Horsens Vestbaner (HV) startede med Horsens-Tørring Banen (HTB) i 1891. Horsens-Tørring blev i 1929 forlænget til Thyregod og Ejstrupholm og indgik sammen med forlængelserne i det nye selskab Horsens Vestbaner.
I Jernbanelov af 12. april 1889 var den 27,8 km lange strækning Horsens-Tørring med, som smalsporet bane (1000 mm), og eneretsbevillingen blev givet 22. november 1889. Banen blev åbnet 1. december 1891. Persontog blev ført ind til statsbanestationen i Horsens, medens der blev anlagt en særlig godsstation for privatbanen.
Godt 7 år senere den 23. april 1899 åbnede Horsens-Bryrup Jernbane, der ligesom Tørringbanen var smalsporet med 1000 mm skinner. Bryrupbanen lejede sig ind på Tørringbanens første 6,6 km spor mellem Horsens og Lund.
Med tilføjelsen af Bryrupbanen blev der opført en privatbanestationen, så der både kunne ekspederes person- og godstrafik uden om statsbanestationen. Passagerene havde adgang mellem privatbane stationen og statsbanestationen stationen via en trappeovergang over statsbanestationens sporareal.
Jernbaneloven af 27. maj 1908 - LOV nr 156 indeholdt en bane fra Tørring over Tinnet Vesterlund til Thyregod. Loven krævede ikke, at banen skulle drives sammen med Horsens-Tørring, men der kunne gives tilladelse til, at banen blev anlagt smalsporet, hvilket ville være en forudsætning for samdrift.
Den endelige løsningen på problemet kom først med den næste større jernbanelov: Jernbaneloven af 20. marts 1918 - LOV nr 185, som tilføjede en bane fra Rask Mølle over Åle, Klovborg og Nørre Snede til Ejstrupholm med tilhørende ombygning af Horsens-Tørring banen til normalsporet.
Eneretsbevilling blev givet 1. december 1919 i henhold til 1918 loven og 31. december 1919 i henhold til 1908-loven, arbejdet startede dog først i 1923. 15. april 1929 blev normalsporet taget i brug på Horsens-Tørring strækningen, og 16. maj 1929 åbnedes de to forlængelser:
1. Rask Mølle-Ejstrupholm en strækning på 26,3 km. 2. Tørring-Thyregod en strækning på 19,5 km.
Horsens Vestbaners samlede strækning blev herefter 73,6 km.
Horsens-Bryrup banen blev omlagt til normalsporet bane ved forlængelsen til Silkeborg. Den oprindelige strækning Horsens-Bryrup åbnede normalsporet 15. april 1929 og den nye strækning Bryrup-Silkeborg blev åbnet 10. maj 1929. På strækningen Horsens-Lund blev banen dobbeltsporet på den måde at hver bane havde sit eget spor.
Strækningen mellem Horsens og Lund blev 0,3 km kortere ved tilslutningen på den nye Horsens DSB Station i 1929, da den blev flyttet længere mod vest. Horsens Vestbaner flyttede ved samme lejlighed driftsledelsen til stationen i Lund, hvor der til gængæld blev bygget en ny bolig til stationsforstanderen. Hovedkontoret blev liggende på privatbanestationen indtil september 1945, hvorefter den gamle station blev revet ned og Andelsboligselskabet Beringsgården opførte boligblokke på arealet.
Vigtige stamdata for Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm (HP)
Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.
Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.
Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.
Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.
Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.
Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.
Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.
Byggeår
1891
Åbnet
1953.10.10
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
7,0 meter
GPS koordinater
55.872625,9.829028
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2022.05.14 14:10:10
Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.
Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.
Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.
Kørup startede som trinbræt med sidespor men blev senere station. Kørup hed fra starten Kjørup, men skiftede navn til Kørup da den nærliggende by, Kørup, ændrede stavemåde. Da stationen er bygget senere end de andre stationer på strækningen er arkitekten desværre ukendt, men stationen er sandsynligvis bygget af en lokal håndværker, med inspiration til banens, da den ligner i nogen grad ligner de andre stationer på banen.
Stationsbygninger på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm blev tegnet af Viggo Norn. Der var tre typer af stationer: type 1 (15 m), type 2 (13 m) og type 3 (11 m): Åle var af den større type 1.
Stationsbygninger på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm blev tegnet af Viggo Norn. Der var tre typer af stationer: type 1 (15 m), type 2 (13 m) og type 3 (11 m): Hjortsvang var af den mellemste type 2.
Stationsbygninger på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm blev tegnet af Viggo Norn. Der var tre typer af stationer: type 1 (15 m), type 2 (13 m) og type 3 (11 m): Klovborg var af den større type 1.
Stationsbygninger på strækningen Rask Mølle-Ejstrupholm blev tegnet af Viggo Norn. Der var tre typer af stationer: type 1 (15 m), type 2 (13 m) og type 3 (11 m): Nørre Snede var af den større type 1.
