Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund - operatør: DSB, en artikel om Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund

Sjællandske Sydbane (Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund)

Selve tilblivelsen af banen fra de første idéer, til banen blev realiseret, var noget kringlet. En række projekter blev bragt på bane fra forskellige sider men de led alle samme skæbne. Da Kröhnke i 1864 indsendte sit projekt om en bane via Sjælland, Falster og Lolland med færgeforbindelse til Tyskland kom der lidt mere gang i sagerne. Kröhnke's ellers udmærkede plan faldt på forskellige økonomiske og politiske forhold, men nu var idéen godtaget.

Næste gang der kom en mere bæredygtig plan stod man langt bedre rustet med en bane syd over Sjælland. Den 21. juni 1867 blev jernbaneloven vedtaget, og den bemyndigede regeringen til at meddele koncession på bygning og drift af Sydbanen indtil 26. juni 1947.

De tre strækninger:

1. Fra Ringsted over Herlufmagle, øst om Næstved over Vordingborg til Masnedsund.
2. Fra København – ikke vestligere end Viby – enten over Køge-Vordingborg til Masnedsund eller over Køge-Præstø til Kalvehave.
3. En bane fra nordkysten af Falster enten til Nykøbing eller et andet punkt på Falsters vestkyst, eller til en havn på syd- eller vestkysten af Lolland.

Der var i loven ikke taget stilling til, hvem der skulle have koncessionen, men det blev Det sjællandske Jernbaneselskab, der fik koncessionen. Ikke så meget fordi Det sjællandske Jernbaneselskab var interesseret i banen, men fordi selskabet ønskede at holde eventuelle andre selskaber væk.

Banen på Falster var Det sjællandske Jernbaneselskab overhoved ikke interesseret i, men måtte tage den med. Den afsattes senere til Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab, der kontrolleredes af Privatbanken og dermed C. F. Tietgen. Denne forsøgte – og fik held med at få kontrol over alle baner syd for Storstrømmen.

Den 24. januar 1868 fik Det sjællandske Jernbaneselskab koncession på banerne nævnt under 2. og 3., og det blev fastsat, at Sydbanen skulle udgå fra Roskilde, selvom denne løsning blev noget dyrere.

Arbejdet på banen startede lørdag den 3. oktober 1868 ved Næstved, og allerede den 4. oktober 1870 åbnedes den 90 km lange bane for almindelig trafik – hvilket var noget af en præstation. Indvielsen af banen bar ikke præg af den store festivitas, da der kun var et par beskedne prøvetog, med deltagelse af ministre, som gennemkørte banen den 30. september og 2. oktober 1870.

Fra den 1. januar 1888 har Den sjællandske Sydbanen været statsbane, idet Det sjællandske Jernbaneselskab fra denne dag overdrog sine jernbanestrækninger til staten.

Banen blev anlagt enkeltsporet, men jernbaneloven af 23. februar 1917 indeholdt bemyndigelse til at forsyne strækningen Næstved-Vordingborg med dobbeltspor. Dette skete i forbindelse med anlæggelsen af den første etape på Den midtsjællandske Jernbane mellem Næstved og Ringsted, hvorved kapaciteten mellem Næstved og Vordingborg øgedes ganske væsentligt. Dobbeltsporet mellem Næstved og Vordingborg blev taget i brug d 8. maj 1925.

Vigtige milepæle:

• Roskilde – Næstved, åbnet 4. oktober 1870.
• Masnedø bro 1884.
• Masnedø-Orehoved 1884-1937 jernbanefærgeoverfart.
• Masnedø-Orehoved 1937 Storstrømsbroen.

I dag kendes banen ikke længere som sydbanen men omtales oftest som "Lille Syd" og her henvises mest til strækningen mellem Køge og Næstved. Betegnelsen sydbanen benyttes i dag mest om strækningen Ringsted - Næstved - Vordingborg.

Planen er, at der skal være en direkte forbindelse fra København over Køge til Næstved betjent af elektriske togsæt. Den resterende del af Lille Syd overgik til Lokaltog 13. december 2020, som videreførsel af Østbanen til Roskilde. Herved blev en del af Lille Syd alligevel tildelt en anden operatør end DSB.

Roskilde Station: Danmarks ældste fungerende station

Roskilde Station er en af de mest historiske jernbanestationer i Danmark og har spillet en afgørende rolle i landets jernbanehistorie. Bygget i 1847 af Det Sjællandske Jernbaneselskab, blev stationen en central del af landets første jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Den originale hovedbygning står stadig i dag, hvilket gør Roskilde Station til Danmarks ældste eksisterende stationsbygning.

Baggrund og opførelse af Roskilde Station

I 1847, da jernbanen mellem København og Roskilde blev anlagt, revolutionerede det måden, folk rejste på i Danmark. Før jernbanen var transporten langsom og afhængig af hestevogne og skibe. Anlægget af jernbanen gjorde det muligt at transportere mennesker og varer hurtigere og mere effektivt. Roskilde blev hurtigt et centralt knudepunkt i det danske jernbanenetværk på grund af byens beliggenhed tæt på hovedstaden.

Stationsbygningen blev tegnet af arkitekten H.C. Stilling i en enkel, men imponerende klassisk stil, der skulle matche de ambitioner, der var knyttet til den nye transportform. Bygningen blev opført i røde mursten og stod som et symbol på fremtidens transportmuligheder.

Udvidelser og moderniseringer

Selvom den originale stationsbygning stadig står i dag, har både bygningen og perronerne gennemgået flere udvidelser og moderniseringer for at imødekomme de stigende passager- og godstrafikmængder. Allerede i 1856 blev stationen udvidet første gang for at håndtere den voksende trafik mellem København og Jylland via Fyn.

I løbet af 1800- og 1900-tallet blev flere nye spor og perroner anlagt, og Roskilde Station blev en vigtig del af det danske jernbanenetværk, der forbinder hele landet. I 1898 blev der opført en rundremise ved stationen til opbevaring og vedligeholdelse af damplokomotiver. Rundremisen blev fredet i 1991, som en hyldest til stationens historiske betydning.

Renoveringen i 1998-2002

I 1998 påbegyndte DSB en omfattende renovering af Roskilde Station for at bringe den historiske bygning op til moderne standarder, samtidig med at man bevarede dens historiske udseende. Renoveringen omfattede en restaurering af stationens facader, der blev ført tilbage til de oprindelige farver. Tagene blev også renoveret, og bygningens indre blev opdateret med moderne faciliteter, herunder automatiske døre, nye gulve, lofter og inventar i ankomsthallen.

Desuden blev tunnellerne under stationen istandsat, og der blev installeret elevatorer for at forbedre tilgængeligheden for handicappede passagerer. Denne renovering var nødvendig for at sikre, at stationen kunne fortsætte med at betjene de omkring 30.000 daglige passagerer, som stationen havde i 2018.

Roskilde Station i dag

I dag er Roskilde Station stadig en af Danmarks travleste stationer. Med fire perroner og syv perronspor betjener stationen både regionaltog, fjerntog og S-tog. Der er også fire spor dedikeret til arbejdskøretøjer. Stationen har bevaret sin historiske charme, samtidig med at den tilbyder moderne faciliteter såsom en 7-Eleven kiosk og et venteområde for rejsende.

Roskilde Station er ikke kun en transportmæssig hub, men også en vigtig del af byens historie og kulturarv. Den ligger centralt placeret på Jernbanegade, og lige overfor stationen finder man Hestetorvet, der fungerer som en vigtig markedsplads i byen.

Betydning for dansk jernbanehistorie

Roskilde Station har spillet en central rolle i udviklingen af den danske jernbane. Da stationen åbnede i 1847, markerede den begyndelsen på jernbanetiden i Danmark. Den første strækning mellem København og Roskilde blev hurtigt en succes, og jernbanen blev senere udvidet til at forbinde hele landet. Roskilde Station blev dermed et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods.

I dag er stationen Danmarks tredjestørste station, kun overgået af Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård. Den historiske betydning, kombineret med stationens moderne faciliteter, gør den til et centralt element i både Roskilde og Danmarks jernbaneinfrastruktur.

Fredning af stationen

I 1964 blev Roskilde Station fredet som en af Danmarks vigtigste jernbanebygninger. Fredningen sikrer, at stationens unikke arkitektur og historiske betydning bevares for fremtiden. Stationens oprindelige bygning fra 1847 står stadig som et minde om jernbanens tidlige dage i Danmark. Rundremisen, der blev opført i 1898 og senere udvidet i 1920, blev fredet i 1991 og fungerer i dag som et monument over damplokomotivernes tid.

Fredningen af både stationsbygningen og rundremisen er et udtryk for den nationale anerkendelse af Roskilde Stations historiske værdi. Bygningen er en vigtig del af Danmarks kulturarv og vidner om de teknologiske fremskridt, der formede landet i det 19. og 20. århundrede.

Roskilde Stations rolle i dag

Selvom Roskilde Station har en stolt historie, er den stadig i fuld funktion i dag. Stationen betjener et bredt spektrum af togforbindelser, herunder InterCity-tog, regionaltog og S-tog, der forbinder Roskilde med resten af Danmark. Stationens rolle som et transportknudepunkt er uændret, og med de moderne opdateringer og faciliteter er den godt rustet til at betjene fremtidens passagerer.

Fremtiden for Roskilde Station

I takt med at både jernbanen og byen Roskilde fortsat udvikler sig, vil Roskilde Station fortsætte med at spille en vigtig rolle. Med den konstante vækst i antallet af passagerer og udviklingen af nye transportformer er stationen stadig et centralt punkt i Danmarks infrastruktur. Den historiske stationsbygning er bevaret, men den har også tilpasset sig de moderne behov.

Som en vigtig del af den danske jernbanehistorie vil Roskilde Station fortsat være et symbol på udviklingen og fremskridtene inden for transport i Danmark. Med en blanding af historisk charme og moderne faciliteter er Roskilde Station et sted, hvor fortiden og nutiden mødes.

Roskilde Station er en af Danmarks mest historiske og ikoniske stationer. Med sin oprindelige bygning fra 1847 og sin centrale rolle i jernbanenettet har stationen haft en varig betydning for både Roskilde by og den danske infrastruktur. Selvom den har gennemgået adskillige udvidelser og renoveringer, har den bevaret sin historiske charme og er i dag fredet som en vigtig del af landets kulturarv.

Den seneste renovering fra 1998-2002 har sikret, at stationen kan fortsætte med at betjene de mange daglige passagerer med moderne faciliteter, samtidig med at bygningens historiske karakter er bevaret. Roskilde Station er ikke kun en transporthub, men også et monument over jernbanens betydning i Danmark.

Roskilde Festivalplads Trinbræt er et vigtigt transportknudepunkt, der betjener Roskilde Festivalpladsen og dens omgivelser. Det blev opført og åbnet i 1996 med det primære formål at lette adgangen til en af Danmarks største kulturelle begivenheder, Roskilde Festivalen.

Beliggende tæt på festivalpladsen har trinbrættet spillet en afgørende rolle i at imødekomme den store strøm af festivalgæster og personale, der hvert år deltager i begivenheden. Det har været en vital forbindelse, der forbinder festivalpladsen med det omkringliggende jernbanenet.

Gennem årene har Roskilde Festivalplads Trinbræt været et centralt knudepunkt for besøgende fra forskellige dele af landet og endda udlandet, der ønsker at deltage i festivalen eller besøge det omkringliggende område. Denne strategiske placering og dets tilknytning til offentlig transport har gjort det til et vigtigt element i bestræbelserne på at lette trafikken og reducere miljøpåvirkningen i forbindelse med festivalen.

Trinbrættet fungerer som en port til en unik oplevelse, der forener musik, kunst og kultur. Med årene er det blevet mere end bare et transportmidtpunkt; det er blevet et symbol på den årlige festival og en del af dens historie og kultur.

Gadstrup Station er et historisk jernbaneknudepunkt beliggende i Gadstrup, en by i Lejre Kommune i Region Sjælland, Danmark. Stationen blev bygget i 1870 og åbnede officielt den 4. oktober samme år. Trods sin lange levetid fortsætter Gadstrup Station med at være i drift og tjene som et vigtigt transportmidtpunkt for lokalsamfundet og pendlerne i området.

Stationen har en betydelig historisk arv og har været et centralt element i Gadstrups udvikling og forbindelse til omverdenen gennem årene. Den har været et afgørende knudepunkt for passagertrafikken mellem Gadstrup og andre byer i regionen, herunder Roskilde og København.

Selvom Gadstrup Station blev opført for mere end et århundrede siden, har den gennemgået forskellige moderniseringer og opgraderinger for at imødekomme de skiftende behov i moderne jernbanetransport. Trods disse ændringer har stationen formået at bevare sin arkitektoniske charme og historiske karakter.

Gadstrup Station fortsætter med at være et vigtigt knudepunkt for pendlertrafik og en kilde til lokalt og regionalt fællesskab. Den fortsatte drift af stationen understreger dens betydning som et centralt transportnav, der forbinder Gadstrup med resten af regionen og landet.

Havdrup Station, etableret i 1869 og officielt åbnet den 4. oktober 1870, står som et ikon for jernbanetransportens historie i Havdrup og omegn. Havdrup Station skulle oprindelig have haft navnet Nymølle Station. Havdrup Station blev stationen en vigtig del af lokalsamfundet og en nøglefaktor i områdets udvikling.

Den historiske betydning og arkitektoniske karakter af Havdrup Station er en påmindelse om fortidens rejser og kommunikation. Trods århundreders passage forbliver stationen en aktiv del af dagligdagen, idet den fortsat tjener som et vigtigt knudepunkt for passagertrafikken i regionen.

Havdrup Station har overlevet og tilpasset sig ændringer i transporttendenser og infrastruktur, og den fortsætter med at være et centralt element i Havdrups forbindelse til omverdenen. Som et symbol på fællesskab og forbindelse er Havdrup Station mere end bare et stop på jernbanen – det er et vartegn for lokal identitet og historie.

Lille Skensved Station, en perle i den danske jernbanehistorie, blev designet af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck og opført i 1908. Den stolte struktur står stadig i dag som et levende symbol på fortidens håndværk og nutidens forbindelser. Åbnet samme år som den blev bygget, har Lille Skensved Station tjent som hjertet af denne idylliske by i årtier.

Beliggende i Lille Skensved-byen, et charmerende fællesskab i Region Sjælland, Danmark, udgør stationen en vigtig del af byens væsen. Byen er kendt for sin smukke natur, sin varme befolkning og sin stolte historie. Med grønne områder, hyggelige boligkvarterer og lokale butikker og faciliteter, tilbyder Lille Skensved et behageligt og roligt livsstil.

For indbyggerne i Lille Skensved og de omkringliggende områder er Lille Skensved Station mere end bare et transportknudepunkt. Det er et samlingspunkt, et sted hvor historier deles, og forbindelserne til resten af landet styrkes. Den fortsatte drift af stationen er et tegn på byens vitalitet og dens engagement i at forbinde mennesker og samfund.

Med sin æstetiske skønhed og historiske betydning er Lille Skensved Station ikke blot et monument over fortiden, men også et levende symbol på byens fortsatte udvikling og fremtidige håb.

Ølby Station, etableret og åbnet den 25. september 1983, er et vigtigt knudepunkt for transport og forbindelse i Ølby og det omkringliggende område. Stationen, der stadig er i drift, er en nøgleaktør i lokalsamfundets daglige liv og en central del af byens infrastruktur.

Beliggende i Ølby, en by i Køge Kommune i Region Sjælland, Danmark, afspejler Ølby Station byens dynamiske og moderne karakter. Byen byder på en blanding af boligområder, grønne områder og lokale virksomheder, hvilket skaber et levende og indbydende miljø for beboere og besøgende.

Ølby Station fungerer som en vital forbindelse mellem Ølby og andre byer i regionen, herunder Køge og København. Den tilbyder moderne faciliteter og bekvemmeligheder til passagererne, herunder billetautomater, ventesale og cykelparkering, hvilket gør det nemt for rejsende at komme rundt.

Stationen er mere end bare et sted for transit; den er et samlingspunkt for lokalsamfundet, hvor mennesker mødes og forbindelser dannes. Den fortsatte drift af Ølby Station understreger dens betydning som et centralt element i Ølbys udvikling og vækst.

Som et symbol på modernitet og forbindelse er Ølby Station et levende udtryk for byens puls og et nøgleelement i dens fremtidige udvikling.

Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.

Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.

Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.

DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.

Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.

Herfølge Station, bygget og åbnet i 1908 under ledelse af den anerkendte arkitekt Heinrich Wenck, står som et historisk vartegn for lokalsamfundet og jernbanetransportens udvikling. Beliggende mellem Køge og Tureby, tjener stationen som et centralt knudepunkt for både lokalbefolkningen og rejsende fra andre områder.

Bygningen, der stadig er i drift, er et levende eksempel på datidens arkitektoniske dygtighed og er blevet fredet sammen med varehuset og signalhuset. Den charmerende stationsbygning, der ligner hovedbygningen på Lille Skensved Station, afspejler en æra af tidløs elegance og historisk betydning.

Herfølge Station er mere end bare et stop på ruten; det er et knudepunkt for fællesskab og forbindelse. Den omkringliggende by Herfølge tilbyder en blanding af historisk charme og moderne bekvemmeligheder. Med sin beliggenhed nær Vallø brændeplads og dens rige jernbanehistorie er Herfølge et unikt og indbydende sted at bo og besøge.

Stationen tjente som et centrum for både passager- og godstransport, og dens udvikling afspejler ændringerne i jernbaneteknologien og -infrastrukturen gennem årene. Den mekaniske centralenhed, der oprindeligt blev installeret, blev senere udskiftet med moderne sikringsanlæg, hvilket viser stationens tilpasningsevne til den teknologiske udvikling.

Gennem sin lange historie har Herfølge Station været et samlingspunkt og et symbol på samfundets sammenhængskraft. Dens fortsatte tilstedeværelse og drift vidner om dens urokkelige betydning som et hjerte for lokalsamfundet og et tegn på fremtidige rejser og forbindelser.

Ved etableringen af Herfølge Station i 1908 fik stationen et mekanisk centralapparat af typen Siemens & Halske. Det blev i 1985 udskiftet med et sikringsanlæg DSB type 1977.

Tureby Station, en af de oprindelige stationer på Sydbanen og senere kendt som Lille Syd, blev åbnet den 4. oktober 1870 og udgjorde en vigtig del af Turebys historie og infrastruktur. Selv om stationen blev nedrevet i september 2015 på grund af skimmelsvamp, har dens historie og betydning for lokalsamfundet fortsat stor relevans.

Stationen, beliggende i udkanten af Tureby Overdrev nær landsbyen Algestrup (Alkestrup), fik sit navn fra de mere fjerntliggende Turebylille og Turebyholm. Dens arkitektur fra 1870 står som et tidløst symbol på jernbanens indflydelse på lokalsamfundet og dets udvikling.

I årtier tjente Tureby Station som et centrum for passager- og godstransport og blev udstyret med moderne sikringsanlæg og fjernstyringssystemer gennem årene. Desuden var den omgivet af huse, herunder en treetages hjørneejendom og en kro, hvilket bidrog til byens charme og aktivitet.

Selvom Tureby Station ikke længere har sin oprindelige bygning, er dens arv og betydning for lokalsamfundet stadig tydelig. Byen Algestrup er gradvist vokset op omkring stationen og har udviklet sig til et livligt samfund.

Tureby Stations historie er en del af Turebys og Algestrups fortælling, og dens nedrivning markerede en æra i byens udvikling.

Selv i sin nuværende form, som et trinbræt, forbliver stationen et centralt knudepunkt for lokalsamfundet og et symbol på fortidens rejser og forbindelser.

Haslev Station er en af de oprindelige stationer fra anlægget af Sjællandske Sydbane i 1870. Fra 1924 blev banen kaldt Lille Syd.

Stationen blev anlagt ca. 1 km nord for landsbyen Haslev. Forbindelsen mellem landsbyen og stationen etableredes som Jernbanegade, der i dag er byens handelsgade. Stationsbygning blev opført i samme stil som Tureby og Lundby stationer, men Haslev er stationsbygningen blevet udvidet af flere omgange, første gang med en forlængelse mod syd i 1883-1887, hvor varehuset også blev etableret overfor stationsbygningen (er nedrevet i 2002).

I 1910 skete en større ombygning, hvor første sal og tagetagen udvidedes mod syd. Der opførtes mod syd desuden et selvstændigt hus til det nye sikringsanlæg.

I 1945-1950 fik bygningen endnu en ombygning og stort set det udseende, den har i dag. Her tilføjedes også karnappen på perronen.

Sidesporene lå overfor stationsbygningen (på nordsiden af hovedsporene) – dog med et sidespor fra spor 1 til posthuset. I dag er kun de to togvejsspor tilbage.

Bråby Station, etableret i 1924, har en historie, der afspejler jernbanens betydning og udfordringer gennem årene. Oprindeligt etableret som en station, blev den nedgraderet til et trinbræt i 1960 og endelig lukket den 1. oktober 1972. Selvom stationen ikke længere er i drift, bærer den minder om en tid, hvor jernbanen var en vital del af lokalsamfundet.

Beliggende nær Haslev, spillede Bråby Station en rolle i forbindelse mellem lokalsamfundet og det bredere jernbanenet. Desværre blev dens historie overskygget af en ulykke den 14. april 1994, hvor et godstog kolliderede med et regionaltog syd for stationen. Ulykken resulterede i betydelige skader på togene og tilskadekomst blandt passagererne, selvom der ikke var nogen dødsfald.

Bråby-byen, selvom den ikke længere er forbundet med jernbanen på samme måde som tidligere, har sine egne historier og fællesskaber. Som mange små samfund har Bråby oplevet forandringer gennem årene, men dens ånd og stolthed forbliver intakt.

Selvom Bråby Station ikke længere er i brug, står dens historie som et symbol på jernbanens betydning for lokalsamfundet og de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med jernbanetransporten. Dens arv tjener som et minde om fortiden og en påmindelse om vigtigheden af sikkerhed og vedligeholdelse i jernbanedriften.

Holme-Olstrup Station, åbnet den 4. oktober 1870, er et vartegn for jernbanens historie og betydning i lokalsamfundet. Bygget samme år under ledelse af arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, udgør stationen en vigtig del af områdets arv og infrastruktur.

Beliggende på Sydbanen, Lille Syd, har Holme-Olstrup Station gennem årene tjent som et centralt knudepunkt for både passager- og godstransport. Oprindeligt var stationen udstyret med et mekanisk sikringsanlæg fra Siemens & Halske, indtil det i 1985 blev erstattet af et elektronisk sikringsanlæg af typen DSB 1977. Fjernstyring blev også indført fra FC Roskilde, hvilket markerede en modernisering af stationens drift.

Stationen har bevaret sin historiske charme og arkitektoniske træk gennem årene. Umiddelbart nordøst for stationsbygningen lå signalhuset, og varehuset var sammenbygget med stationsbygningen, hvilket afspejler den typiske struktur på mange jernbanestationer på den tid.

Holme-Olstrup Station er mere end bare et stop på ruten; den er et symbol på lokalsamfundets forbindelse og historie. Byen Holme-Olstrup, der omgiver stationen, er en del af dens identitet og stolthed. Mens samfundet har udviklet sig over tid, forbliver stationen en påmindelse om fortiden og en central del af lokalsamfundets karakter.

Firmaet Heljan producerer endda en model af Holme-Olstrup Station, hvilket viser stationens betydning som et ikonisk landemærke. Gennem sin historie og arkitektur fortsætter Holme-Olstrup Station med at være en kilde til stolthed og forbindelse i lokalsamfundet.

Næstved Nord Trinbræt, etableret og åbnet i 1990, udgør en vigtig del af Næstveds transportsystem og forbindelserne til det omkringliggende område. Selvom det er relativt nyt i forhold til mange andre stationer, har det alligevel haft en betydelig indvirkning på lokalsamfundet.

Beliggende i Næstved Nord, spiller trinbrættet en central rolle i pendling og rejser for lokalbefolkningen og besøgende til området. Det giver en bekvem mulighed for at komme til og fra Næstved og dets omgivelser, hvilket bidrager til områdets tilgængelighed og mobilitet.

Trinbrættet tjener som en port til Næstveds mange tilbud og attraktioner, herunder shoppingmuligheder, restauranter, parker og kulturelle begivenheder. Det fungerer som en forbindelse mellem lokalsamfundet og det bredere regionale netværk af offentlig transport.

Mens Næstved Nord Trinbræt måske ikke har den lange historie som andre stationer, er dens betydning for lokalsamfundet uomtvistelig. Det er en nøglefaktor i byens infrastruktur og spiller en central rolle i at lette bevægelse og forbindelser i området.

Næstved Station, med sin stolte historie og betydelige rolle i byens udvikling, står som et symbol på Næstveds forbindelse med omverdenen gennem årene. Fra sin oprindelse i 1870, tegnet af den anerkendte arkitekt Charles Julius Sophus Abrahams, til dens nuværende status som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet, har Næstved Station set og formet byens udvikling på utallige måder.

Næstved Station blev etableret som en del af Den Sjællandske Sydbane, der strakte sig fra Roskilde til Næstved og videre til Masnedsund. Åbnet den 4. oktober 1870, blev stationen hurtigt et centrum for handel, transport og rejseaktivitet i regionen. Dens betydning voksede yderligere med tilføjelsen af Slagelse-Næstved banen i 1892 og Præstø-Næstved Banen i 1900, hvilket udvidede dens forbindelser til andre byer og områder i nærheden.

I løbet af årene gennemgik stationen flere ombygninger og moderniseringer for at imødekomme den stigende efterspørgsel og de skiftende behov i jernbanetransporten. Ombygninger i 1891-1892, 1921 og 1940-1943, under ledelse af dygtige arkitekter som Sigurd Christensen og K.T. Seest, bidrog til stationens strukturelle udvikling og funktionalitet.

Næstved Station har altid været mere end bare et stop på en jernbanelinje. Den har været et symbol på byens åbenhed mod omverdenen og dens vilje til at integrere sig i det nationale og internationale netværk af transport og handel.

Med etableringen af en havn i 1938, forbundet med en havnebane fra Næstved Station, åbnede byen sig yderligere mod søtransport og udviklede nye handelsruter og forbindelser. Selvom planerne om en bane til Karrebæksminde aldrig blev realiseret af militære årsager, fortsatte Næstved med at være en vigtig knudepunkt for transport og handel i regionen.

Selvom visse banestrækninger som Præstøbanen og Slagelse-Næstved banen blev nedlagt i løbet af årene, markerede disse begivenheder også begyndelsen på nye kapitler i Næstveds historie. Nedlæggelsen af disse strækninger åbnede muligheder for byens udvikling på andre områder og understregede behovet for at tilpasse sig skiftende transportmønstre og behov.

I dag forbliver Næstved Station et livligt knudepunkt for passagerer, gods og kultur. Dens betydning som et centralt samlingspunkt i byen afspejles i dens moderne faciliteter, der omfatter restauranter, butikker og kunstinstallationer. Renoveringer og moderniseringer sikrer, at Næstved Station forbliver relevant i en stadig skiftende verden og fortsætter med at spille en central rolle i byens liv og udvikling.

Næstved Station er ikke bare et symbol på byens fortid; det er en levende forbindelse til dens fremtid. Med sine historiske rødder og moderne faciliteter forbliver det et centrum for aktivitet, handel og kultur og et symbol på Næstveds åbenhed og forbindelse til verden omkring den.

Lov Station, en gang et livligt knudepunkt for transport og aktivitet, står nu som et minde om fortidens forbindelser og færden. Bygget i 1870 og åbnet den 4. oktober samme år, markerede Lov Station begyndelsen på et kapitel af lokalhistorie og forbindelse til det danske jernbanenet.

Gennem årene oplevede Lov Station ændringer i sin status og funktion. Fra en fuldendt jernbanestation til et mere beskedent trinbræt afspejlede dens transformationer det skiftende landskab af transportbehov og praksis.

Desværre, den 22. maj 1982, blev Lov Station nedlagt, og kun få måneder senere, i november 1982, blev Lov Station nedrevet.

Ring Trinbræt, engang et knudepunkt for lokal transport og aktivitet, står nu som et stille vidne om fortidens rejser og forbindelser. Nedlagt den 22. maj 1982 og siden nedrevet, minder Ring Trinbræt os om en tid, hvor jernbanen var livsnerven i mange lokalsamfund.

Beliggende i byen Ring, tjente trinbrættet som et vigtigt stoppested for rejsende og var en del af byens historiske landskab. Selvom dets fysiske struktur nu er forsvundet. Som mange andre små jernbanestationer var Ring Trinbræt mere end blot et sted for transport; det var et knudepunkt for fællesskab, handel og forbindelse til omverdenen.

Lundby Station var en af de større landstationer på den sjællandske sydbane, Roskilde-Masnedsund, fra banens åbning i 1870. Fra Lundby Station udgik dagvognsruter i flere retninger, og det gode opland gav Lundby Station en god trafik. En større udvidelse af Lundby Station skete i forbindelse med anlægget af 2. spor Næstved-Vordingborg 1923-1925, hvor en ny stationsbygning blev opført nord for den oprindelige Lundby Station. Den oprindelige Lundby Station blev ikke nedrevet ved ibrugtagningen af den nye station, da den ikke lå i vejen for noget.

Lundby Station blev nedsat til trinbræt i 1973, og læssesporet blev nedlagt i 1977.

Lundby oprindelige station blev nedrevet i 1985.

Klarskov Station, en gang et pulserende knudepunkt for lokalsamfundet, står nu som et symbol på fortidens forbindelser og transport. Opført i 1906 med arkitektonisk flair af Heinrich Wenck, var stationen et ikon for byen Klarskov og et centralt punkt for både handel og rejseaktivitet.

Gennem årene fungerede Klarskov Station som en vigtig transitforbindelse, der muliggjorde handel, persontransport og godsfragt til og fra byen. Den stolte arkitektur, skabt af Wenck, gav stationen et karakteristisk udseende, der gjorde den til et landemærke i det lokale landskab.

I 1968 blev Klarskov Station nedsat til et trinbræt, hvilket markerede begyndelsen på nedgangen for denne en gang travle station. Den 22. maj 1982 blev Klarskov Station endeligt lukket, hvilket afspejlede ændringerne i transportmønstre og samfundets udvikling. Denne nedlukning satte et punktum for et kapitel i Klarskovs historie, hvor jernbanen var hjertet i lokalsamfundets aktiviteter.

I november 2013 blev Klarskov Station nedrevet.

Byen Klarskov har gennemgået forandringer siden stationens nedlukning. Mens den engang var centreret omkring jernbanen og dens aktiviteter, har den nu udviklet sig på nye måder. Moderne infrastruktur og transportmuligheder har erstattet behovet for en lokal jernbanestation, og Klarskov er vokset og tilpasset sig det 21. århundredes krav og muligheder.

Vordingborg Station, beliggende i den smukke by Vordingborg på Sydsjælland, udgør en vigtig del af byens historie og infrastruktur samt en central knudepunkt i det danske jernbanenetværk. Med sin rige historie og moderne faciliteter fortsætter Vordingborg Station med at være et centrum for transport og aktivitet i regionen.

Den oprindelige Vordingborg Station blev opført i 1870 under ledelse af arkitekten Charles Julius Sophus Abrahams. Denne ikoniske stationsbygning blev et symbol på byens forbindelse til resten af landet og stod som et centralt knudepunkt i Vordingborgs udvikling og vækst. Med åbningen den 4. oktober 1870 åbnedes dørene for handel, turisme og økonomisk udvikling i regionen.

I 1937 blev Vordingborg Station flyttet til sin nuværende placering i forbindelse med opførelsen af Storstrømsbroen. Den nye stationsbygning, designet af arkitekten K.T. Seest, stod klar til brug den 26. september 1937. Dette markerede en ny æra for Vordingborgs jernbaneforbindelser og banede vejen for en mere effektiv og moderne togtrafik i området.

En vigtig milepæl i Vordingborg Stations historie var etableringen af den nye forbindelsesstrækning til Kalvehavebanen i 1948. Selvom der nu var direkte omstigningsmuligheder på Vordingborg Station, blev billetter til Kalvehavebanens tog ikke solgt af DSB, og gods blev heller ikke ekspederet i forbindelse med banen for at spare på tilslutningsvederlaget, som privatbanerne betalte til statsbanerne.

I dag fortsætter Vordingborg Station med at være et vigtigt knudepunkt på Sydbanen. Mod nord er banen dobbeltsporet, hvilket muliggør en effektiv togtrafik i området. Mod syd er banen stadig enkeltsporet, men planer om at ombygge den med dobbeltspor over nye Masnedsund- og Storstrømsbroer er i gang. Disse opgraderinger sker som led i forberedelserne til den planlagte Femern Bælt-forbindelse, der forventes at revolutionere transporten mellem Danmark og Tyskland.

Masnedsund Station åbnede sammen med den Sjællandske Sydbane den 4. oktober 1870. Den var i funktion til den 26. september 1937, hvor Storstrømsbroen og den nye Vordingborg station overflødiggjorde stationen i Masnedsund.

Før jernbanen kom til Masnedsund, var der ikke andet end et færgested og et engareal. Men da jernbanen kom, blev Masnedsund endestation, og fik en stor stationsbygning med tilhørende rangeringsareal, samt en direkte forbindelse til København via Næstved og Roskilde. I Vordingborg fik man derimod kun en mindre mellemstation på Aarsleffsgade 7.

Jernbanen behøvede meget personel, og der voksede snart en by op omkring Masnedsund Station.

I 1884 blev Masnedsundbroen indviet, og togene blev nu ført over Masnedø, hvor der var færge til Falster, men Masnedsund station var "hovedstationen".

Kalvehavebanen blev indviet den 1. oktober 1897. Kalvehavebanen var en privatbane, der forbandt Kalvehave med Masnedsund. Hvor skinnerne fra statsbanen løb vest for stationen, var Kalvehavebanens spor ført øst om Masnedsund Station.

Kalvehavebanen havde egen perronhal beliggende overfor Masnedsund Station, hvor billetsalg mm fandt sted. Kalvehavebanen havde også eget sporareal og egen remise.

I forbindelse med anlæggelsen af Storstrømsbroen i 1930'erne sanerede DSB både den gamle jernbanebro og jernbanesporene på både Sjællandssiden og Masnedøsiden. I forbindelse med ibrugtagningen af Storstrømsbroen mistede Masnedsund Station sin betydning og Kalvehavebanen's tog gennemførtes herefter til Vordingborg station med omløb i Masnedsund. Der indrettedes midlertidigt stationskontor i DSB's pakhus, men kun for lokaltrafikken.

I 1948 ibrugtoges en ny direkte bane imellem Vordingborg Station og Vordingborg Slotsstation, hvorefter den særprægede perronhal ved Masnedsund Station blev fjernet.

Masnedsund Station var Danmarks første fjernstyrede krydsningsstation. Stationen blev senere nedsat til trinbræt og helt lukket i 1955.