Ved jernbaneloven af 27. maj 1908 blev der etableret grundlag for at etablere strækningerne mellem Kolding og Hejlsminde samt Kolding og Vamdrup. Staten ydede et tilskud på 50 procent til afholdelse af anlægsudgifterne. Ved åbningen i 1911 kom banen til Sjølund. På det tidspunkt var Sjølund Mølle grundlagt, og jernbanestationen kom til at ligge lige overfor. Strækningen forløb på det sted gennem byen Sjølund. Stationen lå på Silovej.
Der var også station eller trinbrædt ved Grønninghoved og Vejstruprød, de to nærmeste byer. I Sjølund var det således at jernbanen forløb langs præstegårdens baghave. Her kunne men helt frem til 1996 se de såkaldte banegraner i skellet der blev plantet for at give ly for banen. De mange standsningssteder gjorde at Kolding Sydbaner for dyre i drift og det blev i sidste ende også dødsstødet for banerne. Kolding Sydbaner blev nedlagt relativt tidligt, det sidste tog kørte 15. december 1948. efter kun 37 års levetid. I banernes levetid var transport af sukkerroer det der bidrog til det største godsvolumen.
Den første banegård i Kolding blev indviet 1. november 1866 sammen med statsbanen fra Fredericia til Vamdrup, der var blevet grænsestation efter krigen i 1864.
Koldings første banegård blev hurtigt for lille og derfor nedrevet i 1883 for at gøre plads til en ny banegård. Den nye og nuværende Kolding Banegård begyndte man allerede i 1882 at gøre klar til, men den var først klar til indvielse i 1884. Den nuværende Kolding Banegård er tegnet i historicistisk stil med træk fra barok og renæssance af Statsbanerne arkitekten Thomas Arboe.
I den periode, på ca. 1½ år uden banegård i Kolding, var der indrettedes en midlertidig ekspedition i lokomotivremisen.
Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (1917-68) havde ikke egen hovedstation, men havde fuld optagelse på Kolding banegård, hvor DSB også varetog banens godsekspedition. Dens 3 spor blev placeret mellem DSB's og Egtvedbanens. Troldhedebanen havde sit eget remise- og værkstedsområde nordøst for stationen.
Kolding Banegård har foruden persontrafik også betydelig godstrafik, da den ligger på en af de vigtigste tilbageværende jernbanegodsknudepunkter i Danmark på den elektrificerede transitrute mellem Sverige og Tyskland.
Kolding Sydbaner opførte til åbningen i 1911 en større bygning til hovedstation, hovedkontor m.v. Kolding Sydbanegaard fungerede til 1932, da banerne fik fuld optagelse på Kolding statsbanestation.
Kolding Sydbanegård eller Kolding Syd var hovedstation for Kolding Sydbaner (1911-48). Der blev anlagt et spor via havnen, så man kunne udveksle godsvogne med statsbanerne, med det gav for store gener at lade persontog køre den vej. I 1922 blev der etableret et forbindelsesspor mellem Kolding Sydbanegård og Statsbanen, så sydbanernes persontog kunne køre videre til statsbanestationen. Dette spor gik over Kolding Å på en bro, der er bevaret som "Den skæve gangbro" vest for Kongebrogade.
Kolding Sydbanegård havde hovedkontor, værksted, remise og drejeskive.
For at spare på de store driftsudgifter solgte man i 1932 stationsterrænet vest for Kongebrogade samme med den pompøse gamle banegårdsbygning til privat formål, hovedkontoret blev flyttet til en lejlighed andetsteds i byen, og en ny Sydbanegaard, en ny og mindre pavillon i form af en lav bindingsværksbygning, opførtes øst for Kongebrogade.
I 1968 blev Kolding Sydbanegård fra 1911 nedrevet for at give plads til en tankstation.
Byggeår
1932
Åbnet
1932.10.01
Nedlagt
1948.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
3,2 meter
GPS koordinater
55.486263,9.477766
Kolding (1932-1948) Sydbanegård er nedrevet, men den har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.05.10 15:27:29
Taps Station var med 100 meter krydsningsspor samt decideret læssespor ved dyrefold med vægt og siderampe. Taps station havde også et lokale til Toldvæsenet.
Ødis-Bramdrup Station var med 100 meter læsse- og vigespor samt dyrefold med vejehus og siderampe. Ødis-Bramdrup Station havde en tilbygning, til brug for Toldvæsenet, ifm grænseovergang ved Højrup godt 2 km mod sydvest.
Det er nogen forvirring omkring Gåskær Trinbræt og Øster Vamdrup Trinbræt. Dette skyldes at der er en gammel kortfejl, hvor Øster Vamdrup Trinbræt er navngivet Gåskær station.
Byggeår
1911
Åbnet
1911.11.29
Nedlagt
1948.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
42,5 meter
GPS koordinater
55.40331837074589,9.334376246397651
Billede af Gåskær Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto - Dato: 1949 - LINK til kilde.
Noter:
Titel: - 1949 - Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Vamdrup, Gåskær Vejnavn: Gåskærvej Husnummer: Lokalitet: Postnummer: By: Sogn: Matrikelnummer: Ophav: Dana Luftfoto År: 1949 Note: Holdepladsen på jernbanen er Gåskær trinbræt på Kolding
Det er nogen forvirring omkring Gåskær Trinbræt og Øster Vamdrup Trinbræt. Dette skyldes at der er en gammel kortfejl, hvor Øster Vamdrup Trinbræt er navngivet Gåskær station.
Byggeår
1911
Åbnet
1911.11.29
Nedlagt
1948.09.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
40,2 meter
GPS koordinater
55.421629,9.304940
Øster Vamdrup Trinbræt er nedrevet, men den har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: 2020.04.19 14:12:51
Vamdrup Østbanegård, eller Vamdrup Øst, var endestation for Vamdrupbanen (1911-1948) mellem Kolding og Vamdrup. Vamdrupbanen blev ligesom Hejlsmindebanen mellem Kolding og Hejlsminde drevet af privatbaneselskabet Kolding Sydbaner. Vamdrupbanen var 29,8 km lang og endte ved Sydbanernes egen Vamdrup Østbanegård. Kolding Sydbaner var altså ikke optaget på statsbanestationen, men havde et meget krumt forbindelsesspor til udveksling af godsvogne og Kolding Sydbaner havde deres eget omløbsspor på statsbanestationen. Fra forbindelsesspor var der sidespor til en grusgrav.
Vamdrup statsbanestation var ved banens åbning dansk grænsestation mod Tyskland, og Kolding Sydbaner måtte også afgive et lokale til Toldvæsenet på Østbanegården.
Stationsbygningen på Vamdrup Østbanegård, der var tegnet af arkitekt Robert Valdemar Schmidt, og den blev revet ned i 1978. Den lå i Sydbanegade, hvor der nu er parkeringsplads og butikker. Stationsarealet var 410 meter langt og strakte sig også langs Duevej.
Vamdrup Østbanegård havde 4 spor: • Spor 1 var hovedsporet ved perronen og endte ved drejeskiven længst mod vest. • Spor 2 var et 70 meter langt læssespor med omløb. Det havde mod vest et kort stikspor til varehuset og mod øst et 100 meter langt stikspor til dyrefold, vejehus og siderampe. Sidstnævnte blev taget op inden nedlæggelsen af banen. • Spor 3 var et 250 meter langt opstillingsspor, der endte ved drejeskiven. Det blev taget op inden nedlæggelsen af banen. • Spor 4 var et omløbsspor med stikspor til kulgård og remise. Desuden var det udgangspunkt for forbindelsessporet til statsbanestationen.
