Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Gilleleje - operatør: LT (Oprindelig: GDS)

Gribskovbanen, Hillerød-Kagerup-Gilleleje: Fra Skovtransport til Moderne Regionalbane

Gribskovbanen, der strækker sig fra Hillerød gennem Kagerup til Gilleleje, har været en central del af Nordsjællands infrastruktur siden sin åbning i 1880. Med udvidelser til Græsted, Gilleleje, Helsinge og senere Tisvildeleje udviklede banen sig fra en skovtransportlinje til en vigtig forbindelse for både lokalbefolkning og sommergæster. Banen er i dag en integreret del af Lokaltog og spiller fortsat en vigtig rolle i regional transport.

Banens Tidlige År og Formål

Gribskovbanen blev oprindeligt anlagt for at transportere træ fra Gribskov til Hillerød og videre til København. Den store Gribskov havde i århundreder været en vigtig leverandør af brænde til hovedstaden, og med Nordbanens etablering i 1864 opstod behovet for en direkte forbindelse gennem skoven. Den 23. maj 1873 gav regeringen tilladelse til anlæg af banen, og den 17. januar 1879 blev koncessionen udstedt.

Konstruktionen og Innovativt Design

Banen blev anlagt med innovative metoder for at reducere omkostningerne. Ingeniør W.R. Rowan foreslog et system med "grydeformede" jernelementer i stedet for traditionelle sveller. Dette design blev anvendt trods kritik fra en sagkyndig kommission. Vognfabrikken Scandia i Randers fik kontrakten på anlægget, som omfattede lette skinner (15 kg/m) og en minimal infrastruktur.

Gribskovbanens første lokomotiv blev leveret af Winterthur i Schweiz, mens vogne og godsmateriel kom fra Scandia. Banens åbning fandt sted den 20. januar 1880, uden større festligheder, men markerede starten på en vigtig transportforbindelse.

Udvidelser til Gilleleje og Helsinge

Efter åbningen af strækningen Hillerød-Kagerup i 1880 blev banen udvidet til Græsted og Gilleleje i 1896. Denne forlængelse gjorde banen attraktiv for rejsende og bidrog til udviklingen af Gilleleje som en populær ferieby. I 1897 blev strækningen yderligere forlænget til Helsinge, hvilket styrkede forbindelserne i Nordsjælland.

Tisvildelejebanen og Sammenslutningen

I 1924 blev Helsinge-Tisvildeleje Banen åbnet og forbandt Gribskovbanen med det populære ferieområde Tisvildeleje. Dette gjorde banen til en vigtig transportåre for sommergæster, der strømmede til kysten i perioden mellem verdenskrigene. I 1945 blev de tre selskaber bag Gribskovbanen, Kagerup-Helsinge Jernbane og Helsinge-Tisvildeleje Banen, samlet i ét selskab, A/S Gribskovbanen.

Mellemkrigstiden og Landliggerkulturen

Mellemkrigstiden var en gylden æra for Gribskovbanen. Især om sommeren tiltrak banen store mængder rejsende fra København til ferieområderne langs Nordsjællands kyster. På de travleste søndage kørte der direkte tog fra Københavns Hovedbanegård til både Gilleleje og Tisvildeleje. Banens popularitet gjorde den til en integreret del af den danske landliggerkultur.

Efterkrigstiden og Modernisering

Efter anden verdenskrig fortsatte Gribskovbanen med at spille en vigtig rolle i transporten af både passagerer og gods. Der blev dog behov for modernisering, da infrastrukturen var begyndt at vise tegn på alder. Elektrificeringen blev overvejet, men økonomiske hensyn betød, at man i stedet fokuserede på at opgradere materiellet.

I 1960'erne blev Y-togene introduceret på Gribskovbanen. Disse skinnebusser var både økonomiske og effektive og blev hurtigt populære blandt de rejsende. Banens krydsningsstationer og signalanlæg blev også moderniseret, hvilket gjorde det muligt at øge frekvensen af togafgange.

Rullende Materiel

Banen har gennem årene haft en bred vifte af materiel, fra de første tenderlokomotiver fra Winterthur til de moderne Lint 41-tog, der i dag betjener ruten. Y-togene spillede en central rolle i banens modernisering, mens introduktionen af de nye togsæt har sikret højere komfort og effektivitet for nutidens passagerer.
Som en del af Lokaltog har Gribskovbanen en lys fremtid. Investeringer i infrastruktur og nyt materiel sikrer, at banen fortsat kan imødekomme efterspørgslen fra både pendlere og turister. Med sin rige historie og afgørende rolle i Nordsjællands udvikling er Gribskovbanen en af Danmarks mest ikoniske jernbanestrækninger.

Integration i R-Nettet og Nutidig Drift

I dag er Gribskovbanen en del af Lokaltog og drives som to separate linjer:

• Hillerød-Gilleleje (linje 950R), der fortsætter på Hornbækbanen til Helsingør
• Hillerød-Tisvildeleje (linje 960R)

Disse ruter er integreret i R-Nettet, hvilket sikrer en smidig forbindelse til det regionale transportsystem. Banens moderne tog og hyppige afgange gør den til en vigtig pendlerforbindelse og et attraktivt valg for turister.

Kildeport Trinbræt lå hvor vejen mellem Gadevang og Nødebo krydser Gribskovbanens spor. Kildeport Trinbræt blev nedlagt 30. maj 1999.

Storkevad Trinbræt lå oprindelig vest for banen og øst for bane har der i tidernes morgen været et sidespor til brændepladsen. I 1981 blev trinbrættet flyttet om på brændepladsen, hvor trinbrættet lå frem til nedlæggelsen i 1992. Perronen blev bevaret nogle år efterfølgende til brug til "juletræstog".

Mårum Station er i dag nedsat til Trinbræt. Den egentlige stationsbygning blev revet ned i 1990, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum (ifølge bogen om Gribskovbanen af Ole Chr. M. Plum/Lars Viinholt-Nielsen, Dansk Jernbaneklub fra 2009). Udhuset/Ventesalen er nedrevet engang efter 2015.

Saltrup Station åbnede sammen med Hillerød-Græsted banen den 20. januar 1880. Personalet på Saltrup Station skulle, ud over at varetage stationen, også betjene og ekspederer godsvogne fra det nærliggende Gammelvang Brændeplads sidespor.

Brændetransporterne aftog med tiden og omkring 1910 var godmængden så reduceret at Saltrup Station blev nedrykket til holdeplads med sidespor.

Saltrup Holdeplads blev i 1922 ophøjet til station trods den dalede trafik og Gammelvang Brændeplads sidespor blev nedlagdes i 1950.

I 1952 blev Saltrup Station nedrykket til trinbræt med sidespor og sidesporet blev nedlagt i 1965.

Stationsbygningen stod ubenyttet tilbage og efter mange år uden vedligeholdelse, blev stationsbygningen revet ned i foråret 1988, men udhuset blev dengang bevaret og indrettet til venterum til brug for trinbrættet.

Vokstrup Trinbræt lå nord for gården Lopholm (eller også kaldet Østervang), men trinbrættet var opkaldt efter den store gård Vokstrupgård, som lå 600 meter længere mod øst. Dermed lå Vokstrup Trinbræt også i et andet sogn end den gård den trinbrættet var opkaldt efter. Vokstrupgård ligger i Esbønderup Sogn, medens Vokstrup Trinbræt lå i Græsted sogn – altså lige på den anden side af kommunegrænsen.

Vokstrup Trinbræt lå nord for og forenden af gården Lopholms marker, hvor gårdens mødding lå lige ud til jernbanen, hvorfor Gribskovbanen bekostede en overdækning af møddingen, af hensyn til brandfaren af gnistrene fra damplokomotiverne.

Græsted Syd hed oprindelig Pibemose opkaldt efter Pibemosegaard, som lå ca. 200 meter nord for standsningsstedet.

Pibemose blev etableret den 30. april 1991 som station med billetsalg fra den tilhørende bygning. men ganske kort tid efter den 2. juni 1991 ændredes navnet fra Pibemose til Græsted Syd.

Græsted Syd Billetsalgssted blev blev den 1. februar 1999 nedsat til trinbræt.

Pårup Station blev den eneste mellemstation på Gribskovbanens, ved forlængelsen fra Græsted til Gilleleje i 1896. Pårup Station havde et yders begrænset oplandet og der kom aldrig en trafik af betydning – hverken af person- eller for godstrafikken. Man havde en forhåbning om at der var en hvis turistmæssige interesse, men den udeblev og blev begrænset til Søborg og omgivelser omkring Søborg.

Pårup Station blev nedsat til trinbræt i 1955, og bygningen blev nedrevet i 1984.

Gilleleje fik sin første station, da Gribskovbanen i 1896 forlængedes fra Græsted til Gilleleje. Gilleleje Station var en mindre bygning, der gjorde god fyldest, indtil Hornbækbanen i 1916 blev for længst til Gilleleje.

Den oprindelige station fra 1896 er blevet udskiftet med den nuværende ifm. forlængelsen af Hornbæk banen fra Hornbæk-Gilleleje den 11. juli 1916.

Mange besværligheder forårsagede, at det først blev den 16. januar 1918 Gilleleje Station kunne tages i brug. Den oprindelige Gilleleje stationsbygning bibeholdtes som funktionærbolig men blev nedrevet i 1961.