Gesten-Vejen - TKVJ sidebane - operatør: TKVJ, en artikel om Gesten-Vejen - TKVJ sidebane

Gesten-Vejen Banen: En Historisk Oversigt over TKVJ's Sidebane

Gesten-Vejen banen, en sidebane til Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), markerer et vigtigt kapitel i Danmarks jernbanehistorie. Selvom denne beskedne strækning på kun 9,5 km måske virker ubetydelig i det store billede, spillede den en afgørende rolle i bestræbelserne på at forbedre transportmulighederne i de danske landdistrikter i starten af det 20. århundrede.

Etableringen af Gesten-Vejen Banen

I takt med at det 19. århundrede gik på hæld og det 20. århundrede begyndte, voksede behovet for forbedrede transportforbindelser i Danmarks landdistrikter markant. Dette førte til etableringen af flere lokalbaner, herunder Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Som en del af denne udvikling blev Gesten-Vejen-strækningen planlagt for at forbinde små landsbyer med større byer, hvilket skulle styrke den økonomiske udvikling i regionen.

Gesten-Vejen sidebanen blev indviet den 25. august 1917. Banen blev designet som en genvej, der skulle undgå Kolding for passagerer, der rejste mellem Gesten og Vejen. Dette var især nyttigt for dem, der ønskede en direkte forbindelse uden om den større by.

Banens Infrastruktur og Drift

Langs strækningen var der kun én egentlig station, nemlig Gamst Station, som lå omtrent midtvejs mellem Gesten og Vejen. Omkring Gamst Station var der etableret et par trinbrætter, som tjente de lokale beboere. I banens tidlige år blev den betjent af damplokomotiver, men disse blev hurtigt erstattet af mere økonomisk forsvarlige motorvogne og skinnebusser. Disse moderniseringer forbedrede driftsøkonomien og effektiviteten betydeligt.

Økonomiske Udfordringer og Nedlæggelse

Til trods for forbedringerne i driftseffektivitet, lykkedes det ikke for Gesten-Vejen banen at blive en økonomisk succes. Banens placering var for tæt på de eksisterende jernbaner mellem Troldhede-Kolding og Jyske Tværbane, der også passerede gennem Vejen. Dette begrænsede banens potentiale til at tiltrække tilstrækkeligt med passagerer og gods.

Efter Anden Verdenskrig blev jernbanens udfordringer forstærket af den stigende konkurrence fra vejtransporten. Personbiler og lastbiler blev mere udbredte, og med et udvidet og forbedret vejnet blev det stadig sværere for jernbanen at konkurrere. Disse faktorer førte til økonomiske vanskeligheder, og den 31. marts 1951 blev Gesten-Vejen-strækningen officielt nedlagt. Spor og relaterede faciliteter blev gradvist fjernet, og mange af de tilknyttede bygninger blev enten nedrevet eller omdannet til nye formål.

Arven og Mindet om Banen

Selvom Gesten-Vejen banen ikke længere eksisterer, lever dens historie videre. Den fortæller om en tid, hvor Danmark intensivt arbejdede på at forbedre infrastrukturen i landdistrikterne og understreger de udfordringer, som mindre jernbaner ofte stod over for i mødet med moderniseringen af transportsektoren. Bevaringen af historiske dokumenter og billeder hjælper med at bevare mindet om denne vigtige periode i dansk transporthistorie.

Gesten Station – knudepunkt på Troldhedebanen og udgangspunkt for Vejen-linjen

Gesten Station indtog fra begyndelsen en særlig rolle på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ). Dens placering markerede overgangen fra Koldings opland med mere frugtbar landbrugsjord til heder, moser og mindre produktive arealer længere mod nord og vest. Afstanden fra Kolding var omtrent det, man tidligere kunne tilbagelægge på en dagsrejse med hestevogn, og stationen kom derfor til at fungere som et naturligt midtpunkt i det lokale transportsystem.

Gesten var ikke blot en almindelig station, men fungerede som hovedstation på strækningen. Den havde stationsforstander, et omfattende sporareal og var hjemsted for sidelinjen til Vejen. Kombinationen af hovedstrækning, sidebane, omfattende godsfaciliteter og personale gjorde Gesten til en central brik i TKVJ's drift.

Bygninger og anlæg

Gesten Station bestod af en seksfags hovedbygning i røde mursten, forsynet med to kviste. Bygningen blev relativt tidligt i banens driftsperiode udvidet med en tilbygning i én etage med fladt tag. Selvom tilbygningen fremstod mindre harmonisk, blev indtrykket blødt op, da en vinplante med tiden dækkede facaden. Stationsforstanderen havde bolig på stationens 1. sal, og fra 1. salen var der adgang til en terrasse på taget af tilbygningen, hvorfra han kunne nyde fritimer uden at blive forstyrret af passagerer og personale.

Pakhuset var større end de fleste på banen. Det lå syd for hovedsporet og kunne betjenes både fra vej- og sporside. En særlig detalje var en port mod jernbanesiden, hvor en platform kunne skydes ud over stiksporet. Dermed kunne der læsses direkte fra vogne på Vejen-linjen til pakhuset. Anlægget blev ved åbningen fremhævet som moderne, men i praksis blev det sjældent anvendt i større omfang da det var en noget bøvlet løsning.

Stationen rådede også over en tosporet remise, beliggende øst for stationen, i trekanten mellem hovedstrækningen og Vejen-banen. Remisen havde to spor på hver 42 meter og var udstyret med en 12 meter drejeskive. I 1920'erne blev remisen udvidet med en tilbygning, som var opført mere enkel og grå og var beregnet til at kunne rumme motorvogne.

Sporarealet

Gesten Station havde oprindeligt fire gennemgående spor samt flere stikspor. Spor I, nærmest stationsbygningen, blev anvendt af togene til Vejen. Spor II blev brugt til Kolding-Troldhede-togene, mens spor III fungerede som krydsningsspor. Spor IV nord for stationen blev anvendt som opstillingsspor. Desuden var der et blindspor, kaldet spor VI, til henstilling af tomme personvogne.

Krydsningssporene var lange, hvilket gjorde det muligt at håndtere selv de længste godstog. Spor II målte 510 meter, og spor III var 475 meter. Til sammenligning var krydsningssporet i Jordrup blot 300 meter. Dette gjorde Gesten til et vigtigt knudepunkt for togkrydsninger på strækningen.

Godsfaciliteterne omfattede et læssespor på 115 meter, placeret vest for pakhuset. Her fandtes kvægrampe, overdækket svinefold, stikspor til pakhuset samt vejerbod. Læssesporet blev flittigt benyttet til landbrugsvarer, levende dyr og byggematerialer.

Vandforsyning og signaler

Som en større station var Gesten udstyret med flere vandstandere, placeret både ved samlingen af spor II og III samt i remisen, hvor der var indbygget en vandbeholder. Vandforsyningen var afgørende for damplokomotivernes drift, og placeringen af stationen midt på strækningen gjorde den velegnet som påfyldningssted.

Signaleringen bestod af tre armsignaler, et for hver indkørsel. De blev betjent med viretræk fra perronen. Stationens placering og de mange spor gjorde det nødvendigt at styre trafikken nøje, og Gesten blev tidligt forsynet med et jernrækværk mellem spor I og II for at forhindre passagerer i at krydse sporene uhensigtsmæssigt.

Personale og drift

Ved åbningen i august 1917 var Gesten bemandet med stationsforstander, trafikassistent, trafikmedhjælper, trafikelev og to portører. Desuden havde baneafdelingen til huse i Gesten, ledet af banemester J. G. Knudsen. Afdelingen bestod af en formand, en næstformand og en banearbejder. Stationen havde også tre landpostbude tilknyttet postekspeditionen. Gesten blev hurtigt centrum for banens trafikledelse og vognfordeling, især på grund af de store mængder tørv, der i de første år blev transporteret fra hede- og moseområderne. Under Anden Verdenskrig og i årene efter oplevede stationen en stor trafikmængde. Person- og godstrafikken var høj, men allerede i slutningen af 1940'erne begyndte nedgangen, der for alvor satte ind med lukningen af sidelinjen til Vejen i 1951.

Gesten-Vejen linjen

Sidelinjen til Vejen var fra begyndelsen et vigtigt supplement til hovedstrækningen. Den forbandt Gesten med Vejen over en kort strækning, men havde aldrig det store trafikgrundlag. Gods som margarine fra Alfa-fabrikken i Vejen blev dog transporteret via linjen.

Motortoget "Lille Johannes" blev symbolet på Vejen-linjen. Det lille tog bestod af motorvognen M5, ofte med en enkelt eller to godsvogne. Under krigen kørte toget tungere transporter, men efter krigen var trafikken meget begrænset. I 1950 blev der registreret 14.300 rejsende og 6.700 tons gods, svarende til cirka 500 vognladninger om året.

Den 31. marts 1951 kørte "Lille Johannes" sin sidste tur mellem Gesten og Vejen. Dagen blev markeret af lokale beboere, banens bestyrelse og personale, men vejret var dårligt, og afskeden blev afdæmpet. Strækningen blev nedlagt fra og med den 1. april 1951.

Realisering af materiel og spor

Efter nedlæggelsen blev materiel og spor solgt. Privatbaner rundt om i landet manglede skinner og sporskifter, og Vejen-Gesten-linjen blev derfor hurtigt demonteret. Aalborg Privatbaner købte syv kilometer spor, mens andre privatbaner som Nordvestfynske og Lollandsbanen overtog dele af materiellet. DSB købte drejeskiven i Vejen, mens Nordfynske Jernbane erhvervede Gestens drejeskive. Selv sveller og telefonmaster blev solgt på auktioner i Kolding og Holsted.

Gesten som almindelig landstation

Efter sidelinjens nedlæggelse blev Gesten ombygget til en almindelig landstation. Spor I blev hovedspor, spor II krydsningsspor, mens blindsporet og læssesporet blev bibeholdt. I 1950'erne og 1960'erne blev stationen gradvist reduceret, og efterhånden som trafikken faldt, blev Gesten mindre central.

Der blev opført en garage til rutebiler bag pakhuset, da TKVJ overtog rutebildriften mellem Gesten og Vejen. Her blev "Lille Johannes" genoplivet som rutebil, først med en Opel Blitz, senere med en Austin og en Mercedes O 319 minibus. Rutebilen kørte til 1968, men ruten fik aldrig et reelt passagergrundlag for at være rentabel.

Gesten by og stationens betydning

Gesten by lå tæt op ad stationen, hvilket gjorde den til et naturligt centrum for transport og handel. Stationens placering sikrede, at både landmænd og handlende havde let adgang til jernbanen. Samtidig var Gesten et knudepunkt for post, hvilket styrkede byens betydning i sognet.

Flere af banens ansatte i Gesten gjorde sig bemærket lokalt og nationalt. Karl Nielsen, der havde arbejdet ved banen, blev aktiv i Socialdemokratiet og sad seks år i Folketinget, valgt i Grindstedkredsen. Han blev kendt som en engageret forkæmper for kollegernes vilkår.

Gamst Station - den lille landstation på Gesten-Vejen banen

Gamst Station lå på den knap 10 kilometer lange sidebane mellem Gesten og Vejen, en linje som fra begyndelsen var tænkt som et vigtigt lokalt bindeled for landbruget i den sydøstlige del af Ribe Amt. Banen var en del af det omfattende jernbanenet, der udsprang fra Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ), og blev anlagt for at give egnens landmænd bedre adgang til transport af varer til Kolding og Vejen samt videre til resten af landet. Gamst blev den eneste station på strækningen, idet de øvrige stoppesteder alene bestod af 2 mindre trinbrætter.

Stationen blev åbnet sammen med banen i 1917 og lukkede igen den 31. marts 1951, hvor sidebanen Gesten-Vejen blev nedlagt. I hele driftsperioden var Gamst en yders beskeden, men dog trofast landstation, som med sine få spor og en klassisk TKVJ-stationsbygning repræsenterede datidens tro på, at jernbanen ville skabe vækst i selv de mindste landsbyer.

Beliggenheden og omgivelserne ved Gamst

Gamst ligger omkring syv kilometer vest for Vejen i et let bølget morænelandskab, præget af tidligere engarealer. Da stationen blev anlagt, lå den i den østlige udkant af landsbyen, et stykke fra den spredte bebyggelse. Placeringen blev valgt ud fra tekniske hensyn og jordforhold, men også i håbet om, at en egentlig stationsby ville opstå omkring stationen.

Sådan gik det imidlertid ikke. Hvor andre stationer i samme periode - hurtigt fik små klynger af huse og erhverv omkring sig, forblev Gamst et lille sogns landsby uden nævneværdig vækst. Landsbyen havde i begyndelsen af 1900-tallet blot en skole og en købmandshandel, og dens landbrugsmæssige karakter ændrede sig ikke væsentligt trods jernbanens ankomst.

Stationens udseende og funktion

Gamst Station blev opført efter standardtegninger fra Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Bygningen var en typisk femfags murstensbygning med teglhængt tag og detaljer i røde sten, som var kendetegnende for TKVJ's arkitektur. Stilen var enkel, men solid, og bygningen virkede meget stor i forhold til landsbyens størrelse.

Det var tydeligt, at man havde haft forventninger om vækst: og stationen fik også et 98 meter langt krydsningsspor, et lille varehus øst for stationen samt en kvægfold og svinefold. Vest for stationen lå en retiradebygning, øst for et lille varehus og der var endvidere et mindre postkontor indrettet i selve stationsbygningen.

Gamst Station blev ligesom mange af de mindre stationer på TKVJ's net ekspeditricebetjent - det vil sige, at en lokal kvinde, ofte gift med baneformanden eller banearbejderen, stod for billetsalg og ekspedition, mens hendes mand havde ansvaret for banevedligeholdelsen.

Personalet på Gamst Station

Ved åbningen i 1917 var der ansat et ægtepar til at varetage driften af stationen. Den første ekspeditrice var N. K. Pedersen, og hendes mand, baneformand H. C. Pedersen. De fortsatte begge i stillingen indtil 1. august 1946, hvor Johanne Dam Pedersen ekspeditrice med sin mand Jørgen Dam Pedersen som banearbejder overtog erhvervet. Denne form for dobbeltfunktion var karakteristisk for de små landstationer på TKVJ's net, hvor der kun var begrænset aktivitet, men hvor man alligevel ønskede at opretholde en vis form for betjening.

Stationen fungerede som både billetsalgssted, postekspedition og lokal vareudlevering, hvilket gav personalet en alsidig hverdag. Det var typisk, at ekspeditricen håndterede både postforsendelser, billetter og godsregistrering, mens banearbejderen tog sig af sporskifter, baneinspektion og småreparationer på spor og hegn.

Trafik og betydning for lokalområdet

Gamst Station fik aldrig større trafik. Den primære funktion var at betjene landbruget og beboerne i sognet med transport af dyr, mejeriprodukter, korn og foderstoffer. Det daglige togantal var begrænset .

Passagertrafikken var beskeden, men man opretholdt fuld betjening gennem hele banens levetid. Stationen fungerede samtidig som lokal postcentral. På trods af den beskedne trafik var Gamst dog et vigtigt knudepunkt for lokalbefolkningen. Det var her, man modtog aviser, breve og pakker, og herfra landmændene afsendte dyr til slagtning og landbrugsvarer til byerne.

Fra 1935 begyndte driften at blive udført af den lille motorvogn "Lille Johannes", en let enhed med lavt brændstofforbrug og hurtig acceleration, som var velegnet til de korte strækninger og det begrænsede passagerantal. Motorvognen repræsenterede et sidste forsøg på at gøre driften økonomisk rentabel i en tid, hvor rutebiler og lastbiler vandt frem.

Gesten-Vejen banens udvikling og nedlæggelse

Gesten-Vejen banen blev åbnet i 1917 og var anlagt sammen med strækningen Troldhede-Kolding som et led i en større plan om at skabe et sammenhængende net fra Troldhede over Kolding og Vejen til Gesten.

Sidebanen havde dog fra starten vanskelige økonomiske vilkår. Befolkningstætheden var lav, og afstanden mellem landsbyerne gjorde, at potentialet for både gods- og passagertrafik var begrænset. Desuden løb banen gennem et område, hvor landevejene allerede dækkede transportbehovet, og hvor rutebiltrafikken fra slutningen af 1920'erne begyndte at konkurrere hårdt.

I 1940'erne var økonomien så presset, at der kun blev udført det mest nødvendige vedligehold på både spor og bygninger. I takt med at trafikken blev gradvist mindre blev beslutningen om lukning af sidebanen truffet og lukningen skete i 1951. Gesten-Vejen banen som en af de første af mange sidebaner, der måtte lade livet i 1950'erne.

Overgangen til rutebiltrafik

Efter nedlæggelsen den 31. marts 1951 overtog rutebiler den lokale trafik. Ruten fulgte stort set den tidligere banestrækning, og for beboerne i Gamst betød det, at forbindelsen til Vejen og Gesten blev opretholdt - blot med bus i stedet for tog.

Selve stationen blev efterfølgende anvendt som postkontor i nogle år, indtil postvæsenet centraliserede ekspeditionerne i Vejen. Herefter blev ejendommen solgt som privat bolig, men stationsbygningen eksisterer stadig i dag.

Varehuset, der lå øst for stationen, blev nedrevet nogle år efter banens lukning, mens kvægfoldene og sporet mod vest blev fjernet i løbet af sommeren 1951. På det gamle baneareal kan man stadig ane traceet som en svag forhøjning i terrænet, især mod øst, hvor banen løb gennem markerne mod Vejen.

Stationens arkitektoniske særtræk

Gamst Stations bygning var med sin størrelse et arkitektonisk udtryk for TKVJ's ambitioner. Byggestilen var den samme som på de øvrige stationer langs Troldhede-Kolding-Vejen banen: en solid murstensbygning i fem fag med høj sokkel. Vinduerne var firkantede med en markant ramme rundt om, og facaden prydedes af dekorative murstensbånd og taget var teglhængt med afvalmede gavle. Den ensartede arkitektur gjorde, at selv små stationer som Gamst fremstod repræsentative og velbyggede. Det var et udtryk for, at privatbanerne ønskede at signalere stabilitet og modernitet, også i de små samfund.

Gamst Station i sammenhæng med Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet og åbnede i 1917 som en del af den store bølge af privatbaner, der dækkede store dele af Jylland. Banen var tænkt som en vigtig vest-øst forbindelse mellem Troldhede i vest og Kolding i øst, med sidebaner mod Gesten.

Gamst Station hørte organisatorisk under denne sidebane og delte således både drift og personaleordninger med hovedlinjen. Man anvendte samme materiel, samme billetter og samme administrative system. Dette gjorde driften enkel, men også sårbar, når økonomien i moderselskabet blev presset.

Landsbyen Gamst og dens udvikling

Gamst Sogn var et klassisk vestjysk landdistrikt, hvor befolkningen primært levede af landbrug. I 1904 - før jernbanens ankomst - havde sognet en lille skole, en købmand og nogle få gårde. Trods jernbanen ændrede dette billede sig ikke meget i de efterfølgende årtier.

De fleste rejser foregik lokalt, og indbyggertallet forblev stabilt. Der kom ingen nye erhverv til området som følge af banen, og det forventede løft for lokalsamfundet udeblev. Dette stod i kontrast til mange andre steder, hvor jernbanen netop havde skabt grundlaget for nye stationsbyer.

Alligevel fik stationen en vis symbolsk betydning. Den blev et samlingspunkt for sognet, hvor folk mødtes, udvekslede nyheder og fik kontakt med omverdenen. På den måde fik Gamst Station en kulturel rolle, der rakte ud over dens økonomiske betydning.

Genopretningen af Gamst Sø og nutidige spor

I 2005 blev Gamst Sø genskabt, efter at have været udtørret i mere end 100 år, i et stort naturprojekt, hvor man genetablerede en del af den gamle tunneldal. Projektet havde til formål at genskabe det naturlige vandløb og forbedre biodiversiteten i området. Det betyder, at det tidligere stationsområde nu ligger tæt på et rekreativt naturområde, hvor man stadig kan ane rester af det gamle banelegeme.

Sporene er for længst fjernet, men banens forløb kan stadig følges på gamle kort og i landskabet. Flere steder er traceet bevaret som markskel, og enkelte broer eller dæmninger vidner endnu om banen.

Gamst Station står stadig som privatbolig, og selvom bygningen er moderniseret, er hovedtrækkene fra TKVJ-tiden bevaret. Dermed udgør den et af de få fysiske minder om Gesten-Vejen banen og den epoke, hvor selv små landsbyer som Gamst var forbundet med omverdenen via jernbanen.

Vejen Station - et jernbaneknudepunkt i udviklingens tegn

Da Vejen Station åbnede den 3. oktober 1874 som en del af strækningen mellem Lunderskov og Esbjerg, blev den et vigtigt led i det netværk, der skulle forbinde Syd- og Vestjylland med det øvrige land. Jernbanen blev anlagt som et led i den vestjyske linje, der skabte hurtigere adgang til havnebyen Esbjerg, og samtidig åbnede for en markant økonomisk og befolkningsmæssig udvikling i området. Vejen Station blev hurtigt et lokalt samlingspunkt, hvor både landbrug og industri fik nye muligheder for transport af varer, husdyr og passagerer.

Allerede fra begyndelsen var stationen tænkt som en landstation, men dens placering viste sig at være ideel i forhold til områdets voksende handelsliv. I sognerådsprotokollen fra 30. maj 1871 nævnes planerne for første gang, og der var dengang overvejelser om at placere stationen ved Andstbro, hvor landevejene fra Ribe og Varde mødtes. Efter lokale ønsker blev stationen dog opført syd for Vejen by, og det blev et valg, der kom til at få afgørende betydning for byens udvikling.

Søndag den 23. august 1874 kørte det første prøvetog på strækningen, og kun få uger senere kunne borgerne i Vejen stige ombord på det første ordinære tog. I takt med at byens industri voksede, især inden for mejeridrift og senere fødevareproduktion, fik Vejen Station en stigende betydning som transportcenter.

Udvidelsen og den nye stationsbygning i 1917

I begyndelsen af 1900-tallet voksede trafikken markant. Det blev hurtigt tydeligt, at den oprindelige stationsbygning fra 1874 ikke længere kunne imødekomme de nye krav, som både godstransport og passagertrafik stillede. Den 25. august 1917 blev Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane (TKVJ) åbnet, og i den forbindelse blev der behov for en større og mere moderne stationsbygning.

Den nye bygning blev tegnet af DSB's overarkitekt Heinrich Wenck, der stod bag en lang række danske stationsbygninger i nybarok stil. Den rummelige og funktionelle bygning blev placeret som et centralt element i et udvidet baneterræn, hvor både DSB's og TKVJ's spor kunne håndteres effektivt.

Stationen blev samtidig udstyret med nye faciliteter - blandt andet perroner til Troldhedebanens tog, remiseanlæg og et mindre maskindepot. Her fandtes også kulgård og tørveskur, og vand til lokomotiverne blev hentet fra DSB's anlæg. I takt med motordriftens indførelse i 1930'erne blev der i 1931 etableret en lille drejeskive på 6,5 meter, så motorvogn M5 kunne vendes.

Troldhedebanens betydning og Gesten-Vejen sidebanen

Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane var et ambitiøst privat initiativ, der skulle binde den midtjyske hedeegn sammen med statsbanernes net. Hovedstrækningen mellem Troldhede og Kolding blev åbnet i 1917, og som en del af anlægget anlagde man også en kort sidebane fra Gesten til Vejen.

Gesten-Vejen-banen blev anlagt med endestation ved Vejen Station, hvor TKVJ's spor endte i et blindspor ved stationsbygningens østende, lige op til gavlen. Banen havde fælles perron med DSB, og der blev anlagt et omløbsspor, så lokomotivet kunne kobles fra og kunne omløbe rundt om vognene.

Trafikken på Gesten-banen var beskeden. Der kørtes typisk med lokomotiv nr. 11 eller 12 og en B-vogn med både 2. og 3. klasse. Til postbefordringen blev pakvognen EB 81 ombygget med batterier og postrum, så den kunne fungere som både postvogn og belysningsvogn.

Der blev transporteret stykgods, landbrugsvarer og en del margarinevogne til og fra Margarinefabrikken Alfa A/S.

Stationsområdet og trafikafviklingen

Vejen Station blev med tiden et komplekst anlæg. Foruden hovedbanens spor og perroner rummede området TKVJ's remise og værkstedsbygninger, hvor mindre reparationer kunne udføres. Trafikken blev reguleret via et centralapparat fra 1918, der stadig eksisterer i dag som en del af stationens fredede inventar.

Indkørslen fra Gesten var markeret med et vingesignal, og da trafikken med tiden steg, blev der anlagt dobbeltspor mellem Kolding og Vejen i 1930, og videre til Brørup i 1939. Denne udbygning reducerede forsinkelser og øgede kapaciteten betydeligt.

Vejen blev i 1930'erne også udstyret med egen rangermaskine, som i begyndelsen havde plads i TKVJ's remise. Det var nødvendigt, for stationen havde en omfattende godstrafik. Der var samkørsel og rangering mellem TKVJ og DSB, hvilket betød, at TKVJ's små lokomotiver undertiden kunne ses manøvrere på DSB's sidespor ved Margarinefabrikken Alfa A/S.

Stationsforstandere og bemanding

Den første stationsforstander var kaptajn Joachim Emil Lundbye, der blev ansat allerede i 1871 og stod i spidsen for stationen frem til 1896. I begyndelsen arbejdede han alene, men i takt med trafikkens vækst fik han efterhånden flere assistenter og portører. I 1902 bestod personalet af forstanderen, tre assistenter, en elev og seks portører.

Efter Joachim Emil Lundbye fulgte Carl Ditlev Wad som stationsforstander fra 1896 til 1919. Han arbejdede for en væsentlig udbygning af stationsforholdene, hvilket blev nødvendigt i forbindelse med Troldhedebanens tilslutning.

I 1920 overtog Herman Pedersen ledelsen af stationen. Han blev kendt som en rolig og hjælpsom forstander og var ansat frem til 1932. Efter ham fulgte Johan Søren Christian Sørensen, som stod i spidsen fra 1932 og ind i efterkrigstiden. I 1937-38 var der hele 17 ansatte på Vejen Station - et udtryk for den travlhed, som både person- og godstrafikken medførte.

Ulykker og hændelser i driften

Trafikken på Vejen Station forløb normalt uden store problemer, men enkelte hændelser satte sig spor i historien. En af de mest kendte fandt sted i 1934, da et DSB-godstog fra Esbjerg kolliderede med et TKVJ-tog under rangering.

Ulykken skete omkring kl. 21, da H-maskinen fra DSB var ved at afgå mod Kolding. Samtidig rangerede et TKVJ-tog en smørvogn ud af sit tog. På grund af en fejlstilling i forbindelsessporet kørte H-maskinen direkte ind i Gesten-toget og væltede to godsvogne. Heldigvis kørte begge tog med lav hastighed, og ingen personer kom alvorligt til skade.

Denne episode blev senere brugt som eksempel på, hvor vanskeligt det kunne være at koordinere trafikken mellem to forskellige jernbaneselskaber med fælles station.

Byudvikling og trafikale ændringer

Troldhedebanens tilslutning betød store ændringer for Vejen by. Stationspladsen blev udvidet mod vest, og der blev bygget en højbro over Skovvej. Over hovedgaden - den nuværende Nørregade - blev der endelig anlagt en viadukt, så trafikken kunne passere uhindret under banen.

Inden da havde overkørslen ofte været spærret i lange perioder, når togene rangerede, hvilket skabte irritation hos byens borgere og virksomheder. Allerede i 1906 blev der indgivet andragender til regeringen for at forbedre forholdene, men først i forbindelse med Troldhedebanens anlæg blev løsningen realiseret.

Disse anlægsarbejder var omkostningstunge. Den nye stationsbygning alene kom til at koste omkring 240.000 kroner - et betydeligt beløb på den tid, men en investering, der sikrede Vejen en moderne station, som kunne håndtere både person- og godstrafik langt ind i fremtiden.

Nedgangen for Gesten-Vejen sidebanen

Gesten-Vejen-banen fik dog en kort levetid. Trafikken var beskeden, og allerede i 1951 blev strækningen nedlagt som led i en rationalisering af TKVJ. Resten af Troldhedebanen fortsatte driften frem til 31. marts 1968, hvor også denne linje blev lukket.

Efter nedlæggelsen blev TKVJ's remise og drejeskive fjernet, og baneterrænet inddraget til andre formål. En del af området blev senere anvendt til industrivirksomheder og oplagspladser.

FDB-sporet og den industrielle udvikling

I 1962 blev der anlagt et nyt firmaspor til FDB's (nu Coop's) centrallager i Vejen. Dette spor fulgte i store træk det tidligere Troldhedebanetracé mod nord og blev anvendt til transport af tørvarer og andre engrosprodukter.

Sporforbindelsen blev flittigt brugt i 1960'erne og 1970'erne, men efterhånden som lastbiltransporten overtog, blev jernbanetransporten reduceret. I dag er sporet fjernet, men tracéet kan stadig spores som et grønt bælte, der vidner om den tid, hvor FDB havde sit eget tilknyttede jernbanespor.

Fredning og kulturhistorisk bevaring

I 1992 blev Vejen Stationsbygning og signalhuset i den vestlige ende fredet af Kulturarvsstyrelsen. Fredningen betyder, at der ikke må foretages udvendige ændringer på bygningen, som fortsat fremstår i den karakteristiske stil, Heinrich Wenck anvendte i begyndelsen af 1900-tallet.

Samtidig blev det gamle centralapparat fra 1918 bevaret som en del af stationens kulturhistoriske arv. Dette apparat, der stadig står i stationsbygningen, vidner om en tid, hvor trafikstyring var et rent mekanisk håndværk, udført med præcision og erfaring.

Fredningen markerer en anerkendelse af Vejen Stations arkitektoniske og historiske betydning som en vigtig del af Danmarks jernbanehistorie. Bygningen står i dag som et velbevaret eksempel på de klassiske provinsstationer fra jernbanens storhedstid.