Gesten-Vejen - TKVJ sidebane - operatør: TKVJ, en artikel om Gesten-Vejen - TKVJ sidebane

Gesten-Vejen Banen: En Historisk Oversigt over TKVJ's Sidebane

Gesten-Vejen banen, en sidebane til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), markerer et vigtigt kapitel i Danmarks jernbanehistorie. Selvom denne beskedne strækning på kun 9,5 km måske virker ubetydelig i det store billede, spillede den en afgørende rolle i bestræbelserne på at forbedre transportmulighederne i de danske landdistrikter i starten af det 20. århundrede.

Etableringen af Gesten-Vejen Banen

I takt med at det 19. århundrede gik på hæld og det 20. århundrede begyndte, voksede behovet for forbedrede transportforbindelser i Danmarks landdistrikter markant. Dette førte til etableringen af flere lokalbaner, herunder Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Som en del af denne udvikling blev Gesten-Vejen-strækningen planlagt for at forbinde små landsbyer med større byer, hvilket skulle styrke den økonomiske udvikling i regionen.

Gesten-Vejen sidebanen blev indviet den 25. august 1917. Banen blev designet som en genvej, der skulle undgå Kolding for passagerer, der rejste mellem Gesten og Vejen. Dette var især nyttigt for dem, der ønskede en direkte forbindelse uden om den større by.

Banens Infrastruktur og Drift

Langs strækningen var der kun én egentlig station, nemlig Gamst Station, som lå omtrent midtvejs mellem Gesten og Vejen. Omkring Gamst Station var der etableret et par trinbrætter, som tjente de lokale beboere. I banens tidlige år blev den betjent af damplokomotiver, men disse blev hurtigt erstattet af mere økonomisk forsvarlige motorvogne og skinnebusser. Disse moderniseringer forbedrede driftsøkonomien og effektiviteten betydeligt.

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Til trods for forbedringerne i driftseffektivitet, lykkedes det ikke for Gesten-Vejen banen at blive en økonomisk succes. Banens placering var for tæt på de eksisterende jernbaner mellem Troldhede-Kolding og Jyske Tværbane, der også passerede gennem Vejen. Dette begrænsede banens potentiale til at tiltrække tilstrækkeligt med passagerer og gods.

Efter Anden Verdenskrig blev jernbanens udfordringer forstærket af den stigende konkurrence fra vejtransporten. Personbiler og lastbiler blev mere udbredte, og med et udvidet og forbedret vejnet blev det stadig sværere for jernbanen at konkurrere. Disse faktorer førte til økonomiske vanskeligheder, og den 31. marts 1951 blev Gesten-Vejen-strækningen officielt nedlagt. Spor og relaterede faciliteter blev gradvist fjernet, og mange af de tilknyttede bygninger blev enten nedrevet eller omdannet til nye formål.

Arven og Mindet om Banen

Selvom Gesten-Vejen banen ikke længere eksisterer, lever dens historie videre. Den fortæller om en tid, hvor Danmark intensivt arbejdede på at forbedre infrastrukturen i landdistrikterne og understreger de udfordringer, som mindre jernbaner ofte stod over for i mødet med moderniseringen af transportsektoren. Bevaringen af historiske dokumenter og billeder hjælper med at bevare mindet om denne vigtige periode i dansk transporthistorie.

Gesten station havde 4 gennemgående spor og vest for bygningen et sidespor med blindspor til varehuset, drejeskive, tosporet remise, vandtårn og vognvægt. De 2 spor nord for ø-perronen blev fjernet efter 1951 da Gesten-Vejen banen blev nedlagt.

Gamst Station var med et med 98 meter krydsningsspor, postkontor og kvægfold.

Stationsbygningen var bygget i samme smukke byggestil som alle andre stationer ved Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Gamst Station lå på 9,5 km sidebanen Gesten-Vejen på Troldhedebanen. Sidebanen blev fra 1935 befaret af det lille motorvogn "Lille Johannes". Sidebanen Gesten-Vejen blev nedlagt den 31. marts 1951. Efter sidebanens nedlæggelse blev strækningen betjent af rutebil. Ved Gamst Station var der en kvægfold som blev nedlagt sammen med sidebanen, mens et pakhus fik lov at bestå op gennem 1950'erne.

Efter nedlæggelsen af Gamst Station den 31. marts 1951, fortsatte stationsbygningen som postkontor en årerække indtil den blev solgt som privat bolig.

Vejen Station og dens Historiske Udvikling

Vejen Station blev åbnet den 3. oktober 1874 som en del af jernbanestrækningen mellem Lunderskov, Esbjerg og Varde. Stationen blev anlagt som en landstation og var fra begyndelsen en vigtig del af områdets infrastruktur. Med tiden voksede Vejen by i takt med udviklingen af store industriforetagender, hvilket førte til en øget betydning af stationen som både passager- og godstransportcenter.

Udvidelser og Modernisering under Første Verdenskrig

Med den stigende trafik og byens vækst blev det nødvendigt at opføre en større stationsbygning. Den oprindelige bygning fra 1874 blev erstattet i 1917, hvor Vejen Station blev et centralt knudepunkt i forbindelse med åbningen af Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Ved denne lejlighed blev en ny og større stationsbygning tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck, som var kendt for sit arbejde med flere danske stationsbygninger.

Den nye stationsbygning skulle imødekomme de voksende krav til både passagertrafik og godstransport. Stationen blev samtidig udvidet med yderligere faciliteter for at håndtere den nye sidebane Gesten-Vejen, som var en del af TKVJ.

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane og Sidebanens Rolle

Vejen Station blev et vigtigt knudepunkt, da Troldhedebanen åbnede den 25. august 1917. Denne bane havde hovedstrækning mellem Troldhede og Kolding, men også en sidebane mellem Gesten og Vejen. Vejen-Gesten-sidebanen endte blindt øst for stationsbygningen, og i forbindelse med denne funktion blev der opført et mindre maskindepot, en remise og en kulgård til vedligeholdelse af banens materiel.

Gesten-Vejen-sidebanen fik dog en relativt kort levetid og blev nedlagt allerede den 1. april 1951 som en del af en større rationalisering af jernbanenettet. Resten af Troldhedebanen forblev i drift indtil den 31. marts 1968, hvor den endeligt blev nedlagt.

Industrispor og FDB's Centrallager

I 1962 blev der etableret et firmaspor til FDB's centrallager. Dette spor fulgte stort set Troldhedebanens oprindelige tracé og blev brugt til transport af varer. Sporet blev senere taget op, men tracéet er fortsat bevaret over en strækning på halvanden kilometer til det nuværende Coop Region Syd Tørvarecenter.

Fredning af Stationsbygningen og Signalhus

I 1992 blev Vejen Stationsbygning samt signalhuset i stationens vestlige ende fredet. Fredningen betyder, at der ikke kan foretages udvendige ændringer på bygningen. Samtidig er det gamle centralapparat fra 1918 bevaret som en del af stationens kulturhistoriske arv. Denne fredning sikrer, at Vejen Stations unikke arkitektur og historiske betydning bevares for eftertiden.

Vejen Station i Dag

Vejen Station er i dag fortsat en vigtig del af det danske jernbanenetværk. Den betjener både regional- og fjerntrafik og fungerer som et knudepunkt for passagerer og gods. Selvom stationens betydning som jernbaneknudepunkt er reduceret siden dens storhedstid, er den stadig en central del af infrastrukturen i området.