Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS eller Østbanen) var et dansk jernbaneselskab. Selskabet betjente linjerne Køge-Hårlev/Rødvig/Faxe Ladeplads (Østbanen) og påbegyndte drift 1. juli 1879. Østbanen var frem til den 1. januar 2009 en del af Lokalbanen A/S og Hovedstadens Lokalbaner A/S, hvorefter banen fusioneredes med de øvrige privatbaner i Region Sjælland til Regionstog A/S og den 1. juli 2015 indgik banen sammen med de andre baner under Regionstog og Lokalbanen i Lokaltog.
Banen er en gaffelbane og består af to linjer: 110R (Køge-Fakse Ladeplads) og 210R (Køge-Rødvig). stbanen benytter i 2019 nye Lint 41-togsæt fra 2011, som afløste de 30 år gamle Y-tog, også lpkalt kaldet "Grisen".
Før opgraderingen fra 80 km/t til 100 km/t, kørte Y-togene i mange år sammenkoblet to og to fra Køge til Hårlev, hvor de blev skilt ad, og det forreste togsæt fortsatte til Fakse Ladeplads, mens det bageste kørte til Rødvig. På turen tilbage til Køge blev togene igen sammenkoblet i Hårlev. I dag efter Lint 41-togsættenes indsættelse køres der i 15 min.-drift mellem Køge og Hårlev, mens der er 30 min.-drift mellem Hårlev og hhv. Fakse Ladeplads og Rødvig. Det vil sige, at hver andet tog fra Køge kører til Fakse Ladeplads og hvert andet tog kører til Rødvig.
I 1964 begyndte Østbanens tog at fortsætte fra Køge til Roskilde ad Statens spor (Lille Syd), hvormed man altså kunne køre direkte fra Roskilde til Rødvig og Fakse Ladeplads. Denne ekstra kørsel afvikledes med køreplansændringen den 30. september 1990, og siden har Østbanen ikke tilbudt kørsel på skinnerne til Roskilde, der i stedet er reserveret til linjen Roskilde-Køge-Næstved. I 2014 foreslog Transportministeriet at udbyde Statens spor mellem Roskilde og Køge til Regionstog A/S, hvormed Østbanen pr. 2018 atter kan tilbyde kørsel til Roskilde.
Køges gamle banegård stammer fra åbningen af den sjællandske sydbane (Roskilde-Masnedsund) i 1870. I næsten 110 år tjente banegården Køge med den stigende person- og godstrafik og de to nye privatbaner - Østsjællandske Jernbane i 1879 og Køge-Ringsted Banen i 1917.
Køges gamle banegård havde længe været utidssvarende, og en gennemgribende modernisering havde været på tale, men det var først da det planlagdes, at S-tog via Køgebugtbanen ville få endestation i Køge, at blev det aktuelt at opføre en ny station.
Den gamle station blev nedrevet etapevis fra 1978 til1980 og den nye station blev indviet den 25. september 1983, hvor S-tog banen blev forlænget til Køge.
DSB har i efteråret 2001 moderniseret, renoveret og malet den nye (nu nedrevne i 2015) station i nye lysere og "venligere" farver.
I 2015 blev stationsbygningen fra 1983 nedrevet i forbindelse med et større byfornyelsesprojekt i Køge. Den 19. juni 2018 blev den nye "station" indviet, som er en større stålkonstruktion udarbejdet af Bobach Stålentreprise A/S. Selve stålmontagen af Bobach Stålentreprise A/S tog godt et halvt års arbejde, men det er ikke bare en ny gangbro over Køge Station, men den brede store flade over stationen både forbinder Køge og lægger rammer for et nyt mødested i Køge, samt nye muligheder for både butikker og handlende.
Overdækket er en meget stor platform der med sine 20 meters bredde og 250 meter rækværk skal række over den sekssporet jernbane og har tre store ståltrapper samt tre elevatortårne.
Byggeår
2018
Åbnet
2018.06.19
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Jernbanegade 12, 4600 Køge
Stednavneforkortelse
Kj
Højdeplacering over havet
4,3 meter
GPS koordinater
55.45756968840754,12.18657237463161
Billede af Køge Station. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.07.20 12:11:23
Egeøje Trinbræt er anlagt ca. 200 meter øst for byen Egøje. Trinbrættet blev oprettet ved det tidligere vogterhus 2, men fik først i 1943 opført et læskur til passagererne. Den 5. august 1964 nedbrænder læskuret pga. en halmafbrænding der løber løbst, men læskuret blev hurtigt genopført igen.
I 1953 blev der anlagt en perron syd for overskæringen med vejen mellem Herfølge og Billesborg, således at tog mod Hårlev standser syd for overskæringen og tog mod Køge standser nord for.
I 1993 renoveres perronerne og der laves cykelparkering ved trinbrættet. I årene 2007-2009 bliver der anlagt en ny perron på den nordlige side af vejen og den sydlige perron sløjfes. Ved samme lejlighed anlægges der krydsningsspor ved den nyanlagte perron.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 2.200 og igen i 2000: 6.200 påstigninger.
Byggeår
1928
Åbnet
1928.05.15
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse
Egø
Højdeplacering over havet
10,5 meter
GPS koordinater
55.424434,12.190048
Egøje Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.12 13:50:25
Vallø Station ligger ved den lille landsby Vedskølle, ca. 1 km fra Vallø Slot. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Klippinge. Vallø Station er det første krydsningssted efter Køge.
I 1978 blev stationsbygningen solgt som privat bolig og passagerene var henvist til et skur på perronen. Den nuværende perron er fra 1995, hvor der skete en renovering af trinbrættet.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 8.700 og igen i 2000: 6.400 påstigninger.
Grubberholm startede som Trinbræt kort tid efter Østsjællandske Jernbaneselskab åbning den 1. juli 1879, men indtil 1881 var her kun togstop på markedsdage og lignende. I 1881 blev Grubberholm Trinbræt ophøjet til billetsalgssted med billetsalg og banepakkeekspedition i vogterhus nummer 4, som stod for ekspeditionen frem til 1926.
I starten kunne man ikke stå i læ, men i 1902 fik Grubberholm Billetsalgssted opført et læskur op ad vogterhus 4. Da billetsalget ophørte blev der opsat et vingesignal til passagerer der ønsker at stige på toget.
Den oprindelige i 1902 opførte ventebygning blev på et senere tidspunkt erstattet af en anden bygning, som i 1977 blev skiftet med den klassiske glasfiberboble – det champignonformede venteskur.
I 1898 blev der etableret, der hvor krydsningsporet findes i dage, et ca. 280 meter langt sidespor til trætransporter fra Vallø Stift. Dette sidespor fandtes frem til 1932, hvor det blev fjernet.
Trinbrættet var oprindelig placeret lige syd for Skovbovej, men blev i en periode flyttet til nord for vejen. I 1983 blev trinbrættet flyttes til den nuværende placering ca. 100 meter syd for Skovbovej og der blev anlagt en ø-perron og et krydsningsspor, så togene kan krydse. I 1993 blev perronen gennemrenoveret.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.600 og igen i 2000: 5.400 påstigninger.
Grubberholm blev tidligere stavet Gruberholm.
Byggeår
1983
Åbnet
1983
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Stednavneforkortelse
Grh
Højdeplacering over havet
25,6 meter
GPS koordinater
55.380146,12.201494
Grubberholm Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.12 14:19:34
Hårlev Station er banens hovedstation. Her deler gaffelbanen i de to strækninger hhv. mod Rødvig og Fakse Ladeplads. Banen har placeret banens værksted og remisser i Hårlev.
I perioden mellem 1920-1925 bliver hele stationsområdet gennemgribende renoveret og der laves en del ombygninger ved denne lejlighed. I 1963 nedbrænder værkstedet i Hårlev, hvilket gav meget omtale og snak om pyromani da Køge-Ringsted-Banens remisse i Køge udbrænder 7 dage efter. Der var dog ikke synlige tegn på at brændene var påsat.
I 1975 bliver perronen mellem spor 1 og 2 fjernet og perronen mellem spor 2 og 3 bliver renoveret ifm. at stationen overgår til fjernstyring.
For at forbedre forholdene for gangbesværede og barnevogne bliver der i der i november 2000 renoveret ved at perronerne forhøjes, forlænges og området moderniseret.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 19.189 og igen i 2000: 117.000 påstigninger.
Varpelev Trinbræt ligger lige syd for landsbyen ved Maglehøjvej. Trinbrættet lå frem til den 24. september 1983 på den østlige side af Bækkemosevej ud for vogterhus nummer 14, hvor trinbrættet nedlægges sammen med en del andre standsningsteder på banen. Oprindelig var trinbrættet uden skur, men den 1. maj 1902 blev der opført et læskur. Frem til 1926 var der billetsalget fra vogterhus nummer 14, men af rationaliseringshensyn blev salget af billetter flyttet til toget.
Den 28. maj 1989 lykkes det for Varpelev Borgerforening at få genåbnet byens gamle trinbræt og den 27. maj 2000 fik trinbrættet et nyt venteskur, bygget af Jobshoppen i Varpelev.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 3.017 og igen i 2000: 7.300 påstigninger.
Byggeår
1989
Åbnet
1989.05.28
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Bækkemosevej 1A, 4652 Hårlev
Stednavneforkortelse
Vap
Højdeplacering over havet
16,1 meter
GPS koordinater
55.352453,12.279719
Varpelev Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.12 15:13:15
Klippinge station ligger ved Stationsvej i Klippinge og har krydsningsspor. Stationsbygningen er af samme type som mange af de andre oprindelige stationer på strækningen fx Karise og Vallø.
Klippinge station har en lidt omtumlet historie. I 1913 blev sporanlægget udvidet med flere spor, både ved stationen, til varehuset og til private virksomheder. I slutningen af 60'erne blev de fleste spor fjernet igen så der kun var et par sidespor og krydsningssporet tilbage. I 1976 overgik stationen til fjernstyring og de resterende sidespor fjernes så der nu kun er krydsningssporet tilbage. I 2000 blev overkørslen ved Lykkebækvej nedlagt for at minimere uheld.
Den 30. juli 2001 blev den nye ø-perron taget i brug og den oprindelige perron ud for stationen nedlagt. Den resterende infrastruktur som billetautomater mv. flyttes først sidst på året. Stationen blev herefter sat til salg og i 2002 bliver stationsbygningen solgt som privat bolig.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 9.905 og igen i 2000: 25.000 påstigninger.
Byggeår
1879
Åbnet
2001.07.30
Nedlagt
I drift
Nedrevet
Eksisterer stadig
Adresse
Stationsvej, 4672 Klippinge
Stednavneforkortelse
Klp
Højdeplacering over havet
20,1 meter
GPS koordinater
55.34601851004591,12.325656819135043
Klippinge Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.13 15:32:49
Raaby eller Råby trinbræt var banens dårligst benyttede standsningssted. Trinbrættet lå ca. 300 meter sydvest for amtsvejen mellem Køge og Rødvig ca. 1 km fra Råby og omtrent ud for hvor Bredeløkkevej munder ud i amtsvejen. Trinbrættet fik i 1940 et læskur, men forblev et meget øde og ubenyttet trinbræt.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 407 påstigninger.
Byggeår
1879
Åbnet
1930.05.15
Nedlagt
1977.05.22
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
22,8 meter
GPS koordinater
55.329634,12.354581
Raaby Trinbræt lå ved de store træer Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.13 17:14:32
Bjælkerup trinbræt lå lidt øst for hvor banen krydser amtsvejen, hvor Kirkeskovvej munder ud i Køge-Rødvig amtsvejen. Trinbrættet er fra starten udstyret med et læskur.
Frem til 1926 var der billetsalget fra det nærliggende vogterhus, men af rationaliseringshensyn blev salget af billetter flyttet til toget.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 1.704 påstigninger.
Byggeår
1924
Åbnet
1924.01.01
Nedlagt
1983.09.24
Nedrevet
Nedrevet
Stednavneforkortelse
Bjp
Højdeplacering over havet
27,1 meter
GPS koordinater
55.321816,12.368348
Bjælkerup Trinbræt lå ved 10/4 banemærket Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.13 17:21:27
Store Heddinge Station ligger tæt på centrum af Store Heddinge by. Stationsbygningen er i samme byggestil og størrelse som Hårlev Station.
Stationen har gennemgået mange ændringer igennem årene. I årene mellem 1887-1900 udviddes sporarealet betydeligt med et nyt læssespor med læssevej og der anlægges et privat sidespor samt et nyt stikspor vest for stationen. I 1898 blev stationen moderniseret med installation af gaslys. I 1907 blev der opført en ny stationsforstanderbolig nord for stationspladsen for at gøre plads til en udvidelse af ekspeditionslokaler og ventesal på selve stationen. Sidesporet ved varehuset bliver forlænget i 1941.
I 1976 bliver overskæringen ved Vestergade automatiseret med halvbomme og den sidste funktionelle ledvogter ved Østbanen kan nu gå på pension.
I årene 1985 og 1986 bliver omfattende sporreduktion gennemført og der en nu kun spor 1 og 2 tilbage, som fungerer som krydsningsspor. I 1990 bliver varehuset revet ned og der anlægges en holdeplads til busser. Den nye ny ø-perron tages i brug ontober 2001 og perronen ud for stationen nedlægges helt sammen med ventesalen på stationen.
Den 1. januar 2004 oplever banen et omfattende hærværk der især går ud over Store Heddinge hvor hærværket ødelægger alle billetautomater på stationen. Hærværket går i mindre grad også ud over andre stationer på banen og det samlede tab opgøres til omkring en million kroner.
Stationsbygningen sættes til salg i 2004 efter at postvæsenet har forladt bygningen i 2003.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 41.924 påstigninger.
Storemark trinbræt lå ca. 100 meter syd for, hvor amtsvejen krydser banen. Der opførtes et mindre læskur i 1940, der står frem til trinbrættet nedlægges. Sortevej og Rødvigvej der i dag ender op ad banen var engang en sammenhængende vej, der krydsede banen og trinbrættet havde perron på begge sider af denne vej.
Byggeår
1936
Åbnet
1936.10.04
Nedlagt
1978.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
31,6 meter
GPS koordinater
55.296869,12.384898
Storemark Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.13 17:49:14
Lille Heddinge Trinbrættet lå ca. ½ km vest for Lille Heddinge ud til Skørpingevej ved vogterhus 20. Den 1. maj 1902 opføres et læskur, der dog nedbrændte senere og blev erstattet af et noget mindre skur. Der var billetsalg fra vogterhus 20 frem til 1926, hvor der blev rationaliseret på banen og der blev opsat et vingesignal ved trinbrættet. Efter en kort pause blev billetsalg genoptages og det fortsatte denne gang frem til 1954, hvor overskæringen med Skørpingevej fik opsat automatisk blinklyssignaler og dermed ophører både ledvogtertjenesten og billetsalget.
Billetter solgt ved tællingen i 1934: 3.575
Byggeår
1879
Åbnet
1880.07.15
Nedlagt
1983.09.24
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
21,6 meter
GPS koordinater
55.271130,12.379941
Lille Heddinge Trinbræt. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2019.11.13 16:26:54
Lille Heddinge Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Rødvig Station (Rdg) er Køge-Hårlev-Rødvig banens endestation og ligger 31,7 km. fra første station.
Rødvig station var den eneste endestation, som Østbanen ejede fra starten i 1879. Stationen er beliggende i havnebyen Rødvig og arkitekturen er i samme byggestil som mange af banens andre stationer fx Karise, Vallø og Klippinge – eneste, men markante, forskel er at Rødvig station er opført med kalksandstensblokke og ikke de røde teglsten som ellers er gældende for banens andre stationer.
Den 6. august 1879 blev stationens ca. 300 meter langt havnespor taget i brug, men allerede i 1881 blev havnesporet omlagt da det blev beskadiget af højvande. I 1978 blev havnespor og sidespor til remisebygningen fjernes.
I årene 1950 til 1951 blev stationsbygningen udvides med en ekstra fløj.
I 1987 blev al jernbaneekspedition overtages af postvæsenet og i 1992 blev både jernbane- og postekspedition overtages af Stevns Turistforening, der samtidig flytter ind på stationen. I 1995 overtager Østbanen igen jernbane- og postekspedition - som igen senere overtages helt af postvæsenet. Den 19. juni 2004 forlader postvæsenet stationsbygningen og bygningen sættes til salg.
Den 11. januar 2004 er det, efter flere år med hærværk og grafittig, slut med overnattende tog på Rødvig station og herefter kører alle tog til overnatning i Hårlev.
Ved passager tællingerne var der i 1934: 20.693 og igen i 2000: 54.000 påstigninger.
