Tønder-Tinglev Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Tønder-Tinglev Jernbane

Tønder-Tinglev Jernbane: En Historisk Forbindelse i Sønderjylland

Tønder-Tinglev Jernbane blev indviet den 26. juni 1867 under det tyske herredømme over Sønderjylland og udgjorde en væsentlig del af den sønderjyske tværbane. Banen blev anlagt som en strategisk transportkorridor, der skulle styrke forbindelsen mellem områderne på tværs af Sønderjylland og sikre en effektiv infrastruktur i regionen. Tønder-Tinglev-strækningen blev en vigtig brik i udviklingen af det sydjyske transportnet, hvor både gods- og persontransport spillede en central rolle.

Planerne for jernbanen blev iværksat før krigen i 1864, men først efter Sønderjyllands overgang til preussisk kontrol blev projektet realiseret. Den tyske stat så værdien af jernbanen som en forbindelse, der både kunne understøtte lokal transport og skabe en strategisk fordel ved en eventuel militær mobilisering.

Driften under Tysk Herredømme

Fra sin åbning og gennem resten af det tyske herredømme blev Tønder-Tinglev Jernbane benyttet til såvel passager- som godstransport. Strækningen forbandt Tønder i vest med Tinglev i øst og muliggjorde både lokale og regionale transporter. Tønder-Tinglev blev også forbundet til andre banestrækninger i regionen, hvilket skabte fleksible rejse- og transportmuligheder. Den preussiske administration prioriterede jernbanen som et vigtigt element i områdets infrastruktur og sørgede for regelmæssig vedligeholdelse og drift.

Efter Genforeningen i 1920

Efter Genforeningen i 1920 overgik Tønder-Tinglev Jernbane til dansk administration, hvor DSB overtog ansvaret for driften. Den dansk-tyske overgang blev gennemført relativt gnidningsfrit, og jernbanen forblev en væsentlig transportkorridor i området. Selvom strækningen primært havde lokal betydning, blev den også en vigtig del af det større danske jernbanenet. Banen forbandt Tønder med Tinglev og muliggjorde en gennemgående forbindelse til Sønderborg, hvilket gjorde det lettere for beboerne i området at nå både større og mindre byer i regionen.

Lyntoget Sønderjyden (1948-1965)

Fra 1948 til 1965 kørte lyntoget Sønderjyden på strækningen, hvilket blev en populær forbindelse mellem København og Tønder. Sønderjyden delte sig i Tinglev og tilbød passagerer en hurtig forbindelse mellem København og Tønder samt andre destinationer i Sønderjylland. Denne togforbindelse styrkede jernbanens betydning som en vigtig transportåre i området og gav de sønderjyske passagerer nemmere adgang til de større byer.

Nedgang og Indstilling af Persontrafikken

I takt med, at privatbilismen voksede i Danmark, faldt behovet for togtransport på Tønder-Tinglev-strækningen. Dette førte til, at persontrafikken på strækningen blev indstillet den 23. maj 1971. Efter denne dato blev Tønder-Tinglev-strækningen udelukkende anvendt til godstransport, som stadig spillede en rolle i regionen. Godstransporten på strækningen blev opretholdt indtil 2002, hvorefter banen blev lukket for al trafik på grund af dårlig vedligeholdelse og den forældede infrastruktur.

Forsøg på Genoplivning af Trafikken

I 2011 blev STTS-styregruppen (Sydjyllands Transport- og Trafik Selskab) oprettet med det formål at genoplive godstrafikken på Tønder-Tinglev-strækningen og genindføre persontrafikken. Styregruppen bestod af lokale virksomheder og konsulenter, der arbejdede for at forbedre transportmulighederne i Sønderjylland og skabe en mere fleksibel transportstruktur i området. Gruppen gennemførte undersøgelser og analyserede mulighederne for at gendanne trafikken, men planerne blev aldrig realiseret. Styregruppen opløstes, og Tønder-Tinglev-strækningen forblev lukket.

Stationernes Skæbne og Spor i Landskabet

Med nedlæggelsen af persontrafikken i 1971 blev alle stationer langs Tønder-Tinglev-strækningen reduceret til sidespor, og stationsbygningerne mistede deres oprindelige funktion. De fleste stationsbygninger og billetsalgssteder blev revet ned, og i dag er der få spor af banens tilstedeværelse. En af de få tilbageværende bygninger er retiradebygningen i Bylderup-Bov, der står som et minde om banens historie.

Selvom sporene i landskabet i dag er få og mindre synlige, bærer området stadig præg af jernbanens tilstedeværelse gennem de gamle banedæmninger og enkelte rester af infrastrukturen. Lokalsamfundene langs strækningen har i mange tilfælde bevaret historierne om jernbanen og dens betydning for regionens udvikling.

Den Historiske Betydning af Tønder-Tinglev Jernbane

Tønder-Tinglev Jernbane var en af de vigtige forbindelser i det sønderjyske jernbanenet og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af regionens transportstruktur. Banen skabte forbindelse mellem vigtige sønderjyske byer og styrkede integrationen af Sønderjylland med resten af Danmark efter Genforeningen.

Tønder H Station var ikke Tønders første Station, det var Tønder Øst Station, som var Tønders første jernbanestation og blev anlagt i 1867, men var dengang kendt som Tønder Nord.

Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".

Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.

Tønder Øst Station var Tønders første jernbanestation og blev anlagt den 26. juni 1867, men dengang hed stationen Tønder Nord.

Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt i 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Da Tønder H blev etableret i 1887, blev Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst.

Tønders ældste banegård stammer fra åbningen af strækningen Tinglev-Tønder den 26. juni 1867, og var oprindeligt en "rigtig" banegård med perronhal. Stationen mistede dog en del trafik, da den private Holstenske Marskbanes strækning fra Heide åbnedes i 1879, idet byen dermed fik sin 2. banegård, den senere Tønder H. Efter genforeningen i 1920 fungerede Tønder Nord som billetsalgssted med sidespor (hovedsagelig til enkelte virksomheder). I 1936 ændredes navnet til Tønder Øst, og i 1956 indrettedes rutebilstationen.

Da persontrafikken på Tinglev-Tønder strækningen blev indstilledes i 1971, bibeholdt Tønder Nord Station sidesporene frem til 1977.

Tønder Nord Stationsbygning blev foreslået nedrevet i 1971, men lokale optimister mente at kunne få persontrafikken genoptaget, men den efterhånden stærkt forfaldne bygning endte med at blive nedrevet i 1986 trods mange protester.

Rørkær Billetsalgssted åbnede i 1879 uden godsekspedition. I Tysk tid hed Rørkær: Röhrkarr.

Rørkær Billetsalgssted fik dog godsekspedition på et tidspunkt før 1. Verdenskrig, formentlig et sted mellem 1903 og 1914, hvor man fik begrænset stykgodsekspedition – dog max sendinger á 250 kg.

Da DSB i 1922 lavede en "oprydning" i holdeplads og stationsbetegnelserne fik Rørkær status som station uden sidespor. Frem til 1957 havde Rørkær status af station uden sidespor, men blev nedsat til trinbræt den 15. september 1957 og helt nedlagt i 1963.

Da Rørkær Station blev nedlagt i 1957, blev bygningen frasolgt, nedrevet og genopført ca. 200 meter syd fra sin oprindelige placering på Skovfennen 26, 6270 Tønder. Som venteskur benyttes et nedgravet skur, som var placeret sammen med den dynge murbrokker der var til rest fra den tidligere stationsbygning.

Jejsing fra Station til Trinbræt

Jejsing Holdeplads med sidespor var en af de oprindelige mellemstationer på Tinglev-Tønder banen, da denne åbnede den 26. juni 1867. Holdepladsen, som i tysk tid hed Jeising-Hostrup, skiftede navn til det danske Jejsing Holdeplads efter genforeningen den 15. juni 1920. Navneskiftet var en del af den nationale genopretning, hvor man ønskede at genindføre danske navne og identiteter i de tidligere tyske områder.

Fra Holdeplads til Station og Tilbage til Trinbræt

Da DSB nedlagde begrebet "Holdeplads" i 1922, blev Jejsing Holdeplads ophøjet til station ved samme lejlighed. Dette betød, at Jejsing nu fik en mere fremtrædende rolle på jernbanenettet og blev et vigtigt knudepunkt for lokaltrafikken. Stationens betydning voksede særligt under 2. verdenskrig, hvor det øgede behov for transport af både varer og passagerer medførte en vækst i trafikken. I kølvandet på krigen gennemgik Jejsing Station en større modernisering for at imødekomme de stigende krav til infrastrukturen.

Trods moderniseringen oplevede stationen en nedgang i trafikken efter krigen, især i løbet af 1960'erne. Det faldende passagerantal og den stigende konkurrence fra vejtrafikken gjorde det vanskeligt at opretholde den tidligere aktivitet. Dette førte til, at Jejsing Station i 1969 blev nedrykket til et trinbræt med sidespor, hvilket markerede begyndelsen på stationens nedgang.

Lukning af Jejsing Station og Sidesporets Historie

Persontrafikken på Tinglev-Tønder banen ophørte den 22. maj 1971, og med dette blev Jejsing Trinbræt også lukket. Lukningen var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mange små jernbanestationer blev lukket som følge af det faldende passagerantal og ændrede transportvaner.

Dog var der i Jejsing en stærk lokal opbakning til at bevare sidesporet, som fortsat kunne anvendes til godstransport. Denne opbakning gjorde det muligt at bevare sidesporet i hele 13 år efter trinbrættets lukning, indtil det endeligt blev nedlagt i 1984. Dette vidner om det lokale samfunds engagement og dets ønske om at opretholde en forbindelse til jernbanen, selv i en tid hvor jernbanedriften generelt var i tilbagegang.

Selve stationsbygningen blev nedrevet i 1969, hvilket markerede afslutningen på en æra for Jejsing som et knudepunkt i det danske jernbanenet.

Bylderup-Bov station har både haft forkortelsen Bü og Bys. Det eneste der er tilbage i Bylderup-Bov er retiradebygningen.

Terkelsbøl er ikke en af de oprindelige standsningssteder fra da Tinglev-Tønder banen der åbnede den 26. juni 1867. Terkelsbøl åbnede først i 1878 som et beskedent billetsalgssted ved vogterhus nummer 16.

I 1889 fik Terkelsbøl en lille ekspeditionsbygning og Terkelsbøl Billetsalgssted blev ophøjet til holdeplads med sidespor ved samme lejlighed.

Da DSB lavede en oprydning i klassifikationen for standsningssteder i 1922, blev Terkelsbøl Holdeplads ophøjet til station, dog af laveste lønningsklasse.

Terkelsbøl Station havde kun et beskedent opland og ud over mejeriet, var der ikke den rigtig industri i området og persontrafikken var også beskeden. I 1958 blev Terkelsbøl Station nedrykket til trinbræt med sidespor og sidesporet blev fjernet i efteråret 1971. Persontrafikken var dog stoppet den 22. maj 1971 på Tønder-Tinglev ved overgangen til sommerkøreplanen.

Bygningen af Tinglev Station (I den tyske tid: Tingleff) begyndte allerede i 1862 og åbnede for trafik den 15. april 1864, da strækningen fra Flensborg til Rødekro indviedes. Dette var samtidig med 2. Slesvigske Krig, hvor Kampene ved Dybbøl foregik. Preussiske soldater var dermed allerede i området ved indvielsen og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten overgivet til tyskerne.

Allerede efter tre år indviedes Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867 og den lille station var herefter et knudepunkt. I 1901 åbnede Sønderborgbanen og den lille by havde nu forbindelse mod alle fire verdenshjørner. I 1907 skete større ændringer på sporarealerne da det tyske militær ønskede at opgradere aktiviteterne i grænselandet. Dette medførte bl.a. anlæggelse af et andet spor til Flensborg. Imidlertid fjernede DSB dette spor igen i perioden 1938-1941. Der er dog planer om at reetablere det igen for at muliggøre højhastighedstog på strækningen.

Under 2. Verdenskrig blev stationen hele tre gange angrebet af britiske fly. Det værste angreb fandt sted den 16. april 1945. Der kom betydelige skader på både stationsbygningen og det nærliggende posthus. Kort før afslutningen af krigen foregik der sabotage i hver ende af stationen, hvilket medførte at sikringsanlægget brød sammen.

Den første stationsbygning i Tinglev blev bygget i 1862 på en åben mark ca. halvanden km fra landsbyen. Efterhånden rykkede byen i retning mod stationen, hvorimod udviklingen i den gamle bydel stod stille. Efter skaderne under 2. Verdenskrig måtte man nedrive bygningen og bygge en ny station, som blev indviet i 1957. Først i med bygningen af den nye station, kom sikringsanlægget til at kørte igen og passagererne havde i mellemtiden haft adskillige problemer med at finde frem til den rette perron.

Tinglev Kirke har en lutheransk højaltertavle der kan dateres tilbage til år 1575. Den er den eneste af sin slags i det sønderjyske område.