Historien om Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS)
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane (HBS) – også kendt som Bryrupbanen – var en dansk privatbane, der blev etableret i flere etaper og officielt nedlagt den 30. marts 1968.
Etableringen af Bryrupbanen
Banen blev oprindeligt etableret som Horsens-Bryrup Jernbane (HBJ) og åbnede den 23. april 1899 med en strækning på 31,4 km mellem Lund og Bryrup. For at forbinde togtrafikken til og fra Horsens lejede selskabet sig ind på den eksisterende 6,6 km lange strækning mellem Horsens og Lund, som også var en del af Horsens-Tørring Banen (åbnet den 1. december 1891). Både Tørringbanen og Bryrupbanen havde samme sporvidde (meterspor, 1.000 mm), hvilket gjorde det muligt at dele denne strækning.
Tilføjelsen af Bryrupbanen førte til opførelsen af Horsens Privatbanestation, hvor passagererne kunne skifte mellem de to smalsporsbaner og statsbanestationen via en trappeovergang over DSB-sporene.
Banens Udfordringer og Udvikling
Bryrupbanen blev oprindeligt anlagt med meget lette skinner (12,5 kg/m). Banen var uindhegnet, uden bevogtning af overskæringer, og hastigheden var begrænset til 30 km/t, hvilket betød, at det tog over 2 timer at køre de 38 km. Banen snoede sig gennem det kuperede landskab med en mindste kurveradius på 400 m og en største stigning på 1:70. Slagballe Station blev Danmarks højest beliggende station, placeret 120 m over havet.
De største mellemstationer, Brædstrup og Østbirk, lå i allerede etablerede byer, mens Bryrup i 1899 stort set kun bestod af en kirke, en skole og en fattiggård. Bryrup voksede dog betydeligt i de følgende årtier og blev den tredje vigtigste station på banen, efter Horsens og Brædstrup. Men efter at den sidste etape af Diagonalbanen Randers-Esbjerg blev færdiggjort i 1920, mistede Bryrup en stor del af sin godstrafik til denne nye bane.
Omlægning til Normalspor og Forlængelse til Silkeborg
I 1929 blev Bryrupbanen og Tørringbanen omlagt fra smalspor til normalspor (1.435 mm), samtidig med at Bryrupbanen blev forlænget fra Bryrup til Silkeborg. I denne proces blev linjeføringen i Bryrup ændret, så banen kunne krydse landevejen på et fladt sted og passere syd om Kvindsø i stedet for nord om. En ny Bryrup Station blev også opført.
Strækningen mellem Horsens og Lund blev dobbeltsporet i 1929, således at hver bane havde sit eget spor. Med overgangen til normalspor blev det besluttet at føre alle banerne ind på Horsens Statsbanestation, hvilket førte til opførelsen af en ny Horsens Station lidt længere mod vest.
Det nye spor var kraftigere (27,55 kg/m), hvilket tillod en højere hastighed på 45 km/t. Den samlede strækning mellem Horsens og Silkeborg blev på 60,9 km, hvilket var ca. 1 km længere end strækningen via Skanderborg med statsbanen.
Vigtige stamdata for Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Horsens Station (Hs) var Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane banens første station
Horsens første banegård var fra åbningen af strækningen Fredericia-Århus i 1868 bevarede i alle ca. 60 år sit oprindelige udseende uden større udvendige ændringer. Horsens Banegård voksede stadigt større i trafikken især efter de 4 privatbaner kom til at udgå fra Horsens. De to smalsporede baner - til Tørring og til Bryrup - holdt sig dog for sig selv, omend ikke langt fra statsbanegården.
Horsens Banegård erstattedes i 1929 af en moderne station, som ud over statsbanen, optog alle de 4 privatbaner, idet de to smalsporede ombyggedes til normalspor og forlængedes til hhv. Thyregod/Ejstrupholm og Silkeborg. Den nye station blev opført ca. 400 meter længere væk fra bymidten af Horsens og var på anlægstidspunkter placeret ret øde ude på en mark.
Den gamle banegård blev nedrevet i 1929, og den smukke banegårdsplads blev anlagt.
Bygholm Trinbræt åbnede som sammen med Horsens-Tørring Banen den 1. december 1891, men betjente også Horsens-Bryrup Jernbane fra den 23. april 1899. Bygholm fik fra 1892 sidespor.
Bygholm Trinbræt blev ophøjet til billetsalgssted mellem 1901 og 1920, hvor der var billetsalg fra ledvogterhuset ved Silkeborgvejs overskæring. Bygholm Trinbrættet blev officielt nedlagt sammen med sidesporet i 1929 i forbindelse med anlæg af dobbeltspor mellem Horsens og Lund.
Bygholm brugtes som uofficielt trinbræt med benyttelse af elever på Horsens Statsskole fra den 18. november 1940 og til genoprettelsen igen den 10. oktober 1953.
Fra 1940 til Bryrupbanens lukning den 30. marts 1968 blev Bygholm mest brugt af elever på Horsens Statsskole.
Byggeår
1891
Åbnet
1953.10.10
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
7,0 meter
GPS koordinater
55.872625,9.829028
Billede af Bygholm Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Bygholm Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 14. maj 2022 Download billede
Lund Station åbnede sammen med Horsens-Tørring banen den 1. december 1891. Den 23. april 1899 fik Horsens-Bryrup banen også optag på Lund Station, hvorefter Lund Station blev forgreningsstation for de to smalsporsbaner. Lund Station var med læsserampe og kvægfold.
Både Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen delte spor mellem Horsens og Lund Station. Det gav store udfordringer at de to baner havde tætte toggang og skulle dele spor, derfor blev der i 1910 etableret "togstavssikring" efter Webb-Thompson Staff Apparatus Systemet på fællesstrækningen.
Både Banerne Horsens-Tørring og Horsens-Bryrup banen ombyggedes i 1929 til normalspor, og fik efter ombygningen hvert sit hovedspor mellem Horsens og Lund Station. Da Horsens-Tørring blev nedsattes til godsbane i 1958, blev det ene hovedspor taget op. Da Horsens-Tørring Banen blev nedlagt den 31. marts 1962, blev Horsens-Bryrup-Silkeborg banen alene eneste bane på Lund station.
Stenbjerg Station åbnede sammen med Horsens-Bryrup Jernbane den 23. april 1899. Stenbjerg Station havde en placering, hvor der ikke var meget opland andet end et par gårde i nærheden, og Stenbjerg Station var også en af de "små" stationerne på banen og havde ikke rigtig mere at byde på end en kvægfold.
Den 1. oktober 1964 blev Stenbjerg Station nedsat til trinbræt og stationsbygningen blev ved denne lejlighed frasolgt til privat bolig. Ved stationsbygningens frasalg oprettedes der et læskur, som bestod af en simpel rørkonstruktion med påsatte "trapezplader" i plastik. Denne konstruktion var blevet utrolig populær op gennem 1960'erne som læskure til rutebilsstoppestederne.
Stenbjerg Trinbræt lukkede sammen med Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane den 3. marts 1968 og det næsten nye læskur blev flyttet til en anden placering som læskur ved et busstoppested. Resten af perron og spor forsvandt kort efter banens lukning.
Byggeår
1899
Åbnet
1964.10.01
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet (Trinbrættet)
Adresse
Stenbjergvej 9, 8752 Østbirk
Stednavneforkortelse
St
Højdeplacering over havet
46,4 meter
GPS koordinater
55.94514907824916,9.785210685140678
Billede af Stenbjerg Trinbræt. Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Sylvest Jensen Luftfoto - Dato: 1959 - LINK til kilde.
Trædenvejen Trinbræt ændrede navn til Ring Skov trinbræt 4. oktober 1936.
Byggeår
1930
Åbnet
1930.06.18
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
106,2 meter
GPS koordinater
55.973520,9.628532
Billede af Trædenvejen (Ring Skov) Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Trædenvejen (Ring Skov) Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. april 2022 Download billede
Lille Davdingvej Trinbræt åbnede den 18. juni 1930 og blev i 1932 udstyret med et læskur, som var et afmonteret bremsehus fra DSB godsvogn IV 20001. DSB IV 20001 (Omlitreret i 1922 til IVK 20001) var bygget af Bygget af Scandia år 1900.
Horsens Privatbaner udbredte "bremsehuskonceptet" i 1950'erne, hvor man begyndte at genbruge de afmonterede bremsehuse fra lukkede godsvogne som venteskure på en række af de mindre trinbrætter.
For at kunne genbruge bremsehusene, måtte der fremstilles en ny væg, der hvor bremsehuset tidligere havde haft forbindelse med godsvognskassen. En af fordelen var at man havde et lille og let transportabelt venteskur, som kunne flyttes rundt og genbruges. En anden fordel var at bremsehusene var solide bygget og havde både dør og vinduer.
Byggeår
1930
Åbnet
1930.06.18
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
116,4 meter
GPS koordinater
55.981457,9.595757
Billede af Lille Davdingvej Trinbræt - Trinbræt er nedrevet, men Lille Davdingvej Trinbræt har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. april 2022 Download billede
Bryrup Station var med svinefold og drejeskive, og brugte en smalsporsvognkasse som ekstra varehus.
Bryrup Station på Østervang 1, 8654 Bryrup er station nummer 2 i Bryrup. Denne station kom til i 1929, da man ombyggede banen fra smalspor til normalspor. Bryrup gamle smalsporsstation ligger her: Byvej 14 8654 Bryrup
Ørnsø Trinbræt lå på Silkeborgsiden af jernbanebroen over Kroghsvej med en smal sti ned til Kroghsvej/Vesterled.
Byggeår
1954
Åbnet
1954.11.01
Nedlagt
1968.03.30
Nedrevet
Nedrevet
Højdeplacering over havet
29,5 meter
GPS koordinater
56.155454,9.530128
Billede af Ørnsø Trinbræt lå på siens modsatte side med en sti ned til Kroghsvej/Vesterled. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 28. september 2019 Download billede
Silkeborg Station (Sl) var Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane's endestation og lå 60,9 km. fra første station.
Silkeborg Station er i dag station for strækningen Skanderborg-Herning. I storhedsiden var Silkeborg et jernbaneknudepunkt med baner i fem retninger. Silkeborg fik station, da Skanderborg-Silkeborg Jernbane blev åbnet 2. maj 1871. Få år efter åbnede Silkeborg-Herning 28. august 1877.
Den 12. november 1908 blev Gjernbanen (Silkeborg-Laurbjerg) åbnet. De kommende år blev banen udviddet sydfra til en diagonalbane skråt gennem Jylland mellem Randers og Esbjerg. Den blev anlagt i flere etaper fra Bramming via Grindsted til Brande, og 1. oktober 1920 blev den sidste strækning åbnet fra Brande til Funder 6 km vest for Silkeborg på banen til Herning. Diagonalbanen blev nedlagt 23. maj 1971.
Privatbanerne Rødkærsbro-Kjellerup og Horsens-Bryrup blev forlænget til Silkeborg, hhv. 1. august 1924 og 10. maj 1929. De to privatbaner blev nedlagt 30. marts 1968.
