Tinglev-Tørsbøl Jernbane - operatør: DSB, en artikel om Tinglev-Tørsbøl Jernbane

Tinglev-Tørsbøl Jernbane: En Vigtig Del af Sønderjyllands Jernbanehistorie

Tinglev-Tørsbøl jernbanen spillede en central rolle i det sønderjyske jernbanenet og i regionens transportinfrastruktur gennem årtier. Banen blev etableret af De Preussiske Statsbaner under det tyske herredømme i Sønderjylland og åbnede som en sidebane, der strakte sig fra Tinglev til Tørsbøl. Med sin placering fungerede Tinglev-Tørsbøl jernbanen som en vigtig forbindelse til de øvrige sønderjyske baner og skabte direkte ruter til Tønder-Tinglev-banen og andre jernbaneforbindelser i området.

Banens Tidlige Rolle og Drift under Tysk Herredømme

Under den tyske administration fungerede Tinglev-Tørsbøl-banen hovedsageligt som en sidebane, mens hovedstrækningen i området gik fra Padborg til Tørsbøl og videre til Sønderborg. Denne struktur betød, at Tinglev-Tørsbøl primært håndterede lokaltrafik og forbandt passagerer og gods til de større hovedstrækninger i regionen.

Tinglev-Tørsbøl banen spillede en vigtig rolle for den lokale transport og forbandt mange mindre byer i Sønderjylland med hinanden og med større byer som Flensborg, som banen havde direkte togforbindelser til. Banens rolle ændrede sig dog drastisk efter Genforeningen i 1920, da Sønderjylland blev en del af Danmark igen.

Banens Rolle Efter Genforeningen i 1920

Efter Genforeningen ændrede banen karakter og rolle. Den danske regering valgte at omstrukturere jernbanenettet i Sønderjylland, og Tinglev-Tørsbøl blev gjort til den primære forbindelse mellem Tinglev og Tørsbøl. I takt med denne udvikling blev Padborg-Tørsbøl strækningen nedlagt sammen med Broagerbanen i 1932. Disse ændringer markerede Tinglev-Tørsbøl som en vigtig lokalforbindelse, som kunne understøtte den voksende transport efter Genforeningen.

Lokaltrafikken på Tinglev-Tørsbøl banen fortsatte med at være vigtig i flere årtier. Banen betjente mange mindre byer og lokalsamfund i Sønderjylland, og før 1920 var der også direkte togforbindelser til og fra Flensborg, hvilket understregede banens betydning som en regional transportforbindelse.

Nedlæggelse af Lokaltrafik og Ændringer i Drift

Lokaltrafikken på Tinglev-Tørsbøl-banen blev imidlertid nedlagt i 1974, hvilket reducerede antallet af stationer og stop på ruten. Siden da har toget kun standset ved få udvalgte stationer, såsom Kliplev og Gråsten. Denne ændring i driften betød, at banen nu primært blev brugt som en forbindelse for Intercity-tog mellem større byer. Al godstrafik på banen blev også gradvist reduceret og til sidst helt ophørt, hvilket markerede afslutningen på banens rolle som en primær godstransportrute i Sønderjylland.

Elektrificering af Sønderborgbanen i 1990'erne

For at forbedre driftseffektiviteten og reducere miljøpåvirkningen blev Sønderborgbanen, som Tinglev-Tørsbøl nu var en del af, elektrificeret i slutningen af 1990'erne. Elektrificeringen blev set som en nødvendig opgradering, som skulle sikre, at banen kunne imødekomme fremtidige krav til energieffektiv og miljøvenlig drift. Dette tiltag var en del af en større plan fra Banedanmark, som ønskede at modernisere infrastrukturen i hele regionen.

Infrastrukturforbedringer i 2010

I 2010 foretog Banedanmark omfattende fornyelser og moderniseringer af Tinglev-Tørsbøl jernbanen for at sikre, at banen kunne leve op til nutidens transportbehov. Disse forbedringer omfattede blandt andet udskiftning af skinner og opgradering af stationsfaciliteter for at gøre dem mere moderne og komfortable for passagererne. Den forbedrede infrastruktur har bidraget til at stabilisere banen og sikre en mere pålidelig drift, som kan understøtte både pendlertrafik og Intercity-forbindelser mellem København og Sønderborg.

Tinglev-Tørsbøl Jernbanens Historiske Betydning

Selvom Tinglev-Tørsbøl jernbanen i dag kun benyttes af Intercity-tog mellem Sønderborg og København og ikke længere transporterer gods, har den haft en betydelig indflydelse på udviklingen af transportinfrastrukturen i Sønderjylland. Banen spillede en vigtig rolle i perioden før og efter Genforeningen og var en livline for mange lokalsamfund i området. Dens transformation fra en lokalforbindelse med adskillige stop til en elektrificeret Intercity-forbindelse afspejler de skiftende behov i dansk jernbanetransport og understreger de løbende moderniseringer, der er nødvendige for at imødekomme nutidens transportbehov.

Bygningen af Tinglev Station (I den tyske tid: Tingleff) begyndte allerede i 1862 og åbnede for trafik den 15. april 1864, da strækningen fra Flensborg til Rødekro indviedes. Dette var samtidig med 2. Slesvigske Krig, hvor Kampene ved Dybbøl foregik. Preussiske soldater var dermed allerede i området ved indvielsen og i oktober samme år blev Slesvig-Holsten overgivet til tyskerne.

Allerede efter tre år indviedes Tønder-Tinglev-banen den 26. juni 1867 og den lille station var herefter et knudepunkt. I 1901 åbnede Sønderborgbanen og den lille by havde nu forbindelse mod alle fire verdenshjørner. I 1907 skete større ændringer på sporarealerne da det tyske militær ønskede at opgradere aktiviteterne i grænselandet. Dette medførte bl.a. anlæggelse af et andet spor til Flensborg. Imidlertid fjernede DSB dette spor igen i perioden 1938-1941. Der er dog planer om at reetablere det igen for at muliggøre højhastighedstog på strækningen.

Under 2. Verdenskrig blev stationen hele tre gange angrebet af britiske fly. Det værste angreb fandt sted den 16. april 1945. Der kom betydelige skader på både stationsbygningen og det nærliggende posthus. Kort før afslutningen af krigen foregik der sabotage i hver ende af stationen, hvilket medførte at sikringsanlægget brød sammen.

Den første stationsbygning i Tinglev blev bygget i 1862 på en åben mark ca. halvanden km fra landsbyen. Efterhånden rykkede byen i retning mod stationen, hvorimod udviklingen i den gamle bydel stod stille. Efter skaderne under 2. Verdenskrig måtte man nedrive bygningen og bygge en ny station, som blev indviet i 1957. Først i med bygningen af den nye station, kom sikringsanlægget til at kørte igen og passagererne havde i mellemtiden haft adskillige problemer med at finde frem til den rette perron.

Tinglev Kirke har en lutheransk højaltertavle der kan dateres tilbage til år 1575. Den er den eneste af sin slags i det sønderjyske område.

Bjerndrup Holdeplads var med sidespor. Bjerndrup Holdeplads blev nedsat til trinbræt i 1962, og helt nedlagt i 1974. Stationsbygning blev nedrevet i 2001, men varehuset er bevaret.

Kliplev Holdeplads var med sidespor. Kliplev blev nedlagt i 1974, men genåbnet i 1979 som trinbræt. Kliplev stationsbygning blev nedrevet i 2004.

Lundtoft Holdeplads var med sidespor. Lundtoft blev nedsat til trinbræt i 1965 og helt nedlagt i 1974.

Tørsbøl Station havde forbindelse med Padborg. Torsbøl blev nedsat til trinbræt 1969 og helt nedlagt i 1974.