Bramming-Ribe-Tønder - operatør: DSB, en artikel om Bramming-Ribe-Tønder
Bramming-Ribe-Tønder Jernbane, et vigtigt stykke jernbanehistorie i Danmark, blev etableret som et led i bestræbelserne på at forbedre transportforbindelserne, især efter tabet af oplandet omkring Ribe i kølvandet på krigen i 1864. Optaget på Jernbaneloven af 16. april 1873, blev banen en realitet den 1. maj 1875.
Efter vedtagelsen af Lunderskov-Esbjerg-banen blev det klart, at Ribe havde brug for bedre transportmuligheder. Lovgivningen om anlæg af en jernbane fra Bramming til Ribe blev endelig godkendt den 16. april 1873. Byggeriet begyndte kort efter, og banen åbnede for trafik den 1. maj 1875.
Banen blev indviet i faser. Strækningen sydfra til Bredsted blev åbnet den 17. oktober, og resten af banen fra Bredsted over grænsen til Ribe blev indviet den 15. november 1887. Fra tysk side blev banen betragtet som en forlængelse af Marskbanen fra Elmshorn. Den første del af Marskbanen til Glückstadt åbnede i 1844, og fra 1886 blev den gradvist udvidet nordpå. Problemer med lovgivningen på den danske side forsinkede imidlertid processen. Lovforslaget blev først fremsat i parlamentet i 1881/82. Arbejdet blev først sat i gang, da erhvervsmanden C.F. Tietgen engagerede sig i anlægsarbejdet og opnåede en koncession til banen gennem en kongelig resolution.
Driften af Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev varetaget af DSB, og den 1. juli 1896 blev anlægget officielt overdraget til DSB efter afslutningen af Forfatningskampen. En bemærkelsesværdig detalje ved banen var, at den indtil 1920 krydsede den dansk-tyske grænse ved Vedsted/Hviding. Den tyske station Hviding og den danske station Vedsted delte en fælles banegårdsbygning, som var en af Europas længste. Senere blev der etableret et statshospital i bygningen, som stadig eksisterer den dag i dag. Banegården blev senere erstattet af Hviding trinbræt, placeret lidt længere mod syd.
Efter vedtagelsen af Lunderskov-Esbjerg-banen blev det klart, at Ribe havde brug for bedre transportmuligheder. Lovgivningen om anlæg af en jernbane fra Bramming til Ribe blev endelig godkendt den 16. april 1873. Byggeriet begyndte kort efter, og banen åbnede for trafik den 1. maj 1875.
Banen blev indviet i faser. Strækningen sydfra til Bredsted blev åbnet den 17. oktober, og resten af banen fra Bredsted over grænsen til Ribe blev indviet den 15. november 1887. Fra tysk side blev banen betragtet som en forlængelse af Marskbanen fra Elmshorn. Den første del af Marskbanen til Glückstadt åbnede i 1844, og fra 1886 blev den gradvist udvidet nordpå. Problemer med lovgivningen på den danske side forsinkede imidlertid processen. Lovforslaget blev først fremsat i parlamentet i 1881/82. Arbejdet blev først sat i gang, da erhvervsmanden C.F. Tietgen engagerede sig i anlægsarbejdet og opnåede en koncession til banen gennem en kongelig resolution.
Driften af Bramming-Ribe-Tønder Jernbane blev varetaget af DSB, og den 1. juli 1896 blev anlægget officielt overdraget til DSB efter afslutningen af Forfatningskampen. En bemærkelsesværdig detalje ved banen var, at den indtil 1920 krydsede den dansk-tyske grænse ved Vedsted/Hviding. Den tyske station Hviding og den danske station Vedsted delte en fælles banegårdsbygning, som var en af Europas længste. Senere blev der etableret et statshospital i bygningen, som stadig eksisterer den dag i dag. Banegården blev senere erstattet af Hviding trinbræt, placeret lidt længere mod syd.
Vigtige stamdata for Bramming-Ribe-Tønder
Jernbanens længde i km | 63,9 |
Optaget på Jernbanelov | Jernbaneloven af 16. april 1873 |
Baneforkortelse | DSB |
Jernbanen åbnet | 1875.05.01 |
Jernbanen nedlagt | I drift |
Sportype | Enkeltsporet |
Sporvidde | 1.435 mm |
Ballast | Skærveballast |
Hastighed max | 100 km/t |
DSB banenummer | 30 |
Banedanmark banenummer | 94+95 |
El drift | Nej |
Togkontrolsystem | ATC (ZUB 123) |
Max akseltryk | 22,5 tons |
Max metervægt | 7,2 tons/m |
Bane status | Sidebane |
Bramming-Ribe-Tønder havde følgende stoppesteder
Station | Afstand fra første station | |
---|---|---|
Bramming Station (Bm) | 0,0 km | |
Sejstrup Trinbræt (Sej) | 4,2 km | |
Gredstedbro Station (Gs) | 8,4 km | |
Farup Billetsalgssted (Fap) | 12,9 km | |
Ribe Nørremark Trinbræt (Rbn) | 15,3 km | |
Ribe Station (Rb) | 16,7 km | |
Hviding Trinbræt (Vd) | 23,2 km | |
Rejsby Trinbræt (Rej) | 28,2 km | |
Brøns Trinbræt (Brr) | 32,2 km | |
Skærbæk Station (Æk) | 36,7 km | |
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) | 42,1 km | |
Vollum Trinbræt | 45,4 km | |
Bredebro Trinbræt (Bw) | 49,0 km | |
Visby Trinbræt (Vis) | 54,5 km | |
Tønder Nord Trinbræt (Trn) | 63,3 km | |
Tønder H Station (Tdr) | 63,9 km |
Bramming Station (Bm) var Bramming-Ribe-Tønder banens første station
Andre navne og stavemåder | Bramminge (indtil den 1. april 1968) |
Byggeår | 1874 |
Åbnet | 1874.10.03 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | N.P.C. Holsøe |
Adresse | Jernbanegade 9, 6740 Bramming |
Stednavneforkortelse | Bm |
Højdeplacering over havet | 15,0 meter |
GPS koordinater | 55.464735,8.706800 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 9. maj 2020 Download billede
Sejstrup Trinbræt (Sej) lå 4,2 km. fra første station.
Bramming-Ribe banen åbnede den 1. maj 1875, men Sejstrup fik først et Billetsalgssted den 29. maj 1875 efter kraftig opfordring fra beboerne i Sejstrup og omegn. I starten var Sejstrup Billetsalgssted bare en simpel lille jordperron og et beskedent venteskur og der var billetsalg fra vogterhus nummer 3.
Forsamlingshuset blev bygges i 1890 ud for Sejstrup Billetsalgssted, efter sognets beboere var blevet enige om, at denne placering ville være praktisk og nemt for de foredragsholdere, som kom rejsende med toget til forsamlingshuset mange møder.
I 1916 blev venteskuret nedrevet og året efter i 1917 blev der bygget en lille ekspeditionsbygning hvor billetsalget flyttede over. I Billetsalgsstedets ventesal var der en stor kakkelovn, en bænk langs øst- og nordvæggen, et langt bord og både ved bordet og ved udgangsdøren var der placeret en spytbakke.
Frem til 1950'erne var Sejstrup Billetsalgssted manuel betjening med flere ekstra opgaver, hvor der skulle bommene lukke op og i hver gang et tog skulle passere og om vinteren skulle der også bæres brænde ind og tændes op i ventesalens kakkelovn og billetsalget skulle passes.
Efter overkørslen i Sejstrup blev til en ubevogtet jernbaneoverskæring med blinklys, blev Sejstrup Billetsalgssted Den 2. juni 1957 nedsat til trinbræt og ekspeditionsbygning blev nedrevet i 1971.
Efter overkørslen i Sejstrup var blev til en ubevogtet, skete der en alvorlig ulykke den 14. september 1958, hvor en borger fra Hunderup blev dræbt af toget.
Sejstrup Trinbræt havde et privat firmaspor for "A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning" i perioden 1974-1989.
Andre navne. Sejstrup blev i starten stavet Seistrup.
Forsamlingshuset blev bygges i 1890 ud for Sejstrup Billetsalgssted, efter sognets beboere var blevet enige om, at denne placering ville være praktisk og nemt for de foredragsholdere, som kom rejsende med toget til forsamlingshuset mange møder.
I 1916 blev venteskuret nedrevet og året efter i 1917 blev der bygget en lille ekspeditionsbygning hvor billetsalget flyttede over. I Billetsalgsstedets ventesal var der en stor kakkelovn, en bænk langs øst- og nordvæggen, et langt bord og både ved bordet og ved udgangsdøren var der placeret en spytbakke.
Frem til 1950'erne var Sejstrup Billetsalgssted manuel betjening med flere ekstra opgaver, hvor der skulle bommene lukke op og i hver gang et tog skulle passere og om vinteren skulle der også bæres brænde ind og tændes op i ventesalens kakkelovn og billetsalget skulle passes.
Efter overkørslen i Sejstrup blev til en ubevogtet jernbaneoverskæring med blinklys, blev Sejstrup Billetsalgssted Den 2. juni 1957 nedsat til trinbræt og ekspeditionsbygning blev nedrevet i 1971.
Efter overkørslen i Sejstrup var blev til en ubevogtet, skete der en alvorlig ulykke den 14. september 1958, hvor en borger fra Hunderup blev dræbt af toget.
Sejstrup Trinbræt havde et privat firmaspor for "A/S Vestkystens Korn- og Foderstofforretning" i perioden 1974-1989.
Andre navne. Sejstrup blev i starten stavet Seistrup.
Byggeår | 1957 |
Åbnet | 1957.06.02 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Kirkevej 80A, 6740 Bramming |
Stednavneforkortelse | Sej |
Højdeplacering over havet | 13,4 meter |
GPS koordinater | 55.435316,8.733488 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. juli 2022 Download billede
Gredstedbro Station (Gs) lå 8,4 km. fra første station.
Byggeår | 1875 |
Åbnet | 1875.05.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Andelsgade 5, 6771 Gredstedbro |
Stednavneforkortelse | Gs |
Højdeplacering over havet | 6,9 meter |
GPS koordinater | 55.397434,8.741327 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. juli 2022 Download billede
Farup Billetsalgssted (Fap) lå 12,9 km. fra første station.
Farup Billetsalgssted startede i vogterhus nr. 8 ved overkørsel 31. Farup fik i 1923 en særskilt ekspeditionsbygning med billetsalg placeret på modsatte side af sporet.
Farup Billetsalgssted ekspeditionsbygning fra 1923 var opført som blank mur i røde sten på cementsokkel, pyntet med hvide "murbånd" og nogle pudsede facader på tilbygning med pissoir og toilet, mens døre og vinduer var hvidmalede. Taget var lagt med røde tagsten på selve hovedbygningen. Tilbygningen med toilet var hvidpudset mur med røde døre og sorttjæret tagpap.
Den seneste ekspeditionsbygning fra 1923 er i dag nedrevet.
Farup Billetsalgssted ekspeditionsbygning fra 1923 var opført som blank mur i røde sten på cementsokkel, pyntet med hvide "murbånd" og nogle pudsede facader på tilbygning med pissoir og toilet, mens døre og vinduer var hvidmalede. Taget var lagt med røde tagsten på selve hovedbygningen. Tilbygningen med toilet var hvidpudset mur med røde døre og sorttjæret tagpap.
Den seneste ekspeditionsbygning fra 1923 er i dag nedrevet.
Byggeår | 1923 |
Åbnet | 1923 |
Nedlagt | 1971 |
Nedrevet | Nedrevet |
Stednavneforkortelse | Fap |
Højdeplacering over havet | 4,8 meter |
GPS koordinater | 55.359301,8.761582 |
Fotograf: Det Kgl. Bibliotek, Dana Luftfoto/Odense Luftfoto - Dato: 1955 - LINK til kilde.
Noter til: Billede af Farup Billetsalgssted.
Titel: Kærbølvej 13 - 1955 -
Person: Bygningsnavn: Sted: Danmark, Jylland, Ribe
Vejnavn: Kærbølvej
Husnummer: 13
Lokalitet: Kærbøl Mark
Postnummer: 6760
By: Ribe
Sogn: Farup Sogn
Matrikelnummer: Kærbøl By, Farup - 69
Ophav: Odense Luftfoto
År: 1955
Note: Id: OD01875_020.tif
Ribe Nørremark Trinbræt (Rbn) lå 15,3 km. fra første station.
Byggeår | 1984 |
Åbnet | 1984.08.05 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Skyttevej 2, 6760 Ribe |
Stednavneforkortelse | Rbn |
Højdeplacering over havet | 4,1 meter |
GPS koordinater | 55.339543,8.775971 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 11. juli 2022 Download billede
Ribe Station (Rb) lå 16,7 km. fra første station.
Byggeår | 1875 |
Åbnet | 1875.05.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Arkitekt | Rosenstand |
Adresse | Dagmarsgade 16, 6760 Ribe |
Stednavneforkortelse | Rb |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.327630,8.769963 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Hviding Trinbræt (Vd) lå 23,2 km. fra første station.
Byggeår | 1987 |
Åbnet | 1987 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Ribevej 29H, 6760 Ribe |
Stednavneforkortelse | Vd |
Højdeplacering over havet | 10,1 meter |
GPS koordinater | 55.274573,8.730224 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Rejsby Trinbræt (Rej) lå 28,2 km. fra første station.
Rejsby startede som holdeplads ved et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid. Rejsby Holdeplads var et af de forholdsvis mange standsningssteder på delstrækning Heide-Vedsted og åbnedes den 15. november 1887 sammen med strækningen.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Lige efter århundredeskiftet tilkom sidespor og godsekspedition og Rejsby blev ophøjet til station. Den lille station lå meget øde uden det store opland og fik aldrig nævneværdig godstrafik, men persontrafikken var fornuftig.
Rejsby Station blev nedsat til Trinbræt med Sidespor i 1962 og sidesporet blev nedlagt i 1970.
Byggestilen for Rejsby er den samme som Vollum og Døstrup og stationsbygningen i Rejsby blev nedrevet i 1964.
Byggeår | 1962 |
Åbnet | 1970 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Kogsvej 32B, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Rej |
Højdeplacering over havet | 7,6 meter |
GPS koordinater | 55.230481,8.732103 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Brøns Trinbræt (Brr) lå 32,2 km. fra første station.
Brøns Station blev opført som station på jernbanen mellem Ribe og Tønder i 1887. Ved Stationen var krydsningsstation med to spor, hvor tog nordfra kunne krydse med tog sydfra. På stationen var der også postkontor og hvor banen skærer Tingvej opførtes et ledvogterhus.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Stationsvej mellem Tingvej og Vangsbovej blev anlagt samtidig med stationen, og her finder man flere huse i typisk "stationsbystil". Jernbanen betød store fremskridt for mange mindre byer og selvom Brøns fik en station, blev byen aldrig den store stationsby - den rolle løb Skærbæk af med.
Der kom nu foruden passagertog mindst to godstog i døgnet. Kreaturer, heste, grise, kartofler, roer, hø, mergel, kunstgødning og brændsel blev nu fragtet med banen.
Brøns Stationskro blev opført samtidig med anlæggelsen af stationen i Brøns. Kroen er formet som en gård med en kørelade ud mod vejen mellem Brøns og Frifelt. Kroen har igennem tiden haft en meget turbulent historie. Den brændte ned i 1905, men blev genopbygget igen. Kroen har været lukket og henstået i forfald, men fremstår i dag (maj 2020) velholdt og indbydende. I dag drives Kroen af Ellen, som startede i 1977 som lønmodtager og overtog forpagtningen af kroen i 1996.
I Brøns blev der bygget en margarinefabrik ved banen, men den lukkede allerede igen i 1903.
Brøns station blev nedsat til trinbræt og stationen lukket. Stationsbygningen stod og henfaldt, helt indslynget af tæt bevoksning og blev revet ned januar 2017.
Det nuværende trinbræt ved banen ligger syd for stationen.
Andre navne og stavemåder | Brøns blev stavet Bröns før genforeningen. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967.05.27 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Brr |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.194680,8.740810 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Skærbæk Station (Æk) lå 36,7 km. fra første station.
Skærbæk blev stavet Scherrebek før genforeningen.
Andre navne og stavemåder | Scherrebek før genforeningen. |
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 1887.11.15 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 16, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Æk |
Højdeplacering over havet | 19,0 meter |
GPS koordinater | 55.158797,8.771230 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Døstrup (Sønderjylland) Trinbræt (Ds) lå 42,1 km. fra første station.
Døstrup startede som billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" som det hed under den tyske tid, men siden er blevet ophøjet til egentlig station. Byggestilen for Døstrup er den samme som Vollum og Rejsby.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Døstrup Station blev nedrevet juni 1967 og har fungeret siden som trinbræt.
Andre navne og stavemåder | Før 01.10.1931 Døstrup Tørninglen, før 17.01.1923 Døstrup Sønderjylland, før 17.06.1920 Döstrup. |
Byggeår | 1967 |
Åbnet | 1967 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bygaden, 6780 Skærbæk |
Stednavneforkortelse | Ds |
Højdeplacering over havet | 5,0 meter |
GPS koordinater | 55.117498,8.807692 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 2. maj 2020 Download billede
Vollum Trinbræt lå 45,4 km. fra første station.
Vollum Billetsalgssted kan spores tilbage til ca. 1900, da der bevilgedes et beløb til indretning af en "station", hvilket dog kun drejede sig om billetsalg fra et vogterhus eller "Bedarfshaltestelle" ved Norder Wollum, hvor der efter genforeningen opførtes en lille ekspeditionsbygning af træ.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Vollum Billetsalgssted blev nedsat til trinbræt i 1957 og nedlagdes helt i 1968 og i 1971 blev træbygningen nedrevet.
Byggeår | 1920 |
Åbnet | 1957 |
Nedlagt | 1968 |
Nedrevet | 1971 |
Adresse | Nr Vollum, 6261 Bredebro |
Højdeplacering over havet | 3,6 meter |
GPS koordinater | 55.088521,8.819368 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 23. august 2020 Download billede
Bredebro Trinbræt (Bw) lå 49,0 km. fra første station.
Bredebro Station havde fra den 8. maj 1901 en sidebane til Løgumkloster med mellemstation i Ellum. I 1927 blev den tidligere amtsbane ombygget til en normalsporet statsbane mellem Rødekro og Løgumkloster men hele strækningen fra Bredebro til Rødekro blev allerede i 1936 nedlagt.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Stationen er blevet revet ned august 2002.
Byggeår | 1887 |
Åbnet | 2002 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 4, 6261 Bredebro |
Stednavneforkortelse | Bw |
Højdeplacering over havet | 7,8 meter |
GPS koordinater | 55.056974,8.823280 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Visby Trinbræt (Vis) lå 54,5 km. fra første station.
Visby Station blev blev åbnet sammen med jernbanen fra Vedsted/Hvidding til Tønder, som åbnede under det daværende tyske Sønderjylland den 15. november 1887. Visby Station var placeret ca. 500 meter øst for den lille landsby Visby og oplandet til stationen havde da heller ikke meget at byde på, hverken hvad angik passagertrafik eller godstrafik.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Visby Station blev den 1. februar 1964 nedsat til trinbræt. Stationen blev solgt til privat bolig og et trinbræt blev etableret små 200 meter syd for stationsbygningen.
Følgende stod der i de lokale aviser op til nedlæggelsen af Visby Station:
Visby station
Fra lørdag den 1. februar 1964 nedlægges jernbanestation, og der oprettes i stedet et trinbræt, Billetsalg til rejsende fra Visby finder herefter kun sted i togene.
Stykgods og banepakker til modtagere i Visby bedes fremtidig adresseret til Tønder, hvorfra udkørsel finder sted.
Vognladningsgods henvises til af eller pålæsning på nærmeste jernbanestation med læssespor.
2. distrikt.
Byggeår | 1964 |
Åbnet | 1964.02.01 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Stednavneforkortelse | Vis |
Højdeplacering over havet | 13,2 meter |
GPS koordinater | 55.009278,8.801941 |
Fotograf: Jacob Laursen - Dato: den 15. marts 2020 Download billede
Tønder Nord Trinbræt (Trn) lå 63,3 km. fra første station.
Byggeår | ??? |
Åbnet | Efter 1954 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Bargumsvej 25, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Trn |
Højdeplacering over havet | 1,4 meter |
GPS koordinater | 54.938908,8.861091 |
Fotograf: Svein Julton - Dato: den 18. september 2023
Tønder H Station (Tdr) var Bramming-Ribe-Tønder's endestation og lå 63,9 km. fra første station.
Tønder H Station var ikke Tønders første Station, det var Tønder Øst Station, som var Tønders første jernbanestation og blev anlagt i 1867, men var dengang kendt som Tønder Nord.
Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".
Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.
Indtil Marskbanen (Bramming-Tønder-banen) blev anlagt den 15. november 1887 var Tønder Øst endestation for Tønder-Tinglev-strækningen. Med Tønder Marskbanegård som banegård for den nye privatbane mellem Heide og Ribe og Tønder Nord Station omdøbt til Tønder Øst. Da privatbanen blev overtaget af den preussiske stat i 1890, blev den nuværende Tønder Hovedbanegård bygget og Tønder Marskbanegård blev omdannet til hotellet "Eichlers Hotel".
Tønder blev stavet Tondern før genforeningen.
Andre navne og stavemåder | Før 28.05.1972 Tønder H, før 15.05.1936 Tønder, før 17.06.1920 Tondern M (M = Marschbahnhof). |
Byggeår | 1890 |
Åbnet | 1890 |
Nedlagt | I drift |
Nedrevet | Eksisterer stadig |
Adresse | Jernbanegade 9, 6270 Tønder |
Stednavneforkortelse | Tdr |
Højdeplacering over havet | 2,7 meter |
GPS koordinater | 54.933267,8.860971 |
Fotograf: Svein Julton - Dato: den 18. september 2023