Østbanen, Køge-Hårlev-Rødvig Jernbane - operatør: LT (Oprindelig: ØSJS)

Køge-Hårlev-Rødvig: En del af Østbanens jernbanehistorie

Køge-Hårlev-Rødvig, som er en del af Østbanen, har spillet en afgørende rolle i udviklingen af Østsjællands transportnet siden sin åbning i 1879. Østsjællandske Jernbane Selskab (Østbanen) blev skabt for at forbinde de vigtigste byer og kalkindustrien med resten af Sjælland og senere også hovedstadsområdet.

Baggrunden for Østbanen

Allerede i 1864 blev en smalsporet jernbane etableret mellem Fakse Kalkbrud og Fakse Ladeplads, der udelukkende transporterede kalk og blev trukket af heste. Med Sydbanens åbning i 1870 mellem Roskilde og Masnedsund opstod der hurtigt planer om at skabe en forbindelse mellem Fakse Kalkbrud, de omkringliggende godser og et punkt på Sydbanen. Køge blev valgt som udgangspunkt på trods af kortere afstand til Herfølge.

Den 4. maj 1875 blev loven om anlægget af Østbanen vedtaget i Rigsdagen, og den 24. maj samme år blev koncessionen udstedt. Byggeriet begyndte i 1878 med over 500 arbejdere, der opførte broer, dæmninger og stationer.

Banens åbning og tidlige drift

Den 30. juni 1879 blev banen officielt indviet med deltagelse af kongefamilien og en festmiddag. Den ordinære drift begyndte dagen efter med tre tog dagligt i hver retning. Lokomotiverne var leveret af den tyske fabrik Krauss, mens vognmateriellet kom fra Scandia i Randers.

Fra Køge fulgte banen Sydbanen i det første stykke og passerede blandt andet Egøje, Vallø og Himlingøje trinbrætter, inden den nåede Hårlev. Hårlev blev banens knudepunkt med værksteder og hovedkontor. Herfra delte banen sig i to grene: en mod Fakse Ladeplads og en mod Rødvig.

Grenen mod Fakse Ladeplads

Grenen mod Fakse Ladeplads fortsatte sydpå fra Hårlev og passerede stationer og trinbrætter som Lille Linde, Karise og Tokkerup. Ved Stubberup fandtes tidligere en forbindelse til Faxe Kalkbrud og havnen i Fakse Ladeplads. I 1880 blev der ilagt tredieskinne mellem Stubberup og Fakse Ladeplads, så normalsporede vogne kunne nå havnen. I 1977 blev Stubberup omdøbt til Fakse Syd, og strækningen til Fakse Ladeplads blev opgraderet.

Grenen mod Rødvig

Rødvig-grenen løb nordøst fra Hårlev og passerede stationer som Varpelev, Klippinge og Store Heddinge, inden den nåede Rødvig. I 1920'erne blev der foretaget forbedringer på banen, men flere små trinbrætter som Bjælkerup og Lille Heddinge blev nedlagt i løbet af 1970'erne og 1980'erne.

Modernisering og udfordringer i 1900-tallet

I banens første årtier var lokomotiverne underdimensionerede, og sporet var for spinkelt til at understøtte hurtigere tog. Først efter 1920'erne begyndte en modernisering med motorvogne fra Triangel. Anden verdenskrig medførte en midlertidig stigning i både gods- og passagertrafik, men efter krigen fortsatte underskuddet.

I 1970'erne blev der introduceret nye Y-tog og senere svenske skinnebusser for at effektivisere driften. Samtidig fusionerede Østbanen og Faxe Jernbane, hvilket sikrede en samlet styring af regionens jernbanedrift.

Integration med Lille Syd og senere ændringer

Fra 1964 begyndte Østbanens tog at køre videre fra Køge til Roskilde ad Lille Syd-strækningen, hvilket gjorde det muligt at rejse direkte mellem Roskilde og Fakse Ladeplads eller Rødvig. Denne service blev dog ophørt i 1990. I 2020 genoptog Lokaltog driften på Lille Syd mellem Roskilde og Køge som en del af Østbanens tilbud.

Modernisering og udfordringer i det 21. århundrede

Østbanen blev stærkt nedslidt, hvilket medførte nedsat hastighed og reduceret kapacitet. I begyndelsen af 2020 blev det anslået, at en renovering ville koste ca. 660 mio. kr., men senere blev beløbet justeret til 800 mio. kr. Arbejdet på banen blev igangsat i 2023 og afsluttet i 2024, hvilket inkluderede en opgradering fra 80 km/t til 100 km/t.

I dag drives banen af Lokaltog med moderne Lint 41-togsæt. Der køres i 15-minutters drift mellem Køge og Hårlev og 30-minutters drift på grenene til Fakse Ladeplads og Rødvig.

Historiske højdepunkter

• 1879: Banens åbning og første drift med tre daglige tog i hver retning.
• 1928: Introduktion af motorvogne fra Triangel for at reducere driftsomkostninger.
• 1977: Fusion mellem Østbanen og Faxe Jernbane.
• 2020-2024: Stor renovering og opgradering af banen.

Rullende materiel

I dag anvender Østbanen Lint 41-togsæt, der blev introduceret i 2011 som erstatning for de tidligere Y-tog. Y-togene, der blev kendt som "Grisen," havde tjent banen i over tre årtier.

Østbanen har spillet en central rolle i at forbinde mindre byer og landdistrikter på Sydsjælland med større byer som Køge og Roskilde.

Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.

Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.

Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.

DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.

I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.

Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.

Egeøje Trinbræt er anlagt ca. 200 meter øst for byen Egøje. Trinbrættet blev oprettet ved det tidligere vogterhus 2, men fik først i 1943 opført et læskur til passagererne. Den 5. august 1964 nedbrænder læskuret pga. en halmafbrænding der løber løbst, men læskuret blev hurtigt genopført igen.

I 1953 blev der anlagt en perron syd for overskæringen med vejen mellem Herfølge og Billesborg, således at tog mod Hårlev standser syd for overskæringen og tog mod Køge standser nord for.

I 1993 renoveres perronerne og der laves cykelparkering ved trinbrættet. I årene 2007-2009 bliver der anlagt en ny perron på den nordlige side af vejen og den sydlige perron sløjfes. Ved samme lejlighed anlægges der krydsningsspor ved den nyanlagte perron.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.200 og igen i 2000: 6.200 påstigninger.

Vallø Station ligger ved den lille landsby Vedskølle, ca. 1 km fra Vallø Slot. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Klippinge. Vallø Station er det første krydsningssted efter Køge.

I 1978 blev stationsbygningen solgt som privat bolig og passagerene var henvist til et skur på perronen. Den nuværende perron er fra 1995, hvor der skete en renovering af trinbrættet.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 8.700 og igen i 2000: 6.400 påstigninger.

Grubberholm startede som Trinbræt kort tid efter Østsjællandske Jernbaneselskab åbning den 1. juli 1879, men indtil 1881 var her kun togstop på markedsdage og lignende. I 1881 blev Grubberholm Trinbræt ophøjet til billetsalgssted med billetsalg og banepakkeekspedition i vogterhus nummer 4, som stod for ekspeditionen frem til 1926.

I starten kunne man ikke stå i læ, men i 1902 fik Grubberholm Billetsalgssted opført et læskur op ad vogterhus 4. Da billetsalget ophørte blev der opsat et vingesignal til passagerer der ønsker at stige på toget.

Den oprindelige i 1902 opførte ventebygning blev på et senere tidspunkt erstattet af en anden bygning, som i 1977 blev skiftet med den klassiske glasfiberboble – det champignonformede venteskur.

I 1898 blev der etableret, der hvor krydsningsporet findes i dage, et ca. 280 meter langt sidespor til trætransporter fra Vallø Stift. Dette sidespor fandtes frem til 1932, hvor det blev fjernet.

Trinbrættet var oprindelig placeret lige syd for Skovbovej, men blev i en periode flyttet til nord for vejen. I 1983 blev trinbrættet flyttes til den nuværende placering ca. 100 meter syd for Skovbovej og der blev anlagt en ø-perron og et krydsningsspor, så togene kan krydse. I 1993 blev perronen gennemrenoveret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 5.400 påstigninger.

Grubberholm blev tidligere stavet Gruberholm.

Himlingøje Trinbræt ligger ved Bymosevej ca 200 meter fra byen Himlingøje.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 4.300 påstigninger.

Hårlev Station er banens hovedstation. Her deler gaffelbanen i de to strækninger hhv. mod Rødvig og Fakse Ladeplads. Banen har placeret banens værksted og remisser i Hårlev.

I perioden mellem 1920-1925 bliver hele stationsområdet gennemgribende renoveret og der laves en del ombygninger ved denne lejlighed. I 1963 nedbrænder værkstedet i Hårlev, hvilket gav meget omtale og snak om pyromani da Køge-Ringsted-Banens remisse i Køge udbrænder 7 dage efter. Der var dog ikke synlige tegn på at brændene var påsat.

I 1975 bliver perronen mellem spor 1 og 2 fjernet og perronen mellem spor 2 og 3 bliver renoveret ifm. at stationen overgår til fjernstyring.

For at forbedre forholdene for gangbesværede og barnevogne bliver der i der i november 2000 renoveret ved at perronerne forhøjes, forlænges og området moderniseret.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 19.189 og igen i 2000: 117.000 påstigninger.

Ammerup Trinbræt lå ved vogterhus 13, lige øst for banens skæring med amtsvejen mellem Køge-Præstø. I 1943 blev et mindre læskur af træ opført.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 665 påstigninger.

Varpelev Trinbræt ligger lige syd for landsbyen ved Maglehøjvej. Trinbrættet lå frem til den 24. september 1983 på den østlige side af Bækkemosevej ud for vogterhus nummer 14, hvor trinbrættet nedlægges sammen med en del andre standsningsteder på banen. Oprindelig var trinbrættet uden skur, men den 1. maj 1902 blev der opført et læskur. Frem til 1926 var der billetsalget fra vogterhus nummer 14, men af rationaliseringshensyn blev salget af billetter flyttet til toget.

Den 28. maj 1989 lykkes det for Varpelev Borgerforening at få genåbnet byens gamle trinbræt og den 27. maj 2000 fik trinbrættet et nyt venteskur, bygget af Jobshoppen i Varpelev.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.017 og igen i 2000: 7.300 påstigninger.

Klippinge station ligger ved Stationsvej i Klippinge og har krydsningsspor. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Vallø.

Klippinge station har en lidt omtumlet historie. I 1913 blev sporanlægget udvidet med flere spor, både ved stationen, til varehuset og til private virksomheder. I slutningen af 60'erne blev de fleste spor fjernet igen så der kun var et par sidespor og krydsningssporet tilbage. I 1976 overgik stationen til fjernstyring og de resterende sidespor fjernes så der nu kun er krydsningssporet tilbage. I 2000 blev overkørslen ved Lykkebækvej nedlagt for at minimere uheld.

Den 30. juli 2001 blev den nye ø-perron taget i brug og den oprindelige perron ud for stationen nedlagt. Den resterende infrastruktur som billetautomater mv. flyttes først sidst på året. Stationen blev herefter sat til salg og i 2002 bliver stationsbygningen solgt som privat bolig.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 9.905 og igen i 2000: 25.000 påstigninger.

Raaby eller Råby trinbræt var banens dårligst benyttede standsningssted. Trinbrættet lå ca. 300 meter sydvest for amtsvejen mellem Køge og Rødvig ca. 1 km fra Råby og omtrent ud for hvor Bredeløkkevej munder ud i amtsvejen. Trinbrættet fik i 1940 et læskur, men forblev et meget øde og ubenyttet trinbræt.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 407 påstigninger.

Bjælkerup trinbræt lå lidt øst for hvor banen krydser amtsvejen, hvor Kirkeskovvej munder ud i Køge-Rødvig amtsvejen. Trinbrættet er fra starten udstyret med et læskur.

Frem til 1926 var der billetsalget fra det nærliggende vogterhus, men af rationaliseringshensyn blev salget af billetter flyttet til toget.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 1.704 påstigninger.

Store Heddinge Station ligger tæt på centrum af Store Heddinge by. Stationsbygningen er i samme byggestil og størrelse som Hårlev Station.

Stationen har gennemgået mange ændringer igennem årene. I årene mellem 1887-1900 udviddes sporarealet betydeligt med et nyt læssespor med læssevej og der anlægges et privat sidespor samt et nyt stikspor vest for stationen. I 1898 blev stationen moderniseret med installation af gaslys. I 1907 blev der opført en ny stationsforstanderbolig nord for stationspladsen for at gøre plads til en udvidelse af ekspeditionslokaler og ventesal på selve stationen. Sidesporet ved varehuset bliver forlænget i 1941.

I 1976 bliver overskæringen ved Vestergade automatiseret med halvbomme og den sidste funktionelle ledvogter ved Østbanen kan nu gå på pension.

I årene 1985 og 1986 bliver omfattende sporreduktion gennemført og der en nu kun spor 1 og 2 tilbage, som fungerer som krydsningsspor. I 1990 bliver varehuset revet ned og der anlægges en holdeplads til busser. Den nye ny ø-perron tages i brug ontober 2001 og perronen ud for stationen nedlægges helt sammen med ventesalen på stationen.

Den 1. januar 2004 oplever banen et omfattende hærværk der især går ud over Store Heddinge hvor hærværket ødelægger alle billetautomater på stationen. Hærværket går i mindre grad også ud over andre stationer på banen og det samlede tab opgøres til omkring en million kroner.

Stationsbygningen sættes til salg i 2004 efter at postvæsenet har forladt bygningen i 2003.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 41.924 påstigninger.

Storemark trinbræt lå ca. 100 meter syd for, hvor amtsvejen krydser banen. Der opførtes et mindre læskur i 1940, der står frem til trinbrættet nedlægges. Sortevej og Rødvigvej der i dag ender op ad banen var engang en sammenhængende vej, der krydsede banen og trinbrættet havde perron på begge sider af denne vej.

Lille Heddinge Trinbrættet lå ca. ½ km vest for Lille Heddinge ud til Skørpingevej ved vogterhus 20. Den 1. maj 1902 opføres et læskur, der dog nedbrændte senere og blev erstattet af et noget mindre skur. Der var billetsalg fra vogterhus 20 frem til 1926, hvor der blev rationaliseret på banen og der blev opsat et vingesignal ved trinbrættet. Efter en kort pause blev billetsalg genoptages og det fortsatte denne gang frem til 1954, hvor overskæringen med Skørpingevej fik opsat automatisk blinklyssignaler og dermed ophører både ledvogtertjenesten og billetsalget.

Billetter solgt ved tællingen i 1934: 3.575

Rødvig Station var den eneste endestation, som Østbanen ejede fra starten i 1879. Stationen er beliggende i havnebyen Rødvig og arkitekturen er i samme byggestil som mange af banens andre stationer fx Karise, Vallø og Klippinge – eneste, men markante, forskel er at Rødvig station er opført med kalksandstensblokke og ikke de røde teglsten som ellers er gældende for banens andre stationer.

Placeringen af Rødvig Station var ud fra et konkret behov for at Østbanen fik adgang til en havn pga. godstransporterne til og fra stationerne inde i landet. Rødvig var oprindelig et lille fiskerleje, som kammerherre Peder Brønnum Scavenius i 1859-1860 lod udbygge til en havn der kunne bruges til udskibning af gods, hvor det især var transporter af korn han havde i tankerne. Med Østbanen var tanken at Rødvig blev havneby for Store Heddinge, lidt i samme stil som Bandholm, der nogle år forinden var blevet havneby for Maribo og forbundet med en jernbane. Østbanens spor skulle gå helt ud til havnen for at lette omlæsningen af godset.

Den 6. august 1879 blev der fra Rødvig Station blev der ibrugtaget et ca. 300 meter, men allerede i 1881 blev havnesporet omlagt da det blev svær beskadiget af højvande.

Rødvig blev en god station og i årene 1950 til 1951 blev Rødvig Station udvides med en ekstra fløj mod.

Rødvig Station var anlagt med fokus på godstransport, men op igennem 1960'erne var der stort set kun passagertrafik tilbage og i 1978 blev både havnespor og sidesporet til remisebygningen fjernes.

I 1983 blev Rødvig Station totalrenoveret, hvor især det indre bliver moderniseret med et nyt billetsalg, og de gamle retirader blev revet ned og der kom moderne toiletter til. Indretningen af Rødvig Stationen indebar også en udvidelse af ventesalen og etablering af et større stations- og postkontor.

I 1987 blev al jernbaneekspedition overtages af postvæsenet og i 1992 blev både jernbane- og postekspedition overtages af Stevns Turistforening, der samtidig flytter ind på Rødvig Station.

I 1995 overtager Østbanen igen jernbane- og postekspedition - som igen senere overtages helt af postvæsenet. Den 19. juni 2004 lukker Rødvig Station og samtidig stopper salget af billetter og postekspedition ophører. Herefter er Rødvig Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen sættes til salg.

Den 11. januar 2004 er det, efter flere år med hærværk og grafittig, slut med overnattende tog på Rødvig station og alle tog køres til overnatning i Hårlev.

I forbindelse med renoveringen af Østbanen med nye skinner, har der været mange overvejelser omkring endestationen i Rødvig. For selvom turisterne har været glade for den korte afstand fra stationen til havnen, så har de daglige brugere og pendlerne skulle gå ca. 1 km fra selve byen Rødvig og ned til stationen på havnen. Rødvig er vokset fra ca. 100 indbyggere da banen blev anlagt til tæt på 2.000 indbyggere i dag (2024) – men byen er vokset ind i baglandet og ikke ved havnen og stationen. Det gør, at mange af Rødvigs indbyggere oplever at køre hele vejen gennem byen med toget, for så at skulle bevæge sig tilbage igen af af stierne langs sporet for at komme hjem.

Der er blevet indgået et kompromis, som indebærer, at Rødvig Station flyttes 700 meter længere mod nord til et mere centralt sted i byen. Når toget torsdag aften den 29. februar 2024 klokken 23:31 kører afsted fra perronen ved den gamle stationsbygning i Rødvig, så forsvinder et 145 år gammelt stykke jernbanehistorie. Første afgang den 1. marts klokken 04:37 kommer til ske fra det nye Rødvig Trinbræt, som ligger ca. 700 meter mod nord.

Stevns Kommune vil danne et nyt rekreativt område, som skal etableres ned mod havnen og kysten på det gamle baneareal og omkring den gamle Rødvig Station.

Ved passager tællingerne var der i 1934: 20.693, i 2000: 54.000 og i 2023 79.000 påstigninger.