Aabenraabanen, Rødekro-Aabenraa - operatør: DSB (Oprindelig: Preußische Staatseisenbahn)

Aabenraabanen: En Vigtig Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Aabenraabanen, også kendt som Rødekro-Aabenraa jernbane, var en betydningsfuld jernbanestrækning i Sønderjylland, der fungerede som en sidebane til Vamdrup-Padborg-banen. Den var i drift fra 1868 til 1971 og spillede en afgørende rolle i regionens transportinfrastruktur. Byggeriet blev ledet af konsortiet Peto, Brassey og Betts, der fik en koncession den 1. maj 1862 til at anlægge og drive Den Sønderjyske Længdebane med tilhørende sidebaner til Tønder, Aabenraa og Haderslev.

Planlægning og Byggeri

På grund af det kuperede terræn blev det besluttet ikke at føre Længdebanen direkte gennem Aabenraa og Haderslev. I stedet skulle disse byer serviceres af sidebaner. Konsortiet stod for finansieringen, mens jorden til banen blev stillet til rådighed. Efter den dansk-tyske krig i 1864 blev driften af banen overtaget af Schleswigsche Eisenbahn Aktien-Gesellschaft, og i 1883 overgik driften til de preussiske statsbaner.

Overtagelsen af DSB efter Genforeningen

Efter Genforeningen i 1920 blev Aabenraabanen overtaget af DSB den 17. juni 1920, hvorved banen blev en del af det danske jernbanenet. Dette markerede en ny æra for strækningen, hvor den indgik i Danmarks nationale jernbanesystem.

Teknisk Information om Banen

Aabenraabanen blev åbnet den 12. september 1868 og strakte sig over 6,7 km. Den havde en sporvidde på 1.435 mm, og skinnevægten fulgte den daværende tyske norm på 32,4 kg/m. Det maksimale akseltryk var 22,5 ton, men i de sidste år med persontrafik var det reduceret til 14 ton på grund af sporets tilstand. Den maksimale hastighed på strækningen var oprindeligt 60 km/t, men blev hævet til 75 km/t i 1971.

Banegårde og Standsningssteder

Rødekro station (Rq) lå i km 0,0 og fungerede som forbindelsespunkt til Vamdrup-Padborg-banen og Klosterbanen (Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane).

Rise trinbræt (Rc) var placeret i km 1,3.

Aabenraa statsbanegård (Åa) lå i km 6,7 og var placeret tæt på den tidligere amtsbanegård, hvor der var forbindelse til Gråsten via Aabenraa Amts Jernbaner. Skift til amtsbanelinjen til Hovslund-Løgumkloster kunne foretages ved Nørreport trinbræt (Haltepunkt Nordertor).

Trafik og Drift

Hovedparten af trafikken på Aabenraabanen bestod af lokale tog mellem Rødekro og Aabenraa. I en periode, hvor Klosterbanen var åben, kørte nogle af togene gennemgående til Bredebro. En særlig udfordring ved Aabenraabanen var den markante stigning, som var den stejleste på en dansk jernbanestrækning. Dette gjorde dampdriften besværlig og medførte, at dampdrift fortsatte på strækningen længere end på mange andre DSB-strækninger.

Nedlæggelse og Efterliv

Banen blev officielt lukket for persontrafik den 23. maj 1971, men godstrafik fortsatte indtil begyndelsen af 1990'erne. Efter lukningen var der i en periode kørsel med veterantog på strækningen. I dag anvendes strækningen primært til skinnecykler, der giver besøgende mulighed for at opleve det naturskønne landskab og få en fornemmelse af banens historiske betydning.

Aabenraa Havnebane

Den 1 km lange havnebane blev åbnet den 12. juni 1889 for at forbedre adgangen til byens havneområde. Alle skinner på havnebanen er siden blevet fjernet.

Aabenraa Veteranbane

Efter godstrafikkens ophør i 1990'erne fortsatte DSB Museumstog med at køre juletog indtil 2003. Foreningen Aabenraa Veteranbane, som oprindeligt blev etableret som Tinglev-Tønder Veteranbane i Tønder i 1993, flyttede til Aabenraa i 1999. I 1996 erhvervede foreningen en tysk motorvogn til sommertogkørsel. Efter 2004 blev strækningen dog ikke længere vedligeholdt, og i 2009 blev det vurderet, at genoptagelse af godstrafik ville koste ca. 45 millioner DKK. Dette omfattede renovering af skinnerne og udskiftning af halvdelen af svellerne med det samme og resten over de næste 5-10 år.

Opløsning og Ny Forening

Foreningen Aabenraa Veteranbane blev nedlagt efter en ekstraordinær generalforsamling i 2019. En ny forening, kaldet Aabenraa Veteranbane anno 2019, blev oprettet samme år og har siden fortsat arbejdet med at bevare jernbanens historie.

Aabenraa Statsbanegård som Kulturinstitution

Aabenraa statsbanegård blev fredet i 1988 og er den ældste bevarede stationsbygning i Sønderjylland. Bygningen blev købt af fabrikant og tidligere borgmester Jens Terp-Nielsen, som i 1993 indrettede den til kunstudstillingshuset "Banegården Kunst og Kultur."

Udlejning af Skinnecykler

I dag administreres udlejningen af skinnecykler af foreningen "Skinnecykling Aabenraa", tidligere kendt som Aabenraa Veteranbane anno 2019.

Rødekro Station ligger på Padborg-Vojens strækningen.

Konsortiet Peto, Brassey and Betts, der anlagde Den Sønderjyske Længdebane, havde betinget sig at den pga. det kuperede terræn ikke skulle gå gennem Haderslev, som i stedet skulle have en sidebane fra længdebanen. Strækningen Padborg-Vojens blev åbnet den 1. oktober 1864, og den næste strækning Vojens-Vamdrup blev åbnet den 1. november 1866.

Rødekro blev jernbaneknudepunkt den 12. september 1868, da sidebanen Rødekro-Aabenraa blev indviet. Persontrafikken på denne strækning blev indstillet den 23. maj 1971, men godstrafikken fortsatte til begyndelsen af 1990'erne.

Rødekro Station fik også en kortvarig forbindelse mod vest, da Rødekro-Løgumkloster-Bredebro Jernbane blev indviet den 2. oktober 1927. Det gav mulighed for at køre gennemgående tog Aabenraa-Bredebro, men de blev ikke benyttet meget, så "Klosterbanen" blev nedlagt allerede den 15. maj 1936.

Rødekros første Station var tegnet af Arkitekt: N. P. Holsøe og blev opført i 1864 og blev nedrevet i 1968, hvor den blev udskiftet af den nuværende station, som blev indviet 1969.

I 1996 blev der lagt dobbeltspor mellem Vojens og Tinglev, strækningen fik ATC og blev elektrificeret. El-driften startede i 1997.