Tønder-Tinglev Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Tønder-Tinglev Jernbane

Tønder-Tinglev Jernbane: En Historisk Forbindelse i Sønderjylland

Tønder-Tinglev Jernbane blev indviet den 26. juni 1867 under det tyske herredømme over Sønderjylland og udgjorde en væsentlig del af den sønderjyske tværbane. Banen blev anlagt som en strategisk transportkorridor, der skulle styrke forbindelsen mellem områderne på tværs af Sønderjylland og sikre en effektiv infrastruktur i regionen. Tønder-Tinglev-strækningen blev en vigtig brik i udviklingen af det sydjyske transportnet, hvor både gods- og persontransport spillede en central rolle.

Planerne for jernbanen blev iværksat før krigen i 1864, men først efter Sønderjyllands overgang til preussisk kontrol blev projektet realiseret. Den tyske stat så værdien af jernbanen som en forbindelse, der både kunne understøtte lokal transport og skabe en strategisk fordel ved en eventuel militær mobilisering.

Driften under Tysk Herredømme

Fra sin åbning og gennem resten af det tyske herredømme blev Tønder-Tinglev Jernbane benyttet til såvel passager- som godstransport. Strækningen forbandt Tønder i vest med Tinglev i øst og muliggjorde både lokale og regionale transporter. Tønder-Tinglev blev også forbundet til andre banestrækninger i regionen, hvilket skabte fleksible rejse- og transportmuligheder. Den preussiske administration prioriterede jernbanen som et vigtigt element i områdets infrastruktur og sørgede for regelmæssig vedligeholdelse og drift.

Efter Genforeningen i 1920

Efter Genforeningen i 1920 overgik Tønder-Tinglev Jernbane til dansk administration, hvor DSB overtog ansvaret for driften. Den dansk-tyske overgang blev gennemført relativt gnidningsfrit, og jernbanen forblev en væsentlig transportkorridor i området. Selvom strækningen primært havde lokal betydning, blev den også en vigtig del af det større danske jernbanenet. Banen forbandt Tønder med Tinglev og muliggjorde en gennemgående forbindelse til Sønderborg, hvilket gjorde det lettere for beboerne i området at nå både større og mindre byer i regionen.

Lyntoget Sønderjyden (1948-1965)

Fra 1948 til 1965 kørte lyntoget Sønderjyden på strækningen, hvilket blev en populær forbindelse mellem København og Tønder. Sønderjyden delte sig i Tinglev og tilbød passagerer en hurtig forbindelse mellem København og Tønder samt andre destinationer i Sønderjylland. Denne togforbindelse styrkede jernbanens betydning som en vigtig transportåre i området og gav de sønderjyske passagerer nemmere adgang til de større byer.

Nedgang og Indstilling af Persontrafikken

I takt med, at privatbilismen voksede i Danmark, faldt behovet for togtransport på Tønder-Tinglev-strækningen. Dette førte til, at persontrafikken på strækningen blev indstillet den 23. maj 1971. Efter denne dato blev Tønder-Tinglev-strækningen udelukkende anvendt til godstransport, som stadig spillede en rolle i regionen. Godstransporten på strækningen blev opretholdt indtil 2002, hvorefter banen blev lukket for al trafik på grund af dårlig vedligeholdelse og den forældede infrastruktur.

Forsøg på Genoplivning af Trafikken

I 2011 blev STTS-styregruppen (Sydjyllands Transport- og Trafik Selskab) oprettet med det formål at genoplive godstrafikken på Tønder-Tinglev-strækningen og genindføre persontrafikken. Styregruppen bestod af lokale virksomheder og konsulenter, der arbejdede for at forbedre transportmulighederne i Sønderjylland og skabe en mere fleksibel transportstruktur i området. Gruppen gennemførte undersøgelser og analyserede mulighederne for at gendanne trafikken, men planerne blev aldrig realiseret. Styregruppen opløstes, og Tønder-Tinglev-strækningen forblev lukket.

Stationernes Skæbne og Spor i Landskabet

Med nedlæggelsen af persontrafikken i 1971 blev alle stationer langs Tønder-Tinglev-strækningen reduceret til sidespor, og stationsbygningerne mistede deres oprindelige funktion. De fleste stationsbygninger og billetsalgssteder blev revet ned, og i dag er der få spor af banens tilstedeværelse. En af de få tilbageværende bygninger er retiradebygningen i Bylderup-Bov, der står som et minde om banens historie.

Selvom sporene i landskabet i dag er få og mindre synlige, bærer området stadig præg af jernbanens tilstedeværelse gennem de gamle banedæmninger og enkelte rester af infrastrukturen. Lokalsamfundene langs strækningen har i mange tilfælde bevaret historierne om jernbanen og dens betydning for regionens udvikling.

Den Historiske Betydning af Tønder-Tinglev Jernbane

Tønder-Tinglev Jernbane var en af de vigtige forbindelser i det sønderjyske jernbanenet og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af regionens transportstruktur. Banen skabte forbindelse mellem vigtige sønderjyske byer og styrkede integrationen af Sønderjylland med resten af Danmark efter Genforeningen.

Tønder H Station – En Central Del af Byens Udvikling

Tønder H Station var ikke den første station i Tønder. Den ældste jernbanestation var Tønder Øst Station, som blev anlagt i 1867 under navnet Tønder Nord. Først indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887, fungerede Tønder Øst som endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med etableringen af Tønder Marskbanegård som banegård for privatbanen mellem Heide og Ribe og omdøbningen af Tønder Nord til Tønder Øst, ændrede jernbanenettet sig betydeligt i området. Da den preussiske stat overtog privatbanen i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård opført, mens Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".

De Tre Spor fra Tønder H

I den nordlige ende af Tønder H Station udgik der engang tre spor. Det østlige spor, spor 1, drejer kort efter stationen og Strucks Allé i en skarp bue mod øst. Denne østgående bane forbinder fortsat Tønder med Tingley og er Tønders ældste jernbaneforbindelse, selv om den formelt er nedlagt.
Det midterste spor, vestbanesporet, fortsætter nordpå mod Hviding, oprindelig grænsestationen Vedsted-Hviding ved den gamle grænse, og derfra videre imod Ribe og Bramming. Dette spor er i dag det mest trafikerede.
Højersporet udgik tidligere fra spor 4, det vestlige spor. Det fulgte vestbanesporet frem til det sted, hvor Nordre Landevej i dag krydser jernbanen. Her slog sporet til Højer ind i et venstresving med en radius på 700 meter mod vest.

Tønder – Byhistorie og Udvikling

Tønder blev før Genforeningen stavet Tondern. I dag ligger Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) i det sydvestlige Sønderjylland, omtrent 5 km fra den dansk-tyske grænse. Byen har 7.564 indbyggere (2024), er placeret lavt ved overgangen mellem hedeslette og marsk og afgrænses af Vidå mod syd. De tre store landeveje rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder, der fremstår som en moderne skole- og erhvervsby med aluminiumsbearbejdning, fotolaboratorium, støbefabrikker og et aktivt handelsliv i smukke, gamle omgivelser.
Erhvervslivet domineres af store virksomheder som Norsk Hydro Aluminium, Pro Rengøring og Brdr. Hartmann A/S, mens skokoncernen ECCO driver et kursus- og konferencecenter i nærheden. Tønder har desuden et daghospital og er naboby til Møgeltønder, der ligger 4 km mod vest. Tønder Station har daglige afgange med Arriva til Esbjerg og til Niebüll i Tyskland.

Kultur, Begivenheder og Museer

Hvert år i august afholdes den traditionsrige Tønder Festival, især med folke- og jazzmusik. I julemåneden er Tønder kendt for sit julemarked og Det Gamle Apotek, som har Skandinaviens største juleudstilling. Byen byder desuden på Kulturhistorie Tønder (tidligere Tønder Museum), hvor man kan se arkitekt Hans J. Wegners møbler i det gamle vandtårn, og på Kunstmuseet i Tønder (det tidligere Sønderjyllands Kunstmuseum). Nord for byen findes et zeppeliner- og garnisonsmuseum, der vidner om egnens militære fortid. Kulturlivet er mangfoldigt, og det tyske mindretal i området driver også en del af de lokale foreninger.

Historiske Rødder

Byen nævnes allerede i 1100-tallet af den arabiske korttegner Al-Idrisi, men det er usikkert, om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder. Tønder fik Lybsk stadsret i 1243, hvilket gør den til landets ældste købstad. Byen var oprindeligt en havneby, hvilket stadig afspejles i gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade. Men i 1550'erne mistede Tønder sin direkte adgang til havet på grund af Hans den Ældres digebyggerier, som skulle beskytte mod oversvømmelser. Byen har gentagne gange oplevet voldsomme stormfloder, senest i 1923 og 1976, men det fremskudte dige mellem Emmerlev Klev og Hindenburgdæmningen yder i dag en mere effektiv beskyttelse.

Fra Skibsfart til Kniplinger

Indtil 1600-tallet profiterede Tønder af aktiv skibsfart og samhandel med Nordtyskland og Nederlandene, men digerne afskar byen fra havet, og sejladsen flyttede til Rudbøl og senere Højer. Herefter udviklede Tønder sig i høj grad ved produktion og handel med kniplinger. Byen fik et lærerseminarium i 1788, der i 1989 blev sammenlagt med Haderslev Statsseminarium.

Jernbane og Vækst

Efter krigen i 1864 blev Tønder tysk, og byen oplevede en betydelig vækst. Man fik en større indflydelsesradius mod syd, hvilket gav nye handelsmuligheder og fremmede industrien i Tønder. Jernbaneforbindelsen til Tinglev kom i 1867, og i 1892 åbnede banestrækningen til Højer. Ved 1900-tallets begyndelse nød byen godt af turismen til øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer, men dette stoppede da Tønder blev dansk ved Genforeningen i 1920, og den nye grænse fratog byen meget af dens sydlige opland.
I det 20. århundrede formåede Tønder at drage nytte af afvandingen af marsken og udviklede sig til et trafikknudepunkt i regionen. Selv om byen i en periode var begrænset industrialt, steg befolkningstallet markant, så Tønder i 1950 nåede 7.000 indbyggere. Gennem midten af århundredet etableredes nye virksomheder, og allerede eksisterende forretninger voksede. Trods denne udvikling var blot 28 procent af den erhvervsaktive befolkning i 1960 beskæftiget i industri- og håndværksfag.
Ved kommunalreformen i 2007 blev Tønder lagt sammen med seks andre kommuner – herunder Skærbæk og Rømø – og blev dermed Danmarks femtestørste kommune målt på areal.

Tønder Øst Station: Byens første jernbaneknudepunkt

Tønder Øst Station var den første jernbanestation i Tønder og blev anlagt den 26. juni 1867. Oprindeligt blev stationen kaldt Tønder Nord, og den fungerede som endestation for jernbanestrækningen mellem Tønder og Tinglev. Først med anlæggelsen af Marskbanen i 1887 mistede den sin status som hovedstation i byen, da Tønder Hovedbanegård (Tønder H) blev etableret. Herefter blev Tønder Nord omdøbt til Tønder Øst. Stationen havde en central rolle i jernbanetrafikken i området, men mistede gradvist sin betydning og blev endeligt nedlagt i 1977.

Banegårdens tidlige historie

Tønders ældste jernbanestation blev opført i forbindelse med åbningen af jernbaneforbindelsen mellem Tinglev og Tønder i 1867. Stationen var anlagt som en klassisk banegård med en perronhal, hvilket var usædvanligt for tiden og vidnede om ambitionerne for jernbanens betydning i området.

I de første to årtier var Tønder Nord den primære station i byen, hvor både passagerer og gods blev ekspederet. Stationens strategiske placering gjorde den til et vigtigt trafikalt knudepunkt i den daværende preussiske provins Slesvig, hvor jernbanen spillede en afgørende rolle i handel og transport.

Konkurrence fra Marskbanen og Tønder H

I 1879 blev Tønders anden station etableret, da Holstenske Marskbane åbnede en strækning fra Heide til Tønder. Denne private bane skabte konkurrence for Tønder Nord, da den bragte en ny jernbaneforbindelse til byen. Med etableringen af Tønder Hovedbanegård i 1887 blev Tønder Nord yderligere marginaliseret, da det meste af person- og godstrafikken blev flyttet til den nye hovedstation.

På dette tidspunkt blev Tønder Nord officielt omdøbt til Tønder Øst. Fra at være byens vigtigste jernbaneknudepunkt blev stationen reduceret til en sekundær rolle, hvor den hovedsageligt fungerede som en lokal station for gods- og billetsalg.

Stationens funktion efter Genforeningen

Efter Genforeningen i 1920 blev Tønder en del af Danmark, og jernbanenettet blev omorganiseret. Tønder Øst fortsatte med at fungere, men nu primært som en billetsalgsstation med sidespor til virksomheder i området. Der var stadig en vis aktivitet på stationen, men dens rolle var væsentligt reduceret i forhold til tidligere.

I 1936 blev stationens navn officielt ændret fra Tønder Nord til Tønder Øst, hvilket var en konsekvens af den jernbanemæssige udvikling i byen. Samtidig begyndte man at integrere busdrift i infrastrukturen, hvilket blev endnu mere markant i 1956, da rutebilstationen blev indrettet i tilknytning til Tønder Øst.

Trafiknedgang og nedlæggelse

Persontrafikken på Tinglev-Tønder-strækningen blev indstillet i 1971 som en del af en generel nedskæring i jernbanedriften i Danmark. Herefter fungerede Tønder Øst kun som en godsbanestation med nogle få sidespor, der blev benyttet af virksomheder frem til 1977.

Med den faldende aktivitet på stationen blev der i 1971 fremsat forslag om at nedrive den gamle stationsbygning. Dette mødte dog modstand fra lokale borgere, der håbede at få persontrafikken genoptaget. Der blev gjort flere forsøg på at bevare bygningen, men stationens forfald tog til i de følgende år.

Den endelige nedrivning

Trods protester fra lokale interessenter og jernbaneentusiaster blev den efterhånden stærkt forfaldne stationsbygning nedrevet i 1986. Dette markerede afslutningen på en vigtig del af Tønders jernbanehistorie. I dag er der kun få fysiske spor tilbage af Tønder Øst Station, men dens betydning for jernbanens udvikling i området kan stadig spores i byens infrastruktur.

Tønder Øst Stations betydning i jernbanehistorien

Tønder Øst Station spillede en central rolle i Tønders jernbanehistorie gennem mere end 100 år. Fra sin oprindelige status som byens vigtigste station til en mere sekundær rolle efter etableringen af Tønder H, illustrerer stationens udvikling de skiftende transportbehov i regionen.

Rørkær Billetsalgssted åbnede i 1879 uden godsekspedition. I Tysk tid hed Rørkær: Röhrkarr.

Rørkær Billetsalgssted fik dog godsekspedition på et tidspunkt før 1. Verdenskrig, formentlig et sted mellem 1903 og 1914, hvor man fik begrænset stykgodsekspedition – dog max sendinger á 250 kg.

Da DSB i 1922 lavede en "oprydning" i holdeplads og stationsbetegnelserne fik Rørkær status som station uden sidespor. Frem til 1957 havde Rørkær status af station uden sidespor, men blev nedsat til trinbræt den 15. september 1957 og helt nedlagt i 1963.

Da Rørkær Station blev nedlagt i 1957, blev bygningen frasolgt, nedrevet og genopført ca. 200 meter syd fra sin oprindelige placering på Skovfennen 26, 6270 Tønder. Som venteskur benyttes et nedgravet skur, som var placeret sammen med den dynge murbrokker der var til rest fra den tidligere stationsbygning.

Jejsing fra Station til Trinbræt

Jejsing Holdeplads med sidespor var en af de oprindelige mellemstationer på Tinglev-Tønder banen, da denne åbnede den 26. juni 1867. Holdepladsen, som i tysk tid hed Jeising-Hostrup, skiftede navn til det danske Jejsing Holdeplads efter genforeningen den 15. juni 1920. Navneskiftet var en del af den nationale genopretning, hvor man ønskede at genindføre danske navne og identiteter i de tidligere tyske områder.

Fra Holdeplads til Station og Tilbage til Trinbræt

Da DSB nedlagde begrebet "Holdeplads" i 1922, blev Jejsing Holdeplads ophøjet til station ved samme lejlighed. Dette betød, at Jejsing nu fik en mere fremtrædende rolle på jernbanenettet og blev et vigtigt knudepunkt for lokaltrafikken. Stationens betydning voksede særligt under 2. verdenskrig, hvor det øgede behov for transport af både varer og passagerer medførte en vækst i trafikken. I kølvandet på krigen gennemgik Jejsing Station en større modernisering for at imødekomme de stigende krav til infrastrukturen.

Trods moderniseringen oplevede stationen en nedgang i trafikken efter krigen, især i løbet af 1960'erne. Det faldende passagerantal og den stigende konkurrence fra vejtrafikken gjorde det vanskeligt at opretholde den tidligere aktivitet. Dette førte til, at Jejsing Station i 1969 blev nedrykket til et trinbræt med sidespor, hvilket markerede begyndelsen på stationens nedgang.

Lukning af Jejsing Station og Sidesporets Historie

Persontrafikken på Tinglev-Tønder banen ophørte den 22. maj 1971, og med dette blev Jejsing Trinbræt også lukket. Lukningen var en del af en bredere tendens i Danmark, hvor mange små jernbanestationer blev lukket som følge af det faldende passagerantal og ændrede transportvaner.

Dog var der i Jejsing en stærk lokal opbakning til at bevare sidesporet, som fortsat kunne anvendes til godstransport. Denne opbakning gjorde det muligt at bevare sidesporet i hele 13 år efter trinbrættets lukning, indtil det endeligt blev nedlagt i 1984. Dette vidner om det lokale samfunds engagement og dets ønske om at opretholde en forbindelse til jernbanen, selv i en tid hvor jernbanedriften generelt var i tilbagegang.

Selve stationsbygningen blev nedrevet i 1969, hvilket markerede afslutningen på en æra for Jejsing som et knudepunkt i det danske jernbanenet.

Bylderup-Bov station har både haft forkortelsen Bü og Bys. Det eneste der er tilbage i Bylderup-Bov er retiradebygningen.

Terkelsbøl er ikke en af de oprindelige standsningssteder fra da Tinglev-Tønder banen der åbnede den 26. juni 1867. Terkelsbøl åbnede først i 1878 som et beskedent billetsalgssted ved vogterhus nummer 16.

I 1889 fik Terkelsbøl en lille ekspeditionsbygning og Terkelsbøl Billetsalgssted blev ophøjet til holdeplads med sidespor ved samme lejlighed.

Da DSB lavede en oprydning i klassifikationen for standsningssteder i 1922, blev Terkelsbøl Holdeplads ophøjet til station, dog af laveste lønningsklasse.

Terkelsbøl Station havde kun et beskedent opland og ud over mejeriet, var der ikke den rigtig industri i området og persontrafikken var også beskeden. I 1958 blev Terkelsbøl Station nedrykket til trinbræt med sidespor og sidesporet blev fjernet i efteråret 1971. Persontrafikken var dog stoppet den 22. maj 1971 på Tønder-Tinglev ved overgangen til sommerkøreplanen.

Stationens Oprindelse og Tidlige År

Tinglev Station blev etableret i 1862 som en del af den nye jernbaneforbindelse mellem Flensborg og Rødekro. Strækningen blev officielt åbnet for trafik den 15. april 1864, mens 2. Slesvigske Krig stadig rasede, og kampene ved Dybbøl var i gang. Preussiske styrker var allerede til stede i området ved stationens åbning, og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten officielt overdraget til Preussen efter krigens afslutning.

Den nye jernbaneforbindelse havde stor strategisk betydning for Preussen, da den muliggjorde hurtig transport af tropper og forsyninger mellem Flensborg og det nordlige Slesvig. Tinglev Station var i begyndelsen en mindre station, men dens beliggenhed gjorde den hurtigt til et vigtigt knudepunkt i regionen.

Udviklingen til Et Jernbaneknudepunkt

Kun tre år efter stationens åbning blev Tinglev yderligere styrket som trafikknudepunkt med åbningen af Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867. Denne nye forbindelse gav mulighed for jernbanetransport mod vest og skabte øget aktivitet omkring stationen.

I 1901 blev Tinglev endnu vigtigere med åbningen af Sønderborgbanen, som forbandt byen med det østlige Slesvig og Als. På dette tidspunkt havde Tinglev Station etableret forbindelser i fire retninger, hvilket gjorde den til et afgørende omdrejningspunkt for både person- og godstrafik i det sydlige Jylland.

Det Tyske Militærs Udvidelser og Opgraderinger

I 1907 gennemgik stationen en omfattende udvidelse som følge af det tyske militærs strategiske interesser i grænseområdet. En vigtig del af denne udvidelse var anlæggelsen af et ekstra spor mellem Tinglev og Flensborg for at øge kapaciteten og sikre hurtigere togtrafik.

Det ekstra spor blev dog fjernet af DSB i perioden 1938-1941, da behovet for den øgede kapacitet ikke længere var til stede. I nyere tid har der dog været planer om at genetablere dobbeltsporet for at muliggøre højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelsen mellem Danmark og Tyskland.

Stationen Under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig blev Tinglev Station gentagne gange angrebet af britiske fly. Det værste bombardement fandt sted den 16. april 1945, hvor stationen og det nærliggende posthus blev ramt af omfattende skader. Dette angreb lammede togtrafikken i området i en periode og bidrog til de kaotiske forhold i krigens afsluttende fase.

Kort før krigens afslutning fandt der sabotagehandlinger sted ved begge ender af stationen, hvilket resulterede i et totalt nedbrud af sikringsanlægget. Denne sabotage skabte yderligere forsinkelser og forstyrrelser i den allerede pressede jernbanedrift.

Ny Stationsbygning Efter Krigen

Den oprindelige stationsbygning, der var opført i 1862, led alvorlige skader under krigen, hvilket gjorde det nødvendigt at rive den ned. En ny stationsbygning blev opført og indviet i 1957.

Indtil den nye stationsbygning stod færdig, oplevede passagererne store udfordringer, da sikringsanlægget ikke fungerede optimalt. Dette førte til en række problemer med at finde de rette perroner og navigere på stationen. Først med indvielsen af den nye station blev der igen skabt stabile forhold for togdriften i Tinglev.

Stationens Betydning for Byudviklingen

Da den oprindelige station blev bygget, lå den omkring halvanden kilometer fra selve landsbyen Tinglev. Med tiden begyndte byen dog at vokse i retning af stationen, mens udviklingen i den gamle bydel stort set gik i stå. Dette mønster er velkendt fra andre stationsbyer, hvor jernbanens tilstedeværelse har været en afgørende faktor for urbanisering og økonomisk udvikling.

I dag er Tinglev fortsat et vigtigt knudepunkt i det sydlige Jylland, selvom stationens betydning har ændret sig gennem årene.

Planer for Fremtiden

Med de seneste diskussioner om etablering af et nyt dobbeltspor mellem Tinglev og Flensborg har stationen igen fået øget opmærksomhed. En genoprettelse af dobbeltsporet vil gøre det muligt at introducere højhastighedstog på strækningen og forbedre forbindelserne mellem Danmark og Tyskland.

Selvom Tinglev Station ikke længere har den samme strategiske militære betydning som tidligere, spiller den stadig en vigtig rolle i jernbanetrafikken mellem de nordiske lande og det europæiske kontinent.