Nykøbing Falster-Rødby færge - operatør: DSB
Nykøbing Falster-Rødby Færge: Fugleflugtslinjens Historiske Forbindelse
Nykøbing Falster-Rødby Færge, også kendt som Fugleflugtslinjen, er en historisk jernbanestrækning, der har spillet en afgørende rolle i Danmarks forbindelser til Europa. Selvom de første planer for en fast forbindelse over Femern Bælt stammer helt tilbage fra midten af 1800-tallet, blev strækningen først realiseret efter Anden Verdenskrig. Denne artikel giver et indblik i Fugleflugtslinjens historie, fra de tidlige planer til den sidste jernbanefærge, der sejlede i 2019.Tidlige Planer for en Forbindelse over Femern Bælt
Allerede i 1850'erne begyndte de første diskussioner om at etablere en direkte forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. En af de mest markante tidlige planer var Krøhnkes jernbaneprojekt fra 1865, som kom tæt på at blive realiseret, men desværre faldt projektet fra hinanden i sidste øjeblik. Ideen om at binde Danmark og Tyskland tættere sammen gennem en fast forbindelse over Femern Bælt levede dog videre i de kommende årtier.Gunnar Larsens Forslag i 1941
Den 22. januar 1941 fremlagde den danske trafikminister Gunnar Larsen et forslag om at etablere den såkaldte "Fugleflugtslinje", som skulle forbinde Danmark med det vestlige Europa gennem Tyskland. Forslaget gik ud på at bygge en jernbane- og vejforbindelse fra København via Rødby Havn over Femern Bælt til Tyskland. Denne forbindelse skulle give Danmark direkte adgang til de tyske jernbaner og motorveje.Den danske regering vedtog loven om Fugleflugtslinjen den 17. april 1941, og arbejdet blev indledt i samarbejde med de tyske myndigheder. Forbindelsen blev anset som strategisk vigtig både for Danmark og Tyskland under Anden Verdenskrig, da den ville forbedre transporten af både gods og passagerer mellem landene.
Anlæg af Fugleflugtslinjen under Krigen
Udgifterne blev dengang anslået til at beløbe sig til 70 millioner kroner - heri medregnet prisen for en højbro over Guldborgsund. Det var forudset at statsbanerne skulle bruge omkring 28 millioner af disse penge.Arbejdet med Fugleflugtslinjen begyndte den 14. september 1941, hvor jernbanen fra Nykøbing Falster til Rødby Havn skulle anlægges. På den danske side var det planen at bygge en motorvej fra Rødby Havn, der skulle passere nord om Maribo og fortsætte til Storstrømsbroen. Samtidig skulle der etableres en direkte jernbaneforbindelse mellem Nykøbing Falster og Rødby Havn.
På trods af de store ambitioner blev arbejdet på Fugleflugtslinjen forsinket af krigen. Fra 1941 til 1945 nåede man dog at færdiggøre jordarbejdet og bygningen af flere under- og overføringer på de første 13 kilometer fra Guldborgsund. Men efter krigens afslutning var både ressourcerne og viljen til at samarbejde med Tyskland udtømt, og projektet blev sat på pause.
Genoptagelse af Projektet efter Krigen
Efter krigens afslutning opstod der nye muligheder for at genoptage planerne om Fugleflugtslinjen. I første omgang blev der etableret en midlertidig færgeforbindelse mellem Gedser og Grossenbrode i Vesttyskland, hvilket dog var en omvej. Den 1. april 1957 begyndte den danske og vesttyske regering at drøfte muligheden for at fuldføre Fugleflugtslinjen, og projektet blev sat i gang igen.Nykøbing Falster fik en ny bro over Guldborgsund, og der blev bygget en 36,5 kilometer lang jernbanestrækning fra Nykøbing til Rødby Havn. Selvom banen blev bygget som enkelsporet, blev der anlagt tre krydsningsstationer langs ruten: Lolland Vest, Lolland Midt og Lolland Syd. Denne jernbanestrækning var ikke beregnet til at betjene lokaltrafikken, men skulle derimod sikre en hurtig og effektiv forbindelse til færgeoverfarten fra Rødby Havn til Tyskland.
Fugleflugtslinjens Officielle Indvielse i 1963
Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen officielt indviet af Kong Frederik den 9. og den tyske forbundspræsident. Jernbanen over Lolland og færgeforbindelsen fra Rødby Havn til Puttgarden på Femern blev dermed en realitet, og Danmark fik en ny, direkte forbindelse til Tyskland. Fugleflugtslinjen blev hurtigt en vigtig transportvej for både passagerer og gods, og den gjorde det muligt at rejse hurtigt mellem Danmark og det øvrige Europa.Afslutningen på Jernbanefærgedriften i 2019
Efter mere end 50 års drift begyndte Fugleflugtslinjens betydning at aftage i løbet af 2000'erne, efterhånden som nye transportformer og ruter blev udviklet. Den 14. december 2019 klokken 20.02 kørte det sidste tog fra DSB og Deutsche Bahn i land i Rødbyhavn, og dermed sluttede æraen for de danske jernbanefærger.Den vigtigste årsag til lukningen af jernbanefærgerne var de mange sporarbejder, der skulle finde sted på Sydbanen som forberedelse til den kommende Femern Bælt-forbindelse, som vil skabe en ny fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Frem til åbningen af Femern-forbindelsen vil togene mellem København og Hamborg i stedet køre via Fyn og Jylland.
Fremtiden for Fugleflugtslinjen
Selvom den oprindelige jernbaneforbindelse fra Nykøbing Falster til Rødby Færge ikke længere er i drift, ser fremtiden lys ud for forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Med den kommende Femern Bælt-tunnel, som forventes at åbne i de næste par år, vil Danmark få en endnu stærkere og hurtigere forbindelse til Europa. Tunnelen vil ikke kun styrke godstrafikken, men også forbedre mulighederne for passagertransport mellem Danmark og Tyskland.Banedanmark har allerede påbegyndt omfattende opgraderinger af jernbanenettet på Lolland og Falster for at forberede sig på de nye krav, som Femern-forbindelsen vil medføre. Dobbeltsporede baner, højere hastigheder og moderne elektrificering vil sikre, at Fugleflugtslinjens vision om en direkte forbindelse mellem Danmark og det europæiske kontinent fortsætter i fremtiden.