Orehoved-Nykøbing Falster - operatør: DSB, en artikel om Orehoved-Nykøbing Falster
Strækningen mellem Orehoved og Nykøbing Falster er et resultat af koncessionen af 24. januar 1868. Ved den lejlighed havde Det sjællandske Jernbaneselskab forpligtet sig til at anlægge en bane på Falster. Arbejdet blev indledt i maj 1871 og banen blev åbnet den 22. august 1872.
Tietgen havde engageret sig i Orehoved - Nykøbing Falster men skønnede at banen ikke kunne drives rentabelt alene. Derfor valgte han at gå videre med sine planer for lokale baner på Lolland. Privatbanken fik således koncession på anlæg af en jernbane fra Nykøbing Fl. til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby den 29. marts 1873. Den 1. juli 1874 kunne Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab (LFJS) åbne sin jernbane. LFJS drev Orehoved - Nykøbing Falster frem til 1892 - 1893 hvor Statsbanerne overtog al jernbanedrift på Falster, mens LFJS fortsat ejede banen.
Efter åbningen af jernbanerne mellem Orehoved - Nykøbing Falster og Næstved - Masnedø, blev også færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved åbnet den 15. januar 1884. Falsterbanen udgik fra Orehoved færgestation omtrent midt imellem Gåbense og Orenæs, indtil Storstrømsbroen blev taget i brug. Efter indvielsen af Storstrømsbroen 26. september 1937 nedlægges færgeforbindelsen.
På Sjællandssiden sker der en række større anlægsarbejder. Den i 1883 opførte gamle Masnedsundbro med de klassiske tårne bliver også erstattet af en mere moderne bro. Samtidigt ændres jernbanens linieføring og der anlægges en nyere jernbanestation i Orehoved. Senere igen nedlægges Tingsted som stop.
I forbindelse med debatten omkring en fast Femern forbindelse er der også overvejelser om at gøre en del af strækningen Orehoved - Rødby tosporet.
Efter DSB's nedprioritering af Gedserbanen og strækningen Nykøbing F. - Rødby Færge, er den væsentligste trafik på banen i dag trafik til og fra Nykøbing Falster og København.
Tietgen havde engageret sig i Orehoved - Nykøbing Falster men skønnede at banen ikke kunne drives rentabelt alene. Derfor valgte han at gå videre med sine planer for lokale baner på Lolland. Privatbanken fik således koncession på anlæg af en jernbane fra Nykøbing Fl. til Nakskov med sidebane fra Maribo til Rødby den 29. marts 1873. Den 1. juli 1874 kunne Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab (LFJS) åbne sin jernbane. LFJS drev Orehoved - Nykøbing Falster frem til 1892 - 1893 hvor Statsbanerne overtog al jernbanedrift på Falster, mens LFJS fortsat ejede banen.
Efter åbningen af jernbanerne mellem Orehoved - Nykøbing Falster og Næstved - Masnedø, blev også færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved åbnet den 15. januar 1884. Falsterbanen udgik fra Orehoved færgestation omtrent midt imellem Gåbense og Orenæs, indtil Storstrømsbroen blev taget i brug. Efter indvielsen af Storstrømsbroen 26. september 1937 nedlægges færgeforbindelsen.
På Sjællandssiden sker der en række større anlægsarbejder. Den i 1883 opførte gamle Masnedsundbro med de klassiske tårne bliver også erstattet af en mere moderne bro. Samtidigt ændres jernbanens linieføring og der anlægges en nyere jernbanestation i Orehoved. Senere igen nedlægges Tingsted som stop.
I forbindelse med debatten omkring en fast Femern forbindelse er der også overvejelser om at gøre en del af strækningen Orehoved - Rødby tosporet.
Efter DSB's nedprioritering af Gedserbanen og strækningen Nykøbing F. - Rødby Færge, er den væsentligste trafik på banen i dag trafik til og fra Nykøbing Falster og København.
Vigtige stamdata for Orehoved-Nykøbing Falster
Jernbanens længde i km | 19,8 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 21. maj 1867 |
Baneforkortelse | DSB |
Dato for Koncession | 1868.01.24 |
Jernbanen åbnet | 1872.08.22 |
Persontrafik nedlagt | I drift |
Godstrafik nedlagt | I drift |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Dobbeltspor |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Orehoved-Nykøbing Falster har haft følgende jernbaneoperatører igennem banens levetid
Start dato | Slut dato | Jernbaneselskab | Ejendomsmærke |
---|---|---|---|
1893.01.01 | I drift | Danske Statsbaner | DSB |
1872.08.22 | 1893.01.01 | Lolland Falsterske Jernbaneselskab | LFJS |
Oversigt over de historiske ændringer af Orehoved-Nykøbing Falster
Jernbanens navn | Operatør | Længde | Åbnet | Nedlagt |
---|---|---|---|---|
Orehoved-Nykøbing Falster | DSB | 19,8 | 1872.08.22 | I drift |
Orehoved-Nykøbing Falster [1872-1937] | DSB | 22,4 | 1872.08.22 | 1937.09.26 |
Orehoved-Nykøbing Falster har eller har haft følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Orehoved Trinbræt (Oh) | 0,0 km | |
Nørre Alslev Trinbræt (Nv) | 5,0 km | |
Eskilstrup Trinbræt (Ek) | 9,5 km | |
Tingsted Teknisk Station (Tn) | 13,6 km | |
Nykøbing Falster Station (Nf) | 19,8 km |
Banekort over Orehoved-Nykøbing Falster
Kilde: © wikipedia.org og OpenStreetMap contributors - openstreetmap.org CC BY-SA 2.0 / CC BY-SA 3.0 - artikler og andre medier under frie og åbne licenser. - Dato: den 28. juni 2011 - LINK til kilde.
Orehoved Trinbræt (Oh) er Orehoved-Nykøbing Falster banens første station
Orehoveds første Station stammede fra åbningen af Falster Jernbane, Orehoved-Nykøbing den 22. august 1872. Orehoveds Station størrelse stod ikke rigtigt i forhold til landsbyens, som var en meget beskeden flække. Men der var dampskibsforbindelse med postvæsenets skibe til Masnedsund der gav Orehoveds Station sin berettigelse. Orehoveds Station fik en større udvidelse som færgestation, da Masnedøoverfarten åbnedes i 1884.
Indtil DSB overtog Orehoved Station den 1. januar 1893 var Orehoved Station en privatbanestation, der blev drevet af LFJS. Orehoved Station blev dog af DSB betragtet som en statsbanestation. DSB åbnede i 1884 færgeforbindelse fra Masnedø til Orehoved Færgehal, der indtil Storstrømsbroens ibrugtagning den 26. september 1937 var et omstændigt afbræk i forbindelsen mellem Sjælland-Falster og vejen til Tyskland.
Ved Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937, blev Orehoveds første station nedlagt, og der blev etableret en ny Orehoved Station lidt sydligere end den oprindelige. Den "nye" Orehoved Station blev nedsat til trinbræt den 31. maj 1970 og helt nedlagt 1982.
Orehoved Færgehal blev nedrevet kort efter Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937.
Den gamle Orehoveds første Station havde anden anvendelse i næsten 30 år, men den var efterhånden så forfalden, at den blev revet ned i 1966.
Indtil DSB overtog Orehoved Station den 1. januar 1893 var Orehoved Station en privatbanestation, der blev drevet af LFJS. Orehoved Station blev dog af DSB betragtet som en statsbanestation. DSB åbnede i 1884 færgeforbindelse fra Masnedø til Orehoved Færgehal, der indtil Storstrømsbroens ibrugtagning den 26. september 1937 var et omstændigt afbræk i forbindelsen mellem Sjælland-Falster og vejen til Tyskland.
Ved Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937, blev Orehoveds første station nedlagt, og der blev etableret en ny Orehoved Station lidt sydligere end den oprindelige. Den "nye" Orehoved Station blev nedsat til trinbræt den 31. maj 1970 og helt nedlagt 1982.
Orehoved Færgehal blev nedrevet kort efter Storstrømsbroens indvielse den 26. september 1937.
Den gamle Orehoveds første Station havde anden anvendelse i næsten 30 år, men den var efterhånden så forfalden, at den blev revet ned i 1966.
Byggeår | 1937 |
Åbnet | 1970.05.31 |
Nedlagt | 1982 |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Orehoved Stationsvej 7, 4840 Nørre Alslev |
Stednavneforkortelse | Oh |
Højdeplacering over havet | 7,5 meter |
GPS koordinater | 54.939022,11.867871 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. juli 2021 Download billede
Nørre Alslev Trinbræt (Nv) ligger 5,0 km. fra første station.
Nørre Alslev Trinbræt er en del af den nye bane fra Ringsted til Femern. Som led i byggeriet af den kommende trafikkorridor til Europa via Femern tunnellen. I forbindelse med omlægning af banen er Nørre Alslev Trinbræt flytter lidt længere sydpå i forhold til Nørre Alslev Station. Nørre Alslev Trinbræt har fået en gangbro med elevatorer, men den nuværende gangtunnel bliver bevaret, så der er flere muligheder for at komme på tværs af banen. Desuden kommer der blandt andet nye læskure og støjskærme på begge sider af banen.
På Falster bliver der som del af Femern-projektet udruller det nye signalsystem, som blev klar december 2021. Strækningen forbi Nørre Alslev Trinbræt er elektrificeret for at være klar til fremtidens el-tog.
Fakta om Nørre Alslev Trinbræt
• Byggeperiode: marts-august 2021
• Perronerne forlænges ca. 40 meter mod syd
• Ny gangbro
• Nye læskure
• Støjskærme på begge sider af stationen
• Nyt signalsystem
• Elektrificering
• Den nuværende gangtunnel er blevet bevaret
• Den oprindelige Nørre Alslev Station nedlægges helt
Entreprenøren startede den 27. marts 2021 på perron og spor ud mod Skernevej i gang og arbejdet blev afsluttet august 2021, hvorefter Nørre Alslev officielt blev indviet den 27. september 2021.
På Falster bliver der som del af Femern-projektet udruller det nye signalsystem, som blev klar december 2021. Strækningen forbi Nørre Alslev Trinbræt er elektrificeret for at være klar til fremtidens el-tog.
Fakta om Nørre Alslev Trinbræt
• Byggeperiode: marts-august 2021
• Perronerne forlænges ca. 40 meter mod syd
• Ny gangbro
• Nye læskure
• Støjskærme på begge sider af stationen
• Nyt signalsystem
• Elektrificering
• Den nuværende gangtunnel er blevet bevaret
• Den oprindelige Nørre Alslev Station nedlægges helt
Entreprenøren startede den 27. marts 2021 på perron og spor ud mod Skernevej i gang og arbejdet blev afsluttet august 2021, hvorefter Nørre Alslev officielt blev indviet den 27. september 2021.
Byggeår | 2021 |
Åbnet | 2021.09.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Nv |
Højdeplacering over havet | 32,2 meter |
GPS koordinater | 54.89547712821594,11.88573761902989 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. april 2022 Download billede
Eskilstrup Trinbræt (Ek) ligger 9,5 km. fra første station.
Eskilstrup Station var mellemstation mellem Orehoved og Nykøbing Falster helt fra Falsterbanens åbning den 22. august 1872. Driften af stationen og Falsterbanen blev indtil 1874 varetaget af SJS (Det Sjællandske Jernbaneselskab). Fra 1874 overgik driften til LFJS (Lolland Falsterske Jernbaneselskab). Igen fra 1893 blev Falsterbanen drevet i forpagtning af DSB og i 1954 overtog staten endelig Falsterbanen og Eskilstrup station.
Eskilstrup Station nedrykkede til trinbræt med offentligt sidespor og lastbilekspedition i 1973, ved den store stationsrationalisering. Sidesporet nedlagdes få år senere i 1977 og stationsbygningen i Eskilstrup blev nedrevet i 1987, men det gamle pakhus findes stadig i dag.
Eskilstrup Station nedrykkede til trinbræt med offentligt sidespor og lastbilekspedition i 1973, ved den store stationsrationalisering. Sidesporet nedlagdes få år senere i 1977 og stationsbygningen i Eskilstrup blev nedrevet i 1987, men det gamle pakhus findes stadig i dag.
Byggeår | 1987 |
Åbnet | 1973 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Eskilstrup Jernbanegade 2, 4863 Eskilstrup |
Stednavneforkortelse | Ek |
Højdeplacering over havet | 13,1 meter |
GPS koordinater | 54.855789,11.885433 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 16. juli 2022 Download billede
Tingsted Teknisk Station (Tn) ligger 13,6 km. fra første station.
Tingsted Station var Falster Jernbanes mindste Station, da jernbanen åbnede den 22. august 1872. Tingsted Station fik placering ca. 1,5 km nordøst for den lille landsby Tingsted og ca. 1,5 km sydøst for landsbyen Bruntofte.
Tingsted Forsamlingsbygning FREMTIDS HAAB (nu Tingsted Forsamlingsgård) blev opført nord for Tingsted Station i 1885. Bag opførelsen stod 60 aktionærer. Den oprindelige bygning rummede en sal og en tværbygning i to etager med bolig til værten på første sal.
Tingsted Station fik aldring en trafikal betydning, heller ikke efter at staten overtog jernbanen i 1893. Tingsted Station fulgte ikke med tiden og efter 2. verdenskrig var stationsbygningen og de tilhørende mindre bygninger så antikveret, at man ville bygge en ny station. Da Tingsted Station ikke havde et sundt trafikgrundlag ville man heller ikke ofre for meget. Man valgte at rive dele af stationen ned og ombygge stationen med en "karnap" ud til sporet og en tilbygning i både nord og sydenden af stationen. Ombygningen stod på i 1951 og mens byggeriet stod på, måtte en gammel vognkasse fungere som stationsmesterbolig. Efter ombygningen fremstod stationsbygningen i alt væsentligt i sin oprindelige skikkelse med gule sten og rødt tegltag og den specielle border over døre og vinduer.
Tingsted Station blev nedsat til trinbræt i 1963 og helt nedlagt i 1971. Efter nedlæggelsen fungerede Tingsted Station som Teknisk Station for togkrydsninger på den enkeltsporede strækning, frem til dobbeltsporet var lagt i 2020.
Tingsted Station blev nedrevet i 2017 (November) da den lå for tæt på det nye "Femern-spor".
Tingsted Forsamlingsbygning FREMTIDS HAAB (nu Tingsted Forsamlingsgård) blev opført nord for Tingsted Station i 1885. Bag opførelsen stod 60 aktionærer. Den oprindelige bygning rummede en sal og en tværbygning i to etager med bolig til værten på første sal.
Tingsted Station fik aldring en trafikal betydning, heller ikke efter at staten overtog jernbanen i 1893. Tingsted Station fulgte ikke med tiden og efter 2. verdenskrig var stationsbygningen og de tilhørende mindre bygninger så antikveret, at man ville bygge en ny station. Da Tingsted Station ikke havde et sundt trafikgrundlag ville man heller ikke ofre for meget. Man valgte at rive dele af stationen ned og ombygge stationen med en "karnap" ud til sporet og en tilbygning i både nord og sydenden af stationen. Ombygningen stod på i 1951 og mens byggeriet stod på, måtte en gammel vognkasse fungere som stationsmesterbolig. Efter ombygningen fremstod stationsbygningen i alt væsentligt i sin oprindelige skikkelse med gule sten og rødt tegltag og den specielle border over døre og vinduer.
Tingsted Station blev nedsat til trinbræt i 1963 og helt nedlagt i 1971. Efter nedlæggelsen fungerede Tingsted Station som Teknisk Station for togkrydsninger på den enkeltsporede strækning, frem til dobbeltsporet var lagt i 2020.
Tingsted Station blev nedrevet i 2017 (November) da den lå for tæt på det nye "Femern-spor".
Byggeår | 1971 |
Åbnet | 1971 |
Nedlagt | 2020.11.29 |
Nedrevet | Nedrevet |
Adresse | Stubberupvej 47, 4800 Nykøbing F |
Stednavneforkortelse | Tn |
Højdeplacering over havet | 16,1 meter |
GPS koordinater | 54.81964123,11.88546024 |
Nykøbing Falster Station (Nf) er Orehoved-Nykøbing Falster banens endestation og ligger 19,8 km. fra første station.
Den 22. august 1872 blev jernbanen mellem Nykøbing og Orehoved indviet. Der var via Orehoved der var færgeoverfart til Sjælland ved Masnedsund. Efter opførelse af den første Masnedsundbro mellem Sjælland og Masnedø I 1884 blev færgeoverfarten afkortet til Masnedø-Orehoved og med indvielsen af Storstrømsbroen i 1937 fik Nykøbing Falster direkte forbindelse med Sydbanen på Sjælland.
I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.
Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.
Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.
Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.
Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.
Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.
I 1875 blev den gamle jernbanebro over Guldborgsund indviet, og Nykøbing fik forbindelse med Lollandsbanen (Guldborgsund-Maribo-Nakskov og (Guldborgsund-Maribo-Rødby), der var åbnet den 1. juli 1874.
Den 1. juli 1886 blev Gedserbanen (Nykøbing Falster-Gedser 1886-2009) indviet med udspring fra Nykøbing Falster station.
Den 15. december 1910 blev Stubbekøbing banen (Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen 1910-1966) indviet med Nykøbing Falster station som et vigtigt knudepunkt med en meget kompleks station med mange tilbygninger og sporændringer og der var ikke plads til udvidelsen da Fugleflugtslinien blev vedtaget.
Den 14. maj 1963 blev Fugleflugtslinjen indviet (Nykøbing Falster-Rødby færge). Den omfattede bl.a. en ny direkte jernbanelinje Nykøbing Falster-Rødby Færge. I samme forbindelse fik Nykøbing sin nuværende stationsbygning, der er i samme byggestil som bl.a. Holbæk, Vojens og Skive Station. Den gamle stationsbygning blev nedrevet ved denne lejlighed.
Nykøbing Falster Station er i dag et centralt knudepunkt for transporten på Lolland-Falster, med forbindelse til København, Hamborg og med Lollandsbanen.
Nykøbing Falster første Station blev nedrevet i 1961 for at gøre plads til byggeriet af den nye station.
Byggeår | 1962 |
Åbnet | 1963.05.14 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Ole Ejnar Bonding |
Adresse | Banegårdspladsen 2, 4800 Nykøbing F |
Stednavneforkortelse | Nf |
Højdeplacering over havet | 2,3 meter |
GPS koordinater | 54.767161,11.877553 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 7. juni 2022 Download billede