Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm Banen: En Historisk Jernbanestrækning i Danmark
Horsens-Tørring Banen (HTB), eller mere populært kaldet Tørringbanen, blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en del af den større jernbaneudvikling i Danmark. Banen spillede en vigtig rolle i at forbinde mindre byer i det midtjyske område med større byer som Horsens. I 1929 blev banen forlænget og omdøbt til Horsens Vestbaner, hvor den blev en del af en større jernbaneforbindelse. Denne artikel udforsker banens historie, dens betydning og de udfordringer, den stod overfor gennem årene.
Tidlige Planer og Anlæggelsen af Horsens-Tørring Banen
Allerede i 1882 begyndte et lokalt udvalg i Uldum at arbejde for at få anlagt en jernbane, der skulle forbinde Horsens og Tørring. I begyndelsen var planen, at banen skulle være normalsporet, men på grund af økonomiske begrænsninger blev beslutningen ændret til at anlægge en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm. Denne ændring gjorde det billigere at bygge banen, men skulle senere vise sig at skabe udfordringer for fremtidig udvidelse. Den 22. november 1889 blev der givet koncession til Horsens-Tørring Jernbaneselskab, og arbejdet med at anlægge banen begyndte straks derefter. Den officielle åbning fandt sted den 30. november 1891, hvor banen blev indviet, og dagen efter begyndte den daglige drift med tre daglige tog i hver retning. Banen havde stationer i Horsens, Lund, Vrøding, Flemming, Rask Mølle, Uldum, Ølholm og Tørring, med flere holdepladser og læssesteder langs ruten.
Driftsmateriel og Tekniske Udfordringer
Da banen blev åbnet, havde den et relativt simpelt driftsmateriel, som bestod af to tenderlokomotiver, fem personvogne, én person- og pakvogn samt en samling af både lukkede og åbne godsvogne. De første år gik driften godt, men med tiden begyndte problemerne at melde sig. Banens afvigende sporvidde blev et stigende problem, efterhånden som samtrafikken med andre baner voksede, og lønomkostningerne steg. En anden teknisk udfordring var de lette skinner, der blev brugt på strækningen. De vejede kun 12,5 kg/m, hvilket betød, at de hurtigt blev nedslidt, især på strækningen mellem Horsens og Lund, som var den mest trafikerede del af banen. Allerede i 1911 blev skinnerne på denne strækning udskiftet med kraftigere skinner på 27,5 kg/m for at kunne klare den stigende trafik.
Horsens Vestbaner og Ombygningen til Normalspor
Den store jernbanelov fra 1908 omfattede planer om at udvide jernbanenettet i det midtjyske område. Loven inkluderede en forlængelse af Tørringbanen til Thyregod og en yderligere udvidelse fra Rask Mølle til Ejstrupholm. I starten blev det foreslået at anlægge de nye strækninger som smalspor, men i 1918-loven blev det besluttet, at hele banen skulle ombygges til normalspor for at sikre bedre integration med det øvrige jernbanenet. Ombygningen begyndte i 1923, og den 15. april 1929 blev det nye normalspor taget i brug på den gamle strækning mellem Horsens og Tørring. Strækningen mellem Tørring og Thyregod blev åbnet den 16. maj 1929, og samtidig blev banen forlænget fra Rask Mølle til Ejstrupholm. Denne udvidelse resulterede i, at den samlede længde af Horsens Vestbaner blev 73,6 km.
Samarbejde med Bryrupbanen
En af de vigtige ændringer ved ombygningen til normalspor var samarbejdet med Bryrupbanen, der blev forlænget fra Bryrup til Silkeborg. For at kunne dele sporet mellem Horsens og Lund blev der anlagt et ekstra spor, så begge baner kunne operere parallelt. Dette førte til, at de to baner nu delte underbygningen, men hver havde deres eget spor. Denne løsning var ikke en typisk dobbeltsporet strækning, men snarere en fælles infrastruktur for to separate jernbaner. I Horsens blev der også foretaget væsentlige ændringer. Privatbanestationen blev nedlagt, og både Bryrupbanen og Tørringbanen blev nu en del af statsbanestationen i byen. Dette betød, at både passager- og godstrafik blev centraliseret, hvilket forbedrede driften.
Driften af Horsens Vestbaner
Selvom ombygningen til normalspor og forlængelsen af banen havde store forventninger, var det svært at opnå økonomisk succes. Horsens Vestbaner gav underskud i næsten alle årene, bortset fra nogle få år med overskud under mergeltransporterne i 1934-1935 og under besættelsesårene, hvor banen spillede en vigtig rolle i landets energiforsyning ved at transportere brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn. I 1951 blev der dannet et fælles driftsselskab kaldet Horsens Privatbaner, som inkluderede både Horsens Vestbaner, Bryrupbanen, Juelsmindebanen og Horsens-Odder Jernbane. Dette førte til, at driftsledelsen blev centraliseret, og der blev bygget en stor fælles remise og fælles trafikkontor ved Horsens Station.
Nedlæggelsen af Horsens Vestbaner
Trods forsøg på at effektivisere driften og reducere omkostningerne, blev det til sidst umuligt at opretholde jernbanens økonomiske levedygtighed. Persontrafikken på Horsens Vestbaner blev officielt nedlagt den 31. december 1957, og herefter blev det ene spor mellem Horsens og Lund fjernet. Dette efterlod kun Bryrupbanen med trafik på denne strækning indtil 1968, hvor den også blev nedlagt. Godstrafikken fortsatte i nogle år, men den blev endeligt indstillet den 31. marts 1962, og resten af sporet blev fjernet i løbet af sommeren samme år. Dog blev en mindre strækning mellem Horsens og Lund bevaret til godstrafik i et par år yderligere.
Bevarede Strækninger og Jernbanens Eftermæle
Selvom størstedelen af Horsens-Tørring Banen og de efterfølgende udvidelser til Thyregod og Ejstrupholm er blevet fjernet, er 9 km af banetracéet stadig bevaret og tilgængeligt. En af de mest bemærkelsesværdige bevarede strækninger er Rask Skov, hvor en 2 km lang sti fører gennem skoven og over Gudenåen. Desuden er der flere steder, hvor Nyvej er blevet anlagt direkte på det gamle banetracé.
