I 1910 blev Sæby Havnebane etableret, og i 1914 kom sidebanen Ørsø-Asaa. Her kørte togene normalt Dronninglund-Ørsø-Asaa. I de senere år var enkelte tog gennemkørende til/fra Aalborg. Hermed blev en gammel ide realiseret: De første planer om Sæbybanen bestod faktisk af en bane Nørresundby-Asaa og en bane Frederikshavn-Sæby med tilslutning til et punkt på denne Asaabane. Også Nørresundby-Fjerritslev Banen eksperimenterede i de senere år med gennemkørende tog: Sammen med TFJ kørte man Aalborg-Thisted med "lyntog", som kun standsede ved de største stationer.
Strækningen Sæby - Frederikshavn blev nedlagt den 27. maj 1962. Strækningen Nørresundby - Sæby blev nedlagt den 31. marts 1968.
Efter nedlæggelsen blev en del af baneområdet mellem Sæby og Frederikshavn brugt til anlæg af en ny hovedvej. Øst for Nørresundby blev den nye motorvej ved Limfjordstunnelen delvis bygget på baneområdet. Sæbybanen blev nedlagt et år før de andre privatbaner i Aalborg for ikke at være i vejen for dette projekt.
Vigtige stamdata for Nørresundby-Sæby-Frederikshavn
Aalborg Station åbnede den 18. september 1869 som endestation for jernbanen fra Randers til Aalborg. Aalborg Station blev indviet af Kong Christian den 9. den 18. september 1869, hvor den nye jernbanestrækning fra Randers til Aalborg blev indviet. Dagen efter indledtes den daglige drift med tre tog i hver retning. Ved etableringen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med 11.700 indbyggere. Aalborg Station var en statelig og pompøs bygning tegnet af N.P.C. Holsøe, med en nyfortolkning af den norditalienske renæssance. Aalborg Station var en større udgave af den på tidspunktet 4 år yngre Nyborg station nr. 2. I de første driftsår var der kun ca. 165 frarejsende passagerer på de 3 afgange om dagen.
Aalborgs første banegård var bygget så stor og tilsyneladende rummelig ved åbningen, at man skulle tro, at den aldrig ville få pladsproblemer, men både Aalborg by og de mange banerne havde vokseværk, hvor især optagelsen af Aalborg Privatbaner skabte pladsproblemer:
Den 16. august 1879 blev Aalborg Station forbundet nordpå til Vendsysselbanen med den første jernbanebroen over Limfjorden.
Den 19. marts 1897 åbnede Fjerritslev-Nørresundby Jernbane - (FNSJ) og den 18. juli 1899 åbnede strækningen Nørresundby-Sæby-Frederikshavn (Sæbybanen). Begge strækninger lå nord for Limfjorden, men næsten alle tog udgik fra Aalborg Banegård.
Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, der i 1910 blev forlænget til Hvalpsund (by). I starten udgik banens tog fra Svenstrup station men med den nye Aalborg Station i 1902 førtes togene til Aalborg.
Den 2. december 1900 blev Aalborg Station udgangspunkt for Aalborg-Hadsund Jernbane, der gik fra Aalborg gennem det østlige Himmerland til Hadsund.
Aalborgs første station blev for lille og den 8. december 1902 åbnede den nye og nuværende Aalborg Station, som kom til at afløse stationen fra 1869. Den nuværende Aalborg Station, er placeret ca. 300 meter syd for den oprindelige Aalborg Station, og er tegnet af Arkitekt Thomas Arboe. Thomas Arboe udførte tilsvarende byggerier i perioden 1883-1903, bl.a. stationerne i Nyborg og Kolding, stationsbygningerne er inspireret af Aalborgs først station. Selv om Aalborgs nye station har to tårne, er elementerne taget direkte fra N.P.C. Holsøe første station. Thomas Arboe Har ikke lavet tilsvarende arkitektoniske bygninger andre steder. Thomas Arboe tilføjede en praktisk detalje på Aalborg Station, som er renæssanceuret på toppen af bygningen, hvilket er et kendt og gennemgåede element fra andre store jyske stationer.
På trods af stigende trafik i begyndelsen af århundredet fik Aalborg Stations hovedbygning og perronerne ikke større forandringer og udvidelser. Her havde Hadsundbanen sine egne to perroner. Fjerritslev- og Sæbytogene holdt til på perron 3, der frem til 1915 ikke havde venterum for de rejsende. I 1915 opførte privatbanen en træbygning på perronen samtidig med en ændring og forlængelse af perronen.
Sidst i 1960'erne blev privatbanerne nedlagt:
Sæbybanen blev nedlagt den 31. marts 1968.
Fjerritslev-Nørresundby den 1. april 1969.
Hvalpsund den 1. april 1969.
Hadsundbanen den 1. april 1969.
Aalborg Station havde indtil 1970'erne et stationsareal, som var plastret til med mange småbygninger, der siden over en årrække er blev fjernet. Aalborg Stationen ligger i dag smukt renoveret både Indvendigt og udvendigt. Aalborg Stationen blev fredet i 1992 og den oprindelige Aalborg Station fra 1869 blev nedrevet i 1904.
I 2003 blev Aalborg Station på den nye Aalborg Nærbane, der betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til jernbaneselskabet Nordjyske Jernbaner.
Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.
Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.
Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.
Den første Station i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen (Nørresundby til Frederikshavn), der blev indviet den 15. august 1871. Den 8. januar 1879 kom der forbindelse til Aalborg Banegård via den nye jernbanebro over Limfjorden.
Den første stationsbygning blev opført i træ som en midlertidige stationsbygning. Stationsbygningen var Fredericias første banegård fra 1866, som var en simpel lav træbygning, der blev flyttet til Nørresundby, hvor den i lidt udvidet form tjente som "midlertidig" stationsbygning. Den midlertidige station kom dog til at stå frem til 1907, før den blev afløst af en ny station og kort tid efter blev træbygningen revet ned.
Nørresundby station blev et vigtigt knudepunkt i jernbanetrafikken i Nordjylland. Der åbnede mange baner med tilslutning til Nørresundby station: både Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) den 19. marts 1897 og den 18. september 1899 åbnede Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn). Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede den 19. marts 1897, fik banen tilslutning til DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene i et vist omfang ført frem til et midlertidigt trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn kunne tages i brug den 18. juli 1899 sammen med banens anden etape til Frederikshavn. Stationen blev hurtigt en stor godsstation med en mængde firmaspor og overtog DSB's havnebane i år 1900.
Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane.
De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede den 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. Den 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.
Efter forbindelse til Aalborg station udgik næsten alle tog fra Aalborg station, og det var kun togene til Fjerritslev og via Vendsysselbanen, der standsede på Nørresundby Station. Togene mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede på Nørresundby Havnestation. Fjerritslevbanen blev nedlagt den 1. april 1969 og Nørresundby havnestation lukkede sammen med Sæbybanen, der blev nedlagt den 31. marts 1968 og stationsbygningen blev nedrevet få år senere.
Nørresundby Station blev nedlagt i 1972.
I 2003 åbnede den nye Lindholm Station (trinbræt) ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station.
Billede af Nørresundby Havnestation Station - Station er nedrevet, men Nørresundby Havnestation Station har ligget her. Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 8. september 2022 Download billede
Allerede i 1874 arbejdede lokale kræfter på at skaffe en bane til Østvendsyssel. men først, da "Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 88" blev vedtaget i 1894, kom den økonomiske baggrund på plads. En komite blev nedsat, og i november 1896 begyndte arbejde med at anlægge en bane gennem Østvendsyssel. Dronninglund sogneråd havde den 26.september 1893 indkaldt til sognemøde om sagen, idet man ville følge beboernes flertal Dette gik ind for, at banen skulle gå gennem sognet.
Dronninglund bestod stort set kun af et hus i 1880, men da Dronninglund var betænkt i den kommende Nørresundby-Sæby-Frederikshavn bane, kom der stor udvikling i byen og i løbet af få år til at blive en "rigtig" stationsby og Sæbybanens næst betydeligste strækningsstation med driftige virksomheder, et sygehus og et apotek.
Dronninglund Station åbnede den 18. juli 1899 sammen med Nørresundby-Sæby-Frederikshavn banen, og var indtil 1914 en større mellemstation. Den 11. november 1914 åbnedes den lille sidebane fra Ørsø til Aså, hvis tog alle førtes via Ørsø til Dronninglund, hvor Dronninglund dermed blev et lille og beskedent, jernbane knudepunkt.
Før Sæbybanen blev anlagt, havde Asaa været en af Østvendsyssels driftigste handelsbyer og var derfor også med i overvejelserne da Sæbybanen blev "udstukket". Efter at Sæbybanen åbnede, ændredes forholdene sig drastisk og i løbet af en periode på ca. 10 – 15 år gik det så stærkt med udviklingen i Dronninglund, at byen overhalede Asaa som den betydeligste handelsby.
Dronninglund Station havde et ganske godt trafikgrundlag frem til stationen blev nedlagt den 31. marts 1968: men Dronninglund Stationsbygning overlevede frem til 1969-1970, hvor stationsbygningen blev nedrevet for at give plads til udvidelsen af Stationsvej med parkeringspladser og nye bygninger Sundhedshuset Stationsvej 4 (bygget i 1972) og Menu på Stationsvej 2 (bygget i 1970).
Ørsø station var i starten kun station på Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn), den 11. november 1914 kom der også en stikbane til Asaa, som udgik fra Ørsø.
Asaa banen udgik fra stationens østlige ende, og togene på den lille sidebane benyttede almindeligvis stationens spor 2. Spor 1, 2 og 3 var alle perronspor, så der her kunne krydses samtidig med, at Asaa-toget holdt ved perron. I Ørsø afgrenede banen til Asaa i forlængelse af overhalingssporet.
Præstbro Station blev anlagt på bar mark uden reel opland. Arealet til Præstbro Station blev eksproprieret fra Præstbrogaard på initiativ af godsejer Scavenius på Voergaard, da man ønskede en station tæt ved godset.
Hørby Station: En Central Del af Sæbybanens Historie
Hørby Station blev anlagt til Sæbybanen i 1899 og blev designet af arkitekten Paul Severin Arved Paulsen. Stationsområdet blev udvidet markant med tilslutningen af Hjørring-Hørby Jernbanen. Denne jernbane fik sin egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, samt direkte adgang til den sydlige tosporede remise, der var udstyret med vandforsyning og overnatningsfaciliteter.
Udviklingen af Hørby Stationsby
Ved anlæggelsen af Sæbybanen bestod Hørby stationsby af kun få huse, men den voksede hurtigt og udviklede sig over tid til en stationsby af betydelig størrelse. Med Hjørring-Hørby Jernbanens tilslutning og dermed en ny jernbaneforbindelse til Hjørring, oplevede Hørby yderligere vækst.
Betydningen af Hørby Station for Hjørring-Hørby Jernbanen
Selvom Hørby fik en forbindelse til Hjørring, blev stationen ikke så central for Hjørring-Hørby banen, som man kunne have forventet. I driftsåret 1930/1931 havde Hjørring-Hørby Jernbane kun omkring 10.000 rejsende mellem Hørby og stationerne på strækningen til Hjørring. Godstrafikken fra Hørby til stationerne frem til Hjørring var også ret beskeden.
Faciliteter på Hørby Station
Hørby Station var udstyret med en drejeskive og en tosporet remise. Stationen havde forbindelser både til Hjørring og Sæby, men det var Sæbybanen, der stod for ekspeditionerne på stationen.
Frederikshavn Godsbanegård åbnede sammen med Sæbybanen den 18. juli 1899 og fik forbindelse til Nørresundby over Sæby. Sæbybanens persontog fik endestation på Frederikshavn statsbanestation, men Sæbybanen havde sin egen godsstation, Frederikshavn Godsbanegård, lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej. Ud over godsbanegården, så havde Sæbybanen også eget remiseanlæg og drejeskive.
Officielt har Sæbybanen aldrig haft personekspedition i Frederikshavn, men i vinterkøreplansperioden 1931-1932 var Godsbanegården Stationen endestation for enkelte persontog fra Sæby.
Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt den 27. maj 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling. Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt ved samme lejlighed og hovedbygningen blev til fragtmandscentral.
Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.
Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.
Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.
Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.
Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.
Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.
15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.
Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.
Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.
