Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen - operatør: APB (Oprindelig: FFJ)

Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Jernbanen: En Nordjysk Forbindelse med Mange Udvidelser

Nørresundby-Sæby-Frederikshavn jernbanen var en vigtig del af Nordjyllands transportnetværk i første halvdel af det 20. århundrede. Banen blev åbnet som en løsning på det voksende behov for transport mellem de nordjyske byer, særligt for at lette godstransporten til havnene og muliggøre hurtigere passagerrejser mellem Nørresundby og Frederikshavn. Den blev dog også løbende udvidet med sidebaner og havnebaner, som gav banen en større regional betydning.

Etablering og Udvidelse af Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Jernbanen

Sæbybanen blev hurtigt en central forbindelse mellem Nørresundby og Sæby, hvor togene kunne fortsætte nordpå til Frederikshavn. Banen blev bygget for at forbinde de vigtige kystbyer i Nordjylland, der havde behov for bedre adgang til både person- og godstransport. I 1910 blev Sæby Havnebane oprettet, hvilket gjorde det muligt for gods fra Sæby Havn at blive transporteret videre med jernbanen. Fire år senere, i 1914, blev banen udvidet med sidebanen Ørsø-Asaa, som yderligere forstærkede forbindelsen mod Aalborg og Dronninglund.

Asaa-banen blev en værdifuld del af jernbanenettet, der ikke blot skabte en forbindelse mellem de nordjyske byer, men også forbandt mindre byer som Ørsø og Asaa med større trafikknudepunkter. Tog fra Dronninglund kørte ofte til Ørsø og videre til Asaa. I de senere år blev nogle af disse tog gennemkørende til Aalborg, hvilket effektiviserede transporten og realiserede de oprindelige visioner om en direkte forbindelse mellem Nørresundby og Asaa.

Tidlige Forslag og Planlægning

Ideen om Sæbybanen går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor der blev foreslået to separate baneforbindelser: en mellem Nørresundby og Asaa og en anden mellem Frederikshavn og Sæby. Tanken var at forbinde disse strækninger ved et centralt punkt på Asaa-banen, så der kunne opnås en jernbanekorridor fra syd til nord gennem det østlige Nordjylland.

Selvom planerne om at bygge en gennemgående nord-syd-bane først blev realiseret langt senere, forblev Sæbybanen en vigtig del af regionens jernbanenetværk. I takt med jernbanens vækst og udvikling blev der tilføjet flere togforbindelser, og i nogle tilfælde blev Nørresundby-Fjerritslev Banen også brugt til gennemgående tog. Dette gav en effektiv, sammenhængende transportløsning til både passagerer og gods.

Sæbybanens Roller og Driftsforhold

Sæbybanen blev en vigtig del af det lokale transportnetværk i Nordjylland, men den havde også sine udfordringer. Mange af de mindre byer, der lå langs ruten, havde ikke de samme transportbehov som de større byer, hvilket betød, at passagertrafikken på visse strækninger forblev lav. Derfor blev banen især brugt til godstransport, der var af afgørende betydning for regionens erhvervsliv.

I senere år blev banen også brugt som en hurtigforbindelse for pendlere og rejsende fra Aalborg til Frederikshavn og omvendt. På visse tidspunkter kørte der lyntog fra Aalborg til Thisted, som kun standsede ved de største stationer. Disse tog blev populære blandt passagerer, der havde brug for en hurtigere forbindelse mellem de nordjyske byer.

Nedlæggelsen af Sæbybanen og Dens Infrastruktur

Trods banens betydning blev det besluttet at nedlægge strækningen mellem Sæby og Frederikshavn den 27. maj 1962. Den resterende strækning mellem Nørresundby og Sæby blev nedlagt den 31. marts 1968. En af grundene til nedlæggelsen var manglende passagertrafik og en generel nedgang i godstransporten. Samtidig var der stigende behov for modernisering af vejnettet i området, hvilket førte til en omlægning af nogle af jernbanestrækningerne.

Efter nedlæggelsen af banen blev dele af strækningen mellem Sæby og Frederikshavn genbrugt til anlæg af en ny hovedvej. Derudover blev dele af baneområdet øst for Nørresundby anvendt til etableringen af Limfjordstunnelen og den tilhørende motorvej. For at kunne gennemføre projektet uden forsinkelser, blev Sæbybanen nedlagt et år tidligere end de andre privatbaner i Aalborgområdet.

Eftermæle og Genbrug af Banetracéet

Efter nedlæggelsen har dele af banetracéet mellem Nørresundby og Frederikshavn været anvendt til andre formål, som har holdt strækningen relevant for lokalbefolkningen. For eksempel blev dele af strækningen mellem Nørresundby og Sæby benyttet til at forbedre vejnettet i området og skabe hurtigere transportmuligheder for biler og busser. Samtidig har anlægget af Limfjordstunnelen haft stor betydning for nordjysk infrastruktur og skabt et vigtig forbindelse mellem Vendsyssel og Himmerland.

I dag eksisterer nogle få fysiske spor af banen, og de gamle stationer fungerer i nogle tilfælde som mindesmærker for Sæbybanens betydning i Nordjylland. Flere af de tidligere banestrækninger er omdannet til rekreative stier, hvor både lokale og turister kan opleve en del af banens gamle rute og få et indblik i områdets historie. Selvom jernbanen er væk, lever dens historie videre og minder os om en tid, hvor jernbanenettet spillede en afgørende rolle i regionens udvikling.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Den første Station i Nørresundby åbnede i 1871 som endestation for Vendsysselbanen (Nørresundby til Frederikshavn), der blev indviet den 15. august 1871. Den 8. januar 1879 kom der forbindelse til Aalborg Banegård via den nye jernbanebro over Limfjorden.

Den første stationsbygning blev opført i træ som en midlertidige stationsbygning. Stationsbygningen var Fredericias første banegård fra 1866, som var en simpel lav træbygning, der blev flyttet til Nørresundby, hvor den i lidt udvidet form tjente som "midlertidig" stationsbygning. Den midlertidige station kom dog til at stå frem til 1907, før den blev afløst af en ny station og kort tid efter blev træbygningen revet ned.

Nørresundby station blev et vigtigt knudepunkt i jernbanetrafikken i Nordjylland. Der åbnede mange baner med tilslutning til Nørresundby station: både Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) den 19. marts 1897 og den 18. september 1899 åbnede Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn). Da Fjerritslev-Nørresundby Jernbane åbnede den 19. marts 1897, fik banen tilslutning til DSB's station i Nørresundby. Herfra blev persontogene i et vist omfang ført frem til et midlertidigt trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn kunne tages i brug den 18. juli 1899 sammen med banens anden etape til Frederikshavn. Stationen blev hurtigt en stor godsstation med en mængde firmaspor og overtog DSB's havnebane i år 1900.

Nørresundby Havnestation eller Nørresundby H – hvor H altså ikke stod for hovedbanegård – skulle have været Fjerritslev-Frederikshavn banens centrale driftsstation, men i stedet blev der etableret samarbejde med de to "søndenfjords" privatbaner Aalborg-Hadsund Jernbane og Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane.

De 3 selskaber opførte i 1901 fælles værksted og remise og indviede den 8. december 1902 deres fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G. Samme år blev den udvidede Aalborg Station indviet, hvorefter langt de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg. Den 16. oktober 1902 oprettede de 3 selskaber det fælles driftsselskab Nordjyllands Forenede Privatbaner, som skiftede navn til Aalborg Privatbaner i 1915 efter at Hjørring Privatbaner også var opstået.

Efter forbindelse til Aalborg station udgik næsten alle tog fra Aalborg station, og det var kun togene til Fjerritslev og via Vendsysselbanen, der standsede på Nørresundby Station. Togene mod Frederikshavn via Sæbybanen stoppede på Nørresundby Havnestation. Fjerritslevbanen blev nedlagt den 1. april 1969 og Nørresundby havnestation lukkede sammen med Sæbybanen, der blev nedlagt den 31. marts 1968 og stationsbygningen blev nedrevet få år senere.

Nørresundby Station blev nedlagt i 1972.

I 2003 åbnede den nye Lindholm Station (trinbræt) ca. 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station.

Vodskov station servicerede først Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) fra 1899 til 1968 og Hjørring-Hørby banen fra 1913 til 1953.

Stae Station var i de sidste aktive år på Sæbybanen blevet nedsat til trinbræt.

Stae Station hed i starten Stade Station eller Stade Holdeplads.

Vester Hassing blev nedsat til trinbræt på Sæbybanens sidste driftsår.

Rørholt station hed oprindeligt Bolle Station efter den nærliggende landsby. Rørholt blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Allerede i 1874 arbejdede lokale kræfter på at skaffe en bane til Østvendsyssel. men først, da "Jernbaneloven af 8. maj 1894 - LOV nr 88" blev vedtaget i 1894, kom den økonomiske baggrund på plads. En komite blev nedsat, og i november 1896 begyndte arbejde med at anlægge en bane gennem Østvendsyssel. Dronninglund sogneråd havde den 26.september 1893 indkaldt til sognemøde om sagen, idet man ville følge beboernes flertal Dette gik ind for, at banen skulle gå gennem sognet.

Dronninglund bestod stort set kun af et hus i 1880, men da Dronninglund var betænkt i den kommende Nørresundby-Sæby-Frederikshavn bane, kom der stor udvikling i byen og i løbet af få år til at blive en "rigtig" stationsby og Sæbybanens næst betydeligste strækningsstation med driftige virksomheder, et sygehus og et apotek.

Dronninglund Station åbnede den 18. juli 1899 sammen med Nørresundby-Sæby-Frederikshavn banen, og var indtil 1914 en større mellemstation. Den 11. november 1914 åbnedes den lille sidebane fra Ørsø til Aså, hvis tog alle førtes via Ørsø til Dronninglund, hvor Dronninglund dermed blev et lille og beskedent, jernbane knudepunkt.

Før Sæbybanen blev anlagt, havde Asaa været en af Østvendsyssels driftigste handelsbyer og var derfor også med i overvejelserne da Sæbybanen blev "udstukket". Efter at Sæbybanen åbnede, ændredes forholdene sig drastisk og i løbet af en periode på ca. 10 – 15 år gik det så stærkt med udviklingen i Dronninglund, at byen overhalede Asaa som den betydeligste handelsby.

Dronninglund Station havde et ganske godt trafikgrundlag frem til stationen blev nedlagt den 31. marts 1968: men Dronninglund Stationsbygning overlevede frem til 1969-1970, hvor stationsbygningen blev nedrevet for at give plads til udvidelsen af Stationsvej med parkeringspladser og nye bygninger Sundhedshuset Stationsvej 4 (bygget i 1972) og Menu på Stationsvej 2 (bygget i 1970).

Ørsø station var i starten kun station på Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn), den 11. november 1914 kom der også en stikbane til Asaa, som udgik fra Ørsø.

Asaa banen udgik fra stationens østlige ende, og togene på den lille sidebane benyttede almindeligvis stationens spor 2. Spor 1, 2 og 3 var alle perronspor, så der her kunne krydses samtidig med, at Asaa-toget holdt ved perron. I Ørsø afgrenede banen til Asaa i forlængelse af overhalingssporet.

Begge baner blev nedlagt den 31. marts 1968.

Præstbro Station blev anlagt på bar mark uden reel opland. Arealet til Præstbro Station blev eksproprieret fra Præstbrogaard på initiativ af godsejer Scavenius på Voergaard, da man ønskede en station tæt ved godset.

Hørby Station: En Central Del af Sæbybanens Historie

Hørby Station blev anlagt til Sæbybanen i 1899 og blev designet af arkitekten Paul Severin Arved Paulsen. Stationsområdet blev udvidet markant med tilslutningen af Hjørring-Hørby Jernbanen. Denne jernbane fik sin egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, samt direkte adgang til den sydlige tosporede remise, der var udstyret med vandforsyning og overnatningsfaciliteter.

Udviklingen af Hørby Stationsby

Ved anlæggelsen af Sæbybanen bestod Hørby stationsby af kun få huse, men den voksede hurtigt og udviklede sig over tid til en stationsby af betydelig størrelse. Med Hjørring-Hørby Jernbanens tilslutning og dermed en ny jernbaneforbindelse til Hjørring, oplevede Hørby yderligere vækst.

Betydningen af Hørby Station for Hjørring-Hørby Jernbanen

Selvom Hørby fik en forbindelse til Hjørring, blev stationen ikke så central for Hjørring-Hørby banen, som man kunne have forventet. I driftsåret 1930/1931 havde Hjørring-Hørby Jernbane kun omkring 10.000 rejsende mellem Hørby og stationerne på strækningen til Hjørring. Godstrafikken fra Hørby til stationerne frem til Hjørring var også ret beskeden.

Faciliteter på Hørby Station

Hørby Station var udstyret med en drejeskive og en tosporet remise. Stationen havde forbindelser både til Hjørring og Sæby, men det var Sæbybanen, der stod for ekspeditionerne på stationen.

Volstrup Station blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Sæby station blev endestation den 27. maj 1962, da strækningen mellem Sæby og Frederikshavn blev nedlagt.

Kurhotellet trinbræt var fra 1955 kun åbent i sommer perioden.

Understed blev nedsat til trinbræt de sidste år Sæbybanen var åben.

Bangsbo havde stationsbygning, men var kun billetsalgssted. De sidste aktive år på Sæbybanen blev Bangsbo nedsat til trinbræt.

Frederikshavn Godsbanegård åbnede sammen med Sæbybanen den 18. juli 1899 og fik forbindelse til Nørresundby over Sæby. Sæbybanens persontog fik endestation på Frederikshavn statsbanestation, men Sæbybanen havde sin egen godsstation, Frederikshavn Godsbanegård, lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej. Ud over godsbanegården, så havde Sæbybanen også eget remiseanlæg og drejeskive.

Officielt har Sæbybanen aldrig haft personekspedition i Frederikshavn, men i vinterkøreplansperioden 1931-1932 var Godsbanegården Stationen endestation for enkelte persontog fra Sæby.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt den 27. maj 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling. Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt ved samme lejlighed og hovedbygningen blev til fragtmandscentral.

Frederikshavn Godsbanegård blev nedrevet i 1978.

Frederikshavns første station blev indviet 15. august 1871 sammen med Vendsysselbanen, der i første omgang gik fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Senere kom der forbindelse til Aalborg Banegård via Jernbanebroen over Limfjorden, som blev åbnet for trafik 8. januar 1879.

Frederikshavns oprindelige station lå 3-400 meter vest for den nuværende, mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der nu er rådhus og andre kommunale institutioner – navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Frederikshavn Posthus og et pakhus var integreret i bebyggelsen, som var tegnet af N.P.C. Holsøe.

Banens indføring til byen var også en anden end den nuværende: øst for Flade Engvej fortsatte banen ad Vendsysselvej og Skagensvej, som er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er også en rest af dette tracé.

Frederikshavns første station blev udgangspunkt for Skagensbanen mellem Frederikshavn og Skagen, da denne åbnede i 1890. Den var i starten smalsporet (1.000 mm) og blev først omlagt til normalspor i 1924.

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet mellem Nørresundby og Frederikshavn over Sæby. Dens persontog fik også endestation her, men Sæbybanen havde sin egen godsstation Frederikshavn Godsbanegård lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej (taget i brug samtidig med Sæbybanen). Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt den 27. maj 1962.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt i 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling.

15. august 1891 tog man et 1.400 meter langt havnespor i brug. Det gik fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle – som altså også er anlagt på banetracé – til færgekajen. Herfra gik to havnespor mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Sporet til havnen var trestrenget indtil 1924, så Skagensbanen også kunne bruge det. Ude på havnen var smalspor og normalspor adskilt.

Denne var efterhånden blevet noget medtaget og højst utidssvarende, og i mange år ønskedes en ny banegård, noget bedre beliggende for by og havn. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte Frederikshavns første station, men det skete først i 1979.

Efter 3 års anlægsarbejder kunne en ny station tages i brug i1979, og den gamle blev nedrevet i 1980 og kun posthuset blev bevaret. Den nye station blev i 1979 bygget på adressen Havnepladsen 30, 9900 Frederikshavn. Den er anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn og med faciliteter til servicering af jernbanemateriellet.