsstation. Stationen blev senere nedsat til trinbræt og helt lukket i 1955.
Byggeår
1897
Åbnet
1897.10.01
Nedlagt
1937.09.26
Nedrevet
1948
Højdeplacering over havet
3,6 meter
GPS koordinater
54.998067474649396,11.893161759782096
Billede af Masnedsund Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Nowico - Dato: 1946 - LINK til kilde.
Vordingborg Slotsstation var Vordingborgs lokalstation på Kalvehavebanen, hvor Vordingborg Slotsstation lå lidt bedre placeret i Vordingborg end Masnedø statsbanestation, som lå i udkanten af Vordingborg ca. 1,7 km der fra Vordingborg Slotsstation. Vordingborg Slotsstation åbnede den 1. oktober 1897 sammen med Kalvehavebanen. Vordingborg Slotsstation var opført på opfyldt bundløst areal "Skidtnoret" og sank noget i Kalvehavebanens levetid.
Vordingborg Slotsstation lå godt placeret ud for Vordingborg slotsruinerne, der med Gåsetårnet var et tilløbsstykke. Vordingborg Slotsstation havde en betydelig lokaltrafik i hele sin levetid. Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, og Vordingborg Slotsstation blev nedrevet i 1962.
Vintersbølle Trinbræt ved den lille skov Drejerskov blev oprettet den 15. maj 1927 med navnet "Vintersbølle", fordi det lå lige ved vejen ned til kysten ved Vintersbølle, hvor der tidligere var en række mindre sommerpensionater, og var i de første år kun åbent i sommermånederne. Vintersbølle Trinbræt blev åbnet til helårsbrug fra den 1. marts 1930, og samtidig omdøbt til Florke.
Byggeår
1927
Åbnet
1930.03.01
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
25,3 meter
GPS koordinater
55.004594,11.950648
Billede af Florke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Florke Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 12:43:43
Nyråd Station var en af Kalvebodsbanens bedre stationer både med hensyn til persontrafik og godstrafik, da der i byen var flere mindre virksomheder, som før lastbilernes tid var flittige brugere af banen og dens godstog.
Billede af Bakkebølle Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Bakkebølle Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 12:41:27
Vestenbæk Trinbræt blev oprettet i 1953. Trinbrættet blev anlagt samtidig med indvielsen af "Flyverdetachement Stensved", der husede den styrke, der passede radarvarslingsanlægget bord for Stensved. Trinbrættet blev hovedsageligt brugt af flyversoldaterne, når de skulle til Vordingborg for at more sig eller hjem på weekend.
Byggeår
1953
Åbnet
1953
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
60,4 meter
GPS koordinater
54.995340,12.007153
Billede af Vestenbæk Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Vestenbæk Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 12:19:01
Stensved Station på Kalvehavebanen blev opført ved åbning den 1. oktober 1897. Stensved Station var en lille stille og fredelig landtation i hele banens levetid. Stensved Station havde krydsnings og læssespor.
Da Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, blev Stensved Station solgt til privat formål, hvorefter den blev nedrevet ca. 1963.
Stivænge Trinbræt var placeret på banens højeste punkt 63,3 meter over havet. Det lå ved vejen til gården Stivænge, hvor der i 1953 blev åbnet et trinbræt af samme navn. Trinbrættet havde kun betydning for gården og nogle få huse omkring den, og det var derfor kun nogle få at togene, der standsede her.
Byggeår
1953
Åbnet
1953
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
63,3 meter
GPS koordinater
54.998401,12.037169
Billede af Stivænge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Stivænge Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 12:47:05
Staalvænge Gaard Sidespor (stikspor) lå på nordsiden af Kalvehavebanens hovedspor, cirka 500 meter vest for Stålvænge Trinbræt, der lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Staalvænge Gaard Sidespor startede uden sidespor, hvor der blev læsset vogne på "fri bane" fra den 1. oktober 1924, men sidesporet/læssesporet blev anlagt ca. 1½ senere i 1926, hvor indkørslen til sidesporet var fra vest i kørselsretning fra Langebæk Station mod Kalvehave.
Staalvænge Gaard Sidespor var anlagt syd for Staalvænge Gaard som roelæssespor til de store gårde i området. I den østlige ende af sidesporet var der nord for sidesporet en kampestens læsserampe til læsning af kreaturer.
Hvor Kalvehavebanen generelt benyttede grusballast, var ballasten fra Staalvænge Gaard Sidespor op mod Langebæk Station udført med stenballast – et arbejde, der var udført som et beskæftigelsesarbejde under 2. verdenskrig.
Sidespor blev nedlagt og taget op i 1952, da roetransporterne ophørte. Sporskiftet, fra Staalvænge Gaard Sidespor, blev genbrugt til et nyt remisespor i Kalvehave, hvor der var bygget endnu et fag til remisen til brug for den nye skinnebus SM 4.
Stålvænge Trinbræt blev oprettet i 1948 og lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Stålvænge Trinbræt var opkaldt efter Stålvængegården og var omgivet af Stålvængegårdens og Petersgårdens marker, hvor den nærmeste bebyggelse var tre gårde og et par huse mod nordøst.
Det skulle stadig være muligt at se betonfundamentet for venteskuret på nordsiden af banedæmning ved Petersgård Markvej.
Viemose Station havde vest for stationsbygningen et varehus af træ og så et ca. 85 meter langt læssespor på hovedsporets sydside. I 1911 fik stationen et dræsineskur.
Kalvehave Station var med hovedkontor, maskindepot, værksted og depotspor.
Fra Kalvehave station fortsatte banen langs vandet yderligere 450 meter ned til havnen. Sporene endte ved Kalvehave Færgebro, som var endestationen. Her lagde dampskibet til Stege til forenden af molen, og der var et færgeleje til Kosterfærgen på østsiden.
Kalvehave Færgebro (Havn) Station lå ud til havnen, hvor der indtil 1934 var dampskib til Stege, senere færge til Koster indtil Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943.
Byggeår
1897
Åbnet
1897.10.01
Nedlagt
1943
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
2,4 meter
GPS koordinater
54.994302,12.168630
Billede af Kalvehave Færgebro Station - Station er nedrevet, men Kalvehave Færgebro Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 10:57:40
