Hirtshalsbanen, Hjørring-Hirtshals Jernbane - operatør: NJJ (Oprindelig: HP)

Hjørring-Hirtshals Jernbane: En strategisk transportforbindelse i Nordjylland

Hirtshalsbanen, der forbinder Hjørring og Hirtshals, blev anlagt sent i forhold til mange andre danske jernbaner. Banen blev først åbnet i 1925 og blev oprindeligt planlagt som en privatbane fra Hjørring til Aalbæk med en sidebane til Hirtshals. Ændringer i trafikmønstre og konkurrencen fra andre transportformer betød dog, at kun sidelinjen til Hirtshals blev realiseret.

Arbejdet med jernbanen begyndte i april 1924, og den blev indviet den 19. december 1925. Hirtshalsbanen var i begyndelsen en del af Hjørring Privatbaner og har siden 2001 været en del af Nordjyske Jernbaner.

De tidlige planer: Hjørring-Aalbæk Jernbane

De første planer om en jernbane nord for Hjørring går tilbage til slutningen af 1800-tallet. Oprindeligt skulle jernbanen løbe fra Tolne til Tuen, men senere blev planerne ændret til en linjeføring mellem Hjørring og Aalbæk med en sidebane fra Vellingshøj til Hirtshals.

Jernbanen blev en del af den store jernbanelov af 27. maj 1908, men på grund af mange konkurrerende projekter blev den først tildelt eneretsbevilling den 28. maj 1915. Anlægget blev dog forsinket yderligere, og det var først, da arbejdet med Hirtshals Havn begyndte i 1919, at banen blev prioriteret som en beskæftigelsesforanstaltning for arbejdsløse efter 1. verdenskrig.

Hirtshalsbanens udvikling

I 1923 blev de resterende anlægsarbejder udliciteret, og konstruktionen af banen blev intensiveret. Banen blev indviet i december 1925 og fik stor betydning, da færgeforbindelsen mellem Hirtshals og Kristiansand blev etableret i 1927. Denne rute gjorde det muligt at transportere både passagerer, biler og jernbanevogne mellem Danmark og Norge.

Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals var placeret i henhold til en byplan fra 1922. Imidlertid udviklede byen sig ikke, som planlagt, og stationen lå for langt væk fra bymidten. Derfor blev stationen allerede i 1928 nedlagt, og i 1939 blev en ny station etableret i den tidligere havneadministrationsbygning fra 1920.

Indtil den 3. oktober 1942 udgik Hirtshalsbanen fra Hjørring Vestbanegård. Herefter blev linjeføringen ændret, så banen i stedet havde sin endestation på DSB's station i Hjørring. Samtidig blev alle de oprindelige stationer på strækningen nedsat til trinbrætter.

Hirtshalsbanen som en del af Hjørring Privatbaner

Hirtshalsbanen var en del af Hjørring Privatbaner (HP), der også omfattede Hjørring-Løkken-Aabybro Jernbane, Hjørring-Hørby Jernbane og Vodskov-Østervrå Jernbane. De fire baner delte driftsbestyrer, værksteder og maskindepot samt administration og vognmateriel.

Den 1. april 1939 blev de fire baner samlet i ét selskab under navnet Hjørring Privatbaner. I 1950'erne og 1960'erne blev de fleste privatbaner i området nedlagt, og Hirtshalsbanen var den eneste, der overlevede som en del af Hjørring Privatbaner.

Overgangen til Nordjyske Jernbaner

I januar 2001 overtog Nordjyllands Amt driften og infrastrukturen for både Hirtshalsbanen og Skagensbanen. Herefter fusionerede Skagensbanen A/S og A/S Hjørring Privatbaner til Nordjyske Jernbaner A/S.

Efter strukturreformen i 2007 overtog Nordjyllands Trafikselskab ejerskabet af banen, og der blev investeret 260 mio. kr. i modernisering af skinner, tekniske anlæg og nyt togmateriel. Siemens Desiro-tog blev sat i drift i 2005, og i 2017 blev de suppleret af Alstom Lint 41-tog, der kan køre med en hastighed på op til 120 km/t mellem Skagen og Hulsig og 100 km/t på resten af strækningen.

I 2017 overtog Nordjyske Jernbaner også driften af Vendsysselbanen og Aalborg Nærbane. I dag er selskabet operatør på to regionale ruter:

• Re75: Skagen – Frederikshavn – Hjørring – Aalborg – Skørping
• Re76: Hirtshals – Hjørring – Aalborg – Skørping

Banens infrastruktur og stationsbygninger

Hirtshalsbanen er en 17,9 km lang enkeltsporet jernbane, der har haft stor betydning for forbindelsen mellem Hjørring og Hirtshals. Banen havde i 2018 cirka 444.000 passagerer.

De oprindelige stationsbygninger på banen blev tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen. Disse stationer er dog for længst solgt fra, og de fleste stationer er i dag erstattet af simple venteskure.

Hirtshalsbanens betydning i dag

Hirtshalsbanen er fortsat en vigtig transportforbindelse i Vendsyssel. Den understøtter både lokaltogstrafik og internationale rejser via færgeforbindelsen til Norge. Særligt turisme og erhvervslivet i Hirtshals har stor gavn af jernbanens forbindelse til det øvrige jernbanenet i Nordjylland.

Hjørrings første station byggede Thomas Arboe sammen med N.P.C. Holsøe i 1871.

Hjørring Vestbanegårds historie

Hjørring Vestbanegård blev opført i 1913 som en vigtig jernbanestation for Hjørring-Løkken-Aabybro Banen og Hjørring-Hørby Banen. Stationsbygningen var tegnet af arkitekten Sylvius Knutzen og var en markant bygning, der tjente som centrum for den lokale jernbanedrift. I 1925 blev Vestbanegården udvidet med ankomsten af Hirtshalsbanen, hvilket gjorde stationen til et endnu vigtigere knudepunkt i regionens transportinfrastruktur.

Stationens opbygning og funktioner

Stueetagen i stationsbygningen omfattede ventesale, billetsalg, stationskontor og rejsegodsekspedition. Disse faciliteter var afgørende for at sikre en effektiv betjening af passagerer og gods. På første sal var der hovedkontor for Hjørring Banerne, der senere blev kendt som Hjørring Privatbaner (HP). Derudover var der en lejlighed til driftsbestyreren. Tagetagen husede små lejligheder, der blev brugt af funktionærer ansat ved jernbanen.

Stationen havde en kompleks sporstruktur, der bestod af fire hovedspor med gennemkørsel, et varehus, læssespor samt opstillings- og depotspor. De forskellige baner, der udgik fra Hjørring Vestbanegård, var fordelt i forskellige retninger: Løkkenbanen mod vest, Hirtshalsbanen mod nord og Hørbybanen mod syd, hvor den krydsede statsbanelinjen til Aalborg og fortsatte mod øst.

Internationale forbindelser og omlægning af spor

I 1939 blev Hirtshalsbanen opgraderet med en international eksprestogforbindelse, kendt som Nordpilen, der kørte fra Hirtshals via Frederikshavn til Flensburg. Dette medførte, at togene blev ført helt ind til Hjørring Station i stedet for at benytte Hjørring Vestbanegård. I årene efter blev der foretaget betydelige omlægninger af sporene, hvilket førte til en gradvis reduktion af Vestbanegårdens funktion.

Den 19. maj 1942 blev Hørbybanens togtrafik flyttet til DSB's statsbanestation i Hjørring. Kort tid efter, den 11. august 1942, fulgte Løkkenbanen, og den 3. oktober 1942 blev Hirtshalsbanen ligeledes integreret i statsbanestationen. Som en konsekvens blev ekspeditionen af privatbanetogene overtaget af DSB, og der blev anlagt tre perronspor samt to omløbsspor for de tidligere privatbanetog.

Nedlæggelse af Hjørring Vestbanegård

Efter at togtrafikken var flyttet til Hjørring Station, blev Hjørring Vestbanegård nedlagt som operativ station. Dog fortsatte den med at huse banernes kontorer, remiser, værksteder samt de nødvendige opstillings- og depotspor. Disse funktioner blev bibeholdt frem til nedlæggelsen af Hjørring Privatbaner.

I 1973 blev stationsbygningen ramt af en brand, der ødelagde tagetagen. Skaderne førte til, at bygningen blev revet ned. Hjørring Vestbanegård lå oprindeligt for enden af Vestbanegade, hvor der i dag er en rundkørsel og en Lidl-butik.

Kvægtorvet Trinbræt blev taget i brug januar 2005. Mnage stillede spørgsmålstegn ved trinbrættet da det kun lå ca. 500 meter fra Hjørring station. Der blev bl.a. sagt "Hvorfor skal man stoppe et tog med 200 personer for at samle 1 op?" Hertil svarede direktøren om Hirtshalsbanen: "Vi har store forventninger til det nye standsningssted ved Kvægtorvet. Det kan forhåbentligt være med til at styrke vores passagertal" ( 463.813 passagerer for året 2004 - red.)

Teglgårdsvej Trinbræt – Overlevelsen af en Nærbaneperron

Teglgårdsvej Trinbræt er et af de mindre stoppesteder på Nordjyske Jernbaner, som har spillet en beskeden, men betydningsfuld rolle i den lokale togtrafik. Trods sin lave passagerfrekvens har trinbrættet formået at overleve flere nedlæggelsestrusler, særligt i begyndelsen af 2000'erne, hvor en række små trinbrætter i Nordjylland blev lukket for at effektivisere togdriften.

Baggrunden for Nedlæggelsestruslen

Da en ny køreplan blev introduceret den 13. december 2003, blev det besluttet, at flere mindre stationer på Hjørring-Hirtshals-banen skulle nedlægges pr. 1. juli 2004. Blandt de truede trinbrætter var Teglgårdsvej Trinbræt i Hjørring, Langholm ved Vidstrup og Raundrup ved Horne.

Beslutningen var baseret på en analyse af passagerantallet, hvor det viste sig, at stationerne var meget lidt benyttede. Ifølge Preben Vestergaard, daværende direktør for Nordjyske Jernbaner, var det ikke økonomisk forsvarligt at have op mod 50 daglige togafgange, hvis kun få passagerer benyttede stationerne.

Langholm var den mest brugte af de tre stationer, men selv her var der kun i gennemsnit syv passagerer dagligt. Med en sådan frekvens blev det anset for ineffektivt at bibeholde stoppestederne. Vestergaard udtalte:

"Man må jo spørge sig selv, om det er rimeligt, at 200 mennesker skal stoppe for at samle én passager op. Hvis man skal lave togdriften så effektiv som muligt, så er der jo altid nogle få, som det vil gå ud over."

Teglgårdsvej Trinbræt Undgår Lukning

Mens Langholm og Raundrup trinbrætter blev endeligt lukket pr. 1. juli 2004, blev Teglgårdsvej Trinbræt skånet fra nedlæggelse. Det overlevede trods sin lave passagerfrekvens, hvilket antyder, at der alligevel var et lokalt behov for stoppestedet, eller at der var andre faktorer, som spillede ind på beslutningen.

Trinbrættet har siden fungeret som et mindre stoppested på Hjørring-Hirtshals-banen, hvor det betjener lokaltogspassagerer, der har behov for en station tættere på boligområder eller arbejdspladser.

Passagergrundlag og Fremtid

Teglgårdsvej Trinbræt har fortsat en begrænset passagermængde, hvilket betyder, at det stadig kan være sårbart over for fremtidige rationaliseringer af togdriften. Med den fortsatte udvikling af offentlig transport og skiftende passagermønstre vil trinbrættets skæbne afhænge af, om det formår at opretholde et tilstrækkeligt passagergrundlag til at retfærdiggøre driften.

Jernbanens Betydning for Lokalsamfundet

Selvom Teglgårdsvej Trinbræt ikke er en stor station, spiller det en vigtig rolle for de borgere, der er afhængige af kollektiv transport i hverdagen. For mange pendlere er trinbrættet en afgørende forbindelse til større byer og arbejdspladser, og det giver mulighed for at vælge toget frem for bilen.

Trinbrættet repræsenterer også et eksempel på, hvordan jernbanen i Danmark har udviklet sig gennem tiden – fra en omfattende infrastruktur med mange mindre stop til en mere effektiviseret drift, hvor kun de mest benyttede stationer bevares.

Herregårdsparken Trinbræt var med i den store satsning for Hirtshalsbanen for at få flere pendlere til at tage toget frem for at køre i bil. Satsningen var etablering af trinbræt tre nye steder i 2004: Kvægtorvet, Teglgårdsvej og Herregårdsparken, samt nye skinner og Siemens Desiro togsæt i 2005. Dette var med til at fastholde banens passagerer og tiltrække nye, så antallet af pendlere blev 12% ifølge direktør, Nordjyske Jernbaner, Preben Vestergaard (2011)

Vellinghøj Station var planlagt som afgreningsstation mellem sidebanen til Hirtshals og banen til Aalbæk på Skagensbanen. Forberedelserne i Vellingshøj var projekteret, men pga. ændringer i trafikmønstret og større konkurrencer fra andre transportformer, blev banen kun "sidebanen" til Hirtshals, da man i 1933 – opgav den oprindelige linieføring til Aalbæk.

Selve jordarbejdet men afgreningen mod Aalbæk, blev udført ved Vellingshøj og kan anes på "Luftfoto 1954"

Vellinghøj Station var placeret meget øde uden reel opland, men tiltænkt en vigtig rolle som afgreningsstation. Dette gjorde at stationen i sig selv ikke helt havde sin berettigelse og trods forsøget på at drive stationen med salg af billetter og ekspedition af rejsegods og banepakker, var den ikke rentabel og fra 1931 har Vellingshøj været nedsat til trinbræt.

Langholm Trinbræt: Et lille stoppested på Hirtshalsbanen

Langholm Trinbræt var et af de mindre stoppesteder på Hirtshalsbanen, beliggende nær Vidstrup i Vendsyssel. Trinbrættet var kendetegnet ved sin beskedne grusperron og en enkel træsignalmarkering, men på trods af sin enkle udformning spillede det en rolle i det lokale transportnet. Langholm var dog et af de mindst benyttede trinbrætter på banen, og med en gennemsnitlig passagermængde på blot syv rejsende om dagen i 2002/2003 blev det besluttet at nedlægge stationen den 1. juli 2004 som en del af en rationalisering af togdriften.

Hirtshalsbanens udvikling og Langholms funktion

Hirtshalsbanen blev åbnet i 1925 som en vigtig forbindelse mellem Hjørring og den nordjyske fiskeriby Hirtshals. Banen blev anlagt for at styrke infrastrukturen i Vendsyssel og gøre det lettere at transportere både fisk og passagerer til resten af landet.

Langholm Trinbræt blev en af de mindre stationer på banen, primært tiltænkt lokal trafik for beboere i de omkringliggende landsbyer. Det var et typisk trinbræt af sin tid, uden egentlige stationsbygninger, men med en simpel perron og et stopsignal i træ, som gjorde det let for passagererne at stige på og af toget.

Faldende passagertal og beslutningen om nedlæggelse

I takt med at bilismen voksede og flere mennesker valgte at pendle med bil i stedet for tog, oplevede flere trinbrætter langs Hirtshalsbanen en markant nedgang i antallet af rejsende.

I begyndelsen af 2000'erne viste statistikkerne, at Langholm Trinbræt kun havde et gennemsnit på syv daglige passagerer. Sammen med trinbrætterne ved Teglgårdsvej i Hjørring og Raundrup ved Horne blev Langholm derfor udvalgt til nedlæggelse som led i en optimering af togdriften.

Direktør for Nordjyske Jernbaner, Preben Vestergaard, begrundede beslutningen med, at det var ineffektivt at lade et helt tog stoppe for blot en enkelt passager. Med op til 50 togafgange dagligt betød det, at mange hundrede passagerer blev forsinket, mens de små trinbrætter fortsat krævede ressourcer at vedligeholde.

Protester og nedlæggelse i 2004

Beslutningen om at nedlægge Langholm Trinbræt mødte modstand fra lokale beboere, som frygtede, at de ville miste en vigtig transportmulighed. Særligt ældre borgere og folk uden bil var afhængige af togforbindelsen, men trods protester blev trinbrættet nedlagt den 1. juli 2004.

Mens Teglgårdsvej Trinbræt i Hjørring blev reddet i første omgang, blev både Langholm og Raundrup permanent lukket. Nedlæggelsen af Langholm Trinbræt markerede afslutningen på en epoke, hvor mindre stoppesteder havde været en vigtig del af det nordjyske jernbanenet.

Vidstrup station var ikke en ubetinget succes da både persontrafikken og godstrafikken var beskeden og blev derfor nedsat til trinbræt i november 1969.

Stationen var etableret med et større pakhus i træ og der har været læssespor ved stationen.

Sønderby Trinbræt ligger i den sydlige ende af Tornby kun 1,4 km syd for Tornby station og kunne have været navngivet "Tornby Syd".

Trinbrættet var oprindelig af den sædvanlige type med grusperron og stop signal af træ. Trinbrættet fik med tiden et venteskur, der i starten lå midtvejs mellem banen og Hovedvejen af hensyn til banernes rutebiler.

Tornby station fik i 1970 krydsningsspor, og er i dag den eneste station på Hirtshalsbanen, som har krydsningsspor. Stationen er i dag nedsat til trinbræt.

Stationen var etableret med et større pakhus i træ og der har været læssespor og kvægfold ved stationen.

Raundrup Trinbræt: Et af Hirtshalsbanens mindst benyttede stoppesteder

Raundrup Trinbræt var et af de mindst benyttede stoppesteder på Hirtshalsbanen og blev endeligt nedlagt den 1. juli 2004 som en del af en større rationalisering af togdriften. Trinbrættet var af den simple type med en grusperron og et stopskilt af træ, men det var en del af et større netværk, der forbandt Hirtshals og Hjørring. Den faldende passagermængde i begyndelsen af 2000'erne førte til en lukning, da det ikke længere var økonomisk forsvarligt at lade togene stoppe ved trinbrættet for kun ganske få rejsende.

Hirtshalsbanen og etableringen af Raundrup Trinbræt

Hirtshalsbanen blev etableret i 1925 for at forbinde fiskerbyen Hirtshals med Hjørring og resten af Nordjylland. Banen var en vigtig transportvej, både for lokalbefolkningen og for gods, særligt fisketransport til det øvrige Danmark.

Raundrup Trinbræt blev oprettet for at betjene de små lokalsamfund nær Horne og give dem en direkte forbindelse til både Hirtshals og Hjørring. Trinbrættet var en del af en række mindre stoppesteder, der sikrede nem adgang til jernbanen for beboere i landdistrikterne.

Faldende passagertal og beslutningen om nedlæggelse

I takt med at bilismen voksede, og flere folk fik adgang til privat transport, faldt antallet af passagerer, der benyttede Raundrup Trinbræt. I begyndelsen af 2000'erne var det blandt de mindst brugte trinbrætter på Hirtshalsbanen, hvor kun en håndfuld passagerer benyttede stoppet dagligt.

Med den nye køreplan pr. 13. december 2003 blev det besluttet, at tre stationer – Teglgårdsvej i Hjørring, Langholm ved Vidstrup og Raundrup ved Horne – skulle nedlægges. Direktør for Nordjyske Jernbaner, Preben Vestergaard, begrundede beslutningen med, at trinbrætterne var meget lidt benyttede, og at det ikke var økonomisk forsvarligt at have op mod 50 togafgange dagligt, hvor blot én passager steg på enkelte af dem.

Lokale protester og trinbrættets sidste tid

Beslutningen om at nedlægge Raundrup Trinbræt mødte modstand blandt lokale beboere, særligt dem, der var afhængige af togforbindelsen. Protesterne rettede sig især mod nedlæggelsen af Langholm Trinbræt, men også Raundrup var et emne i debatten.

På trods af protesterne blev trinbrættet nedlagt den 1. juli 2004. Langholm og Raundrup blev fjernet fra køreplanen, mens Teglgårdsvej Trinbræt i Hjørring fik lov at overleve i første omgang.

Nedlæggelsen af små trinbrætter i dansk jernbanehistorie

Raundrup Trinbræt er et eksempel på en bredere tendens i dansk jernbanehistorie, hvor små trinbrætter i landdistrikter gradvist blev nedlagt i takt med, at passagergrundlaget forsvandt.

Mange trinbrætter som Raundrup blev anlagt i en tid, hvor jernbanen var den primære transportform, men efterhånden som bilen og busserne overtog, mistede disse små stoppesteder deres relevans. Nedlæggelsen af Raundrup var derfor ikke en enestående begivenhed, men en del af en større udvikling i jernbanedriften, hvor fokus blev rettet mod effektivisering og hurtigere transporttider.

Hirtshalsbanen efter nedlæggelsen af Raundrup

Efter trinbrættets lukning fortsatte Hirtshalsbanen med at udvikle sig. Nordjyske Jernbaner har i de senere år moderniseret driften og forbedret forbindelserne mellem Hjørring og Hirtshals, men med færre stop undervejs.

Selvom Raundrup Trinbræt ikke længere eksisterer, var det i mange år en del af det lokale jernbanenet, der betjente landdistrikterne i Nordjylland.

Postekspeditionen på Horne Station ophørte i 1965 og den 1. juni 1970 blev stationen nedrykket til trinbræt med sidespor.

Stationen var etableret med et større pakhus i træ og der har været læssespor ved stationen. Stationen fik i 1942 krydsningsspor, der senere blev fjernet.

Terpet Trinbræt åbnede i 1935 på Hirtshalsbanen og var oprindelig af den sædvanlige type med jordperron og trinbrætsignal af træ.

Under 2. verdenskrig lukkede det, på det tidspunkt øde trinbræt, og var lukket fra 1943-1946. Efter genåbningen i 1946 var der en påkørsel mellem tog og bil med dødelig udgang og det blev besluttede af banen og vejdirektoratet at lave en nedgravet ventebygning. Den nye bygning var meget moderne for tiden og havde et stort og lyst lukket rum med glasruder og trappe op til perronen. Denne fine bygning holdt frem til starten af 1975, hvor den blev totalskadet af hærværk. I foråret 1975 udskiftet den skadede bygning med en glasfiberboble a'la Champignon busskur.

I 1981 blev Terpet Trinbræt omdøbt Emmersbæk Trinbræt.

I 1999 blev niveauoverskæring sløjfet og erstattet af en gangtunnel under banen, hvor der ved samme lejlighed lavet en ny perron med et ny læskur og glasfiberboblen blev fjernet.

Lilleheden (Nordsøcentret) Trinbræt åbnede den 1. maj 1940, men var lukket mellem 1943 og 1946, da stedet var kontrolleret af den tyske værnemagt.

Trinbrættet blev atter nedlagt i 1956, men er nu genåbnet i 1990'erne.

Color Line Trinbræt – Et tidligere trinbræt før Hirtshals Station

Color Line Trinbræt var et mindre stoppested beliggende umiddelbart før Hirtshals Station, oprettet for at give passagerer nem adgang til færgerne fra Color Line. Trinbrættet spillede en vigtig rolle i at forbinde togtrafikken med færgetrafikken, især for passagerer, der skulle rejse mellem Danmark og Norge. Trinbrættet er dog nu nedlagt, og passagerer anvender i stedet Hirtshals Station og en gangforbindelse til færgelejet.

Historien bag Color Line Trinbræt

Color Line Trinbræt blev etableret som en direkte forbindelse til færgeterminalen, hvor passagerer kunne stige af toget og nemt bevæge sig mod færgen via en overdækket gangforbindelse. Før trinbrættet blev etableret, var proceduren anderledes. Tog kørte direkte ned til færgen, når den anløb havnen. Det gjorde transporten enkel, men begrænsede fleksibiliteten i togtrafikken.

I 2008 blev Color Line Trinbræt nedlagt, og i stedet blev der oprettet en gangforbindelse fra Hirtshals Station til færgelejet. Det forenklede infrastrukturen omkring Hirtshals Station, men gjorde samtidig passagerernes transport lidt længere, da de nu skulle gå fra stationen til færgelejet.

Color Line – En skandinavisk færgegigant

Color Line er et norsk færgerederi og et af de største i Skandinavien. Rederiet opererer ruter til og fra Norge og er en af de førende færgeoperatører i Europa. Udover transport af passagerer og gods, tilbyder Color Line også tjenester som hotelophold, shopping, restauranter og underholdning ombord på deres færger.

Color Lines historie inden for færgedrift strækker sig over mere end 100 år, selvom virksomheden formelt blev etableret i 1990. Denne etablering skete gennem en fusion mellem de to norske rederier, Jahre Line og Norway Line. Disse to selskaber havde tidligere betjent ruter mellem henholdsvis Oslo-Kiel og Norge-England/Holland. Efter fusionen fortsatte Color Line med at udvide sin drift, hvilket inkluderede opkøb af andre rederier og udvidelser af rutenetværket.

Udviklingen af Color Lines flåde og rutenetværk

I de tidlige 1990'ere begyndte Color Line at udvide sin flåde, dels ved at erhverve brugte skibe fra andre rederier og dels ved at bestille nye skibe til sine ruter. En markant milepæl i rederiets udvikling var etableringen af hurtigfærger mellem Norge og Danmark i 1996. Denne drift foregik i samarbejde med rederiet SeaContainers indtil 1997, hvorefter Color Line overtog fuld kontrol.

I slutningen af 1990'erne overtog Color Line ruterne fra deres største konkurrent på Danmark-Norge ruten, Larvik Line. Dette opkøb styrkede Color Lines position som den førende operatør på ruterne mellem de to lande.

Op gennem 2000'erne foretog Color Line en række investeringer i nye, større skibe. Dette inkluderede skibe som MS Color Fantasy, MS Color Magic, MS Superspeed 1 og MS Superspeed 2, som erstattede en række ældre og mindre skibe. Disse nye skibe var bygget til at håndtere både passagerer og gods på en effektiv måde, og de satte en ny standard for komfort og kapacitet på ruterne.

Nedlæggelsen af ruten Oslo-Hirtshals

En stor ændring i Color Lines rutenetværk fandt sted i april 2008, da selskabet annoncerede lukningen af ruten mellem Oslo og Hirtshals. Denne rute havde i mange år været en vigtig del af forbindelsen mellem Danmark og Norge, men stigende omkostninger og ændringer i passagertrafikken førte til beslutningen om at lukke ruten den 6. maj 2008.

Betydningen af Color Line Trinbræt

Color Line Trinbræt havde sin storhedstid i årene op til 2008, hvor trinbrættet blev brugt af passagerer, der rejste mellem Danmark og Norge. Trinbrættet gav en nem og direkte adgang fra toget til færgen, hvilket gjorde rejsen hurtig og praktisk for passagererne. Med trinbrættets nedlæggelse blev passagererne nødt til at bruge Hirtshals Station, men infrastrukturen blev samtidig forenklet, og færgeterminalen blev lettere tilgængelig for de mange rejsende.

Selvom trinbrættet nu er en del af historien, spillede det en vigtig rolle i at forbinde tog- og færgetrafik i Danmark og Norge i mange år.

Hirtshals Stationshistorie: Fra Forfejlet Placering til Moderne Trinbræt

Den oprindelige stationsbygning fra 1925 i Hirtshals fortæller en helt særlig historie. Bygningen blev placeret i henhold til en samlet byplan for Hirtshals fra 1922. Men byen udviklede sig ikke som planlagt, og stationen endte med at ligge for langt væk fra byens centrum. I første omgang blev en såkaldt banebus indsat med forskellige stoppesteder i byen for at samle passagerer, der skulle med toget. Dette viste sig dog ikke at være en holdbar løsning.

I 1928 blev der anlagt en havnebane, og den 24. november samme år flyttede stationens ekspedition til en midlertidig træbarak, mens den oprindelige station blev omdannet til et trinbræt. Hirtshals' oprindelige station fungerede som trinbræt frem til 1938, hvor sporene blev omlagt i forbindelse med opførelsen af den nye station. Den midlertidige træbarak fungerede som station indtil 1939, hvor den nye stationsbygning stod færdig.

I 1939 blev den eksisterende havneadministrationsbygning fra 1920 ombygget til en ny stationsbygning, som afløste den midlertidige barak. Den gamle stationsbygning i Hirtshals står som et symbol på en forfejlet byplanlægning i Hirtshals.

Den midlertidige træbarak blev dog ikke straks revet ned, men blev anvendt frem til ca. 1962, blandt andet som husvildebolig.

I 2016 blev Hirtshals Havn Trinbræt flyttet 100 meter vest for den seneste stationsbygning. Her blev der opført et helt nyt trinbræt med to spor.