Bramming-Ribe - operatør: DSB, en artikel om Bramming-Ribe

Bramming-Ribe Jernbane: En Historisk Transportforbindelse

Bramming-Ribe Jernbane repræsenterer en vigtig jernbanestrækning i Danmark, der blev etableret for at imødekomme behovet for forbedrede transportforbindelser til Ribe. Byen havde mistet store dele af sit opland efter krigen i 1864, hvilket gjorde det nødvendigt at styrke infrastrukturen. Jernbanen blev optaget på Jernbaneloven af 16. april 1873, og konstruktionen begyndte kort efter. Strækningen blev åbnet for trafik den 1. maj 1875, hvilket markerede en væsentlig milepæl for regionens udvikling.

Behovet for Jernbanen

Efter vedtagelsen af Lunderskov-Esbjerg-banen blev det tydeligt, at Ribe havde behov for bedre transportmuligheder. Med lovgivningen fra 16. april 1873 blev en ny forbindelse fra Bramming til Ribe godkendt, og byggeriet blev hurtigt igangsat. Jernbanen skabte nye muligheder for både passager- og godstransport, hvilket styrkede Ribes position som handelsby.

Udvidelse af Jernbanen

Bramming-Ribe Jernbane blev senere udvidet sydpå til Bredsted. Indvielsen af denne strækning fandt sted den 17. oktober, mens den resterende del fra Bredsted over grænsen til Ribe blev færdiggjort og åbnet den 15. november 1887. Udvidelsen blev en del af et større infrastrukturprojekt, hvor Danmark og Tyskland samarbejdede om at forbinde Ribe med Marskbanen fra Elmshorn.

Drift og Administration

Driften af Bramming-Ribe Jernbane blev varetaget af DSB, og den 1. juli 1896 blev anlægget officielt overdraget til DSB. Banen spillede en væsentlig rolle i at forbinde Ribe med resten af det danske jernbanenet, hvilket gav byen bedre handels- og rejsemuligheder. Den strategiske placering af jernbanen betød også, at gods kunne transporteres mere effektivt mellem de forskellige regioner.

Modernisering og Nutidens Drift

Siden januar 2003 har Arriva stået for driften af strækningen og sørget for passagertransport mellem Bramming og Ribe. Arrivas tilstedeværelse har sikret en stabil togdrift og fortsat forbedret transportforholdene for pendlerne i området. Togforbindelsen til Esbjerg har ligeledes været en vigtig faktor i den regionale mobilitet og økonomiske udvikling.

Betydningen af Jernbanen for Ribe

Bramming-Ribe Jernbane har haft stor betydning for Ribe og omegn. Banen har ikke blot forbedret transportforholdene, men også understøttet byens vækst og økonomi. Den oprindelige funktion som en forbindelse til Marskbanen i Tyskland understregede dens internationale betydning, mens nutidens drift fortsat sikrer, at Ribe er forbundet med resten af Danmark.

Sejstrup Trinbræt – En Del af Bramming-Ribe Banens Historie

Bramming-Ribe banen blev indviet den 1. maj 1875, men Sejstrup fik først et billetsalgssted den 29. maj samme år. Dette skete efter en stærk opfordring fra beboerne i Sejstrup og omegnen, som ønskede bedre transportmuligheder og adgang til jernbanenettet.

I begyndelsen var Sejstrup Billetsalgssted meget simpelt. Det bestod af en jordperron og et beskedent venteskur, hvor passagerer kunne søge ly. Billetsalget foregik fra vogterhus nummer 3, hvor banevogteren samtidig havde ansvaret for at betjene bommene ved den nærliggende jernbaneoverkørsel.

Sejstrup Forsamlingshus og Dets Betydning

I 1890 blev Sejstrup Forsamlingshus opført tæt på billetsalgsstedet. Beslutningen om denne placering blev truffet af sognets beboere, da det ville gøre det nemmere for foredragsholdere og gæster at rejse med toget til forsamlingshusets arrangementer.

Forsamlingshuset blev hurtigt et samlingspunkt for lokalsamfundet og spillede en vigtig rolle i det kulturelle og sociale liv i Sejstrup. Den nære beliggenhed til jernbanen gjorde det lettere for beboere i omkringliggende landsbyer at deltage i møder, fester og andre begivenheder.

Opførelsen af Ekspeditionsbygningen i 1917

I 1916 blev det oprindelige venteskur revet ned. Allerede året efter, i 1917, blev der opført en ekspeditionsbygning, hvor billetsalget blev flyttet til.

Den nye bygning havde en ventesal, der var udstyret med en stor kakkelovn for at give passagererne varme i vintermånederne. Langs øst- og nordvæggen var der bænke, og et langt bord stod i midten af rummet. Ved udgangsdøren samt ved bordet var der placeret spytbakker, hvilket var en almindelig praksis på stationer i begyndelsen af 1900-tallet.

Den nye ekspeditionsbygning forbedrede forholdene betydeligt for de rejsende, da den gav bedre læ og venteforhold end det tidligere venteskur.

Den Daglige Drift af Sejstrup Billetsalgssted

Sejstrup Billetsalgssted var manuel betjent frem til 1950'erne. Det betød, at personalet havde flere opgaver ud over at sælge billetter.

De ansvarlige skulle blandt andet:

• Betjene bommene ved jernbaneoverkørslen og sørge for, at de blev åbnet og lukket for hver togpassage
• Holde ventesalen opvarmet om vinteren ved at tænde op i kakkelovnen
• Sørge for renlighed og orden på stationen

Disse opgaver gjorde billetsalgsstedet til et vigtigt arbejdssted for de ansatte, men også til et centralt samlingspunkt i Sejstrup.

Nedgradering til Trinbræt i 1957

Den 2. juni 1957 blev Sejstrup Billetsalgssted nedgraderet til trinbræt. Dette skete i forbindelse med, at jernbaneoverkørslen i Sejstrup blev ændret fra en bemandet overgang til en ubevogtet overskæring med blinklys.

Nedgraderingen betød, at ekspeditionsbygningen ikke længere var nødvendig, og den blev derfor revet ned i 1971. Herefter fungerede Sejstrup kun som et simpelt trinbræt uden bemanding.

Ulykken i 1958

Den 14. september 1958 skete der en alvorlig ulykke ved Sejstrup Trinbræt. En borger fra Hunderup blev påkørt og dræbt af et tog ved den ubevogtede jernbaneoverkørsel.

Ulykken skabte debat om sikkerheden ved ubevogtede overkørsler og illustrerede de risici, der var forbundet med jernbanens overgang til automatiske sikkerhedssystemer.

Privat Firmaspor ved Sejstrup Trinbræt

Mellem 1974 og 1989 havde Sejstrup Trinbræt et privat firmaspor, der blev brugt af A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning.

Dette spor blev etableret for at lette transporten af korn og foderstoffer, som var en vigtig del af landbrugserhvervet i området.

Navneændringer og Historisk Stavning

I jernbanens tidlige år blev Sejstrup stavet Seistrup. Denne stavemåde blev dog ændret senere, da den officielle stavning af landsbyens navn blev standardiseret.

Denne ændring var en del af en bredere udvikling i Danmark, hvor mange stationsnavne blev tilpasset for at afspejle den mest almindelige stavemåde i lokalområdet.

Farup Billetsalgssted startede i vogterhus nr. 8 ved overkørsel 31. Farup fik i 1923 en særskilt ekspeditionsbygning med billetsalg placeret på modsatte side af sporet.

Farup Billetsalgssted ekspeditionsbygning fra 1923 var opført som blank mur i røde sten på cementsokkel, pyntet med hvide "murbånd" og nogle pudsede facader på tilbygning med pissoir og toilet, mens døre og vinduer var hvidmalede. Taget var lagt med røde tagsten på selve hovedbygningen. Tilbygningen med toilet var hvidpudset mur med røde døre og sorttjæret tagpap.

Den seneste ekspeditionsbygning fra 1923 er i dag nedrevet.