Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Banen - operatør: APB (Oprindelig: FFJ)

Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Jernbanen: En Nordjysk Forbindelse med Mange Udvidelser

Nørresundby-Sæby-Frederikshavn jernbanen var en vigtig del af Nordjyllands transportnetværk i første halvdel af det 20. århundrede. Banen blev åbnet som en løsning på det voksende behov for transport mellem de nordjyske byer, særligt for at lette godstransporten til havnene og muliggøre hurtigere passagerrejser mellem Nørresundby og Frederikshavn. Den blev dog også løbende udvidet med sidebaner og havnebaner, som gav banen en større regional betydning.

Etablering og Udvidelse af Nørresundby-Sæby-Frederikshavn Jernbanen

Sæbybanen blev hurtigt en central forbindelse mellem Nørresundby og Sæby, hvor togene kunne fortsætte nordpå til Frederikshavn. Banen blev bygget for at forbinde de vigtige kystbyer i Nordjylland, der havde behov for bedre adgang til både person- og godstransport. I 1910 blev Sæby Havnebane oprettet, hvilket gjorde det muligt for gods fra Sæby Havn at blive transporteret videre med jernbanen. Fire år senere, i 1914, blev banen udvidet med sidebanen Ørsø-Asaa, som yderligere forstærkede forbindelsen mod Aalborg og Dronninglund.

Asaa-banen blev en værdifuld del af jernbanenettet, der ikke blot skabte en forbindelse mellem de nordjyske byer, men også forbandt mindre byer som Ørsø og Asaa med større trafikknudepunkter. Tog fra Dronninglund kørte ofte til Ørsø og videre til Asaa. I de senere år blev nogle af disse tog gennemkørende til Aalborg, hvilket effektiviserede transporten og realiserede de oprindelige visioner om en direkte forbindelse mellem Nørresundby og Asaa.

Tidlige Forslag og Planlægning

Ideen om Sæbybanen går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor der blev foreslået to separate baneforbindelser: en mellem Nørresundby og Asaa og en anden mellem Frederikshavn og Sæby. Tanken var at forbinde disse strækninger ved et centralt punkt på Asaa-banen, så der kunne opnås en jernbanekorridor fra syd til nord gennem det østlige Nordjylland.

Selvom planerne om at bygge en gennemgående nord-syd-bane først blev realiseret langt senere, forblev Sæbybanen en vigtig del af regionens jernbanenetværk. I takt med jernbanens vækst og udvikling blev der tilføjet flere togforbindelser, og i nogle tilfælde blev Nørresundby-Fjerritslev Banen også brugt til gennemgående tog. Dette gav en effektiv, sammenhængende transportløsning til både passagerer og gods.

Sæbybanens Roller og Driftsforhold

Sæbybanen blev en vigtig del af det lokale transportnetværk i Nordjylland, men den havde også sine udfordringer. Mange af de mindre byer, der lå langs ruten, havde ikke de samme transportbehov som de større byer, hvilket betød, at passagertrafikken på visse strækninger forblev lav. Derfor blev banen især brugt til godstransport, der var af afgørende betydning for regionens erhvervsliv.

I senere år blev banen også brugt som en hurtigforbindelse for pendlere og rejsende fra Aalborg til Frederikshavn og omvendt. På visse tidspunkter kørte der lyntog fra Aalborg til Thisted, som kun standsede ved de største stationer. Disse tog blev populære blandt passagerer, der havde brug for en hurtigere forbindelse mellem de nordjyske byer.

Nedlæggelsen af Sæbybanen og Dens Infrastruktur

Trods banens betydning blev det besluttet at nedlægge strækningen mellem Sæby og Frederikshavn den 27. maj 1962. Den resterende strækning mellem Nørresundby og Sæby blev nedlagt den 31. marts 1968. En af grundene til nedlæggelsen var manglende passagertrafik og en generel nedgang i godstransporten. Samtidig var der stigende behov for modernisering af vejnettet i området, hvilket førte til en omlægning af nogle af jernbanestrækningerne.

Efter nedlæggelsen af banen blev dele af strækningen mellem Sæby og Frederikshavn genbrugt til anlæg af en ny hovedvej. Derudover blev dele af baneområdet øst for Nørresundby anvendt til etableringen af Limfjordstunnelen og den tilhørende motorvej. For at kunne gennemføre projektet uden forsinkelser, blev Sæbybanen nedlagt et år tidligere end de andre privatbaner i Aalborgområdet.

Eftermæle og Genbrug af Banetracéet

Efter nedlæggelsen har dele af banetracéet mellem Nørresundby og Frederikshavn været anvendt til andre formål, som har holdt strækningen relevant for lokalbefolkningen. For eksempel blev dele af strækningen mellem Nørresundby og Sæby benyttet til at forbedre vejnettet i området og skabe hurtigere transportmuligheder for biler og busser. Samtidig har anlægget af Limfjordstunnelen haft stor betydning for nordjysk infrastruktur og skabt et vigtig forbindelse mellem Vendsyssel og Himmerland.

I dag eksisterer nogle få fysiske spor af banen, og de gamle stationer fungerer i nogle tilfælde som mindesmærker for Sæbybanens betydning i Nordjylland. Flere af de tidligere banestrækninger er omdannet til rekreative stier, hvor både lokale og turister kan opleve en del af banens gamle rute og få et indblik i områdets historie. Selvom jernbanen er væk, lever dens historie videre og minder os om en tid, hvor jernbanenettet spillede en afgørende rolle i regionens udvikling.

Aalborg Station: Et Historisk Knudepunkt for Jernbanetrafik

Aalborg Station, som blev indviet den 18. september 1869, har spillet en central rolle i Danmarks jernbanehistorie og har været et vigtigt trafikknudepunkt i det nordlige Jylland. Stationen blev en del af Randers-Aalborg-banen, der forbandt Aalborg med resten af Jylland og videre til København. Denne betydningsfulde begivenhed markerede starten på en ny æra for byen og det omkringliggende område.

Aalborgs Første Station

Ved åbningen af Aalborg Station var Aalborg den næststørste by i Jylland med omkring 11.700 indbyggere. Den oprindelige stationsbygning var tegnet af den anerkendte arkitekt N.P.C. Holsøe, som gav stationen en statelig og pompøs fremtoning, inspireret af den norditalienske renæssance. Denne arkitektoniske stil blev også anvendt ved Nyborg Station, hvilket skabte en vis sammenhæng mellem de jyske og fynske stationer.

Den nye jernbaneforbindelse til Randers og videre sydpå gjorde Aalborg til et vigtigt knudepunkt for både passagerer og gods. I stationens første driftsår blev der kun sendt tre tog i hver retning om dagen, og der var kun omkring 165 passagerer per afgang. Men med tiden voksede både trafikken og byens betydning som handelscentrum.

Udvidelsen af Jernbaneforbindelserne

Den 16. august 1879 blev Aalborg forbundet med Vendsysselbanen, som åbnede en vigtig jernbanebro over Limfjorden. Denne bro gjorde det muligt at rejse nordpå til Hjørring og Frederikshavn og var et afgørende skridt i udvidelsen af det nordjyske jernbanenetværk.

I 1897 blev Fjerritslev-Nørresundby Jernbane (FNSJ) etableret, og i 1899 åbnede Sæbybanen, som forbandt Nørresundby med Sæby og Frederikshavn. Selvom disse strækninger lå nord for Limfjorden, udgik næsten alle tog fra Aalborg Station, hvilket yderligere cementerede byens betydning som trafikknudepunkt.

Privatbanernes Rolle i Aalborg

Den 15. juli 1899 åbnede Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane, som i 1910 blev forlænget til Hvalpsund. I begyndelsen kørte togene fra Svenstrup, men med åbningen af den nye Aalborg Station i 1902 blev togene ført til Aalborg. Dette var en vigtig milepæl i udviklingen af det lokale jernbanenetværk, og det gjorde det nemmere for passagerer og gods at rejse til og fra Aalborg.

Privatbanerne spillede også en vigtig rolle med etableringen af Aalborg-Hadsund Jernbane i 1900. Denne jernbanestrækning forbandt Aalborg med det østlige Himmerland og byen Hadsund, hvilket yderligere styrkede Aalborgs position som et centralt trafikknudepunkt i Nordjylland.

Den Nye Aalborg Station i 1902

På grund af den stigende trafik og behovet for mere plads blev det besluttet at bygge en ny stationsbygning. Den 8. december 1902 blev den nuværende Aalborg Station indviet. Stationen blev placeret cirka 300 meter syd for den oprindelige station fra 1869, og den nye bygning blev tegnet af arkitekten Thomas Arboe. Arboe lod sig inspirere af Holsøes design fra den første station, men tilføjede sin egen arkitektoniske detalje i form af et renæssanceur på toppen af bygningen, som i dag er et karakteristisk træk ved Aalborg Station.

Den nye station var langt større og mere rummelig end den oprindelige, og den kunne håndtere den stigende trafik. På trods af den øgede trafik i begyndelsen af 1900-tallet forblev stationsbygningen stort set uændret frem til 1960'erne.

Nedlæggelse af Privatbanerne

I 1960'erne begyndte privatbanerne at miste deres relevans i takt med, at bilismen voksede. Mange af de mindre jernbanestrækninger blev derfor nedlagt. Sæbybanen lukkede den 31. marts 1968, og både Fjerritslev-Nørresundby Jernbane, Hvalpsundbanen og Hadsundbanen blev nedlagt den 1. april 1969. Dette markerede afslutningen på en æra, hvor privatbanerne havde spillet en vigtig rolle i transporten af både mennesker og gods i det nordjyske.

Modernisering og Renovering af Aalborg Station

Selvom mange af privatbanerne blev lukket, forblev Aalborg Station et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. I løbet af 1970'erne begyndte stationens område at gennemgå en omfattende modernisering. Mange af de små bygninger og gamle faciliteter blev fjernet for at give plads til nye og mere tidssvarende strukturer. Denne proces fortsatte op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor stationen blev moderniseret både indvendigt og udvendigt.

I 1992 blev Aalborg Station fredet som et arkitektonisk og historisk monument. Denne fredning sikrer, at stationens unikke arkitektur og historie bevares for eftertiden.

Aalborg Nærbane og Nordjyske Jernbaner

I 2003 blev Aalborg en del af den nye Aalborg Nærbane, som betjener syv stationer i og omkring Aalborg mellem Nørresundby i nord og Skørping i syd. Dette gav byens borgere bedre mulighed for at pendle mellem de omkringliggende byer og Aalborg, og det gjorde også stationen til et endnu vigtigere knudepunkt for lokaltrafikken.

I 2017 blev den regionale jernbanedrift fra Aalborg Station til Skørping og Frederikshavn overdraget fra DSB til det lokale jernbaneselskab Nordjyske Jernbaner. Denne ændring markerede en ny fase i jernbanens historie i Nordjylland, hvor lokal trafik blev prioriteret for at imødekomme de regionale behov.

Arkitektur og Bevarelse

Aalborgs nuværende station er en imponerende bygning, der stadig bærer mange af de arkitektoniske træk fra den oprindelige station fra 1902. Thomas Arboes design er præget af symmetri og enkelhed, men med detaljer som renæssanceuret, der tilføjer et strejf af elegance. Stationens to tårne, som er inspireret af Holsøes oprindelige station, gør bygningen let genkendelig og skaber en historisk forbindelse til Aalborgs tidlige jernbanetid.

Stationen blev som nævnt fredet i 1992, hvilket betyder, at dens historiske og arkitektoniske værdi nu er sikret for fremtiden. Renoveringen har sikret, at Aalborg Station fortsat kan fungere som et moderne transportknudepunkt samtidig med, at dens historiske karakter bevares.

Aalborg Busterminal

Ved siden af Aalborg Station ligger Aalborg Busterminal, som også spiller en vigtig rolle i byens kollektive trafik. Busterminalen, der er placeret ved John F. Kennedys Plads, forbinder byen med resten af Nordjylland og gør det nemt for rejsende at skifte mellem bus og tog. Busterminalen er et travlt knudepunkt med dagligt mellem 25.000 og 30.000 passagerer. Denne tætte forbindelse mellem tog og bus gør Aalborg Station til en central transporthub for hele regionen.

Aalborg Station har gennem sin lange historie været en vigtig del af byens og regionens infrastruktur. Fra dens åbning i 1869, hvor jernbanen forbandt Aalborg med resten af Danmark, til i dag, hvor stationen stadig spiller en central rolle for både lokaltog, regionaltog og fjerntog, har den været et knudepunkt for transport og handel.

Stationens historie, arkitektur og bevaring sikrer, at den fortsat vil være en vigtig del af Aalborgs identitet. Med udviklingen af nærbanen og overdragelsen af regional trafik til Nordjyske Jernbaner er stationen også godt rustet til at imødekomme fremtidens transportbehov.

Vendsysselbanen blev indviet den 15. august 1871 og de første 8 år var der færgedrift mellem Aalborg og Nørresundby. I oktober 1873 blev der skrevet kontrakt med det franske firma "Compagnie de Fives-Lille", og i allerede juni 1874 begyndte arbejdet, på broen mellem Aalborg og Nørresundby. Arbejdet startede med de syv bropiller, som skulle bære broen. Opførslen af bropillerne var vanskeliggjort af det over 30 meter dybe mudder, som lå på fjordbunden og byggeriet endte med at koste 14 mennesker livet.

Brobyggeriet blev afsluttet i 1878, og broen kunne indviet den 16. august 1879.

Limfjordsbroen var en svingbro og på tidspunktet det hidtil største ingeniørarbejde i Danmark og kom til at koste 2.729.353 kr.

Nørresundby Havnestation – Et Historisk Knudepunkt i Nordjyllands Jernbanetrafik

Nørresundby Havnestation spillede en afgørende rolle i den nordjyske jernbanehistorie. Dens historie strækker sig tilbage til åbningen af den første station i Nørresundby i 1871, da Vendsysselbanen blev etableret som forbindelse mellem Nørresundby og Frederikshavn. Den 15. august samme år blev jernbanen officielt indviet, og stationen fungerede som banens endestation.

Den 8. januar 1879 blev forbindelsen til Aalborg etableret via den nybyggede jernbanebro over Limfjorden, hvilket styrkede Nørresundbys position som et vigtigt bindeled i det nordjyske jernbanenet. Stationen udviklede sig hurtigt og fik stor betydning for både person- og godstransport i regionen.

Den Første Stationsbygning og Udviklingen frem til 1907

Den første stationsbygning i Nørresundby blev opført som en midlertidig løsning. Bygningen var en simpel træstruktur, som oprindeligt blev opført i Fredericia i 1866 som byens første banegård. Da Fredericia fik en ny station, blev træbygningen flyttet til Nørresundby, hvor den i en let udvidet form fungerede som stationsbygning. Selvom den oprindeligt var tænkt som en midlertidig løsning, stod bygningen frem til 1907, hvor den blev erstattet af en ny og mere tidssvarende station. Kort tid efter blev den gamle træbygning revet ned.

Nørresundby Station som Trafikalt Knudepunkt

Nørresundby Station voksede hurtigt til at blive et vigtigt jernbaneknudepunkt i Nordjylland. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev flere jernbanestrækninger anlagt med tilslutning til Nørresundby:

• Fjerritslevbanen (Nørresundby-Fjerritslev) åbnede den 19. marts 1897.
• Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) blev indviet den 18. september 1899.

Da Fjerritslevbanen åbnede i 1897, var der i begyndelsen kun forbindelse til DSB's station i Nørresundby. Passagertogene blev midlertidigt ført frem til et trinbræt ved Vesterbrogade/Østerbrogade, indtil Fjerritslev-Frederikshavn Jernbanes egen station ved Nørresundby Havn blev taget i brug den 18. juli 1899. Samme år åbnede banens anden etape til Frederikshavn.

Nørresundby Havnestation blev hurtigt en vigtig godsstation, da den fik overdraget DSB's havnebane i 1900. Stationen var et væsentligt knudepunkt for godstransport i Nordjylland, og en række virksomheder havde firmaspor tilsluttet stationen.

Nørresundby Havnestation og Privatbanesamarbejdet

Nørresundby Havnestation – også kendt som Nørresundby H – var oprindeligt tiltænkt som Fjerritslev-Frederikshavnbanens centrale driftsstation. I stedet blev der dog etableret et samarbejde mellem tre privatbaner:

• Aalborg-Hadsund Jernbane
• Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane
• Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane

I 1901 opførte de tre jernbaneselskaber en fælles værkstedsbygning og remise, og den 8. december 1902 blev den fælles togleder-, gods- og lokomotivstation Aalborg G indviet. Samme år blev den udvidede Aalborg Station åbnet, hvilket betød, at de fleste privatbanetog fik endestation i Aalborg frem for Nørresundby.

Den 16. oktober 1902 blev de tre selskaber samlet under driftsselskabet Nordjyllands Forenede Privatbaner, som i 1915 skiftede navn til Aalborg Privatbaner efter oprettelsen af Hjørring Privatbaner. Dette samarbejde effektiviserede driften og skabte bedre forbindelse mellem de private jernbaneselskaber.

Driften på Nørresundby Havnestation

Efter etableringen af forbindelsen til Aalborg Station begyndte næsten alle tog at udgå fra Aalborg, og det var kun togene til Fjerritslev og tog via Vendsysselbanen, der stadig gjorde stop på Nørresundby Station. Tog mod Frederikshavn via Sæbybanen standsede derimod på Nørresundby Havnestation.

Godstrafikken forblev central på stationen, og den blev et vigtigt transitpunkt for fragttransport mellem havneområdet og det øvrige jernbanenet. Samtidig blev stationen benyttet af de mange virksomheder i området, der havde behov for jernbanetransport til deres varer.

Nedlæggelsen af Fjerritslevbanen og Sæbybanen

Jernbanenettet i Nordjylland oplevede store forandringer i midten af det 20. århundrede. På grund af faldende passagerantal og ændrede transportmønstre blev Fjerritslevbanen nedlagt den 1. april 1969. Dette betød, at Nørresundby Havnestation mistede en væsentlig del af sin funktion. Allerede året før, den 31. marts 1968, var Sæbybanen blevet nedlagt, hvilket yderligere reducerede stationens betydning.

Efter nedlæggelsen af disse to jernbanestrækninger mistede stationen sin oprindelige funktion, og kort tid efter blev stationsbygningen revet ned. Samtidig fortsatte nedlæggelsen af stationer i området, og i 1972 blev også Nørresundby Station nedlagt som en del af en større rationalisering af jernbanenettet i Danmark.

Den Nye Lindholm Station

Efter en periode uden station i Nørresundby-området blev der i 2003 åbnet et nyt trinbræt ved Lindholm Station. Denne nye station blev placeret cirka 300 meter nord for den gamle Nørresundby Station og betjener i dag lokaltogstrafikken i området. Lindholm Station markerer en fortsat tilstedeværelse af jernbanen i bydelen, selvom den gamle havnestations storhedstid for længst er forbi.

Nørresundby Havnestations Historiske Betydning

Selvom Nørresundby Havnestation i dag ikke længere eksisterer, har den spillet en afgørende rolle i Nordjyllands jernbanehistorie. Dens placering ved Limfjorden gjorde den til et vigtigt transitpunkt for både passager- og godstrafik, og dens samarbejde med privatbanerne var med til at skabe et stærkt jernbanenet i regionen.

Stationens udvikling fra en midlertidig træbygning til et centralt knudepunkt og senere dens gradvise nedlæggelse afspejler den generelle udvikling i dansk jernbanedrift. Fra en tid med et omfattende privatbanenet til en moderne, centraliseret infrastruktur, hvor stationer som Nørresundby Havnestation blev ofret for effektiviseringens skyld.

Vodskov station servicerede først Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn) fra 1899 til 1968 og Hjørring-Hørby banen fra 1913 til 1953.

Stae Station var i de sidste aktive år på Sæbybanen blevet nedsat til trinbræt.

Stae Station hed i starten Stade Station eller Stade Holdeplads.

Vester Hassing blev nedsat til trinbræt på Sæbybanens sidste driftsår.

Rørholt station hed oprindeligt Bolle Station efter den nærliggende landsby. Rørholt blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Dronninglund Station – Østvendsyssels jernbaneknudepunkt

Dronninglund Station var en vigtig del af jernbanen i Østvendsyssel og spillede en central rolle i områdets udvikling. Fra dens åbning i 1899 til dens nedlæggelse i 1968 fungerede stationen som et transportknudepunkt, der bidrog til byens vækst og gjorde Dronninglund til en af de mest betydningsfulde stationsbyer på Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-banen.

Planerne om en jernbane gennem Østvendsyssel

Østvendsyssel havde længe ønsket en jernbaneforbindelse, men det var først efter vedtagelsen af Jernbaneloven af 8. maj 1894 – LOV nr. 88, at der kom økonomisk opbakning til projektet. En lokal komité blev nedsat for at sikre planlægningen af banen, og i november 1896 begyndte arbejdet med at anlægge jernbanen gennem området.

Den 26. september 1893 indkaldte Dronninglund sogneråd til et sognemøde, hvor beboerne blev spurgt om deres holdning til jernbanens linjeføring. Der var et bredt ønske om, at banen skulle føres gennem Dronninglund, og dette blev afgørende for byens fremtidige vækst.

Dronninglunds udvikling fra landsby til stationsby

I 1880 bestod Dronninglund kun af et enkelt hus, men udsigten til en kommende jernbane satte gang i en hurtig udvikling. Da byen blev udvalgt som station på den kommende Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-bane, voksede den hurtigt til en rigtig stationsby.

Dronninglund blev den næstbetydeligste strækningsstation efter Sæby og tiltrak en række driftige virksomheder, et sygehus og et apotek. Jernbanen skabte øget handel og bedre transportmuligheder, hvilket gjorde byen attraktiv for nye beboere og virksomheder.

Dronninglund Station åbner i 1899

Den 18. juli 1899 blev Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-banen indviet, og Dronninglund Station åbnede samtidig som en af de større stationer på strækningen.

Fra starten var stationen en vigtig mellemstation, hvor både passagerer og gods blev håndteret. Der var gode forbindelser til de omkringliggende byer, og stationen spillede en vigtig rolle i transporten af landbrugsvarer, byggematerialer og industrielt gods.

Sidebanen fra Ørsø til Aså i 1914

I 1914 blev Dronninglund Station endnu vigtigere, da der blev etableret en sidebane fra Ørsø til Aså, som åbnede den 11. november 1914.

Alle tog fra Aså blev kørt via Ørsø til Dronninglund, hvilket gjorde byen til et lille, men vigtigt jernbaneknudepunkt.

Aså mister betydning til Dronninglund

Før jernbanen blev anlagt, var Aså en af de mest driftige handelsbyer i Østvendsyssel. Derfor var der overvejelser om at føre jernbanen direkte til Aså, men valget faldt i stedet på Dronninglund.

Med åbningen af Sæbybanen ændrede forholdene sig drastisk. I løbet af 10-15 år voksede Dronninglund så hurtigt, at byen overhalede Aså som den vigtigste handelsby i området.

Jernbanen skabte en økonomisk og demografisk vækst, der gjorde Dronninglund til et regionalt centrum, mens Aså gradvist mistede sin tidligere betydning.

Dronninglund Stations rolle i lokaltrafikken

Gennem det meste af sin levetid havde Dronninglund Station et solidt trafikgrundlag. Stationen betjente både lokale pendlere, turister og godstransport.

Blandt de mest transporterede varer var landbrugsprodukter, korn, mejeriprodukter og brændsel. Jernbanen gjorde det lettere at sende varer til både Aalborg og Frederikshavn, hvilket styrkede det lokale erhvervsliv.

Nedlæggelsen af Dronninglund Station i 1968

Som mange andre privatbaner oplevede Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-banen en stærk tilbagegang i passager- og godstransport i 1950'erne og 1960'erne.

I takt med at bilismen voksede, blev togtrafikken mindre rentabel, og flere mindre stationer blev lukket. Dronninglund Station var dog en af de mest betydningsfulde stationer på strækningen og forblev åben indtil den 31. marts 1968, hvor hele banen blev lukket.

Stationsbygningens skæbne

Efter stationens lukning i 1968 blev bygningen stående i et par år, men i 1969-1970 blev den revet ned for at gøre plads til en udvidelse af Stationsvej.

På stationens gamle grund blev der opført nye bygninger, herunder:

• Sundhedshuset på Stationsvej 4 (bygget i 1972)
• Supermarkedet Menu på Stationsvej 2 (bygget i 1970)

Dermed forsvandt de sidste fysiske spor af Dronninglund Station, men dens historie lever videre som en vigtig del af byens udvikling.

Dronninglund Station i dag

Selvom Dronninglund ikke længere har en station, er byens vækst og udvikling stadig tæt forbundet med jernbanens tid. De gamle stationsområder er i dag en del af byens infrastruktur, men minderne om stationens betydning lever videre hos ældre borgere og i lokalhistorien.

Ørsø station var i starten kun station på Sæbybanen (Nørresundby-Sæby-Frederikshavn), den 11. november 1914 kom der også en stikbane til Asaa, som udgik fra Ørsø.

Asaa banen udgik fra stationens østlige ende, og togene på den lille sidebane benyttede almindeligvis stationens spor 2. Spor 1, 2 og 3 var alle perronspor, så der her kunne krydses samtidig med, at Asaa-toget holdt ved perron. I Ørsø afgrenede banen til Asaa i forlængelse af overhalingssporet.

Begge baner blev nedlagt den 31. marts 1968.

Præstbro Station blev anlagt på bar mark uden reel opland. Arealet til Præstbro Station blev eksproprieret fra Præstbrogaard på initiativ af godsejer Scavenius på Voergaard, da man ønskede en station tæt ved godset.

Hørby Station: En Central Del af Sæbybanens Historie

Hørby Station blev anlagt til Sæbybanen i 1899 og blev designet af arkitekten Paul Severin Arved Paulsen. Stationsområdet blev udvidet markant med tilslutningen af Hjørring-Hørby Jernbanen. Denne jernbane fik sin egen perron, et omløbs- og et opstillingsspor, samt direkte adgang til den sydlige tosporede remise, der var udstyret med vandforsyning og overnatningsfaciliteter.

Udviklingen af Hørby Stationsby

Ved anlæggelsen af Sæbybanen bestod Hørby stationsby af kun få huse, men den voksede hurtigt og udviklede sig over tid til en stationsby af betydelig størrelse. Med Hjørring-Hørby Jernbanens tilslutning og dermed en ny jernbaneforbindelse til Hjørring, oplevede Hørby yderligere vækst.

Betydningen af Hørby Station for Hjørring-Hørby Jernbanen

Selvom Hørby fik en forbindelse til Hjørring, blev stationen ikke så central for Hjørring-Hørby banen, som man kunne have forventet. I driftsåret 1930/1931 havde Hjørring-Hørby Jernbane kun omkring 10.000 rejsende mellem Hørby og stationerne på strækningen til Hjørring. Godstrafikken fra Hørby til stationerne frem til Hjørring var også ret beskeden.

Faciliteter på Hørby Station

Hørby Station var udstyret med en drejeskive og en tosporet remise. Stationen havde forbindelser både til Hjørring og Sæby, men det var Sæbybanen, der stod for ekspeditionerne på stationen.

Volstrup Station blev nedsat til trinbræt på Sæbybanen i de sidste driftsår.

Sæby station blev endestation den 27. maj 1962, da strækningen mellem Sæby og Frederikshavn blev nedlagt.

Kurhotellet trinbræt var fra 1955 kun åbent i sommer perioden.

Understed blev nedsat til trinbræt de sidste år Sæbybanen var åben.

Bangsbo havde stationsbygning, men var kun billetsalgssted. De sidste aktive år på Sæbybanen blev Bangsbo nedsat til trinbræt.

Frederikshavn Godsbanegård åbnede sammen med Sæbybanen den 18. juli 1899 og fik forbindelse til Nørresundby over Sæby. Sæbybanens persontog fik endestation på Frederikshavn statsbanestation, men Sæbybanen havde sin egen godsstation, Frederikshavn Godsbanegård, lige syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej. Ud over godsbanegården, så havde Sæbybanen også eget remiseanlæg og drejeskive.

Officielt har Sæbybanen aldrig haft personekspedition i Frederikshavn, men i vinterkøreplansperioden 1931-1932 var Godsbanegården Stationen endestation for enkelte persontog fra Sæby.

Delstrækningen Sæby-Frederikshavn blev nedlagt den 27. maj 1962 efter ønske fra Frederikshavn kommune, som slap af med 16 jernbaneoverskæringer og fik rådighed over godsstationens 19.000 m² centralt beliggende jord til byudvikling. Frederikshavn Godsbanegård blev nedlagt ved samme lejlighed og hovedbygningen blev til fragtmandscentral.

Frederikshavn Godsbanegård blev nedrevet i 1978.

Frederikshavn Station – En Jernbanehistorisk Fortælling

Frederikshavns første station blev indviet den 15. august 1871 i forbindelse med åbningen af Vendsysselbanen. I første omgang gik banen fra Nørresundby over Hjørring til Frederikshavn. Den nye jernbaneforbindelse var en vigtig milepæl for byens udvikling, da den muliggjorde hurtigere transport af både passagerer og gods.

I 1879 blev forbindelsen til Aalborg Banegård etableret via Jernbanebroen over Limfjorden. Jernbanebroen, der blev åbnet for trafik den 8. januar 1879, gjorde det muligt at rejse direkte mellem Frederikshavn og resten af Jylland uden at benytte færgeforbindelser over Limfjorden.

Placering og byudvikling omkring den første station

Den oprindelige Frederikshavn Station lå 3-400 meter vest for den nuværende station. Den var placeret mellem Rådhus Alle og Parallelvej, hvor der i dag findes kommunale institutioner og Frederikshavn Rådhus. Navnet Jernbanegade vidner stadig om stationens tidligere placering.

Stationen blev opført som en integreret del af en samlet bebyggelse, der også omfattede Frederikshavn Posthus og et pakhus. Bygningskomplekset blev tegnet af arkitekten N.P.C. Holsøe, som stod bag en lang række stationsbygninger rundt om i Danmark.

Banens indføring til Frederikshavn var oprindeligt anderledes end i dag. Øst for Flade Engvej fortsatte banen langs Vendsysselvej og Skagensvej, som nu er anlagt på det tidligere banetracé. Gartnerstien mellem Vestergade og Asylgade er ligeledes en rest af det oprindelige jernbaneforløb.

Skagensbanens etablering

I 1890 blev Frederikshavn Station udgangspunkt for Skagensbanen, der forbandt Frederikshavn og Skagen. Skagensbanen var oprindeligt en smalsporet bane med en sporvidde på 1.000 mm, men i 1924 blev den omlagt til normalspor. Dette gjorde det lettere at transportere gods og passagerer mellem Skagen og resten af Danmark uden behov for omladning i Frederikshavn.

Sæbybanens åbning og godsbanegårdens betydning

Den 18. juli 1899 blev Sæbybanen indviet. Den forbandt Frederikshavn med Nørresundby via Sæby og gjorde det muligt at transportere både passagerer og gods mere effektivt mellem disse byer.

Sæbybanens persontog havde endestation på Frederikshavn Station, men banen havde sin egen godsstation, Frederikshavn Godsbanegård. Denne blev anlagt syd for statsbanestationen mellem Rimmensgade og Vinkelvej og blev taget i brug samtidig med banens åbning.

Frederikshavn Godsbanegård spillede en central rolle i byens udvikling, men blev nedlagt den 27. maj 1962. Samme år blev delstrækningen mellem Sæby og Frederikshavn også nedlagt efter ønske fra Frederikshavn Kommune. Dette førte til, at byen slap af med 16 jernbaneoverskæringer, samtidig med at kommunen fik rådighed over godsstationens 19.000 m² til byudvikling.

Havnesporets oprettelse

Den 15. august 1891 blev et havnespor etableret for at forbinde Frederikshavn Station med havneområdet. Havnesporet var 1.400 meter langt og løb fra Rimmensgade mod syd ad den nuværende Rådhus Alle, der dermed blev anlagt på det tidligere banetracé.

Havnesporet fortsatte til færgekajen, hvorfra to havnespor gik mod nordøst langs Toldbodkaj, og det ene fortsatte ud på Kulkaj. Indtil 1924 var sporet trestrenget, så både Skagensbanens smalsporede tog og statsbanernes normalsporede tog kunne benytte det. På selve havnen var smalspor og normalspor dog adskilt.

Behovet for en ny station

Med tiden blev Frederikshavns første station utidssvarende, og der opstod et ønske om en ny banegård, der var bedre placeret i forhold til byens udvikling og havnen. Allerede i 1945 blev det besluttet at flytte stationen til en ny placering, men projektet blev først realiseret mange år senere.

Flytningen til den nuværende station

Efter tre års anlægsarbejde blev den nye Frederikshavn Station taget i brug i 1979. Den nye station blev placeret på Havnepladsen 30, tættere på havneområdet og med bedre adgangsforhold for både passagerer og godstransport.

Den gamle station blev nedrevet i 1980, dog med undtagelse af posthuset, som blev bevaret. Den nye station blev anlagt på opfyldt havbund, hvilket gav mulighed for at etablere et stort godsbaneterræn samt faciliteter til servicering af jernbanemateriel. Flytningen af stationen gjorde det muligt at skabe en mere moderne og tidssvarende jernbanestation.

Frederikshavn Station i dag

Frederikshavn Station er i dag et vigtigt knudepunkt for jernbanetrafik i Nordjylland. Stationen betjener både lokale og internationale tog, herunder InterCity-forbindelser til København og regionaltog til Aalborg og Skagen.

Stationens placering tæt på havnen betyder også, at den fungerer som en vigtig transportforbindelse for rejsende til og fra færgerne til Norge og Sverige. Derudover spiller stationen en central rolle i godstransport, da den er et vigtigt bindeled mellem det danske jernbanenet og de internationale færgeruter.

Selvom den oprindelige station ikke længere eksisterer, har dens historie sat et varigt præg på byen. Flere af de tidligere jernbanetracéer er nu omdannet til veje og stier, mens navne som Jernbanegade stadig vidner om stationens oprindelige placering.

Frederikshavn Station har gennemgået store forandringer siden åbningen i 1871. Fra sin første placering vest for byen til sin nuværende placering tæt på havnen har stationen udviklet sig i takt med byens behov og jernbanens rolle i regionen.