Rudkøbing-Lohals (LB)
Egentlig kunne Langelandsbanen have fået en nordlig forlængelse. En linieførelse på langs af øen blev allerede diskuteret i forbindelse med det oprindelige forslag om anlæg af en jernbane på Langeland. I det forslag der kom med i loven den 27. maj 1908 var der dog kun indeholdt 2 strækninger: Rudkøbing - Bagenkop og Rudkøbing - Spodsbjerg. For begge disse strækninger var Skrøbelev krydsningsstation.
Formålet med den nye strækning var at forbinde Rudkøbing øens nordlige færgehavn, Lohals. En tanke der kunne være en del logik i inden bilerne fik deres store udbredelse. En sådan bane ville gøre det muligt at komme hurtigt fra Korsør til Svendborg. Den nye strækning skulle ligeledes have Rudkøbing som udgangspunkt, men i stedet for Skrøbelev som krydsningsstation valgte man den mere nordlige rute mod Simmerbølle og i øvrigt følge et forløb der i det store hele var parallelt med landevejen.
Der var en del diskussion om selve anlægget af banen og den valgte linieføring. De oprindelige dele af Langelandsbanen gav et fornuftigt resultat i en årrække og det har formentlig været medvirkende til initiativet. Strækningen kom med på loven af 20. marts 1918 og staten skulle som ved flere andre anlæg yde et tilskud på 50 procent. Arbejdet nåede så langt frem at der blev givet koncession til banen den 10. december 1921 og eneretsbevilling udstedt til:
| Lærer P. V. Nielsen (Formand) Sparekassedirektør og sagfører Rudolph Lund Landstingsmand I. A. Hansen Godsejer Fr. Andersen Proprietær G. Hansen Gårdejer H. N. Mattæus Gårdejer K. J. Kristiansen | Stroense Rudkøbing Rudkøbing Søvertorp Skebjerggaard, Tullebølle Lejbølle Simmerbølle |
Men efter denne forholdsvis enkle opstart på forlængelsen begyndte problemerne at melde sig for banen. Det første, og ikke helt uvæsentlige problem, var at der ikke kunne skaffe tilstrækkelig kapital på øen til en udvidelse. Derfor gik projektet nærmest i stå en periode.
Anlægsarbejdet kom aldrig i gang og rygterne gik på at det var stor modstand fra Greve Ahlefeldt på Tranekær, der ikke ønskede banen delte jordene op. Men den mest plausible forklaring er mere at man ikke troede på at jernbanestrækningen ville blive rentabel.
Næste problem var linieføringen. Jernbanekommissionen af 1923 kunne ganske enkelt ikke forlige sig med tanken om at anlægge en jernbane parallelt med landevejen til Lohals. Ydermere var det således at der på det tidspunkt fandtes en skibsrute mellem Rudkøbing, Lohals og Korsør. På den baggrund anbefalede 1923-kommissionen at anlægget af banen ikke skulle nyde fremme og i 1933 blev alle planer om en jernbane på Nordlangeland endelig skrinlagt både pga. opfordring fra Jernbanekommissionen og af de økonomiske årsager.
Langelandsbanen fik dog til sidst trafik på strækningen Rudkøbing - Lohals, men det var helt fremme i 1938 hvor man åbnede en busrute mellem de to byer. Det foranledigede SFDS til at indstille deres skibsrute der herefter ændredes til Korsør - Lohals.
Langelands "Nordbane" ville få en samlet længde på 22 kilometer og strækningen var tænkt således:
- Rudkøbing
- Simmerbølle
- Tullebølle
- Frellesvig
- Tranekær
- Korsebølle
- Lejbølle
- Bøstrup
- Tressebølle
- Snøde
- Stoense
- Lohals
