Nykøbing Falster-Rødby færge - operatør: DSB, en artikel om Nykøbing Falster-Rødby færge

Nykøbing Falster-Rødby Færge: Fugleflugtslinjens Historiske Forbindelse

Nykøbing Falster-Rødby Færge, også kendt som Fugleflugtslinjen, er en historisk jernbanestrækning, der har spillet en afgørende rolle i Danmarks forbindelser til Europa. Selvom de første planer for en fast forbindelse over Femern Bælt stammer helt tilbage fra midten af 1800-tallet, blev strækningen først realiseret efter Anden Verdenskrig. Denne artikel giver et indblik i Fugleflugtslinjens historie, fra de tidlige planer til den sidste jernbanefærge, der sejlede i 2019.

Tidlige Planer for en Forbindelse over Femern Bælt

Allerede i 1850'erne begyndte de første diskussioner om at etablere en direkte forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. En af de mest markante tidlige planer var Krøhnkes jernbaneprojekt fra 1865, som kom tæt på at blive realiseret, men desværre faldt projektet fra hinanden i sidste øjeblik. Ideen om at binde Danmark og Tyskland tættere sammen gennem en fast forbindelse over Femern Bælt levede dog videre i de kommende årtier.

Gunnar Larsens Forslag i 1941

Den 22. januar 1941 fremlagde den danske trafikminister Gunnar Larsen et forslag om at etablere den såkaldte "Fugleflugtslinje", som skulle forbinde Danmark med det vestlige Europa gennem Tyskland. Forslaget gik ud på at bygge en jernbane- og vejforbindelse fra København via Rødby Havn over Femern Bælt til Tyskland. Denne forbindelse skulle give Danmark direkte adgang til de tyske jernbaner og motorveje.

Den danske regering vedtog loven om Fugleflugtslinjen den 17. april 1941, og arbejdet blev indledt i samarbejde med de tyske myndigheder. Forbindelsen blev anset som strategisk vigtig både for Danmark og Tyskland under Anden Verdenskrig, da den ville forbedre transporten af både gods og passagerer mellem landene.

Anlæg af Fugleflugtslinjen under Krigen

Udgifterne blev dengang anslået til at beløbe sig til 70 millioner kroner - heri medregnet prisen for en højbro over Guldborgsund. Det var forudset at statsbanerne skulle bruge omkring 28 millioner af disse penge.

Arbejdet med Fugleflugtslinjen begyndte den 14. september 1941, hvor jernbanen fra Nykøbing Falster til Rødby Havn skulle anlægges. På den danske side var det planen at bygge en motorvej fra Rødby Havn, der skulle passere nord om Maribo og fortsætte til Storstrømsbroen. Samtidig skulle der etableres en direkte jernbaneforbindelse mellem Nykøbing Falster og Rødby Havn.

På trods af de store ambitioner blev arbejdet på Fugleflugtslinjen forsinket af krigen. Fra 1941 til 1945 nåede man dog at færdiggøre jordarbejdet og bygningen af flere under- og overføringer på de første 13 kilometer fra Guldborgsund. Men efter krigens afslutning var både ressourcerne og viljen til at samarbejde med Tyskland udtømt, og projektet blev sat på pause.

Genoptagelse af Projektet efter Krigen

Efter krigens afslutning opstod der nye muligheder for at genoptage planerne om Fugleflugtslinjen. I første omgang blev der etableret en midlertidig færgeforbindelse mellem Gedser og Grossenbrode i Vesttyskland, hvilket dog var en omvej. Den 1. april 1957 begyndte den danske og vesttyske regering at drøfte muligheden for at fuldføre Fugleflugtslinjen, og projektet blev sat i gang igen.

Nykøbing Falster fik en ny bro over Guldborgsund, og der blev bygget en 36,5 kilometer lang jernbanestrækning fra Nykøbing til Rødby Havn. Selvom banen blev bygget som enkelsporet, blev der anlagt tre krydsningsstationer langs ruten: Lolland Vest, Lolland Midt og Lolland Syd. Denne jernbanestrækning var ikke beregnet til at betjene lokaltrafikken, men skulle derimod sikre en hurtig og effektiv forbindelse til færgeoverfarten fra Rødby Havn til Tyskland.

Fugleflugtslinjens Officielle Indvielse i 1963

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen officielt indviet af Kong Frederik den 9. og den tyske forbundspræsident. Jernbanen over Lolland og færgeforbindelsen fra Rødby Havn til Puttgarden på Femern blev dermed en realitet, og Danmark fik en ny, direkte forbindelse til Tyskland. Fugleflugtslinjen blev hurtigt en vigtig transportvej for både passagerer og gods, og den gjorde det muligt at rejse hurtigt mellem Danmark og det øvrige Europa.

Afslutningen på Jernbanefærgedriften i 2019

Efter mere end 50 års drift begyndte Fugleflugtslinjens betydning at aftage i løbet af 2000'erne, efterhånden som nye transportformer og ruter blev udviklet. Den 14. december 2019 klokken 20.02 kørte det sidste tog fra DSB og Deutsche Bahn i land i Rødbyhavn, og dermed sluttede æraen for de danske jernbanefærger.

Den vigtigste årsag til lukningen af jernbanefærgerne var de mange sporarbejder, der skulle finde sted på Sydbanen som forberedelse til den kommende Femern Bælt-forbindelse, som vil skabe en ny fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Frem til åbningen af Femern-forbindelsen vil togene mellem København og Hamborg i stedet køre via Fyn og Jylland.

Fremtiden for Fugleflugtslinjen

Selvom den oprindelige jernbaneforbindelse fra Nykøbing Falster til Rødby Færge ikke længere er i drift, ser fremtiden lys ud for forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Med den kommende Femern Bælt-tunnel, som forventes at åbne i de næste par år, vil Danmark få en endnu stærkere og hurtigere forbindelse til Europa. Tunnelen vil ikke kun styrke godstrafikken, men også forbedre mulighederne for passagertransport mellem Danmark og Tyskland.

Banedanmark har allerede påbegyndt omfattende opgraderinger af jernbanenettet på Lolland og Falster for at forberede sig på de nye krav, som Femern-forbindelsen vil medføre. Dobbeltsporede baner, højere hastigheder og moderne elektrificering vil sikre, at Fugleflugtslinjens vision om en direkte forbindelse mellem Danmark og det europæiske kontinent fortsætter i fremtiden.

Nykøbing Falster Stations historie

Nykøbing Falster Station har en lang og betydningsfuld historie som et centralt jernbaneknudepunkt på Lolland-Falster. Stationen blev en vigtig del af infrastrukturen, da jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved blev indviet den 22. august 1872. Via Orehoved var der en færgeforbindelse til Sjælland ved Masnedsund, hvilket sikrede en vigtig transportforbindelse mellem øerne. Med tiden blev jernbanen udviklet yderligere, og forbindelserne mellem Sjælland, Falster og Lolland blev stærkere.

Udviklingen af jernbaneforbindelserne

Efter opførelsen af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø i 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved. Dette reducerede rejsetiden og gjorde transporten mere effektiv. I 1937 blev Storstrømsbroen indviet, hvilket gav Nykøbing Falster en direkte forbindelse til Sydbanen på Sjælland. Denne forbindelse forbedrede rejsemulighederne og understøttede den økonomiske vækst i området.

Forbindelse til Lollandsbanen

I 1875 blev den første jernbanebro over Guldborgsund indviet, hvilket forbandt Nykøbing med Lollandsbanen. Denne bane bestod af to strækninger: Guldborgsund-Maribo-Nakskov og Guldborgsund-Maribo-Rødby, som begge var åbnet den 1. juli 1874. Lollandsbanen spillede en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods mellem Falster og Lolland.

Indvielsen af Gedserbanen

Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen indviet, hvilket skabte en ny forbindelse fra Nykøbing Falster til Gedser. Denne bane fungerede i mere end hundrede år, fra 1886 til 2009, og var en vigtig del af infrastrukturen for rejsende, der skulle videre til Tyskland via færgeoverfarten i Gedser.

Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen

Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen indviet. Denne bane havde Nykøbing Falster som et centralt knudepunkt og bidrog til at gøre stationen endnu mere kompleks med mange tilbygninger og sporændringer. Med årene blev pladsen dog begrænset, hvilket blev en udfordring, da Fugleflugtslinjen senere blev vedtaget.

Fugleflugtslinjen og moderniseringen af stationen

Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet, hvilket indebar en ny, direkte jernbanestrækning mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge. Fugleflugtslinjen blev en afgørende forbindelse i den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. I forbindelse med dette fik Nykøbing Falster sin nuværende stationsbygning, som er opført i samme byggestil som blandt andet Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev revet ned i 1961 for at gøre plads til den nye bygning, som kunne håndtere den stigende trafik.

Nykøbing Falster Station i dag

I dag er Nykøbing Falster Station et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster. Stationen har forbindelser til København, Hamborg og Lollandsbanen, hvilket gør den til et vigtigt bindeled mellem Danmark og det øvrige Europa. Med moderniseringen af tognettet og den planlagte Femern Bælt-forbindelse vil stationens rolle fortsat være afgørende i fremtidens jernbanetrafik.

Døllefjelde Musse Trinbræt – Et Bindeled for Lokalsamfundet

Døllefjelde Musse Trinbræt blev anlagt i 1998 som en vigtig del af jernbanenettet og fungerede som et centralt transportknudepunkt for lokalsamfundet i Døllefjelde Musse og omegn. Trinbrættet blev officielt åbnet for offentligheden den 8. maj samme år og blev hurtigt et afgørende stoppested for både pendlere, rejsende og besøgende.

Som et af de mindre trinbrætter i Danmark havde Døllefjelde Musse en særlig funktion for lokalområdet, hvor det ikke blot tjente som transportforbindelse, men også som et samlingspunkt for de lokale. I årtier spillede trinbrættet en vigtig rolle i forbindelse med det årlige Døllefjelde Musse Marked, der tiltrak handlende, turister og lokale fra nær og fjern.

Trinbrættets Rolle i Hverdagen

For mange i Døllefjelde Musse var trinbrættet en fast del af hverdagen. Pendlerne benyttede det til at komme til større byer som Nykøbing Falster, mens unge og ældre kunne rejse til arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter. Trinbrættet var en nem og bekvem måde at rejse på, særligt for dem, der ikke havde adgang til egen bil.

Desuden var trinbrættet også en vigtig del af det lokale sammenhold. Det var her, man mødte naboer, delte nyheder og fik en snak, mens man ventede på toget. Trinbrættets placering i det naturskønne område gjorde det til en særlig oplevelse at rejse derfra, og mange lokale satte stor pris på den bekvemmelighed, det tilbød.

Døllefjelde Musse Marked og Jernbanens Betydning

Hvert år i bededagsferien var Døllefjelde Musse Marked en af de største begivenheder i området, og trinbrættet spillede en central rolle i at transportere de tusindvis af besøgende til markedet. Markedet var ikke blot et sted for handel, men også en vigtig social begivenhed, hvor håndværkere, kunstnere, landmænd og handelsfolk mødtes for at sælge deres varer og udveksle historier.

I mange år var det DSB, der stod for transporten til og fra markedet, hvilket betød, at der var op til 56 togafgange mellem Nykøbing Falster og Døllefjelde Musse Trinbræt under markedsdagene. Togene var fyldte med forventningsfulde gæster, som kom for at opleve de mange boder, underholdningstilbud og aktiviteter.

Driftsproblemer og Begrænsninger

Selvom trinbrættet var en vigtig del af markedets succes, begyndte der at opstå problemer med driften. I 2015 kunne DSB ikke længere køre de særlige markedsafgange, da der var mangel på både tog og personale. Dette skyldtes, at DSB samtidig måtte håndtere omfattende sporarbejde mellem Fredericia og Odense.

Forretningschef hos DSB, Leif Fabrin, forklarede dengang, at når en jernbanestrækning lukkes, kræver det ekstra materiel og personale at opretholde driften på de omkringliggende linjer. Derfor var der ikke ressourcer til at opretholde togdriften til markedet i Døllefjelde Musse.

Det Sidste Tog og Uofficiel Nedlæggelse

Det sidste passagertog, der betjente Døllefjelde Musse Trinbræt, var et MY-veterantog med MY 1126. I dagene fra fredag den 22. april til søndag den 24. april 2016 kørte dette veterantog mellem Nykøbing Falster Station og Døllefjelde Musse Trinbræt.

Under markedet i 2016 blev der transporteret i alt 4.212 passagerer, men efter denne sidste tur blev trinbrættet uofficielt nedlagt. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor trinbrættet havde været et fast element i lokalsamfundets transportmuligheder.

Den Endelige Nedlæggelse og Nedrivning

Den officielle nedlæggelse af Døllefjelde Musse Trinbræt fandt sted den 24. april 2016. Nedlæggelsen skete som en del af en større omlægning af jernbanenettet og infrastrukturen i området. Beslutningen om at fjerne trinbrættet var et stort tab for lokalsamfundet, da det ikke blot var et transportpunkt, men også en del af byens identitet.

I vinteren 2020 begyndte arbejdet med at fælde træerne omkring jernbanen for at gøre plads til anlæggelsen af en ny dobbeltsporet jernbane. Foråret 2021 markerede starten på fjernelsen af de eksisterende spor ved Døllefjelde Musse Trinbræt for at gøre plads til den nye elektrificerede jernbane, der skulle muliggøre højhastighedstog op til 200 km/t.

I juli 2021 var der kun få spor tilbage af det tidligere trinbræt. De gamle gittermaster med perronbelysning stod stadig, men selve trinbrættet var forsvundet. Dette markerede en definitiv afslutning på trinbrættets historie, og den sidste rest af stationen blev fjernet i forbindelse med det fortsatte arbejde på den nye jernbanestrækning.

Døllefjelde Musse Trinbræt i Historisk Perspektiv

Selvom Døllefjelde Musse Trinbræt ikke længere eksisterer, lever dets historie videre i lokalsamfundet. For mange var trinbrættet mere end blot et stop på jernbanen; det var et symbol på samhørighed, tradition og lokalsamfundets forbindelse til resten af landet.

Det årlige marked fortsætter stadig, men uden trinbrættet er transporten til markedet blevet en større udfordring for mange besøgende. Den tidligere jernbaneforbindelse var en vigtig del af oplevelsen og gjorde det let og bekvemt for folk at deltage i arrangementet.

Selvom infrastrukturen ændrer sig, vil Døllefjelde Musse Trinbræt altid have en særlig plads i områdets historie.

Rødby Færge Station – Et vigtigt knudepunkt på Fugleflugtslinjen

Rødby Færge Station var i næsten 60 år en af de vigtigste stationer på Danmarks jernbanenet. Stationen blev opført i forbindelse med åbningen af Fugleflugtslinjen den 14. maj 1963 og fungerede som grænsestation for den internationale togforbindelse mellem Danmark og Tyskland.

Stationen lå strategisk placeret ud for færgeterminalen i Rødbyhavn, hvor færgerne sejlede til Puttgarden på Femern. Herfra kunne passager- og godstog køre direkte ombord på færgerne og fortsætte rejsen videre sydpå uden at skifte transportmiddel. Denne løsning gjorde Rødby Færge til en central del af den hurtigste rute mellem København og Hamburg. I takt med udviklingen af Storebæltsforbindelsen i 1997 og senere Femern Bælt-forbindelsen mistede stationen sin betydning, hvilket førte til dens endelige lukning den 30. april 2021.

Åbningen af Rødby Færge Station

Fugleflugtslinjen blev anlagt for at skabe en hurtigere forbindelse mellem Danmark og Tyskland, og Rødby Færge Station spillede en central rolle i denne forbindelse.

Samtidig med åbningen af stationen i 1963 blev den eksisterende Rødbyhavn Station lukket for passagertrafik, selvom den fortsatte med at håndtere gods i flere år.

Fra starten var stationen en af Danmarks vigtigste internationale stationer, hvor togene mellem København og Hamburg samt videre mod Sydeuropa kørte dagligt. Internationale tog som Skandinavien Express og Nord Express anvendte stationen som grænsestation, hvor passagerer, toldkontrol og grænseformaliteter blev håndteret.

Rødby Færge Station som grænsestation

Som grænsestation havde Rødby Færge en vigtig funktion i at håndtere toldkontrol og pasinspektion for passagerer på vej til og fra Tyskland.

Ud over passagertrafikken spillede stationen også en væsentlig rolle i godstransporten mellem Danmark og Tyskland. Gods kunne transporteres direkte via færgerne til Puttgarden, hvorfra det kunne fortsætte videre ud i Europa.

I de første årtier var godstrafikken omfattende, og stationens faciliteter blev løbende udvidet for at imødekomme de store mængder varer, der blev transporteret over grænsen.

Påvirkningen af Storebæltsforbindelsen i 1997

Med åbningen af Storebæltsbroen i 1997 ændrede jernbanetrafikken sig markant.

Storebæltsforbindelsen gjorde det muligt at køre direkte mellem Jylland og Sjælland uden færger, hvilket betød, at mange godstog blev omlagt til denne rute.

Som følge af dette mistede Rødby Færge en stor del af sin godstrafik, og de internationale tog blev reduceret til kun at omfatte EuroCity-forbindelser mellem København og Hamburg samt i en periode Intercity-Express (ICE).

Fra travl station til gradvis afvikling

Efter 1997 blev kun få af stationens mange spor brugt til aktiv jernbanedrift. På det tidligere godsområde begyndte græs og buske at vokse, og store dele af området blev gradvist forladt. I 2018 blev en flok geder sat ind for at holde bevoksningen nede – et symbol på stationens svindende betydning. Den 15. december 2019 blev den internationale togforbindelse til Rødby Færge indstillet, og EuroCity-togene blev omlagt til Storebæltsforbindelsen.

Dette skete som en forberedelse til arbejdet med Femern Bælt-forbindelsen, som vil skabe en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland og gøre færgedriften overflødig.

De sidste år og stationens lukning

Efter lukningen af de internationale tog fortsatte Rødby Færge med at betjene regionaltog til og fra København fem gange dagligt. Den 30. april 2021 blev stationen dog helt lukket, og togtrafikken mellem Nykøbing Falster og Rødby Færge blev erstattet af togbusser. Den 12. december 2021 blev selv disse togbusser indstillet, hvilket markerede den endelige afvikling af stationens funktion som trafikknudepunkt.

Forberedelser til Femern Bælt-forbindelsen

Lukningen af Rødby Færge Station muliggjorde de omfattende arbejder med at opgradere og omlægge jernbanen på Lolland som en del af Femern Bælt-forbindelsen.

Når forbindelsen åbner, vil Rødby Færge Station ikke blive genetableret. I stedet vil togpassagerer til Femern-forbindelsen benytte den nye Lolland Syd (Holeby) Station.

Rødby Færge Stations betydning i historisk perspektiv

Rødby Færge Station var i mange år en af Danmarks vigtigste jernbanestationer og et centralt element i den internationale togtrafik mellem Danmark og Tyskland. Fra sin storhedstid som travl grænsestation til sin gradvise nedlæggelse har stationen været et symbol på skiftende transportbehov og teknologisk udvikling.