Vestsallingbanen, Skive-Vestsalling Jernbane - operatør: SVJ

Skive-Vestsalling Jernbane: En Rejse Gennem Historien

Skive-Vestsalling Jernbane (SVJ), også kendt som Vestsallingbanen eller folkeligt som "Sydvest-Jens", var en dansk privatbane mellem Skive og Rødding i Vestsalling, der var i drift fra 1924 til 1966. Banen spillede en vigtig rolle i regionens udvikling og er en interessant del af Danmarks jernbanehistorie.

Forhistorien til Banens Anlæg

I begyndelsen af 1900-tallet var der stor interesse for elektriske jernbaneprojekter i Danmark, især i Østjylland. Vestsallingbanen blev oprindeligt planlagt som en elektrisk bane og kom med i den store jernbanelov fra 1908 som "en elektrisk jernbane fra Skive gennem Vestsalling". Ingen af lovens ni elektriske jernbaner blev dog realiseret.

Da det ikke lykkedes at få banen anlagt som elektrisk, kom Vestsallingbanen med i den næste store jernbanelov fra 1918 som en konventionel jernbane, nu med fastlagt endepunkt i Rødding. Eneretsbevilling blev udstedt den 30. oktober 1918, og anlægsarbejdet kunne begynde.

Strækningsdata og Tekniske Detaljer

Skives første station fra 1864 blev i 1888 erstattet af en større lidt øst for. Her fik Vestsallingbanen perronspor, hvor den første station havde ligget. Herfra delte Vestsallingbanen og Sallingbanen spor på de første 0,8 km til Skive Nord station, hvorfra de havde hver sit spor, men fulgtes ad indtil Vestsallingbanen forlod det brede fælles tracé ved Resen. Endestationen kunne ikke hedde Rødding, da en station i Sønderjylland allerede havde dette navn. Man valgte derfor navnet Spøttrup efter det nærliggende Spøttrup Slot.

Banens Anlæg og Åbning

I 1899 fremkom der ønsker om anlæg af en jernbane gennem Vestsalling, men projektet mødte modstand i Viborg Amtsråd. I 1904 blev der fremlagt en plan for en elektrisk drevet gaffelbane, der skulle udgå fra Skive og have endestationer i Hem og Rødding. På trods af inkluderingen i jernbaneloven af 1908 lykkedes det ikke at realisere projektet som en elektrisk bane.

Første Verdenskrig forsinkede yderligere planerne, men med eneretsbevillingen i 1918 kunne arbejdet endelig begynde. Banen blev indviet den 10. december 1924, og driften startede dagen efter med en maksimal hastighed på 45 km/t.

Driftsmateriel og Vognpark

Til banens start blev der indkøbt tre 1B-koblede tenderlokomotiver fra Henschel samt en let motorvogn fra Triangel. Vognmateriellet bestod af syv person-, post- og rejsegodsvogne samt 22 åbne og lukkede godsvogne, alle fra Vognfabrikken Scandia i Randers.

I 1928 indkøbtes et diesellokomotiv fra Scandia (M 5), og i 1934 en dieselmotorvogn (M 6) ligeledes fra Scandia, hvilket bidrog til at forkorte køretiderne. Efter Anden Verdenskrig fik Vestsallingbanen i 1947-48 leveret to skinnebusser fra Scandia, og man kunne nu køre syv daglige togpar.

Driften og Økonomiske Udfordringer

Banen havde oprindeligt hovedkontor på Spøttrup Station, men efter åbningen af Mariager-Fårup-Viborg Jernbane i 1927 fik de to baner fælles direktør og hovedkontor i Viborg.

Vestsallingbanen var uindhegnet, og overskæringerne var ubevogtede, hvilket begrænsede hastigheden til 45 km/t. I 1930'erne blev overskæringerne sikret, så hastigheden kunne sættes op til 60 km/t. I 1948 blev der indsat skinnebusser, og hastigheden blev sat op til 70 km/t, hvilket nedsatte køretiden fra 70 til 50 minutter.

Banen var bygget i en egn uden meget transportkrævende industri og på et tidspunkt, hvor konkurrencen fra landevejstrafikken allerede var mærkbar. Den havde i hele sin levetid en betrængt økonomi og fik sit første driftsunderskud i 1931-1932.

Tiltag for at Forbedre Økonomien

For at forbedre økonomien købte banen syv tønder land ved Knud Strand, opførte en pavillon og kørte badetog med forbindelse fra Viborg til Rødding, hvorfra badegæsterne blev kørt til stranden i banens rutebil. Selv under Besættelsen, hvor der ikke var mange andre transportmuligheder, lykkedes det ikke for banen at skabe overskud.

Stationer uden Sporforbindelse

Banen havde senere to stationer uden jernbane. De havde billetsalg og godsekspedition som de andre stationer, men passagerer og gods blev kørt med banens rutebil eller lastbil til og fra nærmeste station på jernbanen:

• Krejbjerg Station: Fra 1. oktober 1930 bilforbindelse med Rødding Station 4 km mod vest.
• Lihme Station: Fra 1. februar 1931 bilforbindelse med Brodal Station 3 km mod øst. Bygningen var ikke opført som station, men banen købte en købmandsbutik og ombyggede den.

Nedlæggelse af Banen

Vestsallingbanen var en typisk oplandsbane, der ikke havde særlige transporter af betydning. På trods af at banen var veldrevet og velholdt, blev driften indstillet med udgangen af marts måned 1966. Banens økonomiske udfordringer og den stigende konkurrence fra bilismen gjorde det umuligt at fortsætte driften.

Bevarede Stationsbygninger

Alle banens egne stationsbygninger – undtagen de gamle DSB-stationer Skive H og Skive Nord – er bevaret. De er, undtagen Lihme, tegnet af arkitekt Hans Toft-Hansen fra Skive. Disse bygninger står i dag som historiske monumenter over en vigtig periode i lokalområdets udvikling.

Vestsallingstien: Banens Eftermæle

Skive Kommune har anlagt Vestsallingstien, som på lange strækninger følger Vestsallingbanens gamle tracé. Stien blev indviet den 29. maj 2011 og er en populær vandre- og cykelsti. Der er udgivet en folder om stien og opsat informationstavler ved de tidligere stationer og trinbrætter.

Det har været en udfordring at retablere banetracéet 45 år efter, at banen blev nedlagt, og dens arealer solgt til private. Vestsallingstien følger banetracéet på 13 af sine 25 km. Hvor banetracéet gennemskar nuværende haver eller marker, er stien ofte lagt uden om eller i kanten af marken.

Banens Betydning for Lokalsamfundet

Selvom Vestsallingbanen aldrig blev en økonomisk succes, spillede den en vigtig rolle i lokalsamfundet. Den forbandt små byer og landsbyer i Vestsalling med større byer som Skive og Viborg, hvilket lettede transporten af mennesker og varer. Banen bidrog til udviklingen af regionen og er en vigtig del af områdets kulturarv.

Sammenligning med Andre Privatbaner

Vestsallingbanen er et eksempel på de mange privatbaner, der blev etableret i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Mange af disse baner stod over for lignende udfordringer med økonomi og konkurrence fra vejtransport. Vestsallingbanens historie afspejler den generelle udvikling i dansk jernbanedrift og den gradvise overgang til andre transportformer.

Den første station i Skive blev opført i 1864 i den typiske Holsøe'ske stil og var anlagt som endestation for banen mellem Viborg og Skive, der åbnede for drift den. 17. oktober 1864. Stationen var placeret øst for Skive by, så man undgik store anlægsarbejder ved krydsning af Karup Å og de bakker, byen er bygget på.

Da banen blev forlænget til Struer i november 1865, kunne man ikke forlænge sporet gennem stationen, så togene skulle køre tilbage mod Viborg til et sporskifte, hvorfra der var forbindelse til Struer. Nu undgik man ikke at krydse Karup Å, men det blev på et mere bekvemt sted ved Lundbro.

Snart blev sporet alligevel forlænget fra stationen og ført på en bro over Karup Å og i en stor bue ned til Skives nye havn. 18. december 1870 åbnede man Skive Havnebane (eller Skive Hestebane, for det var i starten heste, der trak de små godsvogne).

Da Sallingbanen fra Skive til Glyngøre åbnede den 15. maj 1884 åbnedes, kom der ca. ½ km nordvest for stationen havde Sallingbanen sit eget standsningssted Skive Holdeplads, der lå tættere på byens centrum. Ved udgangen af 1890'erne havde holdepladsen ca. en tredjedel af de rejsende til/fra Skive

Skives første station blev for lille ved anlæggelsen af banen til Glyngøre og det medførte, at Skive skulle have en ny og større banegård. Man valgte at bygge en ny station, der åbnede den 28. september 1888, som Skives 2. station. Dens stationsbygning var placeret 0,3 km øst for Skives første station. Skives anden station fik dog betegnelsen holdeplads i stedet for station.

Beliggenheden øst for skive var og blev problematisk, og først i starten af år 1900 kom der gang i byggeriet omkring stationen. Stationen lå på en måde, der gjorde, at togene måtte rebroussere – dvs at tog fra Langå-Viborg kørte ind på stationen, men måtte bakke ud for så at køre mod Struer. Det var endnu mere besynderligt med tog fra Struer, som måtte køre forbi Skive til et forgreningspunkt og bakkede ind til stationen, for efter ophold igen at køre frem mod Viborg.

For at give plads til Vestsallingbanen blev den oprindelige Skive Station nedrevet omkring år 1920. På stationsarealet fik den nye Skive-Vestsalling Jernbane perronspor, ved åbningen den. 11. december 1924.

Efterhånden blev pladsforholdene alt for trange på Skive Station og bommene ved hovedfærdelsesårerne til stor gene for trafikken i Skive. Rebroussementet måden førte til stadigt større besvær. I slutningen af 1940'erne besluttede DSB (efter pres fra Skive by) at anlægge en helt ny banegård et andet mere passende sted. Efter 12 års anlægsarbejder kunne Skives 3. station tages i brug den 2. februar 1962. Den nye Skive Station blev opført syd for byen på lige så øde arealer, som forgængerens oprindeligt var. Skives 2. station blev nedrevet i 1962.

Med anlæggelsen af den nuværende og Skives 3. station, krævede det omlægning af Langå-Struer-banen på en næsten 4 km lang strækning, foruden omfatende arbejder med flytning af de to Sallingbaner, der hidtil havde fulgtes ad øst om byen fra Skive Nord, blev også flyttet til den ny station og fik ny linjeføring, der gik i en stor bue vest om byen og var 1 km længere. Allerede i 1940'erne var der enighed om denne løsning, og i 1952 blev den nordlige etape af arbejdet sat i gang. Viadukten under Vindevej er bygget i 1954, men så lå arbejdet stille nogle år indtil man I 1958-60 byggede den 132 meter lange tunnel under Holstebrovej. Alle de store anlægsarbejder blev færdige til sommeren 1961 efter 12 års anlægsarbejde, hvor man startede med at lægge sporet. Den 2. februar 1962 blev den nye station indviet.

Ligesom de to baner hidtil havde delt sig på hver sit spor fra Skive Nord, delte de sig nu 3 km ude på den ny strækning ved det ny Skive Nord. Det var dog kun et trinbræt, så nu havde Skive igen kun én station.

Den ny station var anlagt med 4 perronspor, tre til DSB-strækningerne Langå-Struer og Sallingbanen og et til den private Vestsallingbane. Den gamle Skive 2. station blev revet ned få måneder efter indvielsen af den ny.

Fra 22. maj 1927 og frem til den 28. maj 1972 blev Skive station omdøbt til Skive H (H for hovedbanegård). 31. marts 1966 blev Vestsallingbanen nedlagt, og 23. maj 1971 stoppede persontrafikken på Sallingbanen. Herefter forsvandt navnet Skive Hovedbanegård med den nye køreplan 28. maj 1972, og havde kun navnet Skive station.

Skive Nord startede den 15. maj 1884 som Skive Nord Holdeplads som del af åbning af Skive-Glyngørebanen. Skive Nord Holdeplads skiftede betegnelse til Skive Nord Station da DSB den 1. maj 1922 stoppede med at bruge betegnelsen holdeplads.

Betegnelsen Skive Nord Station kom til sin fulde ret da Vestsallingbane (Skive-Spøttrup) åbnedes den 11. december 1924. Skive Nord Station kunne ekspedere lidt gods, dog ikke vognladningsgods, da der intet læssespor var.

De to Sallingbaner havde hver deres spor at holde sig til; Vestsallingbanen benyttede sporet nærmest bygningen. - "Nordbanegården", som den oftest kaldtes på egnen, men lå nærmere bymidten end Skive H, som var placeret et stykke øst for byen, hvilket også gjorde at ca. 80-90% af Sallingbanernes persontrafik var til og fra Skive Nord. Skive Nord var udstyret med en rummelig ventesal med en stor kakkelovn, som man i fyringssæsonen ikke skulle sidde alt for tæt på. I sommermånederne kunne man i stedet for gå ud i det tilstødende anlæg med restaurant og springvand.

Da den nye Skive H. banegård åbnedes den 2. februar 1962, omlagdes begge Sallingbaner, og der anlagdes et lille og "usselt" trinbræt ca. 3 km nordvest for Skive Nord Station. Skive Nord Station blev nedrevet i 1963.

Skive Nord station, blev fra 2. februar 1962 erstattet af Skive Nord trinbræt (km 3,1 fra den ny Skive H)

Volling Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1952. Volling Trinbræt lå et meget øde sted og blev opkaldt efter stedet Volling, hvor der stort set ikke var andet end Volling Kirke, som lå ca. 1,3 km sydvest for trinbrættet.

Ved etableringen af Volling Trinbræt i 1952 forsøgte man at lave et endnu mere bizart og grimmere læskur, end det fra Svejgaard Trinbræt fra 1948 (et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget at man hellere ville stå på perronen og blive våd).

Ved Volling Trinbræt opførtes en lille klodset bygningen af dårligt opmurede sten og tarvelige materialevalg. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.

Volling Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.

Svejgaard Trinbræt åbnede på Skive-Vestsalling Jernbane i 1948. Svejgaard Trinbræt var opkaldt efter gården Svejgaard, som lå få hundrede meter vest for trinbrættet.

Trinbrættet blev forsynet med et hæsligt blegrødt venteskur af blikplader, der udmærkede sig ved at når det regnede på taget, så larmede det så meget, at man hellere ville stå på perronen og blive våd. Om sommeren blev blikskuret så varm at man kunne spejle æg på blikpladerne. Den trælse konstruktion skyldes højst sandsynlig efterkrigstidens materialemangel og Skive-Vestsalling Jernbanes stramme økonomi.

Svejgaard Trinbræt blev nedlagt sammen med Skive-Vestsalling Jernbane den 31. marts 1966 og læskuret blev heldigvis fjernet kort efter sammen med perron og skinner.

Vejbyvad Station lå i Vejby, men der fandtes i forvejen en Vejby Station på Gribskovbanen, så stationen kom til at hedde Vejbyvad.

Brodal Station lå lidt uden for Lem, men fik navn efter den mindre bebyggelse Brodal, fordi der i forvejen fandtes en Lem station ved Ringkøbing og Lem trinbræt på Randers-Hadsund Jernbane.

Nørhede Trinbræt åbnede den 13. september 1925 på Skive-Vestsalling Jernbane året efter banens åbning den 11. december 1924. Nørhede Trinbræt lå meget øde uden reelt opland – der lå kun ca. 10 gårde i en radius af 1½ km fra trinbrættet.

Trods det sparsomme opland fik Nørhede Trinbræt en fornem arkitekttegnet ventebygning placeret på banens vestside med en tørvebelagt jordperron. Nørhede Trinbræt havde et højt trinbrætsignal til brug for at signalere at man gerne ville med toget.

Den fornemme ventebygning forsvandt sammen med sporet i 1966.

Spøttrup Station var med remiser og værksteder. Stationen lå i Rødding, men fik navn efter Spøttrup Borg 2 km mod vest, fordi der i forvejen fandtes en Rødding station på Haderslev Amts Jernbaner.