Selve tilblivelsen af banen fra de første idéer, til banen blev realiseret, var noget kringlet. En række projekter blev bragt på bane fra forskellige sider men de led alle samme skæbne. Da Kröhnke i 1864 indsendte sit projekt om en bane via Sjælland, Falster og Lolland med færgeforbindelse til Tyskland kom der lidt mere gang i sagerne. Kröhnke's ellers udmærkede plan faldt på forskellige økonomiske og politiske forhold, men nu var idéen godtaget.
Næste gang der kom en mere bæredygtig plan stod man langt bedre rustet med en bane syd over Sjælland. Den 21. juni 1867 blev jernbaneloven vedtaget, og den bemyndigede regeringen til at meddele koncession på bygning og drift af Sydbanen indtil 26. juni 1947.
De tre strækninger:
Fra Ringsted over Herlufmagle, øst om Næstved over Vordingborg til Masnedsund.
Fra København – ikke vestligere end Viby – enten over Køge-Vordingborg til Masnedsund eller over Køge-Præstø til Kalvehave.
En bane fra nordkysten af Falster enten til Nykøbing eller et andet punkt på Falsters vestkyst, eller til en havn på syd- eller vestkysten af Lolland.
Der var i loven ikke taget stilling til, hvem der skulle have koncessionen, men det blev Det sjællandske Jernbaneselskab, der fik koncessionen. Ikke så meget fordi Det sjællandske Jernbaneselskab var interesseret i banen, men fordi selskabet ønskede at holde eventuelle andre selskaber væk.
Banen på Falster var Det sjællandske Jernbaneselskab overhoved ikke interesseret i, men måtte tage den med. Den afsattes senere til Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, der kontrolleredes af Privatbanken og dermed C. F. Tietgen. Denne forsøgte – og fik held med at få kontrol over alle baner syd for Storstrømmen.
Den 24. januar 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab koncession på banerne nævnt under 2. og 3., og det blev fastsat, at Sydbanen skulle udgå fra Roskilde, selvom denne løsning blev noget dyrere.
Arbejdet på banen startede lørdag den 3. oktober 1868 ved Næstved, og allerede den 4. oktober 1870 åbnedes den 90 km lange bane for almindelig trafik – hvilket var noget af en præstation. Indvielsen af banen bar ikke præg af den store festivitas, da der kun var et par beskedne prøvetog, med deltagelse af ministre, som gennemkørte banen den 30. september og 2. oktober 1870.
Fra den 1. januar 1888 har Den sjællandske Sydbanen været statsbane, idet Det sjællandske Jernbaneselskab fra denne dag overdrog sine jernbanestrækninger til staten.
Banen blev anlagt enkeltsporet, men jernbaneloven af 23. februar 1917 indeholdt bemyndigelse til at forsyne strækningen Næstved-Vordingborg med dobbeltspor. Dette skete i forbindelse med anlæggelsen af den første etape på Den midtsjællandske Jernbane mellem Næstved og Ringsted, hvorved kapaciteten mellem Næstved og Vordingborg øgedes ganske væsentligt. Dobbeltsporet mellem Næstved og Vordingborg blev taget i brug d 8. maj 1925.
Vigtige milepæle:
Roskilde – Næstved, åbnet 4. oktober 1870.
Masnedø bro 1884.
Masnedø-Orehoved 1884-1937 jernbanefærgeoverfart.
Masnedø-Orehoved 1937 Storstrømsbroen.
I dag kendes banen ikke længere som sydbanen men omtales oftest som "Lille Syd" og her henvises mest til strækningen mellem Køge og Næstved. Betegnelsen sydbanen benyttes i dag mest om strækningen Ringsted - Næstved - Vordingborg.
Planen er, at der skal være en direkte forbindelse fra København over Køge til Næstved betjent af elektriske togsæt. Den resterende del af Lille Syd overgik til Lokaltog 13. december 2020, som videreførsel af Østbanen til Roskilde. Herved blev en del af Lille Syd alligevel tildelt en anden operatør end DSB.
Vigtige stamdata for Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund (DSB)
Roskilde Station blev bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab i 1847 i forbindelse med anlægget af jernbanen mellem København og Roskilde.
Den originale hovedbygning på Roskilde Station fra 1847 står stadig den dag i dag og er dermed Danmarks ældste eksisterende station. Både stationsbygningen og perronerne er igennem årene blevet udvidet af flere omgange. I 1998 blev en stor renovering af Roskilde Station påbegyndt. Facaderne på den gamle stationsbygning blev restaureret og ført tilbage, så farverne svarede til den originale facades og taget renoveret. Stationen fik automatiske døre og ankomsthallen fik nyt gulv, loft og inventar. Tunnelerne er ligeledes blevet istandsat, og der blev opsat elevatorer og. Renoveringen var først færdiggjort i 2002 efter 4 års arbejde.
Roskilde Station har været fredet siden 1964 og rundremisen, der er fra 1898/1920 blev fredet i 1991.
Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.
Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.
Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.
DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.
I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.
Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.
Byggeår
2018
Åbnet
2018.06.19
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanegade 12, 4600 Køge
Stednavneforkortelse
Kj
Højdeplacering over havet
4,3 meter
GPS koordinater
55.45756968840754,12.18657237463161
Billede af Køge Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.07.20 12:11:23
Haslev Station er en af de oprindelige stationer fra anlægget af Sjællandske Sydbane i 1870. Fra 1924 blev banen kaldt Lille Syd.
Stationen blev anlagt ca. 1 km nord for landsbyen Haslev. Forbindelsen mellem landsbyen og stationen etableredes som Jernbanegade, der i dag er byens handelsgade. Stationsbygning blev opført i samme stil som Tureby og Lundby stationer, men Haslev er stationsbygningen blevet udvidet af flere omgange, første gang med en forlængelse mod syd i 1883-1887, hvor varehuset også blev etableret overfor stationsbygningen (er nedrevet i 2002).
I 1910 skete en større ombygning, hvor første sal og tagetagen udvidedes mod syd. Der opførtes mod syd desuden et selvstændigt hus til det nye sikringsanlæg.
I 1945-50 fik bygningen endnu en ombygning og stort set det udseende, den har i dag. Her tilføjedes også karnappen på perronen.
Sidesporene lå overfor stationsbygningen (på nordsiden af hovedsporene) – dog med et sidespor fra spor 1 til posthuset. I dag er kun de to togvejsspor tilbage.
Næstved Station blev anlagt i 1870 sammen med Den Sjællandske Sydbane fra Roskilde over Køge og Næstved til Masnedsund.
Næstved station er flere gange blevet ombygget: 1891-1892 ifm. bygningen af Slagelse-Næstved banen. Denne ombygning var mere eller mindre en total ombygning af stationen. 1921 (ved arkitekt Sigurd Christensen) 1940-43 (ved arkitekt K.T. Seest)
Billede af Ring Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter:
Titel:- 1949 - Ring Trinbrædt Sted:Danmark, Sjælland, Ring Vejnavn:Ringvej Lokalitet:Ring By Postnummer:4750 By:Lundby Sogn:Hammer Sogn Matrikelnummer:6h Ophav:Sylvest Jensen Luftfoto År:1949
Lundby Station var en af de større landstationer på den sjællandske sydbane, Roskilde-Masnedsund, fra banens åbning i 1870. Fra Lundby Station udgik dagvognsruter i flere retninger, og det gode opland gav Lundby Station en god trafik. En større udvidelse af Lundby Station skete i forbindelse med anlægget af 2. spor Næstved-Vordingborg 1923-1925, hvor en ny stationsbygning blev opført nord for den oprindelige Lundby Station. Den oprindelige Lundby Station blev ikke nedrevet ved ibrugtagningen af den nye station, da den ikke lå i vejen for noget.
Lundby Station blev nedsat til trinbræt i 1973, og læssesporet blev nedlagt i 1977.
Lundby oprindelige station blev nedrevet i 1985.
Byggeår
1973
Åbnet
1973
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Banevej 3, 4750 Lundby
Stednavneforkortelse
Lu
Højdeplacering over havet
9,2 meter
GPS koordinater
55.110358651312,11.869421707422596
Billede af Lundby Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2021.07.18 11:23:16
Vordingborg Station fik den nye forbindelsesstrækning til Kalvehavebanen i 1948. Selv om der nu var direkte omstigningsmulighed på Vordingborg station, solgte DSB ikke billetter til Kalvehavebanens tog og ekspederede heller ikke gods i forbindelse med banen. Det var for at spare på det såkaldte tilslutningsvederlag, som privatbanerne betaler til statsbanerne.
Vordingborg Station - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Masnedsund Station (Mn) er Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund banens endestation og ligger 90,4 km. fra første station.
Masnedsund Station åbnede sammen med den Sjællandske Sydbane den 4. oktober 1870. Den var i funktion til den 26. september 1937, hvor Storstrømsbroen og den nye Vordingborg station overflødiggjorde stationen i Masnedsund.
Før jernbanen kom til Masnedsund, var der ikke andet end et færgested og et engareal. Men da jernbanen kom, blev Masnedsund endestation, og fik en stor stationsbygning med tilhørende rangeringsareal, samt en direkte forbindelse til København via Næstved og Roskilde. I Vordingborg fik man derimod kun en mindre mellemstation på Aarsleffsgade 7.
Jernbanen behøvede meget personel, og der voksede snart en by op omkring Masnedsund Station.
I 1884 blev Masnedsundbroen indviet, og togene blev nu ført over Masnedø, hvor der var færge til Falster, men Masnedsund station var "hovedstationen".
Kalvehavebanen blev indviet den 1. oktober 1897. Kalvehavebanen var en privatbane, der forbandt Kalvehave med Masnedsund. Hvor skinnerne fra statsbanen løb vest for stationen, var Kalvehavebanens spor ført øst om Masnedsund Station.
Kalvehavebanen havde egen perronhal beliggende overfor Masnedsund Station, hvor billetsalg mm fandt sted. Kalvehavebanen havde også eget sporareal og egen remise.
I forbindelse med anlæggelsen af Storstrømsbroen i 1930'erne sanerede DSB både den gamle jernbanebro og jernbanesporene på både Sjællandssiden og Masnedøsiden. I forbindelse med ibrugtagningen af Storstrømsbroen mistede Masnedsund Station sin betydning og Kalvehavebanen's tog gennemførtes herefter til Vordingborg station med omløb i Masnedsund. Der indrettedes midlertidigt stationskontor i DSB's pakhus, men kun for lokaltrafikken.
I 1948 ibrugtoges en ny direkte bane imellem Vordingborg Station og Vordingborg Slotsstation, hvorefter den særprægede perronhal ved Masnedsund Station blev fjernet.
Masnedsund Station var Danmarks første fjernstyrede krydsningsstation. Stationen blev senere nedsat til trinbræt og helt lukket i 1955.
Byggeår
1870
Åbnet
1870.10.04
Nedlagt
1955
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Marienbergvej 132, 4760 Vordingborg
Stednavneforkortelse
Mn
Højdeplacering over havet
2,4 meter
GPS koordinater
54.997816,11.892641
Billede af Masnedsund Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.08.21 13:26:05
