Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm - operatør: HV, en artikel om Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm

Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm Banen: En Historisk Jernbanestrækning i Danmark

Horsens-Tørring Banen (HTB), eller mere populært kaldet Tørringbanen, blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en del af den større jernbaneudvikling i Danmark. Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde mindre byer i det midtjyske område med større byer som Horsens. I 1929 blev banen forlænget og omdøbt til Horsens Vestbaner, hvor den blev en del af en større jernbaneforbindelse. Denne artikel udforsker banens historie, dens betydning og de udfordringer, den stod overfor gennem årene.

Tidlige Planer og Anlæggelsen af Horsens-Tørring Banen

Allerede i 1882 begyndte et lokalt udvalg i Uldum at arbejde for at få anlagt en jernbane, der skulle forbinde Horsens og Tørring. I begyndelsen var planen, at banen skulle være normalsporet, men på grund af økonomiske begrænsninger blev beslutningen ændret til at anlægge en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm. Denne ændring gjorde det billigere at bygge banen, men skulle senere vise sig at skabe udfordringer for fremtidig udvidelse.

Den 22. november 1889 blev der givet koncession til Horsens-Tørring Jernbaneselskab, og arbejdet med at anlægge banen begyndte straks derefter. Den officielle åbning fandt sted den 30. november 1891, hvor banen blev indviet, og dagen efter begyndte den daglige drift med tre daglige tog i hver retning. Banen havde stationer i Horsens, Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring, med flere holdepladser og læssesteder langs ruten.

Driftsmateriel og Tekniske Udfordringer

Da banen blev åbnet, havde den et relativt simpelt driftsmateriel, som bestod af to tenderlokomotiver, fem personvogne, én person- og pakvogn samt en samling af både lukkede og åbne godsvogne. De første år gik driften godt, men med tiden begyndte problemerne at melde sig. Banens afvigende sporvidde blev et stigende problem, efterhånden som samtrafikken med andre baner voksede, og lønomkostningerne steg.

En anden teknisk udfordring var de lette skinner, der blev brugt på strækningen. De vejede kun 12,5 kg/m, hvilket betød, at de hurtigt blev nedslidt, især på strækningen mellem Horsens og Lund, som var den mest trafikerede del af banen. Allerede i 1911 blev skinnerne på denne strækning udskiftet med kraftigere skinner på 27,5 kg/m for at kunne klare den stigende trafik.

Horsens Vestbaner og Ombygningen til Normalspor

Den store jernbanelov fra 1908 omfattede planer om at udvide jernbanenettet i det midtjyske område. Loven inkluderede en forlængelse af Tørringbanen til Thyregod og en yderligere udvidelse fra Rask Mølle til Ejstrupholm. I starten blev det foreslået at anlægge de nye strækninger som smalspor, men i 1918-loven blev det besluttet, at hele banen skulle ombygges til normalspor for at sikre bedre integration med det øvrige jernbanenet.

Ombygningen begyndte i 1923, og den 15. april 1929 blev det nye normalspor taget i brug på den gamle strækning mellem Horsens og Tørring. Strækningen mellem Tørring og Thyregod blev åbnet den 16. maj 1929, og samtidig blev banen forlænget fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Denne udvidelse resulterede i, at den samlede længde af Horsens Vestbaner blev 73,6 km.

Samarbejde med Bryrupbanen

En af de vigtige ændringer ved ombygningen til normalspor var samarbejdet med Bryrupbanen, der blev forlænget fra Bryrup til Silkeborg. For at kunne dele sporet mellem Horsens og Lund blev der anlagt et ekstra spor, så begge baner kunne operere parallelt. Dette førte til, at de to baner nu delte underbygningen, men hver havde deres eget spor. Denne løsning var ikke en typisk dobbeltsporet strækning, men snarere en fælles infrastruktur for to separate jernbaner.

I Horsens blev der også foretaget væsentlige ændringer. Privatbanestationen blev nedlagt, og både Bryrupbanen og Tørringbanen blev nu en del af statsbanestationen i byen. Dette betød, at både passager- og godstrafik blev centraliseret, hvilket forbedrede driften.

Driften af Horsens Vestbaner

Selvom ombygningen til normalspor og forlængelsen af banen havde store forventninger, var det svært at opnå økonomisk succes. Horsens Vestbaner gav underskud i næsten alle årene, bortset fra nogle få år med overskud under mergeltransporterne i 1934-1935 og under besættelsesårene, hvor banen spillede en vigtig rolle i landets energiforsyning ved at transportere brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn.

I 1951 blev der dannet et fælles driftsselskab kaldet Horsens Privatbaner, som inkluderede både Horsens Vestbaner, Bryrupbanen, Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane. Dette førte til, at driftsledelsen blev centraliseret, og der blev bygget en stor fælles remise og fælles trafikkontor ved Horsens Station.

Nedlæggelsen af Horsens Vestbaner

Trods forsøg på at effektivisere driften og reducere omkostningerne, blev det til sidst umuligt at opretholde jernbanens økonomiske levedygtighed. Persontrafikken på Horsens Vestbaner blev officielt nedlagt den 31. december 1957, og herefter blev det ene spor mellem Horsens og Lund fjernet. Dette efterlod kun Bryrupbanen med trafik på denne strækning indtil 1968, hvor den også blev nedlagt.

Godstrafikken fortsatte i nogle år, men den blev endeligt indstillet den 31. marts 1962, og resten af sporet blev fjernet i løbet af sommeren samme år. Dog blev en mindre strækning mellem Horsens og Lund bevaret til godstrafik i et par år yderligere.

Bevarede Strækninger og Jernbanens Eftermæle

Selvom størstedelen af Horsens-Tørring Banen og de efterfølgende udvidelser til Thyregod og Ejstrupholm er blevet fjernet, er 9 km af banetracéet stadig bevaret og tilgængeligt. En af de mest bemærkelsesværdige bevarede strækninger er Rask Skov, hvor en 2 km lang sti fører gennem skoven og over Gudenåen. Desuden er der flere steder, hvor Nyvej er blevet anlagt direkte på det gamle banetracé.

Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.

Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.

Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.

Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.

Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.

Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.

Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.

Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.

Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.

Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.

Lund station blev nedrevet i 1970.

Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere opgraderet til station.

Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration fra banens andre stationer, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.

Vrønding Østermark Trinbræt var opkaldt efter området Vrønding Østermark, som trinbrættet lå i nærheden af.

Honum Skov Trinbræt var opkaldt efter Honum Skoven, som det lå i nærheden af trinbrættet.

Rask Mølle Station fik i 1929 forgrening til Ejstrupholm.

Rask Skov Trinbræt var med kort anvendelse fra 1932 til 1. oktober 1933.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:

Type 1 er 15 meter lang.

Type 2 er 13 meter lang.

Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:

Type 1 er 15 meter lang.

Type 2 er 13 meter lang.

Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:

Type 1 er 15 meter lang.

Type 2 er 13 meter lang.

Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Krondal Billetsalgssted var et baneformandshus med ekspedition.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:

Type 1 er 15 meter lang.

Type 2 er 13 meter lang.

Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

De 8 nye stationsbygninger fra 1929 på Horsens Vestbaner blev tegnet af Viggo Norn. Der var 3 stationstyper, hvor de primære forskelle var stationens længde:

Type 1 er 15 meter lang.

Type 2 er 13 meter lang.

Type 3 er 11 meter lang.

De 8 nye stationer er:

Hjortsvang Stationer af mellemstørrelsestypen Type 2. 

Klovborg Station er af den store stationstype Type 1.

Kollemorten Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Nørre Snede Station er af den store stationstype Type 1.

Thorlund Holdeplads er af den lille stationstype Type 3.

Vesterlund Station er af mellemstørrelsestypen Type 2.

Vonge Station er af den store stationstype Type 1.

Åle Station er af den store stationstype Type 1.

Ejstrupholm station var både endestation for Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm banen og havde forbindelse med Diagonalbanen.