Kolding-Vamdrup - operatør: KS
Historien om Kolding Sydbaner: Fra Blomstring til Lukning
Jernbaneloven af 27. maj 1908 banede vejen for oprettelsen af strækningerne mellem Kolding og Hejlsminde samt Kolding og Vamdrup. Staten ydede 50 % i tilskud til anlægsudgifterne. Ved åbningen i 1911 nåede banen til Sjølund, hvor Sjølund Mølle allerede var grundlagt. Jernbanestationen blev placeret på Silovej og blev en central del af byen.Stationer og Standsningssteder
De mange standsningssteder gjorde dog Kolding Sydbaner dyr i drift, hvilket bidrog til banens tidlige nedlæggelse. Det sidste tog kørte den 15. december 1948 efter kun 37 års levetid. Under banens drift var transport af sukkerroer en vigtig del af godsvolumen.Oprindelse og Udvikling af Banen
Kolding Sydbaner (KS) var et privatbaneselskab, der fra 1911 til 1948 betjente Koldings sydlige opland med baner til Hejlsminde og Vamdrup, ofte kaldet Hejlsmindebanen og Vamdrupbanen. Allerede i 1880 begyndte diskussionerne om at oprette lokalbaner i området syd for Kolding, som var blevet en yderkant af kongeriget efter krigen i 1864. I 1892 blev det første konkrete forslag præsenteret, men det tog yderligere syv år, før planerne blev mere håndgribelige.I 1901 fremlagde Statsbanerne et projekt, der foreslog tre strækninger: Kolding-Hejls, Kolding-Taps-Ødis, og Taps-landegrænsen. Den sidste skulle forbinde med Haderslev Amts Jernbane, men planen blev aldrig realiseret. I stedet blev der med Jernbaneloven af 1908 fastlagt tre smalsporede strækninger: Kolding-Hejlsminde, Kolding-Taps og Vamdrup-Taps.
Skift til Normalspor og Anlæg
På baggrund af erfaringerne fra Kolding-Egtved Jernbane frarådede driftsbestyrer P.V.P. Berg at gøre Kolding Sydbaner smalsporede. Derfor blev det i 1909 besluttet at anlægge banerne med normal sporvidde. Baneselskabet fik koncessionen den 15. juni 1909, og banen blev åbnet den 29. november 1911. Anlægsarbejdet blev udført inden for tidsplanen, og særligt Hejlsmindelinjen gik gennem kuperet terræn forbi Skamlingsbanken.Drift og Udfordringer
Fra åbningen og frem til 1928 var P.H. Tarp driftsbestyrer. Kolding Sydbaner snoede sig gennem landskabet med mange standsningssteder, men banens økonomiske succes udeblev. Trods tidlige overskud efter 1. verdenskrig formåede banen kun at skabe overskud i ét driftsår – 1944-45 – hvor der blev tjent beskedne 640 kr.Transporten af sukkerroer til saftstationen i Kolding og levende dyr til slagteriet var de vigtigste godstyper. Passagertallet faldt fra 250.000 om året ved åbningen til omkring 110.000 i slutningen af 1930'erne. Under 2. verdenskrig steg godsmængden igen, men efter krigen faldt den til halvdelen.
Flygtningetransport og Krigstid
Ved slutningen af 2. verdenskrig blev Kolding hjemsted for 3.000 tyske flygtninge, fordelt på to lejre langs Vamdrupbanen og Hejlsmindebanen. Banen blev brugt til at transportere flygtningene mellem lejrene og Kolding Statsbanestation, og det resulterede i 800 persontog og 250 godstog.Banens Materiel
Kolding Sydbaner anskaffede i 1911 fem damplokomotiver fra Henschel-fabrikken, hvoraf fire var i drift indtil banens lukning. Der blev også købt syv personvogne og yderligere fire vogne i de efterfølgende år. Godstransporten blev håndteret af 74 åbne og lukkede godsvogne, men der blev ikke købt nye efter 1917. Banen anskaffede også motorvogne, der var billigere i drift, herunder en Triangel-motorvogn fra 1930 og et Scania-lokomotiv i 1934.Nedlæggelse af Banen
Den 29. marts 1940 blev det besluttet at nedlægge Kolding Sydbaner. Beslutningen blev dog udsat på grund af besættelsen, hvor banen fik et midlertidigt opsving. Men efter krigens afslutning var materiellet nedslidt, og da landevejstrafikken blev genoptaget, var der ikke længere grundlag for banens fortsatte drift.Passagertransporten blev indstillet i september 1948, og den 15. december 1948 kørte det sidste godstog. De sidste passagerer var hjemsendte tyske flygtninge, som blev transporteret frem til februar 1949.
