Første gang Kalvehavebanen nævnes i forbindelse med jernbaneanlæg var 1866, hvor ingeniørfirmaet English & Hanssen foreslog bygning af smalsporede jernbaner fra København over Køge og Rønnede til Vordingborg og Kalvehave – med en sidebane til Næstved. Da Sydbanen ikke kom til Kalvehave, men i stedet for til Vordingborg og Masnedsund, nedsattes der i 1875 et fælleskommunalt udvalg med repræsentanter fra en række sydsjællandske og mønske kommuner.
I udvalget arbejdedes derfor en fortsættelse af den projekterede Østsjællandske Jernbane fra Fakse via Præstø frem til Kalvehave. Et andet projekt omfattede et baneanlæg fra Lundby på Sydbanen til Præstø og Kalvehave. Banen skulle stå i forbindelse med Møn via en bro Kalvehave-Koster. Alternativt opererede man med en jernbanebro fra Kalvehave via Langø og Tærø, og endelig havde man som alternativ at overfarten til Møn skulle ske ved dampfærge mellem Kalvehave og Koster, så der kunne overføres godsvogne.
Ved disse diskussioner om banens linieføring gik det op for Vordingborg, at denne by ikke rigtig var regnet med i arbejdet. Der fremkom derfor et alternativt projekt, hvor Vordingborg fik baneforbindelse østpå. Banen kom med på den første store jernbanelov af 8. maj 1894. Ifølge denne kunne der bygges elleve privatbaner på Sjælland, hvortil staten ville medvirke ved halvdelen af anlægsomkostningerne. En jernbne fra Kalvehve via Skovhuse til Vordingborg og Masnedsund var med i loven.
I 1895 blev der givet koncession på Kalvehavebanen til et udvalg, der repræsenterede både Vordingborg og Stege blandt landsognene. Samme år i september startede arbejdet i terrænet, og i foråret 1896 var arbejdet næsten færdigt, og indvielsen fandt sted den 1. oktober 1896.
Banen fik navnet Kalvehavebanen og ejedes af Kalvehave Jernbaneselskab, som senere blev til Kalvehavebanen A/S. Samtidig med banens åbning oprettedes der på Møn et dampskibsselskab, Møns Dampskibsselskab, som samtidig med banens åbning indsatte postdampskibet "Stege" mellem Kalvehave og Stege. Skibet sejlede fra 1896 tre ture om dagen.
Kalevehavebanen, åbnet 1. oktober 1897, nedlagt 1. april 1959
Vordingborg Station, beliggende i den smukke by Vordingborg på Sydsjælland, udgør en vigtig del af byens historie og infrastruktur samt en central knudepunkt i det danske jernbanenetværk. Med sin rige historie og moderne faciliteter fortsætter Vordingborg Station med at være et centrum for transport og aktivitet i regionen.
Den oprindelige Vordingborg Station blev opført i 1870 under ledelse af arkitekten Charles Julius Sophus Abrahams. Denne ikoniske stationsbygning blev et symbol på byens forbindelse til resten af landet og stod som et centralt knudepunkt i Vordingborgs udvikling og vækst. Med åbningen den 4. oktober 1870 åbnedes dørene for handel, turisme og økonomisk udvikling i regionen.
I 1937 blev Vordingborg Station flyttet til sin nuværende placering i forbindelse med opførelsen af Storstrømsbroen. Den nye stationsbygning, designet af arkitekten K.T. Seest, stod klar til brug den 26. september 1937. Dette markerede en ny æra for Vordingborgs jernbaneforbindelser og banede vejen for en mere effektiv og moderne togtrafik i området.
En vigtig milepæl i Vordingborg Stations historie var etableringen af den nye forbindelsesstrækning til Kalvehavebanen i 1948. Selvom der nu var direkte omstigningsmuligheder på Vordingborg Station, blev billetter til Kalvehavebanens tog ikke solgt af DSB, og gods blev heller ikke ekspederet i forbindelse med banen for at spare på tilslutningsvederlaget, som privatbanerne betalte til statsbanerne.
I dag fortsætter Vordingborg Station med at være et vigtigt knudepunkt på Sydbanen. Mod nord er banen dobbeltsporet, hvilket muliggør en effektiv togtrafik i området. Mod syd er banen stadig enkeltsporet, men planer om at ombygge den med dobbeltspor over nye Masnedsund- og Storstrømsbroer er i gang. Disse opgraderinger sker som led i forberedelserne til den planlagte Femern Bælt-forbindelse, der forventes at revolutionere transporten mellem Danmark og Tyskland.
Masnedsund Station åbnede sammen med den Sjællandske Sydbane den 4. oktober 1870. Den var i funktion til den 26. september 1937, hvor Storstrømsbroen og den nye Vordingborg station overflødiggjorde stationen i Masnedsund.
Før jernbanen kom til Masnedsund, var der ikke andet end et færgested og et engareal. Men da jernbanen kom, blev Masnedsund endestation, og fik en stor stationsbygning med tilhørende rangeringsareal, samt en direkte forbindelse til København via Næstved og Roskilde. I Vordingborg fik man derimod kun en mindre mellemstation på Aarsleffsgade 7.
Jernbanen behøvede meget personel, og der voksede snart en by op omkring Masnedsund Station.
I 1884 blev Masnedsundbroen indviet, og togene blev nu ført over Masnedø, hvor der var færge til Falster, men Masnedsund station var "hovedstationen".
Kalvehavebanen blev indviet den 1. oktober 1897. Kalvehavebanen var en privatbane, der forbandt Kalvehave med Masnedsund. Hvor skinnerne fra statsbanen løb vest for stationen, var Kalvehavebanens spor ført øst om Masnedsund Station.
Kalvehavebanen havde egen perronhal beliggende overfor Masnedsund Station, hvor billetsalg mm fandt sted. Kalvehavebanen havde også eget sporareal og egen remise.
I forbindelse med anlæggelsen af Storstrømsbroen i 1930'erne sanerede DSB både den gamle jernbanebro og jernbanesporene på både Sjællandssiden og Masnedøsiden. I forbindelse med ibrugtagningen af Storstrømsbroen mistede Masnedsund Station sin betydning og Kalvehavebanen's tog gennemførtes herefter til Vordingborg station med omløb i Masnedsund. Der indrettedes midlertidigt stationskontor i DSB's pakhus, men kun for lokaltrafikken.
I 1948 ibrugtoges en ny direkte bane imellem Vordingborg Station og Vordingborg Slotsstation, hvorefter den særprægede perronhal ved Masnedsund Station blev fjernet.
Masnedsund Station var Danmarks første fjernstyrede krydsningsstation. Stationen blev senere nedsat til trinbræt og helt lukket i 1955.
Byggeår
1897
Åbnet
1897.10.01
Nedlagt
1937.09.26
Nedrevet
1948
Højdeplacering over havet
3,6 meter
GPS koordinater
54.998067474649396,11.893161759782096
Billede af Masnedsund Station. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Nowico - Dato: 1946 - LINK til kilde.
Vordingborg Slotsstation var Vordingborgs lokalstation på Kalvehavebanen, hvor Vordingborg Slotsstation lå lidt bedre placeret i Vordingborg end Masnedø statsbanestation, som lå i udkanten af Vordingborg ca. 1,7 km der fra Vordingborg Slotsstation. Vordingborg Slotsstation åbnede den 1. oktober 1897 sammen med Kalvehavebanen. Vordingborg Slotsstation var opført på opfyldt bundløst areal "Skidtnoret" og sank noget i Kalvehavebanens levetid.
Vordingborg Slotsstation lå godt placeret ud for Vordingborg slotsruinerne, der med Gåsetårnet var et tilløbsstykke. Vordingborg Slotsstation havde en betydelig lokaltrafik i hele sin levetid. Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, og Vordingborg Slotsstation blev nedrevet i 1962.
Vintersbølle Trinbræt ved den lille skov Drejerskov blev oprettet den 15. maj 1927 med navnet "Vintersbølle", fordi det lå lige ved vejen ned til kysten ved Vintersbølle, hvor der tidligere var en række mindre sommerpensionater, og var i de første år kun åbent i sommermånederne. Vintersbølle Trinbræt blev åbnet til helårsbrug fra den 1. marts 1930, og samtidig omdøbt til Florke.
Byggeår
1927
Åbnet
1930.03.01
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
25,3 meter
GPS koordinater
55.004594,11.950648
Billede af Florke Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Florke Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Florke Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Nyråd Station var en af Kalvebodsbanens bedre stationer både med hensyn til persontrafik og godstrafik, da der i byen var flere mindre virksomheder, som før lastbilernes tid var flittige brugere af banen og dens godstog.
Billede af Bakkebølle Trinbræt med Sidespor - Trinbræt med Sidespor er nedrevet, men Bakkebølle Trinbræt med Sidespor har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Bakkebølle Trinbræt med Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Vestenbæk Trinbræt blev oprettet i 1953. Trinbrættet blev anlagt samtidig med indvielsen af "Flyverdetachement Stensved", der husede den styrke, der passede radarvarslingsanlægget bord for Stensved. Trinbrættet blev hovedsageligt brugt af flyversoldaterne, når de skulle til Vordingborg for at more sig eller hjem på weekend.
Byggeår
1953
Åbnet
1953
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
60,4 meter
GPS koordinater
54.995340,12.007153
Billede af Vestenbæk Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Vestenbæk Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Vestenbæk Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Stensved Station på Kalvehavebanen blev opført ved åbning den 1. oktober 1897. Stensved Station var en lille stille og fredelig landtation i hele banens levetid. Stensved Station havde krydsnings og læssespor.
Da Kalvehavebanen blev nedlagt den 31. marts 1959, blev Stensved Station solgt til privat formål, hvorefter den blev nedrevet ca. 1963.
Billede af Stensved Station - Station er nedrevet, men Stensved Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Stensved Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Stivænge Trinbræt var placeret på banens højeste punkt 63,3 meter over havet. Det lå ved vejen til gården Stivænge, hvor der i 1953 blev åbnet et trinbræt af samme navn. Trinbrættet havde kun betydning for gården og nogle få huse omkring den, og det var derfor kun nogle få at togene, der standsede her.
Byggeår
1953
Åbnet
1953
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
63,3 meter
GPS koordinater
54.998401,12.037169
Billede af Stivænge Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Stivænge Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Stivænge Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Skovhuse Trinbræt lå ved en markvej, der gik op til en samling huse, omkring Skovhuse skole.
Byggeår
1949
Åbnet
1949
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
53,0 meter
GPS koordinater
55.004832,12.067608
Billede af Skovhuse Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Skovhuse Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Skovhuse Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Staalvænge Gaard Sidespor (stikspor) lå på nordsiden af Kalvehavebanens hovedspor, cirka 500 meter vest for Stålvænge Trinbræt, der lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Staalvænge Gaard Sidespor startede uden sidespor, hvor der blev læsset vogne på "fri bane" fra den 1. oktober 1924, men sidesporet/læssesporet blev anlagt ca. 1½ senere i 1926, hvor indkørslen til sidesporet var fra vest i kørselsretning fra Langebæk Station mod Kalvehave.
Staalvænge Gaard Sidespor var anlagt syd for Staalvænge Gaard som roelæssespor til de store gårde i området. I den østlige ende af sidesporet var der nord for sidesporet en kampestens læsserampe til læsning af kreaturer.
Hvor Kalvehavebanen generelt benyttede grusballast, var ballasten fra Staalvænge Gaard Sidespor op mod Langebæk Station udført med stenballast – et arbejde, der var udført som et beskæftigelsesarbejde under 2. verdenskrig.
Sidespor blev nedlagt og taget op i 1952, da roetransporterne ophørte. Sporskiftet, fra Staalvænge Gaard Sidespor, blev genbrugt til et nyt remisespor i Kalvehave, hvor der var bygget endnu et fag til remisen til brug for den nye skinnebus SM 4.
Byggeår
1924
Åbnet
1924.10.01
Nedlagt
1952
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
45,5 meter
GPS koordinater
55.013142902029855,12.10361705688714
Staalvænge Gaard Sidespor - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Stålvænge Trinbræt blev oprettet i 1948 og lå på vestsiden af Petersgård Markvej. Stålvænge Trinbræt var opkaldt efter Stålvængegården og var omgivet af Stålvængegårdens og Petersgårdens marker, hvor den nærmeste bebyggelse var tre gårde og et par huse mod nordøst.
Det skulle stadig være muligt at se betonfundamentet for venteskuret på nordsiden af banedæmning ved Petersgård Markvej.
Byggeår
1948
Åbnet
1948
Nedlagt
1959.03.31
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
45,5 meter
GPS koordinater
55.01322369946507,12.111914298053394
Stålvænge Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Viemose Station havde vest for stationsbygningen et varehus af træ og så et ca. 85 meter langt læssespor på hovedsporets sydside. I 1911 fik stationen et dræsineskur.
Kalvehave Station var med hovedkontor, maskindepot, værksted og depotspor.
Fra Kalvehave station fortsatte banen langs vandet yderligere 450 meter ned til havnen. Sporene endte ved Kalvehave Færgebro, som var endestationen. Her lagde dampskibet til Stege til forenden af molen, og der var et færgeleje til Kosterfærgen på østsiden.
Kalvehave Færgebro (Havn) Station lå ud til havnen, hvor der indtil 1934 var dampskib til Stege, senere færge til Koster indtil Dronning Alexandrines Bro blev indviet i 1943.
Byggeår
1897
Åbnet
1897.10.01
Nedlagt
1943
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
2,4 meter
GPS koordinater
54.994302,12.168630
Billede af Kalvehave Færgebro Station - Station er nedrevet, men Kalvehave Færgebro Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 21. august 2020 Download billede
Kalvehave Færgebro Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Litteratur for: Kalvehavebanen
>> Husk at støtte de hårdarbejdende forfattere, som bruger meget tid på at sikre vores danske jernbanehistorie. <<
Bogtitel Forfatter Udgivelsesår Sidetal Udgivelsessted Forlag ISBN
