Man havde diskuteret anlægget af en jernbane gennem Vestsalling siden 1890'erne, dog uden at der var kommet noget konkret projekt ude af dette. Et ambitiøst projekt om anlæg af en elektrisk bane var på tale omkring 1908. Det var en på papiret stærkt konsortium bestående af blandt andre J. lückstadt og H. N. Andersen. Disse mænd og deres forskellige konsortier havde planer om anlæg af flere elektriske baner i Jylland uden statsstøtte og det lykkedes dem at få optaget de fleste (9 ialt) i loven af 27. maj 1908.
Der blev dog ingenting ud af disse projekter og man måtte starte forfra i Vestsalling. Man måtte have fat i en ny finansieringsmodel med 50 procent statstøtte. Dette projekt blev optaget i loven af 20. marts 1918 og vedtaget. Der blev tildelt koncession den 30. oktober samme år. Der gik dog endnu omkring fire år inden man den 10. december 1922 endelig kunne indvie banen. Vestsallingbanen udgik fra Skive Nord station, men alle tog blev gennemført til Skive H. På Skive H havde Vestsallingbanen et enkelt perronspor, remise og drejeskive. Fra Skive Nord - Skive H. benyttede man DSBs spor. Allerede i 1930'erne var Vestsallingbanen i fare for at blive nedlagt, men blev som mange andre baner reddet af 2. verdenskrigs udbrud. I 1960'erne gav banen så store underskud at staten ikke længere var villig til at bidrage og i 1966 blev banen nedlagt.
Vigtige stamdata for Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ)
Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.
Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.
Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).
Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive
Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.
Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.
For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.
Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.
Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.
Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.
Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.
Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.
Skive Nord startede den 15. maj 1884 som Skive Nord Holdeplads som del af åbning af Skive-Glyngørebanen. Skive Nord Holdeplads skiftede betegnelse til Skive Nord Station da DSB den 1. maj 1922 stoppede med at bruge betegnelsen holdeplads.
Betegnelsen Skive Nord Station kom til sin fulde ret da Vestsallingbane (Skive-Spøttrup) åbnedes den 11. december 1924. Skive Nord Station kunne ekspedere lidt gods, dog ikke vognladningsgods, da der intet læssespor var.
De to Sallingbaner havde hver deres spor at holde sig til; Vestsallingbanen benyttede sporet nærmest bygningen. - "Nordbanegården", som den oftest kaldtes på egnen, men lå nærmere bymidten end Skive H, som var placeret et stykke øst for byen, hvilket også gjorde at ca. 80-90% af Sallingbanernes persontrafik var til og fra Skive Nord. Skive Nord var udstyret med en rummelig ventesal med en stor kakkelovn, som man i fyringssæsonen ikke skulle sidde alt for tæt på. I sommermånederne kunne man i stedet for gå ud i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand.
Da den nye Skive H. banegård åbnedes den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner, og der anlagdes et lille og "usselt" trinbræt ca. 3 km nordvest for Skive Nord Station. Skive Nord Station blev nedrevet i 1963.
Skive Nord station, blev fra 2. februar 1962 erstattet af Skive Nord trinbræt (km 3,1 fra den ny Skive H)
Volling Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1952. Volling Trinbræt lå et meget øde sted og blev opkaldt efter stedet Volling, hvor der stort set ikke var andet end Volling Kirke, som lå ca. 1,3 km sydvest for trinbrættet.
Ved etableringen af Volling Trinbræt i 1952 forsøgte man at lave et endnu mere bizart og grimmere læskur, end det fra Svejgaard Trinbræt fra 1948 (et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget at man hellere ville stå på perronen og blive våd).
Ved Volling Trinbræt opførtes en lille klodset bygningen af dårligt opmurede sten og tarvelige materialevalg. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.
Volling Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.
Svejgaard Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1948. Svejgaard Trinbræt var opkaldt efter gården Svejgaard, som lå få hundrede meter vest for trinbrættet.
Trinbrættet blev forsynet med et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget, at man hellere ville stå på perronen og blive våd. Om sommeren blev blikskuret så varm at man kunne spejle æg på blikpladerne. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.
Svejgaard Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.
Andre navne og stavemåder
Svejgård
Byggeår
1948
Åbnet
1948
Nedlagt
1966.03.31
Nedrevet
1966
Højdeplacering over havet
15,0 meter
GPS koordinater
56.60568668764972,8.867123551433142
Billede af Svejgård Trinbræt, som ligger til venstre i billedet. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Aalborg Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Noter:
Titel:Nørre Ramsingvej 7C tæt på - 1959 - Sted:tæt på Nørre Ramsingvej 7C, Ramsing, 7860 Spøttrup Vejnavn:Nørre Ramsingvej Husnummer:7C tæt på Lokalitet:Ramsing Postnummer:7860 By:Spøttrup Sogn:Balling Matrikelnummer:2be, Sdr. Balling By, Balling Ophav:Aalborg Luftfoto År:1959
Brodal Station lå lidt uden for Lem, men fik navn efter den mindre bebyggelse Brodal, fordi der i forvejen fandtes en Lem station ved Ringkøbing og Lem trinbræt på Randers-Hadsund Jernbane.
Nørhede Trinbræt åbnede den 13. september 1925 på Skive-Vestsalling Jernbane året efter banens åbning den 11. december 1924. Nørhede Trinbræt lå meget øde uden reelt opland – der lå kun ca. 10 gårde i en radius af 1½ km fra trinbrættet.
Trods det sparsomme opland fik Nørhede Trinbræt en fornem arkitekttegnet ventebygning placeret på banens vestside med en tørvebelagt jordperron. Nørhede Trinbræt havde et højt trinbrætsignal til brug for at signalere at man gerne ville med toget.
Den fornemme ventebygning forsvandt sammen med sporet i 1966.
Borgen Trinbræt - Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (Lave Målebordsblade 1901-1971)
Spøttrup (Rødding) Station var Skive-Vestsalling Jernbane's endestation og lå 26,6 km. fra første station.
Spøttrup Station var med remiser og værksteder. Stationen lå i Rødding, men fik navn efter Spøttrup Borg 2 km mod vest, fordi der i forvejen fandtes en Rødding station på Haderslev Amts Jernbaner.
