Aabenraabanen, Rødekro-Aabenraa - operatør: DSB (Oprindelig: Preußische Staatseisenbahn)

Aabenraabanen: En Vigtig Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Aabenraabanen, også kendt som Rødekro-Aabenraa jernbane, var en betydningsfuld jernbanestrækning i Sønderjylland, der fungerede som en sidebane til Vamdrup-Padborg-banen. Den var i drift fra 1868 til 1971 og spillede en afgørende rolle i regionens transportinfrastruktur. Byggeriet blev ledet af konsortiet Peto, Brassey og Betts, der fik en koncession den 1. maj 1862 til at anlægge og drive Den Sønderjyske Længdebane med tilhørende sidebaner til Tønder, Aabenraa og Haderslev.

Planlægning og Byggeri

På grund af det kuperede terræn blev det besluttet ikke at føre Længdebanen direkte gennem Aabenraa og Haderslev. I stedet skulle disse byer serviceres af sidebaner. Konsortiet stod for finansieringen, mens jorden til banen blev stillet til rådighed. Efter den dansk-tyske krig i 1864 blev driften af banen overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i 1883 overgik driften til de preussiske statsbaner.

Overtagelsen af DSB efter Genforeningen

Efter Genforeningen i 1920 blev Aabenraabanen overtaget af DSB den 17. juni 1920, hvorved banen blev en del af det danske jernbanenet. Dette markerede en ny æra for strækningen, hvor den indgik i Danmarks nationale jernbanesystem.

Teknisk Information om Banen

Aabenraabanen blev åbnet den 12. september 1868 og strakte sig over 6,7 km. Den havde en sporvidde på 1.435 mm, og skinnevægten fulgte den daværende tyske norm på 32,4 kg/m. Det maksimale akseltryk var 22,5 ton, men i de sidste år med persontrafik var det reduceret til 14 ton på grund af sporets tilstand. Den maksimale hastighed på strækningen var oprindeligt 60 km/t, men blev hævet til 75 km/t i 1971.

Banegårde og Standsningssteder

Rødekro station (Rq) lå i km 0,0 og fungerede som forbindelsespunkt til Vamdrup-Padborg-banen og Klosterbanen (Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane).

Rise trinbræt (Rc) var placeret i km 1,3.

Aabenraa statsbanegård (Åa) lå i km 6,7 og var placeret tæt på den tidligere amtsbanegård, hvor der var forbindelse til Gråsten via Aabenraa Amts Jernbaner. Skift til amtsbanelinjen til Hovslund-Løgumkloster kunne foretages ved Nørreport trinbræt (Haltepunkt Nordertor).

Trafik og Drift

Hovedparten af trafikken på Aabenraabanen bestod af lokale tog mellem Rødekro og Aabenraa. I en periode, hvor Klosterbanen var åben, kørte nogle af togene gennemgående til Bredebro. En særlig udfordring ved Aabenraabanen var den markante stigning, som var den stejleste på en dansk jernbanestrækning. Dette gjorde dampdriften besværlig og medførte, at dampdrift fortsatte på strækningen længere end på mange andre DSB-strækninger.

Nedlæggelse og Efterliv

Banen blev officielt lukket for persontrafik den 23. maj 1971, men godstrafik fortsatte indtil begyndelsen af 1990'erne. Efter lukningen var der i en periode kørsel med veterantog på strækningen. I dag anvendes strækningen primært til skinnecykler, der giver besøgende mulighed for at opleve det naturskønne landskab og få en fornemmelse af banens historiske betydning.

Aabenraa Havnebane

Den 1 km lange havnebane blev åbnet den 12. juni 1889 for at forbedre adgangen til byens havneområde. Alle skinner på havnebanen er siden blevet fjernet.

Aabenraa Veteranbane

Efter godstrafikkens ophør i 1990'erne fortsatte DSB Museumstog med at køre juletog indtil 2003. Foreningen Aabenraa Veteranbane, som oprindeligt blev etableret som Tinglev-Tønder Veteranbane i Tønder i 1993, flyttede til Aabenraa i 1999. I 1996 erhvervede foreningen en tysk motorvogn til sommertogkørsel. Efter 2004 blev strækningen dog ikke længere vedligeholdt, og i 2009 blev det vurderet, at genoptagelse af godstrafik ville koste ca. 45 millioner DKK. Dette omfattede renovering af skinnerne og udskiftning af halvdelen af svellerne med det samme og resten over de næste 5-10 år.

Opløsning og Ny Forening

Foreningen Aabenraa Veteranbane blev nedlagt efter en ekstraordinær generalforsamling i 2019. En ny forening, kaldet Aabenraa Veteranbane anno 2019, blev oprettet samme år og har siden fortsat arbejdet med at bevare jernbanens historie.

Aabenraa Statsbanegård som Kulturinstitution

Aabenraa statsbanegård blev fredet i 1988 og er den ældste bevarede stationsbygning i Sønderjylland. Bygningen blev købt af fabrikant og tidligere borgmester Jens Terp-Nielsen, som i 1993 indrettede den til kunstudstillingshuset "Banegården Kunst og Kultur."

Udlejning af Skinnecykler

I dag administreres udlejningen af skinnecykler af foreningen "Skinnecykling Aabenraa", tidligere kendt som Aabenraa Veteranbane anno 2019.

Rødekro Stations tidlige historie

Rødekro Station blev anlagt som en del af Den Sønderjyske Længdebane, der blev etableret under det preussiske styre i Sønderjylland. Den første strækning mellem Padborg og Vojens åbnede den 1. oktober 1864, og den videre forbindelse mellem Vojens og Vamdrup blev taget i brug den 1. november 1866.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, som stod for anlæggelsen af jernbanen, havde af hensyn til det kuperede terræn valgt ikke at føre banen igennem Haderslev. I stedet blev det besluttet, at Haderslev skulle forbindes til hovedbanen via en sidebane fra Vojens. Rødekro blev dog et vigtigt knudepunkt, og stationen blev hurtigt en central del af jernbanetrafikken i det sydlige Jylland.

Rødekro-Aabenraa Banen

Den 12. september 1868 blev Rødekro et endnu vigtigere trafikalt knudepunkt, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Banen var etableret for at give Aabenraa en bedre forbindelse til hovedjernbanen, da byen ellers ikke var direkte tilsluttet det sønderjyske jernbanenet.

Persontrafikken på Rødekro-Aabenraa Banen blev indstillet den 23. maj 1971, men godsdriften fortsatte i yderligere to årtier, inden den også blev indstillet i begyndelsen af 1990'erne. Banens nedlæggelse markerede en afslutning på en æra, hvor jernbanen havde spillet en stor rolle i Aabenraas udvikling som handelsby.

Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane

Rødekro Station blev også knudepunkt for en anden jernbaneforbindelse, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Den nye bane skulle styrke den tværgående jernbaneforbindelse i det sydvestlige Jylland.

Der var mulighed for at køre gennemgående tog mellem Aabenraa og Bredebro, men i praksis blev denne mulighed sjældent udnyttet, da passagergrundlaget var begrænset. Efter kun ni års drift blev banen nedlagt den 15. maj 1936. Det var en af de kortest levetid for en dansk jernbaneforbindelse, hvilket afspejlede de vanskeligheder, mange mindre baner oplevede i konkurrencen med vejtransport.

Den første stationsbygning

Den oprindelige station i Rødekro blev opført i 1864 og var tegnet af arkitekten N. P. Holsøe, der var en af datidens førende stationsarkitekter. Holsøes stationer var ofte præget af enkle, men solide bygninger, der både var funktionelle og repræsentative.

Stationen tjente sit formål i over 100 år, men blev i 1968 revet ned og erstattet af en ny og mere moderne stationsbygning, som blev indviet i 1969. Den nye station var mere tidssvarende, men mange har siden beklaget tabet af den oprindelige bygning, der var en vigtig del af byens jernbanehistorie.

Dobbeltspor og elektrificering

I 1996 blev strækningen mellem Vojens og Tinglev udbygget med dobbeltspor, hvilket forbedrede kapaciteten på den vigtige jyske længdebane. Samtidig blev der installeret ATC (Automatic Train Control), et sikkerhedssystem der automatiserer overvågningen af togdriften og reducerer risikoen for ulykker.

Som en del af de nationale investeringer i jernbanenettet blev strækningen også elektrificeret, og el-driften blev sat i gang i 1997. Dette gjorde det muligt at benytte elektriske lokomotiver på strækningen og bidrog til en mere effektiv og miljøvenlig togdrift.

Rødekro Stations rolle i dag

I dag fungerer Rødekro Station stadig som et vigtigt knudepunkt i det danske jernbanenet. Stationen ligger strategisk på hovedstrækningen mellem Fredericia og Padborg, hvilket gør den til et vigtigt stop for både passager- og godstog.

Selvom Rødekro ikke længere har direkte sidebaner til hverken Aabenraa eller Bredebro, spiller stationen stadig en væsentlig rolle for den regionale og internationale togtrafik.