Bramming-Ribe-Tønder - operatør: DSB
Bramming-Ribe-Tønder Jernbane, et vigtigt stykke jernbanehistorie i Danmark, blev etableret som et led i bestræbelserne på at forbedre transportforbindelserne, især efter tabet af oplandet omkring Ribe i kølvandet på krigen i 1864. Optaget på Jernbaneloven af 16. april 1873, blev banen en realitet den 1. maj 1875.
Efter vedtagelsen af Lunderskov-Esbjerg-banen blev det klart, at Ribe havde brug for bedre transportmuligheder. Lovgivningen om anlæg af en jernbane fra Bramming til Ribe blev endelig godkendt den 16. april 1873. Byggeriet begyndte kort efter, og banen åbnede for trafik den 1. maj 1875.
Banen blev indviet i faser. Strækningen sydfra til Bredsted blev åbnet den 17. oktober, og resten af banen fra Bredsted over grænsen til Ribe blev indviet den 15. november 1887. Fra tysk side blev banen betragtet som en forlængelse af Marskbanen fra Elmshorn. Den første del af Marskbanen til Glückstadt åbnede i 1844, og fra 1886 blev den gradvist udvidet nordpå. Problemer med lovgivningen på den danske side forsinkede imidlertid processen. Lovforslaget blev først fremsat i parlamentet i 1881/82. Arbejdet blev først sat i gang, da erhvervsmanden C.F. Tietgen engagerede sig i anlægsarbejdet og opnåede en koncession til banen gennem en kongelig resolution.
Driften af Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev varetaget af DSB, og den 1. juli 1896 blev anlægget officielt overdraget til DSB efter afslutningen af Forfatningskampen. En bemærkelsesværdig detalje ved banen var, at den indtil 1920 krydsede den dansk-tyske grænse ved Vedsted/Hviding. Den tyske station Hviding og den danske station Vedsted delte en fælles banegårdsbygning, som var en af Europas længste. Senere blev der etableret et statshospital i bygningen, som stadig eksisterer den dag i dag. Banegården blev senere erstattet af Hviding trinbræt, placeret lidt længere mod syd.